Veganerspam
Her har jeg samlet lidt af det materiale, jeg har lavet, oversat eller lånt af andre for at sprede oplysning og skabe opmærksomhed om veganisme. Du skal være mere end velkommen til at dele de billeder, der giver mening for dig. Jeg har skrevet tekst til nogle af billederne, som du måske også kan bruge. Der vil løbende blive tilføjet mere veganerspam. Til oplysning, provokation og inspiration.

At vi har gjort noget “altid” eller længe er ingen god grund til at fortsætte. Vaner kan være rigtig gode, fordi de hjælper os med ikke at skulle genopfinde den dybe tallerken hver dag, men vaner skal holdes øje med og revideres. Vi bliver heldigvis klogere hele tiden, og nogle gange må vi stoppe op og se på, om det vi gør, stadig giver mening, eller om vi kan gøre det bedre. Det er tid til, at vi kraftigt genovervejer vores forhold til andre dyr. Det er tid til, at vi gør det bedre!

Hvis man er “etisk vegetar”, så er man på vej mod at blive veganer. Der er ingen moralsk forskel på at støtte dyremishandling gennem at købe dyrs døde kroppe (“kød”) eller deres modermælk. Begge er lidelsesprodukter, der frarøver et individ sin ret til et liv i frihed. Der er nok endda mere lidelse i mælkeindustrien, end der er i kødindustrien. Køerne lever længere og lider længere. De gøres gravide flere gange, får stjålet kalven hver gang, som bliver dræbt eller får samme skæbne, de malkes unaturligt meget og får smerter i yveret, de holdes indespærret, de betragtes som produkter og i sidste ende bliver de dræbt og spist. Og nej, der er absolut intet i modermælk fra andre arter, som du nødvendigvis skal have. Selvfølgelig ikke. At vælge vegansk er let, når først du er bevidst om konsekvenserne af dine valg. Vær sød at vise medfølelse.

406 uskyldige dyr hvert år – har du deres liv på samvittigheden? Det er den uhyggelige sandhed, at du er skyld i mindst 406 dyrs lidelse og død om året, hvis du spiser animalske produkter. Det er mere end 1 dyr om dagen, og det er endda det meget konservative tal. 31 landdyr, 225 fisk, 151 skaldyr. Det inkluderer IKKE dyr, der dør som fx bifangst (bifangsten er alle de fisk, der kommer i nettet, som ikke ender på din tallerken – hvis du fik serveret bifangsten med din sushi, ville det kunne fylde hele sushi-restauranten). Det inkluderer heller ikke det langt højere antal dyr, der uintentionelt dør i høstning af afgrøder til foder, det inkluderer ikke køer og kalve dræbt i mælkeindustrien, det inkluderer ikke høns og kyllinger dræbt i æggeindustrien… Hvis du virkelig ønsker dyrene det bedste, så har du chancen for at vise det ved hvert eneste måltid. Hver eneste gang, du handler. Vær sød at vise medfølelse. Bliv veganer. Kilde: http://www.countinganimals.com/how-many-animals-does-a-vegetarian-save/

Hvad er veganisme? “Veganisme er en måde at leve på, der søger, så vidt det er praktisk muligt, at ekskludere alle former for udnyttelse, og mishandling, af dyr til mad, beklædning og alle andre formål.” (Definition fra The Vegan Society.) En veganer er en person, der lever på denne måde. – Spørgsmål: Er jeg veganer, hvis jeg bare spiser vegansk, men i øvrigt bruger uld og går i cirkus med dyr? – Svar: Nej, du er ikke veganer. Du spiser plantebaseret, men veganisme handler ikke om dig eller din sundhed, og det handler ikke (kun) om kost – det handler om dyrs ret til liv og frihed. Du kan kalde dig plantespiser eller strikt vegetar, men det har intet med veganisme at gøre. – Spørgsmål: Jeg lever vegansk, jeg holder mig fra alle animalske produkter, og jeg mener at alle dyr har ret til liv og frihed, men jeg er nogle gange kommet til at købe noget, som jeg ikke vidste indeholdt animalske e-numre eller var testet på dyr. Kan jeg kalde mig veganer? – Svar: Ja, det vil jeg mene. Hvis du gør dit bedste for at undgå alle animalske produkter for dyrenes skyld, så kan du kalde dig veganer. Verden er ikke sort/hvid, og det kan være svært at leve 100 % vegansk i en ikke-vegansk verden. Derfor giver Vegan Societys definition også plads, rum og luft, når den indeholder ordene “så vidt det er praktisk muligt”. Det er en anerkendelse af, at det er rigtig svært at leve helt vegansk i en verden, hvor så meget endnu er lavet af dyr. Det skal dog ikke være en undskyldning, og det kan altid betale sig at søge information om de produkter, man køber. Man kan også med fordel vælge produkter, der er mærket med den veganske blomst. Har du spørgsmål til veganisme eller kommentarer til den officielle definition fra Vegan Society, så kom med det i kommentarerne.

