Mælkeprodukter
At man fravælger animalsk mælk, og alle produkter heraf, betyder ikke, at man nødvendigvis også fravælger at spise yoghurt, smør, ost eller endda at drikke mælk. Man kan sagtens få mælkeprodukter lavet af plantemælk, og de kommer i et utal af varianter. Der findes alt fra sojamælk, mandelmælk, havremælk og rismælk til hasselnøddemælk, quinoamælk, kokosmælk, hampmælk og meget mere. Der findes også masser af forskellige slags plantebaseret fløde, yoghurt, is, smør, ost og hvad du ellers kan forestille dig af mælkeprodukter.
Her finder du information om diverse veganske mælkeprodukter. Markedet vokser hurtigt, og der kommer hele tiden nye produkter på hylderne, så skriv endelig en kommentar, hvis du har ny information.
Klik på billederne og læs billedteksten.
Parmesan fra Violife. Kan findes i SuperBrugsen og Kvickly.
Violife ost er noget af det lækreste i Danmark. Det kan købes i SuperBugsen og Kvickly til omkring 30 kr. per styk.
Vegansk parmesanost fra Violife kan købes i SuperBrugsen og Kvickly.
Astrid och Aporna er et svensk mærke, der rykker ind i Danmark med deres lækre produkter. Denne ost kan bruges på brød eller i toast, og den kan indtil videre købes i nogle SuperBrugsen-butikker i København, i alle Meny-butikker og i Astrid og Abernes egen butik. (I Mad med Medfølelse arbejder vi på at få den til aarhus også.)
Astrid och Aporna er et svensk mærke, der rykker ind i Danmark med deres lækre produkter. Denne ost kan bruges til pizza, og den kan indtil videre købes i nogle SuperBrugsen-butikker, alle Meny-butikker og i Astrid og Abernes egen butik. (I Mad med Medfølelse arbejder vi på at få den til aarhus også.)
Sukkerfri yoghurt, der kan findes i helsekostbutikker. Hvis du er heldig, kan du også finde den i et COOP-supermarked (SuperBrugsen og Kvickly).
Oatly laver denne cremefraiche af havre, og den kan købes i Irma.
Yoghurt lavet af sojabønner kan efterhånden findes overalt. Rema 1000, Føtex, SuperBrugsen, Kvickly og mange andre butikker har det.
FRI er en populær vegansk plantesmør. FRI kan findes i COOP-butikker som Kvickly og SuperBrugsen.
Nutana er plantesmør, som kan købes i Dansk Supermarkeds butikker – fx Føtex og Bilka. (Den kan også findes i Løvbjerg.)
Rismælk, sojamælk, havremælk, mandelmælk… der er mange muligheder, det gælder bare om at finde sin favorit. Jeg foretrækker rismælk med calcium (den røde fra Naturli’) eller havremælk til morgenmaden. Skal man lave hjemmelavet yoghurt, ost, smør eller andet er det sojamælken, man skal have fat i.
Piskefløde på vegansk skal købes som piskefløde. Madlavningsfløde kan ikke piskes til skum. Alpros sojaflødeskum er rigtig god, og den kan købes i Super Best, Føtex, SuperBrugsen mm.
Madlavningsfløden her kan ikke piskes til skum. Den kan findes i Rema 1000, Føtex, Kvickly og flere andre butikker.
Vegansk madlavningsfløde kan være lavet af ris, sojabønner eller havre. Denne fra Oatly er af havre. Den kan findes i Irma og helsekostbutikker.
Kokosmælk kender du nok allerede. Den kan bruges som fløde til flødekartofler, i din karryret, til den veganske ostesauce til lasagne og meget mere.
Den bedste kakaomælk i verden er sojakakao. Naturli’ laver den bedste kakaomælk, som dine venner uden tvivl vil elske. Den kan findes i de fleste større supermarkeder.
Römers ægfri mayo er vegansk og kan købes i helsekostbutikker. En del SuperBrugsen-butikker har også vegansk mayo.
Astrid og Aberne laver tre slags mayo. De kan købes i deres egen butik i København, i nogle SuperBrugsen-butikker og hos Ana Frugt og Grønt i Aarhus.
Den bedste veganske flødeis hedder GO’ IS. Den kan findes i mange forskellige varianter, og den er at finde i Meny.
Sojais fra Chriis kan købes i fx Irma og SuperBrugsen.
Synes godt om dette:
Like Henter...
Hej Thomas, ved du om der findes en yoghurt der ikke er baseret på soya eller kokos, men fx på mandel som findes for mælk?
15. april 2016 kl. 00:09
I sunhedskost i Aarhus kan man købe hamp-yoghurt 🙂 Og det findes også baseret på kokos og nødder, men det er ikke så udbredt i dk endnu.
18. april 2016 kl. 13:28
Er havredrik fint til en fiberrig version af corn flakes?
4. maj 2016 kl. 22:32
Ja, havremælk er perfekt til morgenmaden!
4. maj 2016 kl. 23:58
Hej Thomas.
Jeg har et lille problem, da jeg er allergisk over for nødder og der i blandt kokos. Så der er mange af de anbefalede produkter jeg desværre ikke kan spise. (Folk elsker kokos). Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at finde en ost. Kender du et mærke, og et sted man kan købe det? (Jeg bor i Viborg men er ofte i Åårhus)
Mvh Sólbjørg
17. april 2017 kl. 10:35
Hey 🙂
Det var ærgerligt. De bedste oste er netop lavet af kokos. Jeg tror, du kan finde sojabaserede oste i helsekostbutikkerne endnu (fx Ganefryd eller Ren Kost), men de er ikke særligt gode. Jeg vil anbefale, at du til lasagne, pizza mv. laver ostesauce med gærflager. Det er langt bedre end sojaost.
17. april 2017 kl. 10:43