Vegansk brok & gode intentioner


I løbet af mine snart 10 år som veganer og blogger, har jeg måttet lægge øre (og øjne) til lidt af hvert. Vi elsker at brokke os! Du får lige et par helt friske eksempler.
Hold da op, laver Nestlé en vegansk chokoladebar? Ja, så skide da være med, at de stjæler vandet fra de fattige borgere og i det hele taget er et firma med tvivlsom etik.
På opslag om vegansk kitkat
Bare ærgerligt at Meny har levende hummere liggende i et akvarie – sådan et sted kan jeg ikke støtte, lige meget hvor meget vegansk de ellers har. Det er ligesom med steder/restauranter, der sælger fois gras. De får mig aldrig som kunde!
På opslag om veganske tilbud i meny
De mest hyppige kommentarer
Kommentarerne handler oftest om de ting, som kommentatoren selv vil undgå i sin kost. Det er især:
- Gluten
- Hvede
- Sukker
- Olie
- Palmeolie
- Soja
- E-numre
Men de kan også handle om, hvad personen mener, produktet burde indeholde/være. Det er især:
- Økologi
- Hele planter
- Vegansk virksomhed
- Anden indpakning
- Billigere
Og nogle gange handler kommentarerne om noget, der for de fleste kan virke ret fjernt fra produktet. Det er fx:
- Regnskoven
- Grundvandet
- Børnearbejde
- Klimaforandringer
- Sygdomme
Gode intentioner
Selv det mest perfekte produkt vil møde modstand. Hvis produktet fx både er økologisk, glutenfrit, sukkerfrit, sojafrit, oliefrit, uden e-numre, produceret lokalt af en vegansk virksomhed og godt for hele verden, så skal der nok være en brokkende kommentar om, at prisen er for høj. For, ved du hvad, det koster en formue at producere sådan en “perfekt” produkt – med mindre det er et æble eller en kartoffel. Og hvis prisen er god, så er det måske smagen, den er gal med. Eller indpakningen. Eller…
Bag de brokkende kommentarer gemmer der sig uden tvivl gode intentioner. Jeg er slet ikke i tvivl om, at alle de her negative kommentarer udspringer af et ønske om at skabe en bedre verden. Vi vil gerne vælge mere etiske produkter, og vi vil gerne have andre til at gøre det samme. Så er spørgsmålet bare, om de negative kommentarer har den effekt.
Effekten af negative kommentarer
Når jeg eller andre laver et opslag på sociale medier om et (uperfekt) vegansk produkt eller en vegansk mulighed på et menukort, så tiltrækker det både en masse mennesker, som allerede spiser (overvejende) plantebaseret og en masse, som er helt nye i det grønne. Mit fokus er ofte på de nye. Hvis det første de møder er en hær af brokkende kommentarer, som gør opmærksom på alle verdens ondeste sider, som lige præcis det her produkt bidrager til, så er jeg bange for, at de bliver skræmt væk fra at gå i en grønnere retning. Eller i hvert fald fra at inkludere sig selv i det grønne fælleskab. Og vi vil jo så gerne have flere med på “Team Green”, så vi sammen kan flytte efterspørgslen væk fra animalsk og over til vegetabilsk. Men hvad gør man så?
Hvad kan man gøre i stedet?
“Må man nu heller ikke brokke sig mere?” Kort svar: Nej. Langt svar: Det må du kun, hvis du kan finde ud af at gøre det på en god måde. Tænk over, om du opnår det, du gerne vil. Jeg har et par forslag til, hvordan du kan skrue dine kommentarer sammen, så du kommunikerer dine gode intentioner på en nok lidt mere effektiv måde.
Et par gode råd kan være:
- Start med at rose – det er jo altid dejligt, når der kommer flere grønne produkter, så start med at hylde det. Det vil også øge chancen for, at nogen gider at lytte til dig.
- Vær venlig – hvis du vil bidrage til en bedre verden, så start med et smil og en venlig tilgang.
- Vær saglig – at udskamme produkter eller andre gør intet godt, men måske vil nogen lytte til et godt budskab, hvis du præsenterer det sagligt.
- Hold dig på din egen banehalvdel – i stedet for at forholde dig til, hvad andre skal og bør, så fortæl om dine egne overvejelser og grunde til at vælge noget til eller fra for dig selv. Så kan du måske inspirere andre eller få dem til at stille spørgsmål uden at virke fordømmende eller irriterende.