Hvad er veganisme? “Veganisme er en måde at leve på, der søger, så vidt det er praktisk muligt, at ekskludere alle former for udnyttelse, og mishandling, af dyr til mad, beklædning og alle andre formål.” (Definition fra The Vegan Society.) En veganer er en person, der lever på denne måde. – Spørgsmål: Er jeg veganer, hvis jeg bare spiser vegansk, men i øvrigt bruger uld og går i cirkus med dyr? – Svar: Nej, du er ikke veganer. Du spiser plantebaseret, men veganisme handler ikke om dig eller din sundhed, og det handler ikke (kun) om kost – det handler om dyrs ret til liv og frihed. Du kan kalde dig plantespiser eller strikt vegetar, men det har intet med veganisme at gøre. – Spørgsmål: Jeg lever vegansk, jeg holder mig fra alle animalske produkter, og jeg mener at alle dyr har ret til liv og frihed, men jeg er nogle gange kommet til at købe noget, som jeg ikke vidste indeholdt animalske e-numre eller var testet på dyr. Kan jeg kalde mig veganer? – Svar: Ja, det vil jeg mene. Hvis du gør dit bedste for at undgå alle animalske produkter for dyrenes skyld, så kan du kalde dig veganer. Verden er ikke sort/hvid, og det kan være svært at leve 100 % vegansk i en ikke-vegansk verden. Derfor giver Vegan Societys definition også plads, rum og luft, når den indeholder ordene “så vidt det er praktisk muligt”. Det er en anerkendelse af, at det er rigtig svært at leve helt vegansk i en verden, hvor så meget endnu er lavet af dyr. Det skal dog ikke være en undskyldning, og det kan altid betale sig at søge information om de produkter, man køber. Man kan også med fordel vælge produkter, der er mærket med den veganske blomst. Har du spørgsmål til veganisme eller kommentarer til den officielle definition fra Vegan Society, så kom med det i kommentarerne.

