Thomas Erex

Guide til veganske produkter

collageguideyes


Et af mine erklærede mål med at have den her blog, er at inspirere dig til at leve vegansk, hvis du ikke allerede gør det. En god måde at gøre det på, er ved at vise, hvor let og lækkert det er. Det kan jeg sagtens, for det er virkelig let og lækkert. Samtidig er det dog også en afvigelse fra normen, så det kræver måske en lille guide og en præsentation af diverse produkter – både nogle du nok ikke kender, og nogle du helt sikkert er stødt på, men som du måske ikke lige havde overvejet kunne bruges på den måde. Guiden opdateres løbende.

Brug menuen til højre til at navigere rundt. For at gøre siden mere mobilvenlig, indsætter jeg også menuen herunder.

55 responses

  1. Ida

    Hej Thomas 🙂 hvor plejer du at købe chorizopølsen i Århus? Hos Café Gaya?

    8. januar 2013 kl. 11:37

    • thomaserex

      Hej Ida 🙂 jeg køber den i Ren Kost eller Ganefryd. Jeg ved, at Gaya har solgt den tidligere, men jeg ved ikke, om de stadig gør.

      8. januar 2013 kl. 11:43

  2. Ida

    Hej Thomas 🙂 mange tak for svar! Så må jeg en tur i Ganefryd! I øvrigt vil jeg gerne sige tak for en fantastisk blog! Jeg er selv lakto-vegetar, men prøver (virkelig) at blive veganer. Her er din blog utroligt hjælpsom. Jeg tror på at den veganske livsstil er den sundeste og venligste livsstil man kan føre som menneske. Dog befinder jeg mig i et ægte first world-dilemma, som jeg aldrig kan finde en løsning på. Jeg er indehaver af uld- og cashmeretrøjer, silkekjoler, læderjakker, lædersko- og tasker osv. osv. (buhu, stakkels mig). Da jeg først besluttede mig for at prøve at blive veganer, kom jeg frem til den konklusion, at jeg blot ville lade være med at købe nye læder- og pelsting. Så læste jeg dog i en artikel om netop dette emne på PETA’s hjemmeside, at man, ved at gå med pels og læder, signalere til andre, at dette er fedt osv. Derfor opfordrede de folk til at donere deres ting til dem, så de kunne bruge dem i deres kampagner. Jeg kan bare næsten ikke få mig selv til at smide det hele ud. Hvad er dine tanker om dette? Og hvad gjorde du, da du besluttede dig for at blive veganer? (Jeg ved godt at det ikke lige har noget med mad at gøre, men jeg kender ikke nogen veganere selv, som jeg kan spørge til råds.)

    8. januar 2013 kl. 16:16

  3. thomaserex

    Hvis de ikke har den i Ganefryd, så spørg endelig efter den! Har gået forgæves en gang eller to, de skal vide, vi er vilde med den 😉 I Ren Kost kan den godt gemme sig lidt i køleren, men de har den altid, er min erfaring. Hvad skal du bruge den til?

    Selv tak! 😀 Dejligt, du følger med. Og at du vil være veganer, ikke mindst!

    Jeg kan godt se dilemmaet i at bruge animalier fra før man begyndte/besluttede at leve vegansk, men det må du jo gøre op med dig selv. Hvad føler du, er det mest rigtige for dig? Personligt har/havde jeg ikke noget problem med at gå med mine gamle lædersko, putte med mit uldtæppe og sove med min dundyne indtil de er udslidte og skal skiftes ud. Jeg ser ingen grund til at smide ting ud, som godt kan bruges – på trods af, at jeg nu har indset ophavet og anerkendt, at jeg ikke ønsker at deltage i det.

    Jeg tror personligt ikke meget på, at du signalerer noget som helst til andre ved at have fx læder på. Eller jo, måske til veganere. Andre folk på gaden tænker jo ikke over det, og kommer ikke til at tænke over det bare fordi du går eller ikke går i læder. Ift. venner og familie kan du jo forklare, hvad du tænker om at bruge tingene færdig. Andre menneskers holdning skal du ikke umiddelbart bekymre dig om 🙂

