Krydderier, dressing & sauce
Nogle krydderier bruges mere flittigt eller på andre måder i det veganske køkken. Her kan du se nogle eksempler på og læse informationer om krydderier, som bruges lidt anderledes “på vegansk”. Gærflager er fx flittigt brugt i en del veganske opskrifter. Det virker måske lidt mærkeligt, hvis du ikke er vant til at bruge de lækre flager af inaktiv gær, men når først man får smag for dem, så slipper man dem ikke igen. Du har med garanti allerede spist gærflager, for de anvendes flittigt i diverse krydderiblandinger, dressinger, på chips/snacks og lignende.
Du kan også finde veganske dressinger og saucer, for hvordan får man som veganer remoulade, og kan man overhovedet købe en færdig dressing? Se eksemplerne herunder.
Klik på billederne og læs billedteksten.
Mmm… Whiskeysauce er lækkert.
Favoritsauce fra Jensens kan købes i de større supermarkeder.
Røget paprika er godt til røgsmag. Det kan være en god tilføjelse i retter, der skal have barbecue eller grill-smag. Skal du lave bøffer, fooled pork eller chili con kærlighed er røget paprika essentielt.
Sort salt, kala namak, æggesalt… kært barn har mange navne. Sort salt lugter fælt men smager af æg og kan derfor bruges i fx tofu-scramble til at give en autentisk smag, hvis du ønsker det.
Gærflager er gode til umami og kan bruges til at give ostesmag i sauce eller hjemmelavet ost. De kan købes i Matas nogle steder og i helsekostbutikker.
Picalilly hjælper dig med at lave remoulade. Bland det med vegansk mayo eller sojayoghurt, så har du en lækker, hjemmerørt remoulade på to minutter. Det kan købes i en del større supermarkeder, blandt andet Føtex og Kvickly.
Grøntsagsbouillon er ikke altid vegansk, da der kan være mælkeprotein eller vallepulver i, men disse to fra Knorr er veganske. Derudover kan Herbamares bouilloner anbefales.
Urtekram laver denne Thousand Island-dressing, som er vegansk. Den kan findes i en del større supermarkeder med fokus på økologi, og den er nogle gange på tilbud i discountsupermarkederne.
Hvem kan leve uden chilisauce? Ikke mig! De fleste er heldigvis veganske.
Römers ægfri mayo er vegansk og kan købes i helsekostbutikker. En del SuperBrugsen-butikker har også vegansk mayo.
Astrid og Aberne laver tre slags mayo. De kan købes i deres egen butik i København, i nogle SuperBrugsen-butikker og hos Ana Frugt og Grønt i Aarhus.
Agave er den veganske honning. Agave er raffineret saft fra en plante, og den kommer i både en mørk og en lys udgave. Det minder meget om sukkersirup.
Holiday-Dilmix kn blandes med sojayoghurt.
Synes godt om dette:
Like Henter...
Skriv et svar