Veganerspam!
1 år som veganer! Hurra 😀
I anledningen af, at jeg har været veganer i et år, vil jeg gerne dele en note med jer, som jeg skrev i maj. Jeg håber, I vil læse den med interesse, stille alle de spørgsmål, der måtte melde sig og dele den med jeres venner og bekendte, hvis I tror, den vil sætte tanker i gang hos dem. Og så er det vist på sin plads at sige tusind tak til alle jer, der lader mig spamme jeres indbakker med vegansk mad og grønne tanker. Tak!
Egentlig ville jeg skrive en note om alle de hypotetiske situationer, jeg som veganer skal tage stilling til, når folk konfronterer mig med deres skepsis. Spørgsmål som ”Hvad ville du gøre, hvis du var strandet på en øde, og det eneste der var at spise var en ko?”, ”Hvad nu hvis du fandt et dyr på gaden, der havde levet frit og havde lidt en naturlig død? Ville du så synes, det var okay at spise det?” og lignende møder jeg ret ofte, og det er da kvalificerede spørgsmål til en veganers overvejelser, men at fortælle dig, hvad jeg ville gøre i en række tænkte situationer virker en smule useriøst og mest af alt irrelevant. Det er jo netop kun tænkte situationer, og altså ikke noget, der kan have indflydelse på, hvordan jeg lever mit liv her og nu.
Jeg kan da godt fortælle dig, at jeg ikke ville have noget problem med at dræbe for min egen overlevelse, at jeg ville drikke mælk og spise æg, hvis jeg var i en situation, der gjorde det nødvendigt. Det er jeg bare ikke. Det samme må være mit svar til det med det selvdøde dyr – udover at jeg generelt forsøger at holde mig fra at samle ting op fra gaden og spise dem (kald mig bare fisefornem).
I stedet vil jeg gerne prøve at give svar på en lille del af de påstande, jeg møder. Påstået fakta/holdninger vi har fået overdraget, som de fleste af os aldrig har stillet spørgsmål til, og som vi ikke ser det nødvendigt at stille spørgsmål til, men som godt kan bruge en refleksion eller to. Det er min lille opfordring til at stille spørgsmål; især til de ting, vi gør hele tiden. Du spiser hver dag, og det har stor betydning, hvad du vælger at spise. For dig, for andre og for verden omkring dig.
”Der er da ikke nogen, der dør af, at du drikker mælk?”
– Det er måske svært at gennemskue, hvordan et glas mælk har ligeså meget ko-liv på samvittigheden som en kalvesteak, men det er nu engang tilfældet. Tyrekalve i mælkeindustrien er overflødige, fordi de ikke kan og aldrig kommer til at kunne producere mælk. De er jo hanner. Derfor aflives de kort tid efter deres fødsel. Du kan se det her (19 minutter inde):
”Det gør ondt på koen, hvis den ikke bliver malket!”
– Ja, det gør det faktisk. Det gør rent faktisk ondt på en ko, hvis den ikke får lov at komme af med sin mælk. Betyder det, at vi bør malke den? Nej, løsningen på det ’problem’ er, at vi lader være med at tage kalven fra sin mor. Den eneste grund til, at en ko producerer mælk til at starte med, er, at den har kælvet/født en kalv. Præcis ligesom en menneskekvinde ikke går rundt med mælketyngede bryster, der konstant skal masseres safter ud af … (Ja, okay, nu mistede jeg muligvis halvdelen af læsernes opmærksomhed.) Det er så smart indrettet fra naturens side, at kun mødre producerer modermælk til deres unger.
”Men mælk er da sundt!”
– Jep, mælk er rigtig sundt og godt – for unger. Modermælk fra køer er designet til at fodre kalve, modermælk fra menneskekvinder er designet til at fodre spædbørn, modermælk fra katte er designet til at fodre killinger osv. Du har ikke brug for komodermælkens specifikke sammensætning af næringsstoffer, det har en kalv.
Vores kulturelle traditioner fortæller os, at komodermælk er sundt for os, men komodermælk indeholder en masse stoffer, som er skadelige for mennesker, og på trods af, at der er kalk i, gør modermælken fra en ko intet godt for dine knogler. Det høje indhold af animalsk protein
”gør mælken mere sur end basisk. Derfor fjerner mejeriprodukterne kalk fra dine knogler.”
”Der er da ikke nogen, der dør af, at du spiser æg.”
– Jo, det er der faktisk. Der skal jo en masse høner til at lægge alle de der æg, og i den industrielle ægproduktion bliver hanekyllingerne derfor ”sorteret fra”, altså dræbt, straks efter de er blevet udklækket. De kommer aldrig til at kunne lægge æg og er derfor overflødige. Præcis ligesom tyrekalvene i mælkeindustrien. Og hvad sker der med en æglæggende høne, der ikke kan længere? Den bliver slagtet og brugt som foder til fx mink.
