Thomas Erex

Aeneste

Samvirke: Vegansk jul

unnamed

Thomas Erex med smæskesteg i skoven. Fra Samvirke, december 2016. Foto: Kaare Viemose

Samvirke bringer i den nye udgave tre små portrætter af forskellige mennesker, der holder jul på en anderledes måde end flertallet. Jeg repræsenterer den veganske jul med ovenstående billede og en kort tekst om min veganske jul. Hent bladet i en COOP-butik (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma), det er gratis for medlemmer af COOP.

Jeg synes, I skal have lidt mere, end det korte citat i Samvirke, så her bringer jeg et interview med mig selv, hvor jeg spørger mig, hvordan det er for mig at holde jul på vegansk, og så svarer jeg på det. Skal vi kalde det et personlighedsspaltet interview?

Hej Thomas. Dejligt, at jeg ville tage mig tid til at svare på et par af mine spørgsmål. Lad mig lægge ud med at spørge mig om det helt grundlæggende i denne sammenhæng: Hvordan holder jeg jul?
Tak for det gode spørgsmål, Thomas. Det er dejligt, at jeg vil snakke med mig, så jeg får mulighed for at fortælle mig lidt om vegansk jul. Jamen, jeg holder ikke jul på en bestemt måde. De sidste par år har jeg holdt jul med min mor og nogle venner, og det har været 100 % vegansk. I år kan jeg dog ikke holde jul med min mor, eftersom hun døde tidligere på året. Så i år skal jeg være sammen med nogle søde venner. Min mor, mormor, bror og jeg har tradition for at mødes den 23. og spise vegansk sammen, hvis vi ikke skal holde jul sammen, så det fortsætter vi nok med.

Spændende. Hvad så med resten af min familie, skal jeg ikke se dem i julen?
Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan altid hygge os en anden dag, hvor der ikke er så meget fokus på (over)forbrug og at spise dyr.

Det lyder som om jeg gerne vil undgå den traditionelle jul. Er det rigtigt? 
Ja, jeg vil faktisk helst undgå den traditionelle jul med grise og ænder på bordet og bunkevis af ting under træet. For mig handler julen om at skabe lys i mørket og om at minde os om at fejre hinanden og kærligheden. Den måde vi har skruet fejringen sammen på er dog i direkte modstrid med intentionen, hvis du spørger mig. Hvis intentionen er at fejre kærlighed, at skabe lys i mørket og at hygge sig med sine nærmeste, så bør vi gøre det uden at købe en masse ligegyldige ting, som vi alligevel ikke har brug for, og uden at mishandle og dræbe ænder og grise. De materielle ting stjæler vores opmærksomhed, så vi ikke giver den til hinanden, og “maden” repræsenterer det modsatte af kærlighed og medfølelse. Julen er på mange måder et symbol på rigtig mange ting, som jeg er imod. Der er intet tidspunkt på året, hvor vi i samme grad lader os styre af traditioner og vaner, der ikke længere giver mening, samtidig med at vi lader os vildlede af et forbrugssamfund, der fortæller os, at vi er dårlige mennesker, hvis vi ikke køber mindst én ny dims til hver person i familien. Desuden er jeg ikke religiøs og har intet behov for at hylde et tilfældigt barn, der blev født i Bethlehem.

Hvordan ser den perfekte jul så ud for mig?
Den perfekte jul for mig er nok mere en vinterfest. Jeg kan rigtig godt lide idéen om at tænde lys i mørket, og så er det jo en god anledning til at mødes med søde mennesker. Hvis vi virkelig vil alt det der med at være gode ved hinanden og ved verden, så bør vi skabe nye traditioner, der afspejler det. Samlingspunktet kan være det gode måltid, og så behøver man jo ikke så meget andet. Min perfekte jul er den, hvor jeg har en dejlig aften med gode mennesker og lækker mad. Sammen kan vi skabe lys og fejre, at dagene nu bliver længere og lysere.

Vil jeg ikke have julegaver?
Hm.. næh, jeg vil i hvert fald ikke have tvangsgaver! Og selvom mange nok vil sige, at de da har lyst til at give alle deres nære en god gave, så bliver vi nok nødt til at indrømme, at vi ofte ikke aner, hvad vi skal give hinanden. Men at vi alligevel ved, at vi bør give et eller andet. Så vi er reelt set nået dertil, hvor alle er tvunget af sociale normer til at give en dims til alle andre deltagere ved fejringen af julen. Det synes jeg er så indlysende latterligt, at jeg nægter at deltage i det. Jeg vil hellere selv have gaver, som giveren rent faktisk gerne vil glæde mig med uafhængigt af, hvilken dato det er. Og jeg synes meget bedre om at give den slags gaver, for de betyder så meget mere. Du skal ikke bede om min “ønske-“/indkøbsliste, og jeg har ingen intention om at bede om din.

