Thomas Erex

Aftensmad

Mor Hannes [kabånajer] & kartoffelsalat

veganske karbonader, vegetar, kødfri


“Prøvliåhørherikå! Jeg er fra Aarhus, ik’å. Og her i Aarhus, der siger vi altså [kabånajer], og så’n er det bare.” En af mine livretter, fra dengang “livret” åbenbart rimede på død, var karbonader. Det var selvfølgelig mors karbonader, der var de bedste i hele verden, og det er de såmænd stadig, for min mor er rigtig dygtig til at lave og spise vegansk mad. Derfor skal denne opskrift opkaldes efter min mor. Hun taler mere aarhusiansk end nogen anden, jeg kender, og det er både grimt, charmerende, underholdende og hjemligt. Når min mor siger karbonader, så siger hun det med mere autoritet og autencitet i stemmen end Claus Meyer eller nogen af de andre folkekære tv-kokke. Hun siger det på ægte aarhusiansk med j, hvor der eller skulle være d: “Så’ der [kabånajer], Thomas!”

Det her er min første opskrift i lang tid. Jeg har haft travlt med så meget, så jeg har ikke følt overskud til at lave opskrifter og blogge. Jeg er blandt andet blevet færdig med min kandidatuddannelse i Engelsk og Film & Medier, hvor jeg skrev speciale om alternativer til mainstream madkultur i USA. Det var et hårdt forløb, selv jeg jo brænder for emnet og også kom en del ind på vegansk madkultur og veganisme i det hele taget. Jeg er så glad for endelig at have modtaget papirerne og være officielt færdig med uni. Nu er jeg jobsøgende, så hvis nogen derude skulle kende nogen, der har brug for mig, må I endelig gerne sende dem min vej. I kan finde mig på Linkedin her.

Til 6-8 kabånajer:

65 g. lys sojagranulat (fx Soy4You)
3 dl stærk bouillon (1 hel terning i 3 dl kogende vand)
1 stort løg (175 g.)
100 g. squash (cirka en tredjedel af en squash)
1 stængel bladselleri
4 spsk havregryn
5 spsk (hvede)mel
1 drys røget paprika
½ tsk muskat
Masser af friskkværnet peber
Rigeligt (urte)salt

Rasp til panering
Rapsolie og vegansk smør til stegning

Forbered først den stærke bouillon og udblød så sojagranulatet heri i 10 minutter. Hæld overskydende væske i en skål (du kan bruge det, når du skal forme kabånajerne).

Kør løg, squash og bladselleri fint i en foodprocessor eller riv det på et rivejern. Bland så det udblødte granulat i. Hvis du har fået fat i en granulat, der ikke er helt så fin som Soy4You, kan du køre den udblødte granulat lidt i foodprocessoren, til det har en mere farsagtig konsistens. Hvis den er alt for grov, er det svært at forme kabånajerne.

Tilsæt gryn, mel og krydderier, og rør godt rundt et lille minut. Smag til og sørg endelig for, at farsen er salt nok til din smag. Lad farsen hvile på køl, til du vil forme og stege kabånajerne. Lad farsen hvile mindst et kvarter. Smag gerne til igen. Vegansk fars er ikke farlig at smage på.

Form 6-8 kabånajer (jeg laver gerne 6 store, men de er lettere at styre på panden, hvis de er mindre). Brug resten af bouillonen (eller bare vand) til at holde dine hænder våde, mens du former dem. Det gør det meget lettere at forme kabånajerne, uden at de klistrer til dine hænder, og så gør det det lettere for raspen at sidde fast. Vend kabånajerne i rasp og steg dem ved god varme på en pande med rigeligt olie og vegansk smør. Sojagranulat indeholder så godt som intet fedt, så du bliver nødt til at give den gas med fedtet for at få en lækker og autentisk smag af kabånajer.