    Da jeg besluttede mig for at blive veganer (og du må altså meget gerne spørge, selvom det ikke handler om mad, det er jo ikke KUN en madblog :P), besluttede jeg selvfølgelig, at jeg ikke ville deltage i udnyttelse af andre dyr, så jeg valgte alle åbenlyst animalske produkter fra. Det er trin et, og det er let nok. Derefter begyndte jeg at uddanne mig selv lidt indenfor emnet. Jeg læste, tænkte, undersøgte og googlede. Fx læste jeg en del på Vegetarkontakt.dk (hvor du da selvfølgelig skal have en bruger, der er nemlig masser af vegetarer og veganere at snakke med), på danishmeat.dk (om hvordan opdræt, slagning osv. foregår (det er meget godt at have baggrundsviden, som man kan dele med folk, der synes veganisme er mærkeligt og ekstremt)), på veganske blogs (hvor jeg hentede inspiration til madlavning) og på bagsiden af ALT! Jeg læste ingredienslister i massevis og googlede mærkelige ingredienser for at finde ud af, hvad der var i diverse ting. Man bliver overrasket over, hvilke besynderlige steder, der er sneget rester af døde dyr ind 😦 Og så ringede jeg til nogle producenter for at spørge ind til deres produkter.

    Men altså, tag det lidt hen ad vejen, og som du føler er bedst for dig. Du kan ikke gennemskue alle animalske produkter på en gang, så lad dig ikke slå ud, når du pludselig opdager, at noget ikke er vegansk alligevel. Det sker stadig for mig efter snart halvandet år, og det er okay. Hvis du gør, hvad du kan, ja, så kan du jo ikke gøre mere 😉

    9. januar 2013 kl. 00:45

  4. Ida

    Okay 😀 det vil jeg gøre så.. Jeg har aldrig været i Ren Kost, men der vil jeg tage hen i den nærmeste fremtid. Jeg havde tænkt mig at lave den der “smæskesteg” til et par veninder. De er “kødspisere”, så de ville nok blive lidt trætte af mig, hvis jeg blot lavede en stor salat 😉

    Efter at have set earthlings og en række andre film, samt læst et par bøger og en masse artikler om emnet, væmmes jeg når jeg tænker på, hvordan man laver læderfrakker, dundyner osv. På den anden side tror jeg aldrig at jeg kunne få mig selv til at rende rundt i plastiksko og polyester-jakker. Det er så her jeg burde tage mig voldsomt sammen og overveje hvor meningsløst det er, at et dyr skal lade livet så jeg kan få nogle pæne sko. Fordi det synes jeg virkelig at det er. Grunden til jeg ikke kan finde en løsning på mit evige dilemma, er måske fordi jeg slet ikke ønsker at finde en løsning. Det er virkelig svært at skulle lægge sit liv helt om. Men jeg synes at du har ret i, at man skal gøre hvad man kan. Jeg smider heller ikke mine ting ud – det ville være alt for nedern. Det skal jo også føles som noget positivt at blive veganer, tænker jeg. Jeg er meget “alt eller intet”-typen, men med den her ret drastiske “livsomvæltning”, tror jeg at du har ret i, at man skal gå langsomt frem. Også for ikke at droppe det hele igen. Nu har jeg fx lige tømt min sidste karton mælk – i stedet for at købe en ny, vil jeg prøve rismælk (jeg er nemlig ikke fan af soyamælk, hvis jeg skal være ærlig. Synes smagen er underlig sød og kvalm).

    Tusind tak for de mange gode råd! Jeg vil med det samme undersøge diverse hjemmesider og oprette en bruger på vegetarkontakt.dk 🙂 I forhold til danishmeat og baggrundsviden har du helt ret. Nogle mennesker (her i blandt mine forældre) opfatter det nærmest som en fornærmelse, når man fortæller dem, at man ikke spiser kød. Men set i lyset af samfundsfaglige kantines daglige udvalg af bønner og linser i salatboden, kan jeg næppe være den eneste vegetar på uni, selvom det ofte føles sådan.

    Lige et sidste spørgsmål: har du erfarring med plantemælk og hirsegrød? Det er nemlig sådan ca min yndlingsmorgenmad, og hvis jeg kunne finde en god erstatning til komælken, ville det gøre min kommende-morgen-veganer-situation meget nemmere!