- Send din kritik den rigtige vej – overvej lige en gang mere, om det her er det rigtige sted at gøre opmærksom på din kritik. Hvis du faktisk vil have noget ud af at kritisere, så skal det jo frem til den rigtige modtager.
Eksempler på mere konstruktive kommentarer
Hvor dejligt, at Nestlé laver en vegansk chokoladebar. Forhåbentlig kan det inspirere flere til at vælge grønnere. For mig er det vigtigt, at virksomhederne lever op til høje etiske standarder, som rækker ud over det enkelte produkt. Hvis nogen er interesserede i, hvorfor Nestlé ikke lever op til mine standarder, så kan I læse mere her. *link*
Eksempel på en anden tilgang til at levere kritik
Hvor er det dejligt, at Meny sætter fokus på veganske varer. Jeg håber, at mange kan blive inspireret til at vælge grønnere. Tak, fordi du deler. Min lokale Meny har dog opsat et akvarium med levende dyr, så jeg har ikke lyst til at støtte dem lige nu.
Eksempel på en anden tilgang til at levere kritik
Jeg håber, du kan bruge mine tanker. Da jeg kastede mig ud i at kommunikere om at spise og leve grønnere, var jeg helt sikkert et andet sted, hvor jeg kunne have haft gavn af at læse og forholde mig til noget af det her. Jeg håber, at du kan have gavn af det, eller at du kan sende det videre til nogen, som vil have gavn af det.
Inden du går, så minder jeg dig lige om, at du stadig kan nå at stemme på Kærlighed & Kikærter som Årets Veganske Blog. Du kan stemme via linket her.
Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød

Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)
Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.
Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.
Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.
“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.
“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.
“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.
“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.”
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.
“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.
Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.
“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.
“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.
“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.
Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.
*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.
Go’ Aften Østjylland – og et opråb til myndighederne
I dag er jeg blevet interviewet til Go’ Aften Østjylland om det at være veganer. Du kan se klippet fra programmet og læse den lille artikel, de har skrevet til lige her.
Hele Go’ Aften Østjylland handler i aften om grøn mad og livsstil, så der er masser af inspiration at hente. Ud over interviewet med mig, vil der være grønne grillerier, energigivende juicer og en opfordring fra to repræsentanter fra Fødevarestyrelsen til at spise mere grønt. De grønne grillerier kommer i form af grillede rodfrugter og masser af tips til grill-grønt. Juicerne står den karismatiske Mads Bo for. Vi fik serveret en juice med grønkål og pære og en rigtig lækker rødbedejuice med lime. Mads Bo er vildt inspirerende, når han fortæller om alle de gode fordele ved at spise og drikke(!) frugt og grønt. Han er fuld af energi og passion for sund livsstil, og det smitter virkelig. Du bør besøge hans hjemmeside og blive inspireret til at lave flere lækre og sunde juicer.
Opfordringen fra Fødevarestyrelsen til at spise mere grønt blev leveret af to rigtig søde kvinder, der er en del af Fødevarestyrelsens børn- og ungeteam, som tager ud og informerer om sundhed og opfordrer børn og unge til at leve sundt. I den forbindelse vil jeg gerne sætte en lille krølle på deres budskab, som jeg synes er vigtigt. I Danmark er budskabet om sundhed nemlig ret veganerfjendtligt, hvilket er en skam. På altomkost.dk kan man således læse disse citater under afsnittet om vegansk kost:
“Risikoen for kostrelaterede problemer hænger ofte sammen med hvor restriktiv og ensidig kosten er. Jo flere madvarer der udelukkes, jo større risiko for fejlernæring.”
“Generelt anbefales veganer mad ikke til spædbørn og småbørn.”
Kilde.
Det er selvfølgelig noget sludder, at veganermad (som altså er ét ord, kære Fødevarestyrelse) skulle være restriktiv og ensidig, og det er i den grad noget værre vås, at en vegansk kost ikke kan anbefales til børn! Men du skal selvfølgelig ikke bare tage mit ord for det. Her er hvad den Amerikanske udgave af fødevarestyrelsen siger om vegansk kost:
“It is the position of the American Dietetic Association that appropriately planned vegetarian diets, including total vegetarian or vegan diets, are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits in the prevention and treatment of certain diseases. Well-planned vegetarian diets are appropriate for individuals during all stages of the life cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood, and adolescence, and for athletes.”