Server med klassisk tilbehør eller, som jeg foretrækker, med en grøn salat og en frisk kartoffelsalat. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på, så den kommer herunder.

karbonader-prep veganske karbonader, vegetarisk, uden kød

Frisk kartoffelsalat med radiser og purløg
750 g. kogte, kolde kartofler i mundrette bidder
2 dl sojayoghurt uden sukker (fx Sojade) eller iMat fraiche fra Oatly
1 lille bundt radiser, fintskårne
1 bundt purløg, finthakket
1 tsk sennep
1 tsk løgpulver
2 spsk citronsaft
½ tsk salt (eller efter smag)
friskkværnet peber

Vend alle ingredienser godt sammen i en skål, smag til, og lad kartoffelsalaten hvile på køl, til du serverer den. Vent gerne lidt med at smage til, så smagene får lov at trænge frem og blande sig med sojayoghurten. Hvis du kun kan få fat i en sojayoghurt med sukker, kan du kompensere for den søde smag med ekstra salt.

karbonader og kartoffelsalat


SeitAND med fløde(søde)kartofler

seitan, mock duck, vegetar, vegansk, and, julemad

seitan, mock duck, vegetar, vegansk, and, julemad


SeitAND med fløde(søde)kartofler er mit bud på en hovedret til en julemiddag med medfølelse – hvis altså du ikke skal have smæskesteg (men det skal du jo). Til denne ret bruger jeg mock duck fra dåse, som er købt i et asiatisk supermarked. Jeg bruger denne udgave af hvedekødet, eftersom det har en rigtig lækker konsistens, der passer godt til dette formål – og, ja, så vil det passe godt ind på julebordet, eftersom det minder meget om traditionel, ikke-vegansk julemad. Den lille forskel at dette kød er lavet uden dyr gør dog den store forskel for dyrene. Hvis julens budskab er kærlighed og medfølelse, så lad julefreden sænke sig over dit middagsbord og nyd en lækker julemiddag med medfølelse.

En dåse mock duck rækker til max to personer. Hvis du vil være sikker på, der er nok, så regn med, at en dåse mock duck rækker til 1½ person. Så hvis I er tre, skal du bruge to dåser. Opskriften her er til to personer.

Fløde(søde)kartofler
Olie
3 skalotteløg
Frisk rosmarin (2-3 kviste)
½ tsk tørret timian
500 g sødkartofler
250 g svampe (gerne blandede)
Lidt revet appelsinskal
Saften af ½ appelsin
2,5 dl soja- eller havrefløde*
1,5 dl vand
Salt og peber

SeitAND til max 2 personer
Olie
1 dåse mock duck
2 spsk agave
2 spsk sojasauce
1 tsk æbleeddike
Peber

Start med at rense sødkartoflerne (jeg skræller dem ikke) og skære dem i tern på cirka 1½ cm. Hak så svampene fint, og sæt sødkartofler og svampe til side, mens du hakker løgene og cirka to kviste frisk rosmarin fint (den tredje kan du bruge til at pynte) og varmer olie i en stor pande. Sauter løg, timian og rosmarin i den varme olie i et par minutter til det dufter skønt i hele køkkenet. Tilsæt så sødkartoflerne og lad dem stege et minut eller to. Tilsæt evt. mere olie undervejs. Panden mister lidt varme, når de kolde kartoffeltern kommer på, så lad panden få varmen tilbage. Tilsæt så svampene, vend godt rundt et minut eller to, og riv så lidt appelsinskal og pres appelsinsaft over. Sluk nu for panden og tag den af varmen. Tilsæt så plantefløden, vandet og masser af salt og peber. Vend godt rundt og kom det hele i et ovnfast fad. Smag på flødesaucen og giv den evt. et ekstra skud appelsinsaft, mere peber eller mere salt. Sæt det i ovnen ved 175 grader og lad det boble i cirk 20 minutter, mens du tilbereder seitANDen.

Tag mock duck-stykkerne ud af dåsen (hæld vandet fra). Lav en marinade af agave (eller sirup), sojasauce og æbleeddike. Varm olie i en pande og steg mock duck-stykkerne til de får god farve som på billedet, og hæld så marinaden/saucen over og krydr med friskkværnet peber. Lad stykkerne stege lidt videre i marinaden. Server stykkerne oven på fadet med fløde(søde)kartofler og pynt evt. med rosmarin.

For mere inspiration til lækker julemad med medfølelse kan fx se:
Englerods mock duck
PlantePushernes morsbrød
Mia Sommers farsbrød med linser og cashewnødder
Månebarnets store indlæg om julemad

Glædelig jul og godt nytår til alle jer, der læser med! Jeg glæder mig til at præsentere store og spændende nyheder for jer i 2015…

*Brug en madlavningsfløde med jævning (mel) i, så saucen ikke skiller. Alternativt kan du tilsætte lidt jævning af fx majsmel og vand.