    9. januar 2013 kl. 18:32

    • thomaserex

      Smæskestegen er populær, forhåbentlig kan dine altspisende veninder lide den 🙂

      Jeg kan godt forstå, du væmmes, det gør jeg også, og det kan heldigvis sagtens lade sig gøre at få flot og lækkert tøj uden dyr. Der er masser af veganske muligheder for moderigtigt tøj. Det er ikke noget, jeg beskæftiger mig med, men det gør nogle af mine medbloggere sikkert, og der er altid nogen på Vegetarkontakt, der ved noget om modetøj uden dyr, så kom endelig derind og søg efter gamle tråde og spørg løs i nye 😀

      Sojamælk er heller ikke min yndlingsting. Og det var det da slet ikke i starten! Man skal vænne sig til det. Der går lige noget tid, før man har fået smag for plantemælk, og så vil du væmmes ved tanken om modermælk fra en ko. Min favorit er nok den røde rismælk med calcium fra Naturli’. Og andre rismælk og havremælk. Sojamælk kan dog noget særligt, så i nogle opskrifter fx er det essentielt, at det er sojamælk. Hvis du skal bage, og der står sojamælk, er det ikke altid, du kan udskifte med rismælk – det samme gælder til fx hjemmelavet mayo.

      Du vil støde på en masse reaktioner på, at du ændrer livsstil, men det bliver kun nemmere at håndtere hen ad vejen, og jo bedre du er til at kommunikere positivt, jo bedre reaktioner vil du møde. Vær sikker i dit valg (for du har jo truffet et oplyst valg ud fra etiske overvejelser (i modsætning til andres ikke-valg)), vær informeret (oplys dig selv om emnet) og vær positiv og tilbageholdende (fortæl kun, hvis de spørger to gange, for de ønsker ikke altid svar, men spørger af høflighed), så tror jeg, det går meget bedre.

      Jeg aner intet om hirsegrød, så det vil jeg undlade at udtale mig om, men prøv dig frem med plantemælken og find en favorit 😉

      9. januar 2013 kl. 23:45

      • Anne P

        Hej Thomas. Jeg spiser kun økologisk, men er hverken veganer eller vegetar. Men har den seneste tid valgt at reducere mit kødforbrug, da jeg efter at have set nogle billeder om “produktioner”, som jeg har svært ved at kaperer. Efter jeg nu har set cowspiration og Russell Brand Response Video on going Vegan, så tror jeg at jeg skal tage det næste skridt – men min families respons på var meget negativt…. Og nu hvor jeg tænkte at søge lidt inspiration, læste jeg dette givtige del af et skriv fra dig. TAK !!

        “Du vil støde på en masse reaktioner på, at du ændrer livsstil, men det bliver kun nemmere at håndtere hen ad vejen, og jo bedre du er til at kommunikere positivt, jo bedre reaktioner vil du møde. Vær sikker i dit valg (for du har jo truffet et oplyst valg ud fra etiske overvejelser (i modsætning til andres ikke-valg)), vær informeret (oplys dig selv om emnet) og vær positiv og tilbageholdende (fortæl kun, hvis de spørger to gange, for de ønsker ikke altid svar, men spørger af høflighed), så tror jeg, det går meget bedre.”

        26. oktober 2015 kl. 17:22

  5. Ida

    Jeg var nede i Ganefryd i dag – de får pølsen igen på mandag 😉 endvidere har jeg købt den røde rismælk (som faktisk smager overraskende godt) og plantesmør – så nu er jeg snart good to go. Efter at have set videoen “FedtFup&Flæskesteg” er jeg helt sikker på, at det er det jeg vil. Jeg vil ikke være med til at adskillige tyrekalve skal lade livet, så jeg kan få kaffe latte. Desuden har jeg hørt at man sagtens kan lave kaffe med soyamælk. Mht. hirsegrød burde du prøve det – det smager ligesom risengrød, men med flere vitaminer i 🙂 bl.a. meget jern. I min research har jeg fundet ud af at bl.a. Stella McCartney (designer) er veganer, hvilket er vildt fedt! Så ja, det kan sagtens lade sig gøre! Tusind tak for dine gode svar og hjælpsomme råd!

    11. januar 2013 kl. 15:28

    • Jeg brugte soyamælk til en latte, og det fungerede super. Rismælken kan du ikke, den er for tynd.

