Knas med cornflakes og chokolade
Mit yndlingsknas fra min barndom skal da selvfølgelig have en plads her på bloggen. Det er meget enkelt at lave, og så er det vildt lækkert. Min mor plejede altid at lave et par omgange af dem her i løbet af vinteren, da jeg var barn. Jeg kan tydeligt huske, hvordan duften af smeltet chokolade og lyden af knasende cornflakes ville gøre lille-Thomas utålmodig og få hans mund til at løbe i vand. Heldigvis fik han lov at hapse lidt af de chokoladeovertrukne cornflakes, mens de endnu ikke var stivnede, men så var det også slut og de skulle på køl! Det var nok det værste. Ventetiden! Jeg ville utålmodigt se til godterne flere gange, mens de stod på køl på altanen eller i køleskabet. De tager jo ikke længe om at størkne, men for 8-årige mig føltes det som en evighed.
Jeg vælger at drysse lidt julesne på i form af kokosrasp, som giver et fint udtryk og i øvrigt passer meget fint med den chokolade, jeg har valgt. Brug en rigtig god chokolade – evt. med smag. Økologisk fairtrade-chokolade er altid at foretrække, da det ikke alene smager bedre men også er bedre for verden og kakaobønderne. Hvis du vil lave en udgave med vegansk mælkechokolade eller hvid chokolade, så vær opmærksom på, at ikke alle disse er lige velegnede til at smelte. Veganske udgaver af hvid chokolade, som vi kan få i Danmark smager ikke overvældende godt, og så vidt jeg ved, skiller de, hvis du forsøger at smelte dem. Hvis du vil bruge lys chokolade, vil jeg anbefale denne fra Vivani.
Til 10-12 stykker
85 g* chokolade af god kvalitet – her har jeg valgt Seed & Beans kokos-/hindbærvariant
4 dl majsflager/cornflakes (uden sukker)
3 spsk kokosrasp
Knæk chokoladen i stykker og smelt dem ved lav-middelhøj varme i en lille gryde. Du kan evt. bruge et vandbad, hvis du er mere komfortabel med det. Når chokoladen er smeltet, tilføjer du majsflagerne og rører godt rundt, mens du knuser dem lidt med bagsiden af skeen. Når chokoladen dækker majsflagerne helt, kan du sætte dem i toppe med to teskeer på et stykke bagepapir eller staniol, hvor du har drysset kokosrasp. Du kan også sætte dem i små muffinsforme med kokosrasp i bunden. Stil chokoladeknaset på køl og opbevar dem her, til de skal spises.
*Seed & Bean kommer i pakker med 85 g. Hvis du bruger en chokoladeplade med 100 g, kan du jo tilføje lidt flere majsflager eller, ja, hapse lidt af chokoladen, mens du arbejder. Det må man godt.
Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex
Smæskesvær
Som trofast læser kender du selvfølgelig allerede min Smæskesteg – måske skal du endda have den til jul sammen med en masse andre lækkerier – nu vil jeg så byde dig på en knasende og fedtet snack, som du kan spise sammen med din julemad. Lad mig præsentere: Smæskesvær!
Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)
På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.
Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.
Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.
I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.
Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.
Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.
Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning
evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat
Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.
Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.
Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.
Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her.
Grønkålschips – sundt og lækkert
Grønkålschips er fantastiske små, sunde, grønne snacks! Her får du et lille udvalg af mine yndlingsmåder at lave dem på. Jeg håber, du vil lade dig inspirere til at finde din egen måde at lave dem på med de krydderier, du bedst kan lide.
Jeg har lavet grønkålschips liiidt for meget på det sidste, men det er altså bare sundt og godt, så jeg er helt ok med min afhængighed. Når man har ventet flere måneder på, at det ENDELIG igen skulle blive grønkålssæson, så er det vist også tilladt at boltre sig lidt i de sprøde blade. De er i øvrigt rige på calcium, jern, K-vitamin, C-vitamin, fibre og andet godt. Når du varmebehandler dem forsvinder noget af det, men fx jern og calcium bliver næsten ikke påvirket af den varmebehandling, vi udsætter grønkålsbladene for her, så det er stadig en sund snack. Kast dig frådende over grønkål – også som chips!