SeitAND2


Harira – fyldig, marokkansk suppe


marokkansk suppe, vegetar, kikærter


I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!

Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.

Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.

Til 8-10 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)

Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.

Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.

Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.

Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂

Harira2


Seitan – hjemmelavet hvedekød

seitan1


Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg er VILD med SEITAN! Især fordi navnet minder så meget om “satan”, hvilket jeg nok aldrig holder op med at synes er sjovt, men også fordi det er rigtig lækkert.

“Hvordan udtaler du det, Thomas?” Jah, altså, der er nogen, der siger “Sej tand!” Og det er da en fin kompliment, tak for den, men jeg kan nu bedre lide “sæitan”, som også er udtalen på engelsk. Officielt er der vist ikke nogen regel endnu, så hvad der kommer til at stå i ordbogen afhænger af, hvad vi beslutter os for at sige.

Seitan bliver også kaldt for hvedekød, og det er lige præcis det, det er. En kødfuld klump lækkerhed lavet af hvede. Seitan har bid (det er “chewy”) og er proteinrigt. Du kan tilberede seitan på et utal af måder. Her få du en ret “basic” opskrift, som giver dig en lækker klump hvedekød (eller rettere tre), som du kan skære i skiver og stege, panere eller grille, eller som du kan skære i tern til din gryderet, din pizza eller hvad end du kan finde på.

Til cirka 1 kg seitan:
1 ½ l (stærk) grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
4 ½ dl glutenmel* (“vital wheat gluten” på engelsk)
– købes i helsekostbutikker eller online fx hos GoVego
½ dl gærflager
½ tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
2 spsk tomatpuré
2 ½ dl koldt vand
1 dl sojasauce
2-3 spsk citronsaft

* Almindeligt hvedemel (også den af mærket “Gluten”) kan IKKE bruges i denne opskrift.

Sæt en gryde med bouillon over, så den koger, når du har lavet din seitandej. Mas hvidløgsfedene (meget gerne med skræl på!) med dine håndflader (eller evt. den flade side af en kniv), og smid dem med i gryden.

Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Hæld så den våde blanding i den tørre, mens du pisker vildt og voldsomt med en gaffel. Ælt så dejen sammen med hænderne, og bliv ved med at ælte i nogle minutter. Dejen skal være elastisk, og alting skal være godt blandet sammen (ingen melklumper). Form en tyk pølse, og skær den i tre lige store stykker. Når bouillonen koger, skruer du ned for varmen, så bouillonen simrer. Kom så stykkerne i.

Det er vigtigt, at bouillonen kun simrer! Hvis bouillonen bulderkoger , vil du ende med en hullet masse, der minder om blomkål eller, ja, hjernemasse. Det er ikke meningen. Så sørg for, at bouillonen kun lige bobler og hygger sig, mens din seitan bliver tilberedt. Lad seitanen simre i 45 minutter i alt, og vend gerne stykkerne undervejs. Husk at holde øje med, at bouillonen ikke begynder at koge.

Du kan nu spise seitanen, som den er, eller du kan tilberede den yderligere – fx skære den i stykker og stege dem, eller skære tern til en gryderet. Det er en god idé lige at presse lidt af væsken ud af seitanen, før du skærer den og tilbereder den yderligere.

Opbevar seitenstykkerne sammen med bouillonen i en tætsluttende beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i en lille uge. Du kan også fryse et eller flere stykker – klem noget af væsken ud af stykkerne, før du fryser dem.

gluten-vital-wheat-flourseitan2 seitan3mock duck


Pizza ❤ #jatak

pizza uden ost


Pizza… PIZZA! Jeg behøver vist ikke sige mere, vel? I dag er det Vegan Pizza Day … ja, ja, hver dag er et-eller-andet-dag, men det er da lidt hyggeligt. Og så kan det bruges som en anledning til at vise sin lækre pizza frem – og ja, til at spise fråderen pizza-nom! Det her indlæg er et inspirationsindlæg og en hyldest til en af mine livretter. Le pizza.