Kilde.
Og jeg skal nok lige oversætte for de knap så engelskkyndige:
“Det er the American Dietetic Associations holdning, at ordentligt planlagte vegetariske kostformer, inklusiv strikt vegetariske eller veganske kostformer, er sunde, nærringsmæssigt tilstrækkelige og kan give sundhedsmæssige fordele i forbindelse med forebyggelse imod og behandling af visse sygdomme. Velplanlagte vegetariske kostformer er passende for personer i alle stadier af livet, inklusiv gravide, spædbørn som får modermælk, småbørn, børn, teenagere og atleter.”
(Sådan meget hurtigt oversat.)
Der er en klar forskel i vinklingen af budskabet. Hvor den danske udgave fokuserer på, at det skulle være besværligt, og næsten endda farligt, fortæller den amerikanske om fordelene ved vegetariske kostformer og gør det klart, at det er dækkende for alle – inklusiv børn. Der er i forvejen masser af mennesker verden over, der lever sundt og godt som veganere (hele deres liv), og det er altså ikke helt tilfældigt, at vi som gruppe lever markant længere. Et studie fra Californien viste, at vegetarer lever hhv. 9,5 (kvinder) og 6,1 år (mænd) længere end gennemsnitsbefolkningen. Kilde.
Det samme er tilfældet i Danmark og over resten af verden, men hver gang denne “nyhed” bringes på banen, bliver den med det samme skudt ned af en forklaring med at vegetarer skulle leve sundere end gennemsnitsbefolkningen. Altså at vi dyrker mere motion, spiser mindre sukker osv. Uden at skulle gå ind i at redegøre for videnskabelige undersøgelser, der tager højde for disse faktorer, vil jeg gerne gøre opmærksom på, hvor sørgeligt det er, at vi som nation er så bange for at tage en sund, bæredygtig, dyrevenlig og inspirerende livsstil til os. Det er ikke hele forklaringen, at vegetarer skulle leve sundere end andre. Det er simpelthen fordi der er en lang række fordele ved at spise en plantebaseret kost. Punktum. Længere er den ikke. Og det er på tide, at Fødevarestyrelsen ligesom både deres amerikanske, canadiske og australske kolleger gør opmærksom på det og begynder at anbefale en plantebaseret kost til alle. Jeg vil derfor formulere et brev til Fødevarestyrelsen, hvor jeg gør opmærksom på holdningen blandt deres kolleger og anbefaler, at de snarest muligt opdaterer deres anbefalinger for veganere, så de stemmer overens med virkeligheden.
For en god ordens skyld skal det lige siges, at de to søde kvinder intet har med anbefalingernes formulering at gøre. De er bare ude at promovere sund kost med den viden de har med i bagagen. Men det er jo netop den viden, vi skal have opdateret, så de og deres kolleger også kan fortælle om fordelene ved vegansk kost. Og så de i hvert fald ikke fortælle, at det er svært eller nærmest en umulighed, for det er vi mange, der er levende og sunde beviser på ikke er tilfældet! 😀
Hov, opskrifter! Her er knasende kikærter (opdateret) og grønkålschips. Jeg laver dog grønkålschips liiiidt hurtigere. Jeg vender dem bare i krydderier i en skål og bager dem i et jævnt lag på en bageplade ved 180 C i 10 minutter. Alternativt kan du drysse krydderierne på, når de ligger på bagepladen. Haps!
Gæst hos Emma Slebsager
Jeg vil lige kort reklamere for, at jeg er sommergæst ovre på Emma Slebsagers fine blog. Hun er helt klart værd at følge, hvis I ikke allerede gør det. Der er mad, tanker, inspiration og fine billeder. Jeg kan især godt lide hendes indkøbsbilleder, som altid er fine og fulde af økologi – det ka’ vi li’ 🙂 Så hop over og tag et kig. Og når du nu alligevel er der, så læs også lige indlægget med Mickey Gjerris, som er etiker og som I tit kan se i medierne, når det handler om dyreetik.
Det var alt for nu 🙂
… ej, I skal da også lige have et kram! *KRAM*
Veganerspam!