Asian style:
100 g. grønkålsblade (uden stilke)
1 spsk sojasauce
saften af ½ lime
et lille drys gurkemeje (cirka en kvart teskefuld)
et lille drys stødt ingefær (cirka en kvart teskefuld)
½ tsk chilisauce
evt. sorte sesamfrø
BBQ style:
100 g. grønkålsblade (uden stilke)
1 spsk. olivenolie
1-2 spsk vand
1-2 pressede fed hvidløg (eller evt. 1 tsk hvidløgspulver)
1 tsk paprika
et drys røget paprika
½ tsk chilipulver
1 tsk brun farin (eller mørk agave)
1 tsk salt
Indian style:
100 g. grønkålsblade (uden stilke)
1 spsk olie
1 spsk appelsin- eller citronsaft
2 tsk karry (gerne en stærk karry)
1 tsk garam masala (eller bare stødt spidskommen)
1 tsk finthakket chili (kan også være flager eller pulver, men så brug kun ½ tsk)
1 tsk salt
Gangnam Style:
This is vegan style!
Basic, clean, good:
100 g. grønkålsblade (uden stilke)
Saften af en halv citron
1 spsk sojasauce
et godt drys peber
evt. lidt salt (men sojasauce salter, så ikke for meget)
Fremgangsmåde:
Skyld grønkålen godt, så den er helt ren. Fjern så stilkene (gem dem og brug dem til noget andet – fx i en gryderet, deller eller måske bare dampede/kogte, som de er), og dryp grønkålen godt af. Vandet vil hjælpe dig med at få krydderierne til at sidde fast, hvis du vil undgå at bruge olie og sojasauce, så grønkålen behøver ikke være knastør. Kom så grønkålen i en skål sammen med den marinade/krydderiblanding, du har valgt, og bland det godt sammen (brug hænderne). Fordel så grønkålen på en bageplade med bagepapir, så ingen blade overlapper hinanden for meget. De skal gerne ligge i et jævnt lag uden overlap. Bag så grønkålen i 7-9 minutter ved 175ºC varmluft. Hold godt øje med chipsene, så de ikke brænder på. Du kan sagtens have flere plader i ovnen på samme tid.
Tip: Du kan også bage i længere tid ved lavere temperatur, men den slags tålmodighed har jeg ikke altid.
Husk, at du kan finde mig på Instagram: thomaserex
Bulgurkugler med tomat & persille
Det her er virkelig let og lækker sommermad, som du til enhver tid kan holde ud både at lave og spise – uanset hvor varmt der er. Jeg har været stor fan af bulgurkugler, siden jeg opdagede opskriften på dem på hjemmesiden Vegetarkontakt.dk, og jeg har lavet dem en helt del gange efterhånden. Jeg har ikke ændret meget på den opskrift, jeg oprindeligt stødte på, men jeg har tilføjet lidt citronsaft, fjernet oliens ekstra kalorier og tilføjet lidt afrunding af smagen i form af et drys karry i stedet for. Skal du bruge dem til fest, kan du gøre dem ekstra luksus-lækre ved at tilføje ristede pinjekerner, men ellers er deres styrke netop deres enkelthed. De er bedst, når man bruger gode, friske ingredienser, som får lov at komme til udtryk. Man kan selvfølgelig også give den gas med krydderierne, men så mister kuglerne lidt af charmen, synes jeg. Prøv dem endelig, mens der stadig er sol over Danmark!
Til 2-3 personer
2 dl bulgur
½-1 dåse tomatpuré (1 dåse = 140 g.)
2 fed hvidløg, revet
2 spsk frisk citronsaft
1 håndfuld finthakket persille
½ tsk chilipulver
½ tsk karry
1 knivspids cayennepeber
½-1 tsk salt
godt med friskkværnet peber
(evt. et dryp olivenolie)
Kom bulguren i en skål, og hæld kogende vand over til det dækker og står cirka 1 cm over bulguren. Lad det trække 15 minutter, og hæld så overskydende vand fra. Vask dine hænder, og ælt så bulguren grundigt sammen, så den klistrer og kan hænge sammen i klumper. Tilsæt de øvrige ingredienser (jeg er glad for tomatsmag, så jeg bruger hele dåsen, men du kan nøjes med den halve), smag til, bland “farsen” godt sammen og stil den så på køl, indtil du skal forme kuglerne. Du kan godt forme kugler med det samme, men farsen har godt af at stå og trække. Den bliver lettere at forme, og de forskellige ingredienser får lov at afgive smag til farsen.
