Thomas Erex

Suppe

Smagfuld spinatsuppe

spicy suppe med et kick af ingefær

“Det er sommer, det er sol, og det er søndag! Alle hjerter er så glade og fri…”

Det kan godt være, det ikke ligefrem er solskin udenfor, men hvis du har solskin indeni, er det hele lidt lettere. Så find dit indre smil frem og glæd dig over årstiderne, mens du spiser en lækker spinatsuppe, der varmer både krop, sind og ånd.

Spinat er grønt, sundt og lækkert (lidt ligesom den her blog, som du i øvrigt bør følge), og så kan du vist stadig nå at finde frisk, dansk spinat i butikkerne. Det er godt med grønne blade, især her om vinteren, fordi de er pakkede med vitaminer. Spinaten spiller den milde rolle i suppen her, og det gør den sammen med kokosmælken, som er dejlig cremet og fed. Den stærke skurkerolle er spillet af især to banditter med ild i røveren: Ingefær og karrypasta. De tænder lige op i pejsen, så den her suppe hjælper dig med at få varmet kroppen igennem, renset ud i afløbene og banket forkølelsen tilbage til der, hvor den kom fra. Du kan selvfølgelig skrue op for varmen i suppen, hvis du er typen, der skal have endnu mere gas på håndtaget.

200 g. porre
250 g. frisk spinat
1 l. grøntsagsbouillon (bouillonterninger kan indeholde mælkepulver, laktose eller andet fra komælk – vælg en uden)
2 cm revet ingefær (en tommelfinger)
2 tsk karrypasta
2 fed revet hvidløg
lidt chili (jeg bruger chilisauce, men du kan også bruge tørret, frisk eller pureret)
1 dåse kokosmælk
3 spsk sojasauce
peber
evt. salt

Rens og hak porrerne groft. Sauter dem i en stor gryde sammen med revet ingefær og karrypasta nogle minutter. Tilsæt så spinaten og rør rundt til det er faldet lidt sammen – det fylder jo nærmest ingenting, når det er blevet tilberedt. Tilsæt grøntsagsbouillon, bring det i kog, og lad det småkoge 10-15 minutter. Blend! Slip en arrig stavblender* løs i gryden og se den forvandle sig fra mormor-style til mudderpøl. Tilsæt kokosmælk, revet hvidløg, chili og sojasauce. Lad det hygge-boble til du skal spise (gerne 15 minutter eller mere), og smag så til før servering.

Server med groft brød (evt. med vegansk smør).

*Stavblender: Det minder mig om dengang, jeg skulle købe min stavblender. Jeg var nede i butikken for at se efter, hvad de havde, men jeg kunne ikke lige finde nogle stavblendere, så jeg fandt i stedet en medarbejder. Jeg fortalte hende, at jeg ledte efter en blender, hvortil hun svarede: “Skal det være en håndblender?” … en HÅNDblender?! Nej da, jeg skal sgu ikke have blendet hænder. Jeg skal for den sags skyld heller ikke have blendet stave (stav-blender), men det lyder da makabert med en HÅNDblender! ^_^ Måske er det bare mit ordkløvende øre og min levende fantasi, det ved jeg ikke. Hvis du er en af dem, der siger “håndblender”, så forklar dig venligt i kommentarfeltet! 😉

Reklamer

Tomatiseret græskarsuppe

vegansk græskarsuppe, tomatsuppe, bønner, protein

Nu får I altså lige én til med moskusgræskar. Jeg er vild med det ord: “Moskusgræskar”. Det klinger godt, synes du ikke? Prøv lige at smage på ordet lidt… [ˈmɔsgusˈgʁaskɑ] (<– sådan skriver man det fonetisk*) Det er som om ordet nærmest beder om at blive overartikuleret, altså udtalt meget tydeligt og langsomt, som om man prøvede at tale med en hval**, der jo selvsagt ikke kan forstå hverken ordet eller fænomenet “moskusgræskar”. Og så er det en sjov sammensætning. Moskus er i følge ordnet.dk: “Rødbrunt, vellugtende sekret som udskilles fra en kirtel på bugen af moskushjortens han, og som anvendes i medicinal- og parfumeindustrien – også om duften fra dette sekret.” Aha, spændende. Sekret ligefrem. Og der findes både moskusokser og moskusrotter. Men her har vi altså valgt at sætte det sammen med “græskar”, som du jo nok kender – det er en: “Enårig plante med krybende vækst, store, grove blade og op til 50 kg tunge frugter der ofte bruges som madvare.” Så vi har altså her at gøre med en rødbrun, vellugtende sekret-frugt fra en krybende plante.