1 år som veganer! Hurra 😀
I anledningen af, at jeg har været veganer i et år, vil jeg gerne dele en note med jer, som jeg skrev i maj. Jeg håber, I vil læse den med interesse, stille alle de spørgsmål, der måtte melde sig og dele den med jeres venner og bekendte, hvis I tror, den vil sætte tanker i gang hos dem. Og så er det vist på sin plads at sige tusind tak til alle jer, der lader mig spamme jeres indbakker med vegansk mad og grønne tanker. Tak!
Egentlig ville jeg skrive en note om alle de hypotetiske situationer, jeg som veganer skal tage stilling til, når folk konfronterer mig med deres skepsis. Spørgsmål som ”Hvad ville du gøre, hvis du var strandet på en øde, og det eneste der var at spise var en ko?”, ”Hvad nu hvis du fandt et dyr på gaden, der havde levet frit og havde lidt en naturlig død? Ville du så synes, det var okay at spise det?” og lignende møder jeg ret ofte, og det er da kvalificerede spørgsmål til en veganers overvejelser, men at fortælle dig, hvad jeg ville gøre i en række tænkte situationer virker en smule useriøst og mest af alt irrelevant. Det er jo netop kun tænkte situationer, og altså ikke noget, der kan have indflydelse på, hvordan jeg lever mit liv her og nu.
Jeg kan da godt fortælle dig, at jeg ikke ville have noget problem med at dræbe for min egen overlevelse, at jeg ville drikke mælk og spise æg, hvis jeg var i en situation, der gjorde det nødvendigt. Det er jeg bare ikke. Det samme må være mit svar til det med det selvdøde dyr – udover at jeg generelt forsøger at holde mig fra at samle ting op fra gaden og spise dem (kald mig bare fisefornem).
I stedet vil jeg gerne prøve at give svar på en lille del af de påstande, jeg møder. Påstået fakta/holdninger vi har fået overdraget, som de fleste af os aldrig har stillet spørgsmål til, og som vi ikke ser det nødvendigt at stille spørgsmål til, men som godt kan bruge en refleksion eller to. Det er min lille opfordring til at stille spørgsmål; især til de ting, vi gør hele tiden. Du spiser hver dag, og det har stor betydning, hvad du vælger at spise. For dig, for andre og for verden omkring dig.
”Der er da ikke nogen, der dør af, at du drikker mælk?”
– Det er måske svært at gennemskue, hvordan et glas mælk har ligeså meget ko-liv på samvittigheden som en kalvesteak, men det er nu engang tilfældet. Tyrekalve i mælkeindustrien er overflødige, fordi de ikke kan og aldrig kommer til at kunne producere mælk. De er jo hanner. Derfor aflives de kort tid efter deres fødsel. Du kan se det her (19 minutter inde):
”Det gør ondt på koen, hvis den ikke bliver malket!”
– Ja, det gør det faktisk. Det gør rent faktisk ondt på en ko, hvis den ikke får lov at komme af med sin mælk. Betyder det, at vi bør malke den? Nej, løsningen på det ’problem’ er, at vi lader være med at tage kalven fra sin mor. Den eneste grund til, at en ko producerer mælk til at starte med, er, at den har kælvet/født en kalv. Præcis ligesom en menneskekvinde ikke går rundt med mælketyngede bryster, der konstant skal masseres safter ud af … (Ja, okay, nu mistede jeg muligvis halvdelen af læsernes opmærksomhed.) Det er så smart indrettet fra naturens side, at kun mødre producerer modermælk til deres unger.
”Men mælk er da sundt!”
– Jep, mælk er rigtig sundt og godt – for unger. Modermælk fra køer er designet til at fodre kalve, modermælk fra menneskekvinder er designet til at fodre spædbørn, modermælk fra katte er designet til at fodre killinger osv. Du har ikke brug for komodermælkens specifikke sammensætning af næringsstoffer, det har en kalv.
Vores kulturelle traditioner fortæller os, at komodermælk er sundt for os, men komodermælk indeholder en masse stoffer, som er skadelige for mennesker, og på trods af, at der er kalk i, gør modermælken fra en ko intet godt for dine knogler. Det høje indhold af animalsk protein
”gør mælken mere sur end basisk. Derfor fjerner mejeriprodukterne kalk fra dine knogler.”