      22. marts 2013 kl. 15:37

  6. Pingback: Fra bacon til fennikel - Den første uge » Ung i Roskilde.dk

  7. Thea

    Hej Thomas. Tak for en super god og inspirerende guide til os, der forsøger at kaste os ud i livet som veganer 🙂 Jeg prøvede i dag dit tip med kokosflødeskum, men desværre med et meget skuffende resultat. Jeg brugte fløden fra en ikke-light dåse kokosmælk, som jeg piskede. Det blev dog mere til en creme end til flødeskum, og den havde en klam grynet konsistens. Kokosmælken var dog ikke nedkølet inden – kan det være dét, der var årsagen? Til gengæld smagte den friske frugt glimrende med lakridsrodspulver 🙂

    8. marts 2013 kl. 18:56

    • thomaserex

      Hej Thea,
      Selv tak 😀 mht kokosflødeskum, så ja, det virker ikke, hvis dåsen ikke har stået på køl. Kokosmælken stivner, når den er kold, og den bliver flydende, når den er varm. Så den skal være kold, og det er i øvrigt en fordel, hvis tingene du bruger er kolde, og så skal du kun lige piske den luftig. Pisker du for længe eller er det for varmt, ja, så får du en lækker kokoscreme 😉

      8. marts 2013 kl. 19:02

  8. Thea

    Nå men så lærte jeg af bitter erfaring og husker det helt sikkert en anden gang! Tak for hjælpen 🙂

    8. marts 2013 kl. 19:09

    • thomaserex

      Jeg har også hørt, at nogle kokosmælk er bedre end andre. Det kan også betale sig at kigge efter de økologiske, for der er tit masser af tilsætningsstoffer i de konventionelle. Inklusiv potentielt animalske e-numre.

      8. marts 2013 kl. 19:20

  9. Line

    Hej Thomas

    Har desværre lige fået købt 4 Neutral sæbe på tilbud, fordi jeg huskede det var på din side :-/ Nå, men jeg ved egentlig ikke, om historien med Urtekram er meget bedre. Jeg mener, de sælger også ost og den slags, så dermed bidrager de også til dyrs lidelse. Det er en udfodring nogle gange at navigere i denne verden som veganer.

    11. marts 2013 kl. 08:45

    • thomaserex

      Hej Line 🙂
      I det mindste er Neutrals sæbe både fri for animalske ingredienser og miljøvenlig. Og fra i dag må der ikke længere sælges kosmetikprodukter, der er testet på dyr i Europa! Men der er dog den hage, at firmaet bag Neutral, Unilever, er en kæmpekoncern, der tester på dyr. Så om du vil støtte deres produkt er en vurderingssag, du må tage med dig selv. Urtekram tester ikke på dyr, og flere af deres produkter har den veganske blomst-symbolet eller den springende kanin-symbolet, som betyder, at de er vegetabilske og ikke testet på dyr.
      Urtekram sælger ost, det gør dit lokale supermarked også, så det kan næppe undgås at handle hos nogen, der sælger animalske produkter, men det ser jeg nu heller ikke som noget problem, så længe det produkt man køber ikke er lavet af eller testet på dyr 🙂
      Det at være veganer skal heller ikke være en kæmpe udfordring eller økonomisk belastning for dig, så hvis du har det fint med (og bedre råd til) Neutrals håndsæbe, så er det klart et bedre produkt end så meget andet. Det skal i hvert fald ikke være det, der slår dig ud, synes jeg 😉

      11. marts 2013 kl. 11:10

  10. Pingback: Hjemmelavet yoghurt | Kærlighed & Kikærter

  11. Pingback: Flødekaramel | Kærlighed & Kikærter

  12. Tusind tak for den fine guide. Nu fik jeg så svar på butterdejen. Skal have kigget om mit supermarked har den veganske art.

    22. marts 2013 kl. 15:30

  13. Stephanie Grau

    Kæmpe meget ros for en super fed guide. Den er lige til at forstå – Mere af det 😀

    31. marts 2013 kl. 18:48

    • thomaserex

      Tusind tak, Stephanie! 😀
      Den vokser stille og roligt, don’t worry.

      31. marts 2013 kl. 21:27

  14. Sine

    Fedt med sådan en liste, også bare til ny inspiration og viden!