Du kan forme kugler ved hjælp af en ske og en håndflade, som når du former deller af fx linse- eller grøntsagsdellefars. Alternativt kan du bruge farsen til at lave små ruller med salatblade, kålblade eller tang, som når man laver sushi. Du kan også fylde farsen i fx en (udhulet) avokado, tomat, peberfrugt, agurk eller andet.
Kuglerne går især godt som lækker forret, appetitvækker, hapser, snack eller tilbehør.
Holy guacamole!
Det er helt enkelt og meget let at finde ud af. Og det gør det kun bedre! Tag en pose majschips med hjem fra supermarkedet, lav en guacamole og opdag dit eget fråder-gen, når du savlende tømmer posen og skålen på alt for kort tid 😉 Du kan selvfølgelig også bruge guacamolen som tilbehør, til tortillas eller måske endda på rugbrød.
3 avokadoer
saft af en citron (skær en skive fra til pynt)
1 lille, fintsnittet rødløg
3 fed fintsnittet/revet hvidløg
1 spsk ketchup
1 tsk chilipulver
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk (hav)salt
friskkværnet peber
Mos avokadoerne og tilsæt de øvrige ingredienser. Smag til, så den er lige i skabet, og så er det bare at gå om bord i skålen. Et godt tip er et gemme en avokado-sten, som du kan lægge i skålen med guac’ for at forhindre, at guac’en bliver brun, hvis du altså ikke spiser det hele med det samme 😉
PS ketchuppen, det søde element, kan erstattes af fintsnittet tomat, men så vil jeg anbefale, at du lader guac’en stå i køleskabet et par timer, før du fråder.
Knasende kikærter
Du kender det godt… lysten. Trangen. Sulten efter noget, hmm, noget lækkert, bare en lille snack! Du går på opdagelse i køkkenet og finder en pose chips, som du har købt i et svagt øjeblik. Med det samme du ser den, har du lyst til at spise dig tyk i chips med dip, men du ved samtidig, at du ikke vil synes om konsekvenserne af det senere. Du tænker på, om det nu også er så vigtigt for dig at kunne passe de der bukser fra sidste sommer, den der kjole, der fremhæver dine ben, men samtidig kræver, at din mave ikke bliver større. Du kigger rundt i skabene for at se, om der mon ikke var noget andet, der kunne friste. Helst uden alle de der kalorier, der er så onde. Du ser en dåse kikærter, en masse krydderier og ellers bare en gabende tomhed i dine køkkenskabe, så derfor kaster du dig frådende over den der grimme pose chips med dip.
Men næste gang! Næste gang det sker, så tænker du på det her indlæg, og så kaster du dig i stedet frådende over dåsen med kikærter og krydderierne. Det her er nemlig en liiiidt bedre udgave af chipsposen, og så kan du helt selv bestemme, hvordan krydderiblandingen skal være. Jeg har revideret opskriften, så den er ganske oliefri, for jeg laver dem altid uden olie, og det bliver de bestemt ikke mindre gode af!
Det færdige produkt er i øvrigt ikke kun godt som snack. Det fungerer glimrende som det knasende element i en salat eller sammen med frisk grønt i fx tacos eller tortillas.
1 dåse kikærter
1 spsk sojasauce (salter og klistrer krydderierne fast på kikærterne)
2 tsk paprika
½ tsk røget paprika
½ tsk karry
1 tsk spidskommen
½ tsk chilipulver
Dræn kikærterne for vand og skyl dem. Bland så alle ingredienserne godt, og læg de krydrede kikærter i et enkelt lag på en bageplade og bag dem ved 175°C i cirka 40 minutter til de er lækkert sprøde og gyldne. Vend dem ind i mellem, så de bliver gyldne på alle sider.
Nye kommentarer på bloggen