”Der er da ikke nogen, der dør af, at du spiser æg.”
– Jo, det er der faktisk. Der skal jo en masse høner til at lægge alle de der æg, og i den industrielle ægproduktion bliver hanekyllingerne derfor ”sorteret fra”, altså dræbt, straks efter de er blevet udklækket. De kommer aldrig til at kunne lægge æg og er derfor overflødige. Præcis ligesom tyrekalvene i mælkeindustrien. Og hvad sker der med en æglæggende høne, der ikke kan længere? Den bliver slagtet og brugt som foder til fx mink.
Desuden får hønerne fiskemel i deres kost, så der dør også en del fisk, når du spiser æg.
”Man kan da ikke bage uden æg..?”
”Dyrevelfærden er langt bedre i Danmark, end andre steder i verden.”
– Hvad er ”dyrevelfærd” egentlig? Mit Word genkender ikke engang ordet, og det er måske meget sigende. De fleste af os kan blive enige om, at dyr skal have det godt – vi kan ikke lide at se dyr, der lider. Alligevel kommer vi til at støtte en masse ”usynlig” lidelse, når vi smider animalske produkter i indkøbskurven i supermarkedet. Og det er hverken værre eller bedre i Danmark end nogle andre steder i verden.
Køer, høns, fisk, grise, får, kalkuner og vores andre medskabninger er lige så meget i stand til at føle smerte som vi er, så når et ikke-menneskeligt dyr (for vi er selvsagt også dyr) bliver udsat for smerte og tvang gør det lige så ondt på det, som det ville gøre på dig eller en af dine venner.
Kan ”dyrevelfærd” så identificeres med begrænsning af den lidelse? Er det bedre eller mindre skidt at forvolde nogen smerte, hvis man udsætter dem for mindre smerte end andre bliver udsat for? Du vil næppe synes, det er luksuriøse forhold at blive lukket inde i et bur på to kvadratmeter med et lille vindue på livstid. Heller ikke selvom naboen kun har en enkelt kvadratmeter og intet vindue.
Lidt fakta om ”produktionsdyrenes” forhold i Danmark:
– Grundlaget for produktionsdyrenes liv er insemination. Insemination er at sammenligne med voldtægt, da dyret udsættes for et (ufrivilligt) overgreb, der befrugter det. Du synes måske, det lyder voldsomt, at insemination skulle være at sammenligne med voldtægt på mennesker, men ufrivilligheden/tvangen er præcis den samme.
– Der er ingen krav om, at produktionsdyr skal se sollys, hvorfor en del af dem aldrig nogensinde møder en solstråle.
– En ko kan blive omkring 15 år. En ko i Danmark, der skal spises, bliver 1 til 2 år.
– En høne kan leve i omkring 10 år. En slagtekylling lever 40 dage, før den sendes til slagteriet.
– En gris kan blive over 20 år. Hvis den skal blive til frikadeller, får den lov at leve 6 måneder.
– Der er en kæmpe fare for sygdomssmitte, når en masse dyr går tæt, som de gør i produktionen af animalske ”fødevarer”, så industrien forebygger ved at bruge en helvedes masse medicin, antibiotikum og kemikalier til at dræbe sygdomme og bakterier. Dyrene udsættes altså for en mængde unødvendig medicinering. Det betyder, at sygdommene kan udvikle sig og blive endnu farligere og endda overføres til mennesker. Desuden efterlader det en masse rester i kødet, som du får at spise.
”Dyr kan ikke sanse som mennesker, så det er ok at slå dem ihjel.”
– Smerte er præcis det samme hos andre dyrearter som hos mennesker. Når en hund har brækket et ben vil den halte og trække benet til sig for at undgå at bruge det, akkurat som et menneske eller en gris vil gøre. Forskellige dyrearter har forskellige evner, men evnen til at føle smerte er ens for os alle. Vi føler smerte som et signal fra vores krop om at undgå en fare eller sætte fokus på en skade, og det har alle dyrearter brug for. Så når vi slår dyr ihjel, holder dem indespærret eller tvinger dem til at gøre noget, føler de den samme smerte, som vi selv ville føle.
Vi er alle bevidste væsner: Cambridge Declaration on Conciousness
Nye kommentarer på bloggen