    6. juni 2013 kl. 18:48

    • thomaserex

      Dejligt, du kan lide den! Tak, fordi du kigger med 😀

      6. juni 2013 kl. 18:53

  15. Miriam

    Hej Thomas 🙂

    Tak for et super godt indlæg. Jeg har tænkt på noget. Når de kommer til alle disse personlige hygiejne ting (sæbe, shampoo, bodylotion, balsam og kostmetik osv.), kan man så læse sig ud fra om de er veganiske (hedder det det? Jeg er ny i denne verden). Jeg plejer at købe mine ting hos “The Body Shop” da de ikke tester på dyr, men jeg har ingen idé om de indeholder animalske ting og sager. Ved du hvordan man kan læse sig frem til det/finde ud af det? 🙂

    På forhånd tak 🙂

    10. juni 2013 kl. 17:20

    • thomaserex

      Hej Miriam,
      og velkommen til “denne verden”, her er rart, det lover jeg.
      Tak for ros, jeg er glad for, du kan bruge det. Det hedder vegansk 😉

      Jeg har søgt lidt på det, og så vidt jeg kan se, bruger The Body Shop vegetabilsk glycerin mv., men ikke alle deres produkter er fri for animalier (altså “ingredienser” fra dyr), da de fx kan indeholde honning og bivoks. Desuden er The Body Shop ejet af L’óreal, som bestemt ikke er veganske.

      Hvis du gerne vil købe plejeprodukter, som du er sikker på er veganske, så gå efter Leaping Bunny (mærket med kaninen) eller den veganske blomst. De sikrer, at produkterne er veganske. Urtekram har sin Nordisk Birk-serie, som er vegansk, og i helsekostbutikkerne finder du mere.

      Du kan ikke vide, om glycerin i et produkt er vegetabilsk eller animalsk, hvis det ikke står derpå, men så kan du ringe til producenten og høre. Det er dog ingen garanti for, at de (eller selskabet der ejer dem) ikke tester på dyr. Desværre.

      Det kan være en jungle, men gør det så godt du kan og vil, det bliver langsomt mere og mere overskueligt, og til sidst har du helt styr på, hvad der er vegansk, og hvad der ikke er 🙂

      Jeg vil anbefale dig Codegaens YouTube-side. Hun snakker tit om plejeprodukter 🙂
      http://www.youtube.com/user/Codegaen

      Jeg håber, du kan bruge svaret, ellers er du velkommen til at spørge igen – eller spørge inde på Vegetarkontakt.dk, hvor der altid er hjælp at hente.

      10. juni 2013 kl. 20:16

  16. Miriam

    Hej igen! 🙂

    Tak for det meget brugbare svar 🙂 Jeg tror at jeg vil bruge mine nuværende Body Shop produkter op med god samvittighed, da de i det mindste ikke er testede på dyr, og vil derefter konvertere til noget andet 🙂

    Og tak for det brugbare link! 🙂

    10. juni 2013 kl. 22:14

  17. Nikkie

    Super dejligt med en liste for folk som jeg, der først for nyligt har besluttet at droppe æg og mælkeprodukter også. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver “rigtig” veganer, men efter at have set et program om, at økologiske dyr også bliver behandlet som ting, smager æg ikke engang godt mere.
    Det er noget af en omvæltning da der også er alle de skjulte animalske ingredienser i produkterne.
    Vil lige tilføje til din liste, at jeg har fundet Go’Is i Føtex, som også er vegansk – og super lækker!! Jeg smagte Tofuline is med chokoladesmag og havde faktisk opgivet håbet om en god vegansk is, men Go’Is er virkelig god og har givet mig håbet tilbage 🙂

    26. juli 2013 kl. 14:21

    • thomaserex

      Hej Nikkie,
      beklager det lidt sene svar, jeg havde lidt travlt, da du skrev, og så kom jeg ikke lige tilbage til det. Tillykke med din beslutning om at droppe æg og mælkeprodukter 🙂 Det er nemlig rigtigt, at økologi slet ikke er godt nok mht. animalske produkter. Der er stadig rigtig meget lidelse og død forbundet med økologiske æg og mælkeprodukter, så det er dejligt, når nogen som du vælger det fra! Tak for det 😀

      Og ja, det kan godt virke som en stor omvæltning og udfordring i starten, men jeg lover dig, det bliver (ve)ganske overskueligt lige om lidt. Det er klart, det kræver lidt arbejde at lægge sin livsstil om på den måde i et samfund, der ikke rigtigt er indrettet til det, men det kan sagtens lade sig gøre, og når først man er i gang, så går der ikke længe, før det er helt naturligt og ubesværet. Om nogle uger vil du have været de produkter, du køber igennem, og så har du skiftet det hele ud med veganske versioner, og ja, så er det jo bare det nye “normalt”.