Desuden får hønerne fiskemel i deres kost, så der dør også en del fisk, når du spiser æg.
”Man kan da ikke bage uden æg..?”
”Dyrevelfærden er langt bedre i Danmark, end andre steder i verden.”
– Hvad er ”dyrevelfærd” egentlig? Mit Word genkender ikke engang ordet, og det er måske meget sigende. De fleste af os kan blive enige om, at dyr skal have det godt – vi kan ikke lide at se dyr, der lider. Alligevel kommer vi til at støtte en masse ”usynlig” lidelse, når vi smider animalske produkter i indkøbskurven i supermarkedet. Og det er hverken værre eller bedre i Danmark end nogle andre steder i verden.
Køer, høns, fisk, grise, får, kalkuner og vores andre medskabninger er lige så meget i stand til at føle smerte som vi er, så når et ikke-menneskeligt dyr (for vi er selvsagt også dyr) bliver udsat for smerte og tvang gør det lige så ondt på det, som det ville gøre på dig eller en af dine venner.
Kan ”dyrevelfærd” så identificeres med begrænsning af den lidelse? Er det bedre eller mindre skidt at forvolde nogen smerte, hvis man udsætter dem for mindre smerte end andre bliver udsat for? Du vil næppe synes, det er luksuriøse forhold at blive lukket inde i et bur på to kvadratmeter med et lille vindue på livstid. Heller ikke selvom naboen kun har en enkelt kvadratmeter og intet vindue.
Lidt fakta om ”produktionsdyrenes” forhold i Danmark:
– Grundlaget for produktionsdyrenes liv er insemination. Insemination er at sammenligne med voldtægt, da dyret udsættes for et (ufrivilligt) overgreb, der befrugter det. Du synes måske, det lyder voldsomt, at insemination skulle være at sammenligne med voldtægt på mennesker, men ufrivilligheden/tvangen er præcis den samme.
– Der er ingen krav om, at produktionsdyr skal se sollys, hvorfor en del af dem aldrig nogensinde møder en solstråle.
– En ko kan blive omkring 15 år. En ko i Danmark, der skal spises, bliver 1 til 2 år.
– En høne kan leve i omkring 10 år. En slagtekylling lever 40 dage, før den sendes til slagteriet.
– En gris kan blive over 20 år. Hvis den skal blive til frikadeller, får den lov at leve 6 måneder.
– Der er en kæmpe fare for sygdomssmitte, når en masse dyr går tæt, som de gør i produktionen af animalske ”fødevarer”, så industrien forebygger ved at bruge en helvedes masse medicin, antibiotikum og kemikalier til at dræbe sygdomme og bakterier. Dyrene udsættes altså for en mængde unødvendig medicinering. Det betyder, at sygdommene kan udvikle sig og blive endnu farligere og endda overføres til mennesker. Desuden efterlader det en masse rester i kødet, som du får at spise.
”Dyr kan ikke sanse som mennesker, så det er ok at slå dem ihjel.”
– Smerte er præcis det samme hos andre dyrearter som hos mennesker. Når en hund har brækket et ben vil den halte og trække benet til sig for at undgå at bruge det, akkurat som et menneske eller en gris vil gøre. Forskellige dyrearter har forskellige evner, men evnen til at føle smerte er ens for os alle. Vi føler smerte som et signal fra vores krop om at undgå en fare eller sætte fokus på en skade, og det har alle dyrearter brug for. Så når vi slår dyr ihjel, holder dem indespærret eller tvinger dem til at gøre noget, føler de den samme smerte, som vi selv ville føle.
Vi er alle bevidste væsner: Cambridge Declaration on Conciousness
Kærlighed & Kikærter 
Tillykke med “fødselsdagen” og fortsat god vind 🙂
15. september 2012 kl. 16:00
Mange tak, Lone 🙂
15. september 2012 kl. 23:14
Hej!
Jeg er en 16 år gammel vegetar, der bare gerne vil fortælle, at det er super bekræftende at læse indlæg som dette her. Det er simpelt hen skønt at læse en del af ens egne tanker fra en andens hånd, da det er skønt ikke at føle sig alene med sine holdninger. Jeg får sådan en dejlig følelse af, at der findes fornuftige mennesker. Mange tak for den oplevelse!
Der ud over tak for en masse gode opskrifter – de er sådan set grunden til, at jeg føler denne blok. 🙂
Med venlig hilsen en glad vegetar (veganer må jeg vente med til jeg er fuldt udvokset – sådan er det).
