vegansk hverdag

Aeneste

Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød

8eff8ee0ab5628a3e18f6a8cecf8eaaf

Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)

Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.

Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.

Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.

“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.

“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.

“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.

“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.” 
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.

“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.

Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.

file00096108009file0001938059550

 

“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.

“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.

“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.

Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.

*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.

BBQ-burger med jackfrugt

image1
Jeg er en travlt fyr for tiden. Der er masser af ting at se til, så det der med at blogge opskrifter, det står ikke øverst på prioriteringslisten. Jeg arbejder fuldtid som gymnasielærer, jeg bruger rigtig meget tid på at arbejde frivilligt for Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, og så er der jo både familie og venner.

Hvis I følger godt med på Instagram, så ved I nok allerede, at jeg for halvanden måned siden mistede min mor. Det var (selvfølgelig) utroligt hårdt, og det er det stadig. Der følger både en masse følelser og en masse praktisk arbejde med i den pakke, så det tager rigtig mange kræfter. Men samtidig er det med til at motivere mig til at gøre mere for at fremme veganisme, til at være en bedre udgave af mig selv og i det hele taget gøre mit til at ændre verden til det bedre. Det kan man gøre på mange måder, men for mig betyder det blandt andet at blogge, dele holdninger, gøre opmærksom på veganisme, råbe op for dyrene, planlægge arrangementer og motivere andre til at gøre noget.

Her får du en lækker opskrift på BBQ-burger med jackfrugt, som mange nok kalder “jackfruit”. Jackfrugt/jackfruit kan købes i asiatiske butikker. Gå efter den i vand/saltlage/brine, ikke i sirup.

Til 4 burgere:
Olie
2 rødløg
2 dåser jackfrugt
1 portion BBQ-sauce
Sennep og/eller mayo
4 burgerboller
Grønt

Forbered BBQ-saucen. Hak løgene (det må gerne være groft), og sauter dem i lidt olie på en pande til de er møre. Dræn dåserne med jackfrugt for vand og skyld frugten. Skær det så i mindre stykker og tilsæt det til panden med løg sammen med BBQ-saucen. Lad det boble så længe, du har lyst. Det bliver kun bedre af at stå en lille time ved lav varme, men du kan også sagtens lave det færdig på et kvarter.

Rist burgerbollerne, smør et tyndt lag sennep på toppen og et godt lag mayo på bunden. Fyld så med grønt. Fx salatblade, tomat, revet gulerod, fintsnittet kål (coleslaw er perfekt sammen med den røgede BBQ-smag her), frisk agurk eller andet.

Server med sødkartoffelfritter og masser af mayo.

Har du lyst til mere i samme stil, så har Johanne en lignende opskrift på Englerod. Og Veganer.nu har en burger med jackfrugt og grønkål her.

Husk at følge mig på Instagr(i)m: @thomaserex
Og hey, jeg er altså også på Facebook: Kærlighed & Kikærter 
Øhm… og YouTube.

… og sikkert noget mere.

Grøn smoothie bowl

image1


“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?

Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?

Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.

Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.

Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)

Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave

Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.

Følg mig på Instagram: @thomaserex

Lilla smoothie bowl

image2

Holy smoothie bowl, I pray to you! OmNomNomNom😛 Du kan bare kalde mig en smoothie bawler, for jeg smoothie bawler hele dagen, mayn. Det her er luksusforkælelse til dine smagsløg, når du skal nyde en solrig sommermorgen på altanen eller i haven. Det er også den perfekte aftensnack, og så er den på alle måder børnevenlig. Gør det pænt, så kan du forføre enhver med sådan en skål sund fristelse.

Til to skåle:
2 modne bananer
150 g frosne, danske skovbær (blanding med jordbær, solbær, ribs og blåbær)
2 tsk agave (eller anden sirup eller to dadler)
100 g frossen broccoli
1 spsk chiafrø
50 g mandler (en håndful)
1/2 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Vand eller plantemælk til rette konsistens

Luksusversion: Brug lidt fuldfed kokosmælk (mums!)

Pynt:
Kokosrasp
Chiafrø
Friske eller frosne bær
Evt. hakkede nødder og/eller banan i skiver

Følg mig på Instagram: @thomaserex

Emils oplevelse: Marts med Medfølelse 2016

Marts med Medfølelse 2016 er ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Emils fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Emil er 20 år og bor i Aarhus.