En pizza er en historie i 4 kapitler: Bund, sauce, fyld og topping. Bunden kan være grov eller fin, glutenfri eller glutenfyldt, sprød eller… nej, den skal være sprød! Saucen har jeg en meget stærk holdning til. Den skal ikke være tynd, tam (uden smag) og ligegyldig – jeg vil have en tyk og intens tomatsauce, der tilføjer smag til pizzaen. Fyldet kan varieres i en uendelighed, den eneste regel er, at der skal sparres på det, så pizzaen forbliver sprød og kan spises med en hånd, uden at fyldet slasker ned på tallerknen. Topping kan være alt fra vegansk ost til pesto, salatdressing eller endda peanutbutterdressing.

Nå ja, og regel nummer et i pizzaklubben..? En pizza skal være RUND!

pizzadej, let

1: Bunden
Hvis du er vant til at bage brød, så er det her meget overskueligt. Hvis ikke, skal jeg nok hjælpe med nogle mål. Jeg plejer at starte med cirka 2 dl vand, lidt salt og lidt gær i en skål, og så blander jeg ellers forskellige meltyper i, til det passer, og så ælter jeg dejen godt. Hvis der er dej i overskud, kan det altid pakkes ind i husholdningsfilm i en klump, der passer til en pizza, og smides i fryseren til næste gang, der skal bages pizza.

Et godt tip til dej og brød generelt: Lad være med at give for meget mel! Dejen skal bruge lidt fugt, når den hæver, og hvis du kommer for meget mel i, vil slutresultatet være tørt og kedeligt. Det er en balancegang, men tænk på det sådan, at det ikke er dejen, der skal meles, det er bordet. Det er selvfølgelig ikke bordet, der skal have mel, men du skal kun komme mel på, så dejen ikke klistrer fast i bordet, mens du ælter. Den må dog godt “rive lidt i bordet” og være blød og smidig.

Den almindelige:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
½ tsk salt
(evt. et dryp olie)
350 g. pizamel eller hvedemel (ca. 3½ dl)

Den grovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
125 g. fuldkornsspeltmel
225 g. pizzamel

Den sjovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
100 g. kikærtemel
100 g. durummel
150 g. hvedemel

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt (og evt. olie), rør mel i, ælt, ælt, ælt. Lad så dejen hvile lidt, mens du forbereder fyldet og saucen. De tre eksempler på pizzabunde er ret ufarlige og klassiske. Vær ikke bange for at lege lidt med meltyper, når du har styr på de klassiske.

Når du har kommet fyld på: Bag i kort tid ved MAX varme på en forvarmet bagesten. Du kan købe en stor flise i et byggemarked og bruge som bagesten. Det er billigere end at investere i en sten, der er “beregnet til det”. Hvis du ikke har en bagesten, kan du med fordel varme bagepladen op. Lav din pizza på en anden bageplade med bagepapir på, og træk så pizzaen over på den varme plade. Dette skal sikre, at der med det samme kommer varme nedefra, så din bund bliver sprød og lækker. Hvis du ikke gør det, risikerer du, at fyldet bliver færdigt lang tid før bunden, og så sidder du med en blød og halvbagt pizzabund.

tomatpuré, sauce, pizza, vegansk

2: Saucen
En pizzasauce i mit hjem er ikke nødvendigvis som en pizzasauce i dit hjem. Jeg er simpelthen ikke fan af den tynde, tamme sauce. Og jeg er heller ikke fan af at skulle finde en gryde frem for at skulle koge tomatsauce, når jeg laver pizza. Min tomatsauce er langt lettere at lave, og så smager den af mere.

Den ægte:
1 dåse tomatpuré
½ tsk chilisauce (eller lidt chilipulver)
2 spsk citronsaft
3 spsk olie eller vand
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
½ tsk hvidløgspulver (du kan også bruge frisk hvidløg – 1 presset fed)
1 drys røget paprika
½ tsk paprika
2 tsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber
salt

Bland det hele sammen og smag til. Det må gerne smage af meget. Styr konsistensen med vand, men gør den ikke for tynd! Hvis du vil neutralisere lidt af syren i puréen, kan du tilsætte lidt sukker eller natron. Jep, natron. Det er så smart, at det reagerer med syre, så det kan du bruge i stedet for sukker i dine tomatretter.

Den proteinfyldte:
Næsten samme som ovenfor, men nu med kidneybønner blendet i. Det giver ekstra fylde og umami til din grøntsagspizza. Det er i øvrigt også opskriften på det her smørepålæg.

pizza-day2

3: Fyld
Ja, her er der så en chance for at gå amok. Og så alligevel ikke. Det fine ved en pizza er altså ikke rå mængder af fyld, som mange danskere tror. En pizzabund er IKKE en bagepladeformet beholder til sauce, ost og pølse. Danskerpizzaen må og skal dø, for den fortjener simpelthen ikke en plads i denne verden. Spar på fyldet og brug gode ingredienser, der kommer til sin ret.