      Mm, ja, Go’ Is er fantastisk! Jeg håber, vi får flere varianter til Danmark. Der er nemlig mange flere, se bare her på deres hjemmeside: http://www.bofood.se/CM.php?PageID=76698

      Lykke til med din nye medfølende livsstil, skriv endelig, hvis du har brug for et råd eller et svar.

      Kærlighed & Kikærter,
      Thomas

      11. august 2013 kl. 21:50

  18. Christina

    Tak for supersej guide og tak for nem og overskuelig tilgang til veganisme med meget mere! Super dejligt med inspiration og gode ideer..

    Tak! Fra en nylig omvendt veganer og dyreven :o)

    29. oktober 2013 kl. 11:12

    • thomaserex

      Yay, tusind tak og stort tillykke med dit valg! 😀 Hvor er det dog dejligt, at vi bliver flere og flere hele tiden!

      29. oktober 2013 kl. 12:12

  19. EFLH

    Hvor er det bare en god god liste den her! Virkelig nyttig til folk som mig der kun lige er begyndt at spise vegansk og dermed er helt ny indenfor området!

    28. januar 2014 kl. 21:40

    • thomaserex

      Fedt, tak fordi du siger det! 😀
      Og tillykke med dit gode valg.

      29. januar 2014 kl. 00:03

  20. Malene Friborg

    Hej Thomas
    Du nævner Ama økologisk margarine i guiden. Ama margarine (alle de forskellige varianter) indeholder enten lecithin eller skummetmælkspulver, så de tæller vel ikke som veganske 🙂
    Ama sælges nemlig stort set i alle (i hvert tilfælde i de butikker jeg kommer) butikker så jeg havde håbet den var vegansk – så ville meget være nemmere 🙂

    Hilsen Malene

    29. januar 2014 kl. 15:09

    • thomaserex

      Hej Malene 🙂
      Jeg er ikke opdateret på margarinerne, for det er længe siden jeg har købt andet end Nutana, som de har I Løvbjerg, men da jeg sidst købte Ama Økologisk var den ganske vegansk, men man kan vist ikke få den så mange steder. Det er en smørbar, ikke flydende. Og lecitin kan sagtens være vegansk, det kommer tit fra soja 🙂

      31. januar 2014 kl. 15:09

      • IsaBissa

        I følge deres hjemmeside er der skummetmælkspulver i begge 😦 Til gengæld er der så kommet en der hedder AMA Plante, der er uden mælk.

        28. februar 2014 kl. 11:56

  21. Terese

    Hej Thomas, super lækker liste med god beskrivelse 🙂 vil lige tilføjer at i bilka kan man købe “Go is” der er soya is, og man kan få 3varianter hindbær, chokolade og blåbær. De er fantastiske!

    5. april 2014 kl. 13:50

  22. Hej Thomas.

    Du kan overveje at ekskludere agave honning fra dine veganske anbefalinger. 🙂
    http://heleplanter.dk/hvorfor-spise-honning

    6. maj 2014 kl. 09:39

    • thomaserex

      Agave er ikke honning, det er saft/nektar fra en plante. Det er ganske vegansk.

      6. maj 2014 kl. 11:13

  23. Hej, OK, cool. Det vidste jeg faktisk ikke. Tak for info. 🙂

    6. maj 2014 kl. 14:43

  24. Tanita

    Hej!
    Jeg var så begejstret, da jeg fandt din blog. Jeg blev til vegan for 2 uger siden og har aldrig følt mig bedre før 🙂 Har du prøvet at lave Seitan hjemme? Det smager SÅ godt og er mega billig og nem at lave hjemme! 🙂
    Jeg kunne nok ønske mig, at der havde været flere veganske produkter dog! 🙂

    18. juni 2014 kl. 18:17

    • thomaserex

      Hey 😀 dejligt, tillykke med dit valg om at blive veganer.