Okay, så jeg vil gerne holde en jul uden gaver og uden gris. Det virker som om jeg fjerner en masse elementer fra julen, men skal der ikke også tilføjes noget nyt så?
Jo! Det synes jeg bestemt, der er plads til. Man kan ikke bare fjerne flere elementer og så sidde tilbage med tomme pakker og tallerkner, hvor der kun er tilbehør tilbage. Det er klart, at der skal arbejdes nogle nye traditioner ind i julen. Noget af det, som vi så tilføjer til julen er bl.a. værdierne. De bør være essensen af julen. Kærligheden, lyset, glæden ved at give noget til andre, gaven i at kunne samles i et fælleskab. Det træder meget tydeligere frem, når vi fjerner de forstyrrende elementer. Så bliver der plads til at glædes ved hinanden i stedet for at glædes over den nye smartphone, som man så kan være begravet i resten af sit liv. Der bliver plads til hjertevarmen, kærligheden til livet og medfølelsen med vores medvæsner i stedet for begejstringen over smagen af tortureret gris eller and. Man kan jo fx lege, spille spil eller bare tale sammen. Og se juletegnefilm, det er klart.

Hvad skal man så spise til jul?
Jo, nu skal du se. Man kan jo spise lige det, man har lyst til, men her er nogle gode bud på julemad, der ikke er i modstrid med julens – og vores egne – værdier.

 

 

 

Ny, vegansk burger

15044679_10154650649103905_223860156_o-2

Der er en ny burger på det veganske Danmarkskort. Den er primært økologisk, relativt billig, vegansk og virkelig lækker. Her til aften havde jeg glæden af min første bid af en ny burger, som jeg kommer til at spise igen inden længe. Det er helt sikkert!

På min arbejdsplads, Odder Gymnasium, har vi en fantastisk kantine, som hedder Madhimlen. De laver primært økologisk mad fra bunden, som er sundere og bedre, end kantinemad normalt er på gymnasier. Det er virkelig godt for både medarbejdere og elever, og det betyder for en veganer som mig, at jeg også kan få lækker mad. Til vores møder og fester får jeg også lækkerier som er meget mere end salat, og det er endda så lækkert, at flere af mine kolleger nu er hoppet med på den veganske menu, selvom de ikke er veganere.

Manden bag Odder Gymnasiums kantine, Jesper, har nu åbnet en burgerbar med fokus på god kvalitet. Burgerbaren hedder Green Vibe Burger, og den ligger i Kvickly i Odder. Hvis du bor i nærheden, fx i Aarhus, så vil jeg anbefale at tage et smut forbi Green Vibe Burger en dag. Det er en rigtig god oplevelse, og der er plads til, at du kan tage alle vennerne med på tur.

Burgeren her er med karameliserede løg, aioli, bønnebøf, kålsalat, BBQ-sauce og salat. Bollen er tynd og sprød, bøffen er umami-lækker og det hele passer rigtig godt sammen. Af tilbehør kan du vælge mellem kartofler, rodfrugter og salat. Dertil er der BBQ-sauce, aioli eller ketchup. En burger uden tilbehør koster 75 kr. Med tilbehør er prisen 100 kr., og du kan få en hel menu med sodavand til omkring 150 kr.

Besøg Green Vibe Burgers hjemmeside. Har du et godt tip til et vegansk sted, jeg skal besøge, så skriv en kommentar nedenfor.

Husk at følge mig på Instagram: @thomaserex

15007954_10154650648808905_992131226_o-2

Den Veganske Måltidskasse

image4

 

Aarstiderne har endelig fået en veganske måltidskasse (igen), og den er allerede en bragende succes (siger de selv). Det virker logisk, at der er interesse for en vegansk måltidskasse nu, når man ser på den enorme vækst i salget af vegetariske og veganske specialvarer i supermarkederne, som stiger med 25-30 % om året. Men hvor supermarkederne både satser på de grønne varer og produkter som kokosbaseret ost, sojakød, hvedekød, mandelmælk, vegansk yoghurt osv., så går Aarstiderne selvfølgelig målrettet i den grøntsagsbaserede retning. Her får I en lille mad-dagbog fra min uge med Den Veganske Måltidskasse på besøg.

Her er, hvad Aarstiderne skriver om kassen:
Der er fokus på velsmag, sundhed, klimavenlighed og selvfølgelig helt grønne retter i Den Veganske MåltidsKasse. Grøntsagerne spiller hovedrollen i måltiderne og bliver suppleret af vegetabilske proteiner som nødder, bønner, korn, quinoa, hirse, kikærter og linser. De grønne retter spices op af spændende krydderier, saucer og dips.

