Thomas Erex

Vintersalat med masseret grønkål


marineret grønkål, salat, rodfrugter

Mens jeg skriver det her indlæg går det utrolige op for mig … Jeg tror faktisk, det her er min første salat! Har jeg virkelig lavet flere end 50 indlæg på min veganske blog uden at et eneste har været om salat?! Nå, jamen, det laver vi så om på nu 🙂 Den her grønkålssalat med revne rodfrugter er et dejligt skud grønt midt i det lidt tunge vinterkøkken. Den kunne sagtens være den sprøde, farverige og skarpe tilføjelse til en ellers ret blød, brun og fedtet juletallerken.

Grønkål er utroligt sundt, og så er den rigtig lækker i diverse tilberedte former. Rå kan den godt være lidt sej at komme til livs, men det er der heldigvis råd for. Først og fremmest er det en fordel at hakke den helt fint, og dernæst kan man med fordel massere sin grønkål. Ja, massere. Du skal behandle din grønkål som den vigtige og fine fødevare, den er, og give den særbehandling i den royale klasse.

Start med at fjerne bladene fra stænglerne. Smid stænglerne væk, og vaske så hver enkelt blad i perlende, frisk vand, så der ikke er spor af jord tilbage. Ryst bladene nænsomt og lad dem dryppe af. Hak så bladene helt fint med en skarp kniv. Vær opmærksom på at få det hele finthakket, så der ikke er store stykker ind i mellem. Put så den finthakkede grønkål i seng i en stor skål og drys en teskefuld sove-salt over. Nu kommer så det vigtigste: Du skal kramme grønkålen godnat! Og det skal gøres ordentligt. Brug (din meget rene) klør fem til at kramme, massere og nusse din grønkålsbaby. Når sove-salten er opløst og grønkålen er blevet lidt blødere end før, så holder vi lige en pause og lader den hvile.

4-5 blade finthakket, saltet og masseret grønkål
2 rødbeder
3-4 gulerødder

1 finthakket løg
2-3 finthakkede tomater (eller andet sødt)

3 spsk rød balsamico
3 spsk sojasauce
1 spsk (raps)olie
1-2 spsk sirup eller agave (kan udelades, hvis du bruger tomater)
et drys cayennepeber

Lav en dressing af balsamico, sojasauce, olie, cayennepeber og evt. sirup. Hak løg og tomater og tilsæt det med dressingen til den masserede grønkål. Masser så igen. Kram, klem pres og tryk grønkålen med hænderne i et minut eller to til til den ikke længere er sej. Riv rødbeder og gulerod og vend dem i grønkålen. Du kan evt. toppe salaten af med ristede pekan- eller valnødder.

Husk lidt grønt på julebordet, det er rart med lidt kontrast på tallerknen, og det vil helt sikkert gøre det brune, bløde og fedtede (som også kan være godt) lidt mere spændende 🙂

Reklamer

7 responses

  1. Det er værd at nævne til Thomas’ andre læsere: Det er en mums-salat, beregnet eller egnet til både morgen, middag og aften.
    Tak for mad! ❤

    19. december 2012 kl. 19:55

  2. IsaBissa

    Hvor mange personer er den her til? 🙂

    20. februar 2013 kl. 09:03

    • thomaserex

      Det kommer selvfølgelig an på, om du bruger den som tilbehør eller alene. Men der bliver en stor skål. Tilbehør til mindst fire og en portion til madpakken 😉

      20. februar 2013 kl. 09:37

      • IsaBissa

        Ok, fantastisk, den prøver jeg i aften så 😉

        20. februar 2013 kl. 10:42

      • gitte

        Men der var ingen der havde grønkål, så prøver med noget hvidkål/savoykål?

        20. februar 2013 kl. 14:52

      • thomaserex

        Det kan man helt sikkert også 😀 salat er bestemt ingen videnskab, så kast du dig roligt ud i det 😉

        20. februar 2013 kl. 15:48

  3. gitte

    Savoykål kan med fordel bruges! Min blev dog noget våd af måske saften fra rødbederne og gulerødderne. Men ellers var den rigtig lækker! Tak for inspirationen 😉

    20. februar 2013 kl. 21:59

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s