Den sekretfrugt… ej, det lyder ikke så appetitligt, lad os kalde den moskusgræskar igen. Moskusgræskarret vil jeg her bruge som kraft og vitamintilskud til min suppe. Suppen er “tomatiseret“, altså tilsat tomater. Det er endnu et fancy ord, som diverse tv-kokke godt kan lide at bruge, så lad os da endelig være med på den bølge. Derudover er den også bønneficeret, idet der er kommet et skud kidneybønner i. De udgør et godt protein-boost, så suppen er også proteiniseret. Og chilificeret, og… Ahem, ja. Det er vanvid, jeg ved det godt, så nu stopper jeg. Her er din opskrift:

Til 6-8 personer (en stor grydefuld):
1 moskusgræskar
1 løg
5 fed hvidløg
½ rød chili (medium styrke)
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1 tsk paprika
½ tsk røget paprika
1 tsk karry
1 dåse bønner
2 dåser tomater
1 l. grøntsagsbouillon (uden mælkepulver!)
citronsaft (3-4 spsk)
sojasauce (1-2 spsk)
friskkværnet peber

Fjern stænglen og kernerne fra græskarret, og hak det i grove stykker. Hak løg, hvidløg, chili og peberfrugterne i grove stykker, og kom det med græskarstykkerne i en stor gryde. Sauter det hele ved god varme sammen med krydderierne i cirka 10-15 minutter. Når løgene er klare, og græskarret har taget lidt farve, tilsætter du bønner, tomater og bouillon. Bring det i kog, og lad det boble i en halv times tid. Blend så det hele med en stavblender og lad det evt. boble lidt videre – tid gør kun suppen godt. Smag til med citronsaft, sojasauce (eller salt) og friskkværnet peber (der er altså stor forskel, så få nu fat i en kværn), og server med rugbrødscroutoner. Drys evt. med lidt persille.

Rugbrødscroutoner laver du ganske let ved at skære firkanter af rugbrød og bage dem ved 200ºC til de er sprøde. Du kan sagtens krydre dem og/eller fedte dem ind i olie, så de bliver små kaloriebomber, men de er også (ve)ganske lækre, når de er helt enkle.

God appetit 🙂

* Fonetisk: Jeg studerer jo engelsk (går i gang med sidste år af kandidaten nu, yay!), og der har vi haft fonetik (læren om sproglyde), hvor jeg har lært at lege med fonetiske bogstaver. Jeg har endda undervist mine yngre medstuderende i fonetik som instruktor/studenterunderviser, og det skal jeg igen her i løbet af efterårssemestret.

** Tale med en hval: Gæt en reference 😉


Brug-det-hele-suppe

Suppe af rester med blomkålblade

Som jeg nævnte i sidste blogindlæg, er det lige nu studiestartstid for mig, og det betyder en omlægning af mine økonomiske prioriteter. Efter et år med arbejde og uden de store økonomiske problemer, er det igen tid til at holde lidt igen og skrue lidt ned for forbruget. Heldigvis er jeg efter tre år på statens uddannelsesstøtte ret dygtig til at spare. Og denne gang bliver det endnu nemmere, for veganermad er bare billigere, hvis man gør det rigtigt 🙂

Suppen her og dette indlæg er min lille opfordring til at bruge det hele. Ikke kun fordi du er fattig og på SU, men fordi der ingen grund er til at spilde mad (og ressourcer), der sagtens kan bruges. Initiativet Stop Spild Af Mad har helt klart fat i den lange ende; det behøver slet ikke være kompliceret at få det hele brugt, det handler om sund fornuft og måske en smule planlægning og/eller kreativitet.

Jeg kan huske, at jeg engang var hjemme ved en veninde, som lavede mad til mig. Vi stod og hyggesnakkede i køkkenet, mens hun hakkede en porrer. Jeg lagde egentlig ikke så meget mærke til, hvad hun lavede, før jeg pludselig ud af øjenkrogen så hende smide halvdelen af porren i skraldespanden. Jeg spurgte hvorfor, og hun svarede, at man da ikke spiste den grønne del af porrer. Jeg grinte lidt og fortalte hende så, at den grønne del faktisk er den sundeste, og at den i øvrigt smager rigtig godt. På samme måde har jeg altid selv smidt bladene fra blomkål ud, indtil jeg en dag opdagede, at det da var utroligt dumt, når de sagtens kan spises. Og så opdagede jeg endda, at de smager rigtig godt, både i salat, sammenkogte retter og suppe. På samme måde bruger jeg også stokken og bladene fra broccoli. Har du et godt tip til noget, der kan spises, som nogle måske smider ud, eller har du et andet godt råd til at bruge det hele, så del det gerne i kommentarfeltet under indlæget 🙂

Suppe til 4 personer:

1 1/2 liter grønsagsbouillon uden mælkepulver o.l.
2 laurbærblade
1 stilk frisk rosmarin (eller 1 tsk. tørret)
2 hakkede løg (og hele løgskaller uden jord – der er masser af kraft i, og så er de sunde)
3 hakkede gulerødder
bladene (stænglerne) fra et blomkålshoved, finthakket
1 (hel!) porre i ringe
1 dl brune ris
evt. kartoffelboller (lavet af knödelpulver fra tyskland)
3 finthakkede forårsløg
en håndfuld persille
citronsaft, chilisauce, salt og masser af peber

Kog bouillonen og kom laurbærblade, rosmarin, løg og gulerødder i. Lad det koge fem minutter og tilsæt så blomkålsblade, porre og ris. Kog det til risene er færdige, fisk løgskaller, rosmarin og laurbær op, og tilsæt så forårsløg og persille. Smag til med de sidste ingredienser.

Hvis du vil have kartoffelboller i, kan du koge dem med i suppen ligesom risene, men du kan også koge dem ved siden af og tilsætte dem bagefter. Koger du dem med i suppen skal du passe på med at røre for kraftigt rundt, da de kan gå i stykker.