Min kasse indeholdt/skulle indeholde:
– 2 stk. surdejsbaguette
– 250 g kikærtemel
– 250 g markærter
– 40 g græskarkerner
– spidskommen
– 1 glas oliven
– lidt sød chilisauce
– pasta (som desværre manglede i min kasse)
– 0,5 kg store tomater
– persille og andre krydderurter
– 1 rød chili
– 2 løg og 4 rødløg og 1 hvidløg
– 2 stk. aubergine
– couscous (som jeg havde fået for meget af)
– 2 stk. bagekartofler
– 1 stk. knoldselleri
– 2 stk. citroner
– 1 stk. hjertesalat
– 1 pose gulerødder
– 1 stk. agurk
– 250 g tomater på stilk
– 1 stk. kinaradise
– lidt peanutbutter

Alle varerne var i rigtig god kvalitet med undtagelse af et enkelt rødløg, som var pænt udenpå men dårligt indeni. Jeg gad ikke brokke mig over den lille leveringsfejl, men ellers havde Aarstiderne selvfølgelig rettet den hurtigt. Alle råvarerne er økologiske. Råvarerne er autentiske og dufter bare lidt bedre end dem fra supermarkedet. Prisen for en kasse er 315 kr., og den varer i fire dage. Det giver en kuvertpris på 39 kr. Og så er der nogle rester tilbage også.

Jeg spiser ret meget. Jeg er veganer, jeg er en mand, og jeg er 192 cm høj. Hvis jeg trænede meget og var en del tungere, kunne det godt være, at kassen ikke var nok til to (af mig), men jeg synes, der var rigeligt mad. I stedet for at have aftensmad til to, så havde jeg til aftensmad og til næste dags frokost – og lidt ekstra.

Nok snak! Glo på min mad.

Første dag: 
Caponata med pasta, oliven, aubergine, persille og græskarkerner. Det var hurtigt lavet, det var lækkert, det var en succes.

image3

Anden dag:
Banh mi med ristet kikærtetofu, sød chili og grønt. Og så sagde jeg pænt “ja tak”, for det var da ugens vinder. Virkelig lækkert og meget hurtigt lavet. Jeg forudsagde dog, at der ville mangle lidt fedt og fugt i sandwichen, så jeg smækkede en hurtig mayo sammen.

Opskriften får du her (til to personer):
250 g kikærtemel
1/2 løg
2-3 fed hvidløg
1/2 chili
150 g revne gulerødder
1/2 revet kinaradise
1/2 agurk
1 hjertesalat
2 surdejsbaguetter
lidt sød chilisauce
1/2 citron
mynte
evt. vegansk mayo

Kikærtetofu (laves dagen i forvejen):
Kikærtemel og 4 -5 dl vand piskes til grød i en gryde. Varm det langsomt op, og pisk det godt, så det tykner. Kog grøden igennem under piskning, til den er meget tyk, cirka 5 minutter. Tag gryden af varmen.

Sauter finthakket løg, hvidløg og chili (efter smag) og tilsæt det i grøden sammen med salt. Kom så kikærtegrøden i en flad, firkantet form og stil den i køleskabet natten over.

(Næste dag.) Tænd ovnen, så du kan varme brødet. Riv eller snit grøntsagerne fint. Husk at skylle alle grøntsagerne. Tag kikærtetofuen ud af køleskabet og ved den ud af formen. Skær i stave som på billedet. Steg stavene gyldne i rigeligt olie på en varm pande. Varm brødet, lav mayo imens og læg så din sandwich sammen: Brød, mayo, salat, grønt, kikærtetofu, chilisauce og mynte.

*savl*

image2image1

Tredje dag:
Lun bønnecreme med oliven og tabouleh. Der var okay, bønnecremen var meget lækker, men derudover var det ikke videre sindsoprivende, og det var bestemt ikke Instagram-værdigt, så intet billede.

Fjerde dag:
Og så trådte madbloggeren alligevel i karakter og smed opskrifterne ud. Jeg havde ellers lovet mig selv at følge madplanen, men noget af det smukke ved sådan en kasse ingredienser er jo også, at den tigger om at blive brugt kreativt. Jeg skulle ifølge planen have spist kartoffel-/selleripuré med ristede ærter og løg-/krydderurtesalat. I stedet lavede jeg suppe, for jeg havde en masse grønkål, der også gerne ville bruges, og min hals var efterårsramt. Så det blev til grønkålssuppe.

image6

Tak for mad! Det var lækkert både at få fjernet udfordringen om, hvad aftensmaden nu skulle være, og samtidig at blive udfordret af mulighederne i kassen med ingredienser. Jeg kan sagtens finde på at bestille kassen igen, selvom det ikke er så oplagt, når man er en travl veganermand, der også gerne vil udvikle, teste og nedskrive sine egne opskrifter.