      Jeg har prøvet at lave seitan én gang af vital wheat gluten flour – det blev rigtig godt 🙂

      18. juni 2014 kl. 18:21

  25. Anne

    Hej Thomas
    Skøn og inspirerende hjemmeside – jeg vil fluks kaste mig ud i et forsøg med vegansk “ostesauce” 🙂
    Hilsen Anne

    14. juli 2014 kl. 15:33

    • thomaserex

      Dejligt, tak for det! 🙂

      14. juli 2014 kl. 15:57

  26. Astrid

    Hej, jeg har lige et spørgsmål, der har undret mig meget.
    Hvordan kan det være at veganere ikke går mere op i økologi? Det troede jeg hørte sammen.
    Hilsen Astrid

    13. november 2014 kl. 14:14

    • thomaserex

      “Veganere” er jo en bred skarre af mennesker, og vi er da også mange, der er glade for økologi 🙂

      13. november 2014 kl. 14:21

  27. Aaj

    Må jeg spørge dig, hvordan du har det med at indtage en større mængde af sojaprodukter? De har jo “ry” for at indvolde en større mængde østrogener, og jeg synes at de bedste veganske produkter, indeholder eller er sojaprodukter. Det irriterer mig lidt, og bekymrer mig også. Altså, i princippet kunne jeg jo bare undlade (soja) fløde, yoghurt, pølser, bøffer m.m. Men, de smager jo godt, og er rare at spise i en travl hverdag, når man gerne vil fake bøffen i n burger, eller en fredag aften, eller i pølsehorn fx. Jeg spørger dig, fordi du måske ved noget mere om det – og jeg aner ikke hvor jeg ellers skulle kunne spørge om det her:-)

    Tjekker for øvrigt din instagram hver dag, for at se hvilke lækre eller inspirerende billeder du har lagt op. Jeg har dog ikke selv insta, men du skal bare vide, at jeg snuser med på sidelinjen:)

    14. februar 2015 kl. 21:26

    • thomaserex

      Hey 😀 Dejligt, du kigger med.

      Jeg har bestemt ikke noget større problem med produkter lavet af raffineret planteprotein fra sojabønner, hvede, ærter eller andet. De er raffinerede produkter, hvilket gør dem mindre sunde, og generelt er det en god idé at indtage mindre af produkter der er meget raffinerede, hvis man gerne vil være sund.

      Mht. østrogener, så er det påfaldende, hvor lidt vi taler om østrogener i forhold til animalske produkter. Mælk og kød er jo proppet med østrogener. Og det er endda animalske østrogener, som optages lettere i vores kroppe, fordi de ligner vores egne. Planteøstrogener er anderledes og optages anderledes.

      Jeg er ikke sundhedsekspert og vil aldrig påstå at være det, men min fornuft fortæller mig, at en begrænset mængde produkter lavet af raffineret planteproteiner sagtens kan indgå i en sund og varieret kost.

      Jeg synes, det er en god idé at variere sin kost. Helt at udelade sojabønner, kikærter, hvede, rug eller andre specifikke planter og produkter heraf kan jeg ikke se meget grund til, hvis man ikke er allergiker.

      Og så lige en anden ting, som jeg snes er vigtigt 🙂 Du “faker” ikke noget som helst ved at spise en bøf af sojaprotein, hvedeprotein eller grøntsager. vegansk mad er ikke “fake” og plantebaserede bøffer, frikadeller og pølser er ligeså meget bøffer, frikadeller og pølser som dem af døde dyr. Det er du jo sikkert enig i, men det er sproget, jeg gerne vil rette. For det er vigitgt for vores kommunikation af og om veganisme og vegansk mad, at vi ikke gør det til noget “falsk”. Det er det ikke – tvært imod.

      Tak for spørgsmålet, jeg håber, du fik svar 🙂

      16. februar 2015 kl. 00:53

      • Aaj

        Tusind tak for svar! Efter min veninde viste mig en film om dyrenes vej til spisebordsstole i 2008, har jeg ikke spist kød af nogen slags siden. Nu hvor jeg har fået en datter, kan hun ikke tåle at jeg indtager nogen former for mælkeprodukter som fx mælkechokolade eller lign, og jeg hader lugten af æg, så nu er det jo nemt at være vegansk 😉 forstå mig ret.

        Jeg synes jeg spiser varieret og det er jo nemt nok at hente inspiration pga bl.a. dig, Månebarnet, Mia Sommer m.m. I gør det jo enkelt og let.

        Jeg er enig i, at plantebaserede varer ikke er fy-fy. Og som du selv skriver, og som jeg kom til at tænke på, så er det jo bemærkelsesværdigt, at så mange eksperter anbefaler kød og fraråder soja, når fx de fleste køer indtager sojabønner, som der endda fældes regnskov for at producere… 😎

        Tak for dit svar og keep up the good work!