Chorizopizza (min yndlings):
1/3 Gran Chorizo fra Wheaty i skiver
½ rød peberfrugt i skiver
10 – 15 hakkede, grønne oliven
(evt. lidt hakket løg)
– vegansk ost eller peanutbutter-sauce som topping

Linsepizza:
½ – 1 dl kogte, grønne linser
Rødløg i skiver
½ grøn peberfrugt i skiver
– salat og dressing som topping

Spinat- og pølsepizza
Nogle skiver vegansk pølse
½ rød peberfrugt i skiver
Spinatblade
– vegansk ostesauce som topping

Veganesepizza:
1 dl Veganese (fra dagen før – eller fra fryseren)
– vegansk ost, ostesauce eller gærflager som topping

Tøm-køleskabet-pizza:
Hvad har du i køleren af grønt? Det meste går på pizza. Alt fra artiskok (yum!), aubergine og kartoffel til soltørrede tomater, seitan, tofu, forårsløg, porrer… Kun fantasien sætter grænser. Du kan endda lave en dessertpizza med banan, ananas og chokoladesauce. Eller er sushipizza med ris, tang og avokado. Hvis du har mad (et eller andet) i huset og pizzadej i fryseren, så er du altid klar til at lave pizza.

pizza-ost-daiya2

4: Topping
Her vil jeg lige komme med nogle af mine bedste bud på, hvad du kan toppe din pizza af med. Både før og inden bagning. Salatpizzaer bages selvsagt uden salat (i de fleste tilfælde), men de kan både toppes af inden og efter.

Vegansk ost – Violife kan fås i SuperBrugsen, Kvickly og Føtex. Det er rigtig godt. Astrid och Aporna er også rigtig god pizzaost.
Ostesauce – Månebarnet leverer.
Pesto – grøn eller rød, stærk eller sød. Pesto er perfekt til at toppe din pizza af.
Ajvar – en fætter til pesto, som er lavet af aubergine og peberfrugt.
Peanutbutter-sauce – det er overraskende godt til pizza!
Gærflager – smager lidt “ostet” og giver god umami på toppen af din pizza.
Salat – gør den sprødere, lettere og sundere med lidt frisk salat på toppen.
Dressing – lav en let dressing af sojayoghurt.
Chilisauce – hvis du er til det stærke.

Husk altid at krydre på toppen, før du bager din pizza. Drys lidt oregano og friskkværnet peber på, og slut gerne af med frisk basilikum.

5: Dressing
Laver du en salatpizza er det lækkert med en dressing på toppen. Jeg laver den ved at blande disse ingredienser:
2 dl sojayoghurt (helst sukkerfri)
2 spsk citronsaft
2 spsk friskhakket persille (eller fra frost)
1 tsk sennep
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk løgpulver
lidt salt

Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex, og vi bruger #madmedmedfølelse til veganske madbilleder.


Squashlasagne med quinoa

squashlasagne med quinoa, sund, glutenfri, lasagne

 

Så er der sund hippie-lasagne! Glutenfri, fedtfattig, farverig og med fred, kærlighed, harmoni og alt det der. Denne lasagne er hverken snasket ind i ost og olie eller fuld af sojakød. Den er hippie-lækker på den sunde måde med en smagfuld pesto, en lækker, enkel tomatsauce med quinoa og “lasagneplader”, der slet ikke er lasagneplader, men som bare er skiver af squash. Det her er en ÆGTE grøntsagslasagne, og den er til dig, der gerne vil lave en lækker og sund lasagne med masser af farve og smag.

Jeg har lavet denne lasagne både med ramsløgspesto og basilikumpesto. De er begge gode, men jeg foretrækker helt klart ramsløgspestoen, så hvis du kan få fingrene i nogen, så prøv det.