15. september 2012 kl. 16:14
Hej Blanca Josefine, og mange tak for din alt for søde kommentar! Jeg bliver til stadighed forbløffet over, hvor tidligt folk kan være så seje at blive vegetarer/veganere, og du er en af de seje 🙂
15. september 2012 kl. 23:17
Jeg hopper også lige med på vogenen! Jeg droppede kød som 13-årig, og har egentligt altid haft det godt med det indtil jeg for et år siden blev gjort opmærksom på al den lidelse, man stadigvæk som vegetar ubevidst bakker op om. Jeg gik igang med at læse en masse om veganisme, og prøvede det af i en sølle måned, hvorefter jeg stille og roligt droppede det igen, fordi jeg syntes, det var så besværligt og blev så træt af andre folks pis. Men nu har jeg igen droppet mælk, æg, honning osv, og jeg har det SÅ godt! Det er jo slet og ret vulgært, hvor meget kødædere, og sådan set også vegetarer, tærer på naturen og vores begrænsede ressourcer. Og jeg er desuden så træt af den dobbeltmoralske, hykleriske, “see no evil” holdning, der er til såkaldt dyrevelfærd. Hvordan man oprigtigt kan sige, at man elsker dyr eller bekymrer sig om miljøet, mens man mæsker sig i kød, går ud over min forstand.
Og angående alle de smarte argumenter og generelt mega mærkelige spørgsmål (som du påpeger – findes der NOGEN, som ville spise en selvdød ko, der lå og rådnede på gaden, og hvilke øer er det lige, der har køer, men igen planter, køerne kan leve af??), folk har til det, er sådan et indlæg som dette rigtigt forfriskende og dejligt overskueligt.
Thomas, jeg er vild med dine opskrifter og din sunde, simple, oprigtige tilgang til det at være veganer. Nej, det er ikke særligt besværligt, nej, man sulter ikke, nej, man spiser ikke det samme, kedelige mad altid. Det er lækkert, sundt og sjovt at være veganer, og jeg synes, at vi med kærlighed og semi-løftede pegefingre skal prøve at sprede budskabet (uden at blive militante, haha!) – og så ellers nyde al den fantastiske mad og glæde, der følger med 🙂
17. september 2012 kl. 14:09
Fantastisk dejlig kommentar, Mette, tusind tak for den! Jeg kan kun erklære mig enig i forhold til dobbeltstandarden og “dyrevelfærden”, men det ved du jo godt.
Kærlighed (og kikærter) og semi-løftede pegefingre er jeg med på! Vores styrke ligger helt sikkert også i vores forskellighed, vores forskellige måder at agere i forhold til udbredelse af veganismen, og den påvirkning vi som konsekvens har på vores omgivelser. Vi har rigtig meget indflydelse bare i vores tilstedeværelse, men vi kan gøre endnu mere, hvis vi tør udfordre vores omgivelser. Risikoen for at andre lukker fuldstændig af er der selvfølgelig, men hvis vi slet aldrig udfordrer deres verdensopfattelse sker der heller intet, så løsningen må være at prikke lidt til folk, når de er klar og så ellers vise dem, hvor let det er. Ja, og så kan jeg jo godt lide at kaste om mig med tilfældig fakta og viden – både på Facebook og når det er relevant i en situation.
Tusind tak for din kommentar, keep ‘em coming! 😀
17. september 2012 kl. 17:03
Hej Thomas,
Stort tillykke med dit første år som veganer! Og hvor er det et fantastisk indlæg – det er som Blanca Josefine også skrev SÅ skønt at høre, at andre går med de samme tanker/holdninger som en selv. Jeg ville ønske jeg havde alle svarene som du har givet de “evige spørgsmål” til en veganer ovenfor – lige på læben hver gang jeg fik sådan et spg. serveret, for jeg kunne bare ikke have sagt det bedre selv! Så tak for et fantastisk indlæg og ikke mindst en fantastisk blog med nogle vildt gode og kreative opskrifter;) Og så var der i øvrigt et par fakta til sidst om dyrenes levetid som jeg rent faktisk ikke har læst/vidst før nu, og som da bare siger alt! God dag til dig!
Mvh. Lærke 🙂
25. september 2012 kl. 23:14
Hej Lærke, tusind tak for din kommentar og de rosende ord 🙂 Det er nemlig rigtig rart at høre/læse andre artikulere ens tanker, især når de er så vigtige og anderledes fra normen, det er jeg også selv stor fan af 🙂 Tak fordi du følger bloggen!
26. september 2012 kl. 11:16
Hey!
Fantastisk blog, og lææææækre opskrifter. Har været vegetar siden jeg var 12 år, og har nu taget kurs mod veganismen, som går strålende – og det har det gjort i en måneds tid nu.
Tak for god inspiration til at begynde veganismen!
6. marts 2013 kl. 11:59
Og det skal lige siges, at jeg glemte at tilføje, at jeg er 19 år i dag 😉
6. marts 2013 kl. 11:59
Aww, tusind tak, Natascha 😀
Hvor fedt, at du valgte at blive vegetar som 12-årig. Jeg ville ønske, jeg selv havde været så oplyst så tidligt 😉 og fedt, du er på vej mod at blive veganer! Keep it up!
6. marts 2013 kl. 12:03