        17. februar 2015 kl. 20:25

  28. Pingback: Bliv veganer | NeoHippie.dk

  29. Hej jeg er nyligt blivet vegetar, som er ret svært fordi jeg bor i Grønland og der er ikke så mange veganiske produkter her Derfor vil jeg bare lige spørge om der er websider hvor man kan bestille veganiske produkter. Håber på at få noget hjælp eller råd :).

    3. december 2015 kl. 09:28

    • thomaserex

      Hej Quni 🙂
      Dejligt, du vil være veganer! Der er flere webshops, men jeg ved ikke, hvordan det er med levering til Grønland. Ellers har du vel mulighed for at købe frostgrønt, kornprodukter, linser, bønner og andre tørvarer? Hvis du vil bestille hjem, er der blandt andet mygreenbody.dk, Alles Vegetarisch m.fl. Prøv at google dig frem til nogen, der leverer til Grønland. Meld dig også gerne ind i veganske og vegetariske grupper på Facebook som fx “Vegansk Mad” og “Veganere og Vegetarer”.

      3. december 2015 kl. 13:11

  30. Helle

    Allerførst Det ser altsammen rigitgt dejligt ud og ja det er godt at have steder hvor man kan få hjælp både og til nye ideer det elsker jeg så tak for det ,det at at finde nyt .Men Forleden købte jeg for første gang Alpro Mild and Creamy jeg havde ikke set dem før på hylden i vores butik eller osse har jeg bare ikke bemærket den , og der stod plantebaseret , men havde ikke noteret mig at der stod yogurt nedenunder soya da jeg var i butikken. Først da jeg kom hjem og havde læst at der osse stod yogurt måtte, jeg lige tjekke det efter, for yogurt kommer fra en ko ,så meget ved jeg tænkte jeg jeg har familie der har været i den brance ,og jeg lod osse mærke til at der ikke stod 100 % plante ,jeg havde i min glæde købt to en med jordbær og en med blåbær .jeg forærede dem til en veninde som er halvt om halvt vegetarisk ,og sagde til hende det er en slags overgangs produkt vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige .Blev lidt skuffet men hvad.Fordi yogurt culturen er fra en ko.Jeg gik ind for at være sikker og der stod de steder jeg fandt yogurt kan komme fra koen der er ikke noget andet alternativ forslag og .Så yogurt culturen kommer stadigt fra en ko om man er allergiker så er det godt at være forberedt på alle de kringlekroge der er .Og jeg har da stødt på en del en af dem er laktose fri betyder heller ikke fri for mælk for en der ikke kan tåle mælk ,skal man konstant være på,.AMA Margarinen fik lov til at få en plads på min hylde begge to stege og den smørbar AMA bruges til brød , jeg bruger osse Kokosolie, .Men det er noget af en rejse hvergang jeg skal forny mig selv med noget hvor jeg siger yes jeg er på så nogen gange så står jeg af igen ,men skidt med det ,der er så meget jeg skal se efter, det er som at være på skattejagt at skulle finde de skatte der er 100% Vegansk men det gør ikke noget for så har jeg da lært det .

    13. januar 2016 kl. 08:38

    • thomaserex

      Hej Helle 🙂

      Alpro er 100 % plantebaseret, og youghurtkulturerne kommer ikke fra en ko. Det er bakteriekulturer, der bruge til at syrne mælk eller sojamælk til yoghurt, og de har intet med dyr at gøre. Produkterne er yderst velegnede til veganere, så dem kan du roligt købe.

      13. januar 2016 kl. 09:41

  31. Janni

    Hej Thomas.
    Jeg vil meget gerne have hjælp til, hvordan man tjekker de forskellige produkter, både fødevare, cremer, rengøringsmidler osv… Har du evt. en liste over de animalske ingredienser man skal kigge efter eller et link til det du bruger?
    Mange venlige hilsner
    Janni

    15. juni 2017 kl. 22:30

    • thomaserex

      Hej Janni 🙂 Jeg har netop samlet en masse produkter i min guide for at gøre det lettere at starte ud. Jeg bruger bare google til at slå ingredienser op, hvis jeg er i tvivl om noget.

      21. juni 2017 kl. 01:52

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s