Til et stort lasagnefad (4-6 mennesker)

Tomatsauce:
150 g quinoa
2 små (100 g) løg
1 rød peberfrugt
700 g. flåede, hakkede tomater (jeg bruger en glasflaske)
4-5 dl vand
2 tsk. chilisauce (eller ½ tsk chilipulver)
1 drys røget paprika
1 spsk. tørret basilikum
salt og peber

Pesto med ramsløg eller basilikum:
70 g solsikkekerner
40 g valnødder
1 bundt ramsløg eller basilikum
(3 fed hvidløg – hvis du bruger basilikum)
5 spsk. citronsaft
2-3 tsk revet muskatnød
1 drys cayenne
2 spsk. gærflager (eller 1 tsk. karry)
salt og peber
vand (og/eller olie)

Derudover:
2 squash i tynde skiver
evt. basilikumblade

Lav først tomatsaucen. Skyl quinoaen og kog den efter anvisningen på posen. Hak løg og peberfrugt fint, og sauter stykkerne i en gryde (evt. i lidt olie). Når løgene er klare og møre tilsætter du tomaterne og vandet. (Skyl glasset/dåserne med noget af vandet, så du får det hele med.) Bring det i kog og tilsæt så den kogte quinoa og krydderierne. Lad det simre, mens du laver pestoen.

Pestoen laver du ved at blende/male solsikkekerner og valnødder i en foodprocessor til det er helt fint mel. Tilsæt så de øvrige ingredienser og blend – styr konsistensen med vand. Du kan selvfølgelig også bruge en købepesto. Pestoen må gerne smage af meget, så den ikke “forsvinder” i lasagnen.

Saml lasagnen med først et lag tomatsauce, så squash, så pesto, så tomatsauce… slut af med tomatsauce og pesto, krydr toppen med peber, og pynt evt. med basilikumblade.

Bag lasagnen i cirka 40 minutter ved 200 grader.

God appetit! Husk, at du kan finde mig på Instagram (@thomaserex), og du kan følge bloggens side på Facebook.

vegansk lasagne uden ost, grøntsagslasagne, sund, quinoa


Pers svampepostej – en elsket klassiker

postej, vegansk, uden æg, uden mælk


Glædelig Marts med Medfølelse! Jeg har fået æren af at have en sand klassiker i veganer- og vegetarkredse på bloggen, som jeg vil fejre starten på Marts med Medfølelse med. Det her er ikke min opskrift. Den tilhører derimod min gode ven, Per, som bor i “Buddhahytten”, som jeg har skrevet om før. Jeg syntes, Pers svampepostej skulle have lidt mere opmærksomhed, så jeg spurgte Per, om ikke jeg måtte lave et lille indlæg her på bloggen om den. Det måtte jeg heldigvis, så nu ligger Pers perfekte postej på Kærlighed & Kikærter, så den kan blive kendt og elsket af endnu flere. Der er masser godt at sige om Per (som også går under kælenavnet Kilroy), Buddhahytten og svampepostejen, men det er allerede blevet sagt mange gange før (endda også i en sang) af mange vegetarer og veganere. Nu er det din tur, så lav postejen, og begynd at sige gode ting 😉

Hvis du er typen, der godt kan lide præcise mål – sådan helt præcise mål ned til sidste gram – så skynd dig at løbe skrigende væk igen, det her er ikke for dig! 😉 Pers svampepostej skal laves med kærlighed og på slump, ellers er den nemlig slet ikke Pers svampepostej. God fornøjelse med denne lækre postej.

Fedtstof (olie eller vegansk margarine)
Et lille løg
Et par hvidløgsfed (4-7)
Ca. 1½ liter svampe (meget gerne kantareller/pigsvampe/østershatte/tragtkantareller)
En brik soja- eller havrefløde (250 ml)
En kop kogt ris
En lille håndfuld hakkede hasselnødder
Et par spiseskefulde opblødte havregryn eller speltflager
En klat tomatpure eller ajvar
Krydderier efter smag, gerne provencekrydderi/basilikum/oregano
Et drys røget paprika
Rigeligt, stødt muskatnød

Hak løg og hvidløg fint, svits i lidt fedtstof, tilsæt svampene, lad dem stege med indtil de har smidt vandet, og det er fordampet igen. Tilsæt så resten, og lad det hele småsnurre nogle minutter. Hæld i et smurt fad, og kyl det i ovnen en times tid ved 175 grader.

“Så skal den i ovnen, og Kilroy er ikke doven, den skal ind og bage, så vi til sidst kan smage.”
~ Plantemanden Nikolaj

persan

Søde Per med navneskilt og flot, grøn propaganda-t-shirt.