 

emil

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Det har været en meget spændende oplevelse, og utroligt udfordrende på mange punkter. At skulle gå fra at spise en almindelig varieret kost, til at skære alle animalske produkter fra, har været svært, men også utroligt givende. Jeg har fået sindssygt meget ud af det, og jeg har aldrig fået lavet så meget mad. Er blevet meget mere kreativ i et køkken, og variationen af vegansk mad man selv kan tilberede er kommet bag på mig. Det har gjort, at jeg som sådan ikke savner animalske produkter i min hverdag, og jeg synes det er utroligt hurtigt, at jeg er blevet afvendt fra kød.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Tværtimod. Jeg har aldrig tilberedt så meget mad selv, og har derfor haft mulighed for at prøve en masse nye retter af. Jeg elsker at eksperimentere i et køkken, og det har jeg i den grad fået lov til. Jeg er også begyndt at benytte mange flere krydderier og andre smagsforstærkere (krydderurter, ingefær mv.) til at gøre min smagsoplevelse mere spændende og varieret. Mulighederne med forskellige grøntsager har også overrasket mig meget. Er især blevet meget stor tilhænger af blomkål og kikærter, der flittigt har fungeret som basis i mange retter.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Helt klart alt den viden jeg har tilegnet mig omkring dyrevelfærd og ændring, der er sket i min krop. I hverdagen føler jeg, at jeg har meget mere overskud, da jeg går uden om alle de hurtige kulhydrater. Er blevet meget bedre til at lave måltider i løbet af dagen, der giver masser af energi og grobund for et spirende overskud. Jeg kan også helt klart mærke en stor forskel på min hud. Har førhen haft mange problemer med min hud, da den er meget sart overfor forskellige madvarer, men bestemt også faktorer i det miljø jeg befinder mig i. At skære alle de fede animalske produkter fra som mælk og fløde har gjort underværker.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det er meget nemt at sige for mig. Det, at man ”altid” selv skal tilberede mad, og der er oftest ikke adgang til den lette løsning. Til frokost kan jeg ikke bare gå ned og få en kyllingesandwich, men må i stedet selv have lavet madpakke eller finde et vegansk alternativ. Jeg overvandt det ved altid at lave lidt for meget aftensmad, og at undersøge alle de veganske retter som cafeer og restauranter tilbyder. Det har været utroligt spændende at gå så meget i dybden med sin kost, og jeg har fået en meget større fokus på hvad det er jeg putter i min mund.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Synes jeg har haft masser af steder at gå hen. Der er utroligt mange lækre opskrifter på nettet, men jeg har heldigvis også kunne trække på et lille netværk af veganere som jeg kender. Også forskellige forums på nettet har været behjælpelige med, hvis jeg havde nogle spørgsmål eller problemer med madlavning eller om produkter indeholdte noget animalsk.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Som jeg nævnte tidligere har jeg meget mere energi og overskud, fordi jeg skærer de hurtige kulhydrater fra, der før kunne friste i form af junk food og slik. Også i forhold til mine hudproblemer har det være FANTASTISK! Selvom jeg ikke har skåret ned på mine byture, har jeg ikke fået en eneste urenhed i hele marts måned.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Indtil videre savner jeg overhovedet ikke kød eller animalske produkter. Jeg synes der er så mange erstatninger og alternativer, der gør, at jeg stadig kan få stillet min glæde for mad. Dog savner jeg nogle gange den hurtige løsning med at kunne bestille en pizza. Har fået en masse gode oplevelser og sejre i rygsækken, der gør at jeg indtil videre fortsætter med en helt vegansk kost. Om jeg i fremtiden skulle vende tilbage til mine gamle vaner, kan jeg ikke sige noget om, men den meget større viden jeg har fået inden for dyrevelfærd og hvordan det påvirker vores miljø, gør at jeg selv føler at det giver mening for mig at fortsætte. De forskellige indvirkninger som det også har haft på min krop, er endnu en grund til at fortsætte, og jeg ser ikke nogen grund til at skulle vende tilbage til at spise animalske produkter. Er super glad for den store indsigt jeg har fået, og den oplevelse jeg har fået ud af at lægge min livsstil helt om!

Læs Sigurds oplevelse her.

 

Sigurds oplevelse – Marts med Medfølelse 2016

Marts med Medfølelse 2016 er ved at være ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Sigurds fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Sigurd er 28 år og bor i Aarhus.

 