Hvis du ikke lige er sådan en veganerblogger-type, så prøv kassen og se, om det giver mening i din hverdag. Den Veganske Måltidskasse kan bestilles via Aartidernes hjemmeside her.

Der er i øvrigt gang i en lille afstemning om den mest budgetvenlige blog. Du kan se de nominerede og stemme på din favorit her.

Har du prøvet Den Veganske Måltidskasse og kunne du lide den? Smid en kommentar nedenfor, eller stil et spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

 

Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød

8eff8ee0ab5628a3e18f6a8cecf8eaaf

Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)

Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.

Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.

Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.

“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.

“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.

“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.

“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.” 
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.

“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.

Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.

file00096108009file0001938059550

 

“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.

“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.

“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.

Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.

*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.

BBQ-burger med jackfrugt

image1
Jeg er en travlt fyr for tiden. Der er masser af ting at se til, så det der med at blogge opskrifter, det står ikke øverst på prioriteringslisten. Jeg arbejder fuldtid som gymnasielærer, jeg bruger rigtig meget tid på at arbejde frivilligt for Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, og så er der jo både familie og venner.

Hvis I følger godt med på Instagram, så ved I nok allerede, at jeg for halvanden måned siden mistede min mor. Det var (selvfølgelig) utroligt hårdt, og det er det stadig. Der følger både en masse følelser og en masse praktisk arbejde med i den pakke, så det tager rigtig mange kræfter. Men samtidig er det med til at motivere mig til at gøre mere for at fremme veganisme, til at være en bedre udgave af mig selv og i det hele taget gøre mit til at ændre verden til det bedre. Det kan man gøre på mange måder, men for mig betyder det blandt andet at blogge, dele holdninger, gøre opmærksom på veganisme, råbe op for dyrene, planlægge arrangementer og motivere andre til at gøre noget.

Her får du en lækker opskrift på BBQ-burger med jackfrugt, som mange nok kalder “jackfruit”. Jackfrugt/jackfruit kan købes i asiatiske butikker. Gå efter den i vand/saltlage/brine, ikke i sirup.

Til 4 burgere:
Olie
2 rødløg
2 dåser jackfrugt
1 portion BBQ-sauce
Sennep og/eller mayo
4 burgerboller
Grønt

Forbered BBQ-saucen. Hak løgene (det må gerne være groft), og sauter dem i lidt olie på en pande til de er møre. Dræn dåserne med jackfrugt for vand og skyld frugten. Skær det så i mindre stykker og tilsæt det til panden med løg sammen med BBQ-saucen. Lad det boble så længe, du har lyst. Det bliver kun bedre af at stå en lille time ved lav varme, men du kan også sagtens lave det færdig på et kvarter.

Rist burgerbollerne, smør et tyndt lag sennep på toppen og et godt lag mayo på bunden. Fyld så med grønt. Fx salatblade, tomat, revet gulerod, fintsnittet kål (coleslaw er perfekt sammen med den røgede BBQ-smag her), frisk agurk eller andet.

Server med sødkartoffelfritter og masser af mayo.

Har du lyst til mere i samme stil, så har Johanne en lignende opskrift på Englerod. Og Veganer.nu har en burger med jackfrugt og grønkål her.

Husk at følge mig på Instagr(i)m: @thomaserex
Og hey, jeg er altså også på Facebook: Kærlighed & Kikærter 
Øhm… og YouTube.

… og sikkert noget mere.

Grøn smoothie bowl

image1


“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?

Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?

Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.

Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.

Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)

Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave

Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.

Følg mig på Instagram: @thomaserex

Lilla smoothie bowl

image2

Holy smoothie bowl, I pray to you! OmNomNomNom😛 Du kan bare kalde mig en smoothie bawler, for jeg smoothie bawler hele dagen, mayn. Det her er luksusforkælelse til dine smagsløg, når du skal nyde en solrig sommermorgen på altanen eller i haven. Det er også den perfekte aftensnack, og så er den på alle måder børnevenlig. Gør det pænt, så kan du forføre enhver med sådan en skål sund fristelse.

Til to skåle:
2 modne bananer
150 g frosne, danske skovbær (blanding med jordbær, solbær, ribs og blåbær)
2 tsk agave (eller anden sirup eller to dadler)
100 g frossen broccoli
1 spsk chiafrø
50 g mandler (en håndful)
1/2 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Vand eller plantemælk til rette konsistens

Luksusversion: Brug lidt fuldfed kokosmælk (mums!)

Pynt:
Kokosrasp
Chiafrø
Friske eller frosne bær
Evt. hakkede nødder og/eller banan i skiver

Følg mig på Instagram: @thomaserex