Thomas Erex

Chop suey seitan

chop suey med mock duck (seitan) og spidskål

Jo flere gode ting i din chop suey jo bedre, men du kan også lave chop suey som en “hvad har jeg i køleskabet”-ret. Det er lækker hverdagsmad, der går hurtigt.

1 dåse mock duck (eller anden form af seitan) skåret i mundrette stykker
1/2 spidskålshoved hakket i fine strimler
3 gulerødder i ringe – evt. skåret skrå
2 løg (gerne et rødt og et brunt)
1 dl ærter
2 – 3 spsk. majsstivelse (maizena)
1/2 – 1 dl sojasauce

Lav din chop suey ved at varme en wok med lidt olie og stege alting heri. Start altid med løg, mock duck og grøntsager, der skal have længst tid (hårde grøntsager som gulerødder), og fortsæt efter nogle minutter med ting, der ikke skal have så meget, så alting er færdigt på samme tid. Slut af med majsstivelse og sojasauce og vend det hele nogle få minutter, så saucen klistrer til alle ingredienser. Ærter vil jeg komme i lige efter majsstivelse og sojasauce, så de ikke når at blive kedelige, men kun lige bliver varmet igennem. Server med brune ris.

Ikke brugt her, men rigtig godt til chop suey:
Bønnespirer (jeg havde ingen, men ellers bruger jeg altid bønnespirer i min chop suey – gerne dem fra dåse), porrer (hele løgfamilien fungerer godt i chop suey), peberfrugt (gør noget rigtig godt for saucen, så det er klart at anbefale) bambusskud, babymajs, kinaradise, glaskål, grønne bønner, sukkerærter, grønkål, hvidkål, bladselleri…

Advertisement

4 responses

  1. Mums, det ser godt ud! Det skal jeg helt klart prøve at lave!

    17. september 2012 kl. 20:27

    • thomaserex

      Det er monstergodt! Især med peberfrugt og bønnespirer. Man kan lave masser af forskellige smagsnuancer i den her ret, den er sjældent den samme to gange i træk, det er skønt 🙂

      Uh, og så ned i Far East Trading efter Mock Duck, det koster kun 14kr.

      17. september 2012 kl. 20:39

  2. Trine

    Hvor køber man det der mock duck

    13. marts 2013 kl. 09:43

    • thomaserex

      I Aarhus kan du købe det i Far East Trading i banegårdsgade. Din lokale asiatiske forretning er et godt bud. Hvis du ikke har sådan en, så kan du bruge seitan (hvilket mock duck også er), som kan købes i helsekostbutikker og på nettet. Fx hos Veganic 🙂

      13. marts 2013 kl. 09:46

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.