sigurd1

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Jeg synes det har været spændende at udfordre sig selv på kostplan til helt at undgå animalske produkter, da jeg før har spist vegetarisk i længere perioder, men aldrig vegansk. Det har været en god oplevelse, på trods af de udfordringer der har været på vejen. Jeg er MEGET mere informeret om, hvad der er i den mad, jeg spiser og har spist førhen, end jeg var, da jeg begyndte på udfordringen, samt hvor den kommer fra og hvilke konsekvenser det har for ikke bare dyrene, der er involveret, men også miljøet. Desuden har man jo skullet være lidt mere kreativ, end jeg i hvert fald normalt er i køkkenet, så det er jo også en kærkommen bonus, man kan tage med fremadrettet.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Nej, nok tværtimod. Jeg synes, at det veganske køkken er fyldt af smagsoplevelser, når man først kommer godt i gang og får leget lidt med råvarerne. Det har også været lidt en ’learning curve’ at lære hvordan forskellige råvarer bedst tager imod smag fra krydderier, men selv mere simple retter uden så mange krydderier har overrasket mig ift. smag. Har især syntes det var spændende at prøve gærflager som ingrediens, da det ikke lige er noget jeg førhen har stiftet bekendtskab med.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Nok den forandring man ser udadtil, men i stor stil også den forandring der sker inde i kroppen. Det var lidt hårdt i starten da man skulle huske at få større mængder mad fordi vegansk mad måske er lidt mere ’kaloriefattigt’. Når den så lige var i vinkel synes jeg generelt jeg har været frisk på en anden måde og har fået en meget pænere hud.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det har helt klart været at ’mangle’ mælkeprodukter som man har været vant til. Mange kunne erstattes, men specielt cremefraiche og ost til gratinering har været svære for mig at undvære, og må da også indrømme, at jeg faldt i en enkelt gang med cremefraiche da en craving overvandt mig. Til gengæld opdagede jeg jo gærflager og hvordan man kunne lave ’pastadrys’ af det der mindede ekstremt meget om parmesan – instant fan! Generelt synes jeg der er rigtig mange gode alternativer, så det var mere et spørgsmål om at man var vant til andet.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Bestemt ikke! Jeg synes det har været lækkert at Mad med Medfølelse har taget så godt hånd om en og været der med det samme hvis man havde spørgsmål. Andre veganere delte gladelig ud af deres erfaringer og foreningen var behjælpelig med flere sider og madblogs med masser af lækre veganske opskrifter, råd og fif.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Jeg kan bestemt se en forskel og har fået flere kommentarer med på vejen. Jeg var begyndt på et ret drastisk vægttab før marts, men den veganske kost har bestemt ikke skadet ift. det. Tværtimod er der nok raslet lidt flere kilo af, end der ellers ville med animalsk baseret kost. Hvad vigtigere er, at jeg kan mærke en forskel! Jeg føler mig generelt mindre oppustet og er som sagt frisk på en anden måde. Det er jo bare en bonus, at man ser mere “lean” ud end før.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Om jeg bliver fuldblodsveganer ved jeg ikke endnu, men jeg kommer helt sikkert til at lave meget mere vegansk mad fremadrettet og min kost vil bestå af meget mere vegansk. Jeg tror helt sikkert, at jeg går tilbage til at spise vegetarisk (måske pescetarisk), men jeg tager en masse gode oplevelser, sejre, viden om dyrevelfærd og opdræt, samt kulinarisk kreativitet med mig i rygsækken, og med alle de positiver kan jeg med sikkerhed sige, at jeg kommer til at spise meget mindre animalsk og mere plantebaseret, end jeg gjorde før udfordringen. Det har været inspirerende – af hjertet tak, Mad med Medfølelse.

Læs Simons oplevelse her.

Pasta veganese med sødkartoffel og sojakød

12583866_10153842532448905_1956821934_n

Hej venner og velkommen til thomaserex.com! Jeg har nu endelig købt mit eget domæne, hvor jeg kan lege, og det skal fejres med den her opskrift på veganese (vegansk bolognese), som er en opdatering og forbedring af en tidligere opskrift, der var meget løst angivet. Der er også noget andet, vi fejrer i dag. Nemlig det, at jeg er gået i luften på YouTube og er begyndt at bruge min YouTube-kanal. Jeg vil poste nye videoer hver onsdag, og det kan være både opskrifter som den her og videoer, hvor jeg taler om veganisme. Jeg er sikker på, det bliver sjovt at lege på YouTube også, og jeg håber, at I vil følge med.

Se video-opskriften på YouTube. Du må meget gerne abonnere på min kanal.

Opskrift til 2-4 personer (jeg spiser meget, så to af mig):
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, mast og hakket
3 gulerødder, finthakket
1 rød peberfrugt, hakket
2 sødkartofler i tern
1-2 tsk. kokos-olie
2 tsk. oregano
2 tsk. basilikum
1 tsk. timian
1 flaske mosede tomater (680 g.)
4 dl grøntsagsbouillon
180 g. sojakød (fx Hakket Veggie fra Naturli’)
2 tsk. worchestersauce
Salt & peber
En håndfuld frisk basilikum

Tip: Hvis du vil bruge saucen til lasagne, så skær grøntsagerne fint. De store stykker sødkartoffel, jeg skærer i videoen, vil ikke være gode til lasagne.

Klargør grøntsagerne ved at rengøre og hakke dem. Kom så olie* i en gryde og start med at sautere løg og hvidløg ved middel-høj varme. Tilsæt krydderierne, når løgene er klare, og tilsæt så gulerødderne. Giv gulerødderne to minutter i gryden, før du tilsætter de andre grøntsager. Rør lidt i gryden, mens du venter på, at grøntsagerne tager lidt farve og begynder at blive møre. Tilsæt så tomater, bouillon og sojakød. Lad det boble, boble, boble i cirka 20 minutter, til saucen er blevet tykkere og alle grøntsagerne er helt møre. Tilsæt så worcestersauce, smag til med salt og peber, hvis det er nødvendigt, og kom så til sidst en god håndfuld frisk basilikum i. Friske krydderurter skal tilsættes lige inden servering.

*Jeg bruger gerne kokosolie, når jeg laver noget ved høj varme, da denne olie har et højt indhold af mættet fedt (90 %). Olier med højere indhold af umættet fedt danner sundhedsskadelige stoffer ved opvarmning.

Instagram: @thomaserex
YouTube: thomaserex

pasta-veganese