Der er flere end 600 millioner vegetarer i verden. Det er flere mennesker, end der er i USA, England, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Canada, Australien og Danmark tilsammen. Hvis vi var én nation ville vi være større end hele EU! …og vi bliver flere og flere.

Salmonella, campylobacter, MRSA, Listeria, fugleinfluenza, kogalskab… Skulle vi nu æ liiige slå den bremse i og lade dyrene være i fred, før de slår os ihjel?

Alt her er 100 % plantebaseret – vegansk. Der er ingen grund til at slå dyr ihjel. Vær sød at vise medfølelse.

Men hvorfor?! Her er fire billeder af fire individer af forskellige arter: En gris, en hund, en ræv og en kylling. Mærkaterne har jeg sat på ud fra, hvad vi bruger dem til. Disse fire individer er forskellige på mange områder, men har også en del ting til fælles. De har blandt andet det til fælles, at de alle sammen har, eller kunne have haft, en familie. Både en gris, en hund, en ræv og en kylling har en mor og familie. De har også det til fælles, at de er sociale individer, der knytter tætte bånd til andre og er stærkt afhængige af sociale relationer. De har også det til fælles, at de er sansende individer, der kan føle både glæde og smerte. De kan lege og underholde sig selv, og de kan føle både fysisk og mental smerte, når de udsættes for vold eller fratages basale behov. Disse fire individer har endvidere det til fælles, at de har en klar præference for at leve og leve i frihed. De er ikke skabt til at underholde dig eller dine smagsløg, og de har ikke selv valgt det mærkat, de bærer. Det er udelukkende vores traditioner, der bestemmer, at en gris er bacon, mens en hund er en legekammerat, og der er ingen logik bag det. De fleste mennesker i vores kultur har i dag så meget medfølelse for hunde, at de vil kæmpe for deres ret til at leve trygt og godt. Samtidig udsætter de samme mennesker grise for vold, der gør, at de ender på deres aftensmadstallerkner. Det kan vist bedst betegnes som moralsk skizofreni, for der er absolut intet logisk argument for, at det skulle være ok at udsætte den ene art for lidelse og død, når det samme ikke gør sig gældende for den anden. Hvis det ikke er i orden at indespærre og dræbe en hund, så er det heller ikke acceptabelt for en gris. De fleste mennesker i vores kultur taler også gerne imod pels. Det er efterhånden almindeligt accepteret, at pels er klamt, fordi det er overflødigt og indebærer en hel del lidelse for dyrene. Samtidig går disse mennesker dog gerne i læder og uld, som indebærer at køer og får udsættes for samme lidelse som pelsdyr som ræve. Det kan vist bedst betegnes som moralsk skizofreni, for der er absolut intet logisk argument for, at det skulle være ok at udsætte den ene art for lidelse og død, når det samme ikke gør sig gældende for den anden. Hvis det ikke er i orden at indespærre og dræbe en ræv for at lave pels, så er det heller ikke acceptabelt at indespærre en ko eller et får for at lave læder og uld. “Men hvis bare de har haft et godt liv.” lyder argumentet tit. Til det bør man spørge sig selv om flere ting, blandt andet hvad der giver en ret til at være herre over en andens skæbne, og også hvordan et individ kan siges at have haft et godt liv efter blot en tyvendedel af den potentielle levealder (som er det produktionsdyr cirka får lov at leve). Det svarer til at sige, at et mennesker har levet “et godt liv” efter bare fem år. Og så er det ok at ende det? “Hvis bare man bruger hele dyret, så er det ok, synes jeg.” siger nogle folk. Men mener de det? Man kan jo prøve at sende den tilbage, hvis personen har et kæledyr. Det ligger jo lige for, at det dyr, man selv har passet, har haft de absolut bedste levevilkår (hvis man altså mener at ville andre dyr det bedste), så her er altså en oplagt mulighed for både at vide, at dyret har haft det godt, og samtidig at “bruge det hele”. Disse folk kunne efterleve deres egne ord ved at dræbe deres bedste ven gennem mange år, når tiden alligevel var ved at være der, og så “bruge det hele”. Altså skyde, slagte og lave bøffer og bacon af Fido, rive skindet af ham og få lavet en moderigtig pelskrave og på den måde sørge for at “bruge hele dyret”. Heldigvis vil de fleste mennesker finde den tanke absurd eller frastødende, og det er kun et godt tegn. Det er nemlig et tegn på, at der stadig findes medfølelse derinde, som kan trænes, provokeres og inspireres frem, så den kan blive (mere) konsekvent. Grunden til at vi ikke kan lave bøffer og pelskrave af Fido er jo, at vi kender ham som det individ, han er. Vi ved, at han er en person med sin egen personlighed, som kan være både glad og ked af det, og vi har ikke lyst til at gøre ham ondt – tvært imod. Forskellen mellem Fido og Øffe er, at vi ikke kender Øffe. Øffe er fuldt ud lige så meget et individ med ret til liv og frihed som Fido er, og hvis vi kendte ham på samme måde, som vi kender Fido, så ville vi heller ikke kunne udsætte ham for de uhyggelige lidelser, som vi udsætter ham for nu, hver gang vi køber bacon, leverpostej, skinke … som vi udsætter alle dyr for, når vi køber animalske produkter. En god måde at stoppe dyremishandling på er ved først og fremmest at lade være med at deltage i det. Sig nej til dyremishandling ved at vælge animalske produkter fra og plantebaserede produkter til. Sig ja tak til et liv i frihed – på dyrenes vegne.

Ikke alle kan gøre noget godt for andre, men alle kan undgå at skade andre. Veganisme handler ikke nødvendigvis om at være god ved andre dyr, det handler bare om ikke at gøre skade. Det er et absolut minimum.

Hvem er det okay at dræbe? Der er ingen afgørende forskel på disse dyr, der gør, at det er okay at dræbe eller mishandle det ene, men ikke det andet. Alle dyr er bevidste, sansende individer med evnen til at føle glæde og smerte. Hvis du mener, at denne sætning er vanvid: “Det er fint nok, hvis du ikke har lyst til at dræbe og spise hunde, men hvis jeg har lyst til at dræbe og spise hunde, så skal du ikke blande dig i det.” Så bør du også acceptere, at denne sætning er det: “Det er fint nok, hvis du ikke har lyst til at dræbe og spise grise, men hvis jeg har lyst til at dræbe og spise grise, så skal du ikke blande dig i det.” Vær med til at stoppe dyremishandlingen ved at stoppe din egen deltagelse i den. Udfas din brug af animalske produkter, og uddan dig selv om konsekvenserne ved at bruge og misbruge dyr som produkter.