Men hvorfor?! Her er fire billeder af fire individer af forskellige arter: En gris, en hund, en ræv og en kylling. Mærkaterne har jeg sat på ud fra, hvad vi bruger dem til. Disse fire individer er forskellige på mange områder, men har også en del ting til fælles. De har blandt andet det til fælles, at de alle sammen har, eller kunne have haft, en familie. Både en gris, en hund, en ræv og en kylling har en mor og familie. De har også det til fælles, at de er sociale individer, der knytter tætte bånd til andre og er stærkt afhængige af sociale relationer. De har også det til fælles, at de er sansende individer, der kan føle både glæde og smerte. De kan lege og underholde sig selv, og de kan føle både fysisk og mental smerte, når de udsættes for vold eller fratages basale behov. Disse fire individer har endvidere det til fælles, at de har en klar præference for at leve og leve i frihed. De er ikke skabt til at underholde dig eller dine smagsløg, og de har ikke selv valgt det mærkat, de bærer. Det er udelukkende vores traditioner, der bestemmer, at en gris er bacon, mens en hund er en legekammerat, og der er ingen logik bag det. De fleste mennesker i vores kultur har i dag så meget medfølelse for hunde, at de vil kæmpe for deres ret til at leve trygt og godt. Samtidig udsætter de samme mennesker grise for vold, der gør, at de ender på deres aftensmadstallerkner. Det kan vist bedst betegnes som moralsk skizofreni, for der er absolut intet logisk argument for, at det skulle være ok at udsætte den ene art for lidelse og død, når det samme ikke gør sig gældende for den anden. Hvis det ikke er i orden at indespærre og dræbe en hund, så er det heller ikke acceptabelt for en gris. De fleste mennesker i vores kultur taler også gerne imod pels. Det er efterhånden almindeligt accepteret, at pels er klamt, fordi det er overflødigt og indebærer en hel del lidelse for dyrene. Samtidig går disse mennesker dog gerne i læder og uld, som indebærer at køer og får udsættes for samme lidelse som pelsdyr som ræve. Det kan vist bedst betegnes som moralsk skizofreni, for der er absolut intet logisk argument for, at det skulle være ok at udsætte den ene art for lidelse og død, når det samme ikke gør sig gældende for den anden. Hvis det ikke er i orden at indespærre og dræbe en ræv for at lave pels, så er det heller ikke acceptabelt at indespærre en ko eller et får for at lave læder og uld. “Men hvis bare de har haft et godt liv.” lyder argumentet tit. Til det bør man spørge sig selv om flere ting, blandt andet hvad der giver en ret til at være herre over en andens skæbne, og også hvordan et individ kan siges at have haft et godt liv efter blot en tyvendedel af den potentielle levealder (som er det produktionsdyr cirka får lov at leve). Det svarer til at sige, at et mennesker har levet “et godt liv” efter bare fem år. Og så er det ok at ende det? “Hvis bare man bruger hele dyret, så er det ok, synes jeg.” siger nogle folk. Men mener de det? Man kan jo prøve at sende den tilbage, hvis personen har et kæledyr. Det ligger jo lige for, at det dyr, man selv har passet, har haft de absolut bedste levevilkår (hvis man altså mener at ville andre dyr det bedste), så her er altså en oplagt mulighed for både at vide, at dyret har haft det godt, og samtidig at “bruge det hele”. Disse folk kunne efterleve deres egne ord ved at dræbe deres bedste ven gennem mange år, når tiden alligevel var ved at være der, og så “bruge det hele”. Altså skyde, slagte og lave bøffer og bacon af Fido, rive skindet af ham og få lavet en moderigtig pelskrave og på den måde sørge for at “bruge hele dyret”. Heldigvis vil de fleste mennesker finde den tanke absurd eller frastødende, og det er kun et godt tegn. Det er nemlig et tegn på, at der stadig findes medfølelse derinde, som kan trænes, provokeres og inspireres frem, så den kan blive (mere) konsekvent. Grunden til at vi ikke kan lave bøffer og pelskrave af Fido er jo, at vi kender ham som det individ, han er. Vi ved, at han er en person med sin egen personlighed, som kan være både glad og ked af det, og vi har ikke lyst til at gøre ham ondt – tvært imod. Forskellen mellem Fido og Øffe er, at vi ikke kender Øffe. Øffe er fuldt ud lige så meget et individ med ret til liv og frihed som Fido er, og hvis vi kendte ham på samme måde, som vi kender Fido, så ville vi heller ikke kunne udsætte ham for de uhyggelige lidelser, som vi udsætter ham for nu, hver gang vi køber bacon, leverpostej, skinke … som vi udsætter alle dyr for, når vi køber animalske produkter. En god måde at stoppe dyremishandling på er ved først og fremmest at lade være med at deltage i det. Sig nej til dyremishandling ved at vælge animalske produkter fra og plantebaserede produkter til. Sig ja tak til et liv i frihed – på dyrenes vegne.

Hvem er det okay at dræbe? Der er ingen afgørende forskel på disse dyr, der gør, at det er okay at dræbe eller mishandle det ene, men ikke det andet. Alle dyr er bevidste, sansende individer med evnen til at føle glæde og smerte. Hvis du mener, at denne sætning er vanvid: “Det er fint nok, hvis du ikke har lyst til at dræbe og spise hunde, men hvis jeg har lyst til at dræbe og spise hunde, så skal du ikke blande dig i det.” Så bør du også acceptere, at denne sætning er det: “Det er fint nok, hvis du ikke har lyst til at dræbe og spise grise, men hvis jeg har lyst til at dræbe og spise grise, så skal du ikke blande dig i det.” Vær med til at stoppe dyremishandlingen ved at stoppe din egen deltagelse i den. Udfas din brug af animalske produkter, og uddan dig selv om konsekvenserne ved at bruge og misbruge dyr som produkter.
Skriv et svar