Thomas Erex

Sweety pie ♥

vegansk sødkartoffeltærte sweet potato pie

Hjerternes fest er over os, og det kan man ikke helt ignorere på en blog, der hedder noget med kærlighed. Derfor serverer jeg denne gang et lunt stykke ægte kærlighed i hjerteform, med søde ingredienser og varme krydderier. Lad mig præsentere: Varmt krydret, sprødbundet hjertetærte med sødkartofler serveret med en luftig klat havreflødeskum.

Fyld:
2-3 store sødkartofler (du skal bruge 3 dl mos)
1½ dl rørsukker
2 spsk. majsstivelse
1 tsk. kanel (hvis du selv river det, er der garanti for julestemning i hele hytten)
1 lille drys muskat
½ tsk. salt

2 dl plantemælk (fx rismælk)
½ dl sojayoghurt (helst uden sukker)
2 spsk friskpresset appelsinsaft
(evt. en smule revet appelsinskal)
Kornene af 1 stang vanilje (eller tilsvarende flydende vanilje eller vaniljepulver)

Start med at smide dine sødkartofler i ovnen. De skal bages cirka en time (afhængigt af størrelse) ved 200º C. (Lav bunden imens.) Når sødkartoflerne er bagt (Prik med en gaffel. Er de bløde, er de færdige.), piller du skrællen af og moser indmaden i en foodprocessor. (Du kan godt gøre det i en skål, evt. med en stavblender, men der må ikke være klumper.) Kom så de tørre ingredienser i, blend og bland. Og kom så de våde ingredienser i, blend og bland. Så er fyldet klar.

Bund:
3 dl havregryn
8 dadler (uden sten, selvfølgelig)
3 spsk plantemargarine eller smagsneutral olie
2-4 spsk vand

Blend havregrynene i en foodprocessor til de ligner groft mel (det går ret hurtigt), tilsæt så dadlerne, og blend til det er godt blandet. Tilsæt så olie og vand og blend på ‘pulse’-funktionen til det hele er blandet til en dej. And that’s it, nu har du tærtedej. Smør din form og læg dejen heri. Pres dejen med hænder og fingre i formen til den når hele vejen rundt og op ad kanten. Kom fyldet i, og bag tærten i 45-60 min. ved 180º C. Lad tærten køle helt af, før du skærer af den. Når den er kølet lidt ned, kan du evt. stille den på køl.

Server tærten med en lækker klat havreflødeskum.
Det smager lidt af vinterhygge og kærlighed.

vegan sweet potato pie, sweety pie

Advertisement

5 responses

  1. Marianne

    Så fik jeg endelig prøvet at lave denne tærte. Nøøj, den er god! Tak for opskrift… Mht. søde kartofler – er det ikke på din blog, jeg engang har set en opskrift på en slags “dobbeltbagt” kartoffel med en ostegratin? 🙂

    3. februar 2013 kl. 18:36

    • thomaserex

      Dejligt! Tak fordi du siger det 🙂

      Nej, det er ovre ved Luna på Månebarnet;) de er lækre!

      3. februar 2013 kl. 19:04

  2. Nanna

    Hej hvis jeg nu lave den kl 16:00
    og den efter et par timer har været i køleskabe, kan man så lune den lidt i oven eller vil det være en dum ide ?
    skal nemlig lave den i morgen med lidt go is vanille ved siden af 🙂

    30. december 2014 kl. 16:41

    • thomaserex

      Det kan du sagtens! 😀 lækkert. God fornøjelse og godt nytår!

      30. december 2014 kl. 17:35

  3. Nanna

    okay fedt, 🙂
    og jo tak glæder mig til at komme i gang, og godt nytår til dig os 😀

    30. december 2014 kl. 19:41

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.