10 år med Kærlighed & Kikærter!
I dag har bloggen fødselsdag. For 10 år siden i dag postede jeg dette indlæg med en opskrift på muffins med citron og gulerod her på thomaserex.com, og så rullede bolden. Dette indlæg bliver et lille tilbageblik med nogle udvalgte højdepunkter fra min egen rejse som blogger og madaktivist.
Før jeg starter på tilbageblikket, så lad mig starte med at sige et stort TAK til alle jer, der følger med. Både her på bloggen, på sociale medier, i GO’ Morgen Danmark og alle andre steder, hvor jeg dukker op. Jeres opbakning og støtte gør det hele meget sjovere, og jeg er hver dag taknemmelig for, at så mange søde mennesker vil følge med og lade sig inspirere af mig, mine opskrifter og mine projekter. Senest har I givet mig to fine priser, som jeg slet ikke har fået skrevet om herinde endnu. Jeg vandt nemlig både “Årets Veganske Ildsjæl” og “Årets Veganske Udgivelse” til Årets Veganske Priser. Den sidste pris er for min nyeste kogebog “Kærlighed & Kikærter”, som jo har samme titel som bloggen her. Tusind tak!
Det veganske Danmark i 2012
Med fare for at komme til at lyde som en bedstefar, så var 2012 altså en helt anden tid. I hvert fald når vi har fokus på det veganske. Jeg har sagt og skrevet det mange gange før, men det gør det ikke mindre sandt. Der fandtes nærmest ingen veganske forarbejdede produkter i almindelige supermarkeder. Hvis man fx skulle have sojamælk eller planteost (ja, jeg kalder det altså stadig lige præcis, hvad der passer mig), så skulle man i en helsekostbutik i en af de større byer. Man kunne typisk finde sojamælken i et støvet hjørne af helsekosten ved siden af mannagryn og glutenfri kiks. Den kostede kun 28 kr., og den smagte af støv og morgenfrisk tortur.
Heldigvis skete der små forandringer. Supermarkederne begyndte at have plantemælk på hylden. Fællesskaberne omkring grønnere kost voksede sig stille og roligt større og stærkere. Og der kom flere og flere bloggere med lækker inspiration.
En veganer… søn af alt, der gror; vand og ild og jord
Hvis I har læst mit indlæg om, hvem jeg er, så ved I allerede, at jeg blev motiveret af en voldsom hændelse og af dokumentarfilm. Det var især filmen Earthlings, som skubbede mig til at genoverveje mit (usynlige) forhold til andre dyr. Jeg havde aldrig rigtig tænkt over det før, men pludselig blev jeg konfronteret med en barsk virkelighed, som jeg ikke kunne ignorere. Det betød, at jeg med det samme efter at have set filmen blev vegetar. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle blive vegetar på det her tidspunkt. Og jeg vidste slet ikke, hvad en veganer var. Jeg kendte ingen veganere, og jeg havde aldrig hørt om veganisme før. Jeg vidste bare, at vegetarer var sådan nogle mærkelig nogen, der ikke spiste kød. Sådan en skulle jeg helt sikkert ikke være. Men det var jeg så… og meget kort tid efter, jeg var blevet det, indså jeg, at jeg nok også burde blive veganer. En måned senere stoppede jeg med at købe alle animalske produkter, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Det var besværligt. Men mest for andre. Jeg syntes, det var ret nemt at finde vej i min nye måde at spise, tænke og leve på. Overraskende nemt! Men det var en stor udfordring for mine nærmeste. Derfor begyndte jeg ret hurtigt at dele opskrifter med dem, så de havde noget vejledning og kunne lave mad til mig, når jeg kom på besøg. Jeg delte mine opskrifter på min Facebookprofil. Helt privat og kun med det formål at gøre livet nemmere for mig selv og mine nærmeste. Jeg ville jo gerne have mad ved venner og familie uden at skulle lave det hele selv.
Folk tog godt imod det, og jeg begyndte at få opfordringer til at lave en blog med mine opskrifter. Samtidig var jeg aktiv på forummet Vegetarkontakt (en slags old school Facebook for vegetarer og veganere), hvor jeg også delte mine opskrifter og fik ros for dem. I starten havde jeg ingen intentioner om at oprette en blog, men jeg er i relativt høj grad motiveret af ros og anerkendelse, så det påvirkede mig, at flere og flere gerne ville have serveret en blog. Samtidig er jeg meget motiveret af at gøre en positiv forskel i verden, så da jeg indså, at en blog kunne nå ud til og inspirere en masse mennesker, tog jeg opfordringen op og… ja, resten er historie, som man siger.
Jeg fik hjælp og vejledning af nærmest den eneste og største veganske madblogger på det tidspunkt. Luna fra Månebarnet. Luna sad tungt på bloggertronen og var nok den eneste “veganerkendis”, vi havde dengang. Luna var en del af en dejlig flok mennesker i Aarhus, som jeg hurtigt blev en del af. Sammen afholdt vi arrangementer som International Vegetardag. I november 2012 stiftede vi sammen foreningen Mad med Medfølelse, som senere blev til Danmarks Veganske Forening. Vi fortsatte med at afholde arrangementer, vi fik en masse medlemmer, og foreningen var med til at sætte fokus på positiv vegansk aktivisme. Altså, aktivisme som skulle inspirere folk til at leve grønnere og vise dem hvordan i stedet for at fremhæve det negative ved at bruge animalske produkter. Det er en tilgang som stadig sidder dybt i mig, og som jeg stadig foretrækker at bruge, selvom jeg også sagtens kan se mening i at sætte fokus på alt det, der skal forbedres.
Større publikum, større effekt
I 2016, efter at have blogget i fire år og kørt den veganske forening, blev jeg prikket på skulderen af Turbine-forlaget. De ville høre, om jeg måske var interesseret i at udgive en kogebog. Det der “vegansk”, det var da vist det nye sort, og de kunne se, at jeg havde en lækker blog og en god portion følgere. Vi havde et par gode samtaler, vi fik forhandlet en god aftale på plads, og så gik vi ellers i gang med at lave det, som skulle blive til bogen “Veganske livretter”.
Med bogen kom et endnu større publikum, mere aktivitet på sociale medier og flere mediemuligheder. Samlet set betød det, at jeg kunne nå ud til flere danskere med plantebaseret inspiration og på den måde gøre en større forskel for dyrene og verden.
I 2019 udkom “Vegansk julemad”, og det betød bl.a., at jeg for første gang blev inviteret i GO’ Morgen Danmark for at lave vegansk julefrokost. Det var så fedt at få lov til at vise Danmark, at man godt kan spise grønnere til jul. Og som du nok ved, så førte det jo til mere og mere TV. Jeg er ekstremt stolt af at være den første veganer på GO’ Morgen Danmarks faste kokkehold.
Fuld tid & fuld fart
I 2019 blev jeg også ansat som kampagnechef i PlanteVækst, hvilket betød, at jeg kunne dedikere min tid 100 % til at udbrede plantebaseret kost. Vi arbejder med store virksomheder, politikere, kendte og kommuner, og vi fokuserer på at skabe store forandringer. Jeg startede alene, og i dag er vi fire ansatte kolleger og en lille flok seje frivillige. Vi har bl.a. arbejdet sammen med Kolding Kommune, været med på hele Q8’s rejse mod flere plantebaserede retter, fået nye produkter på markedet, holdt oplæg for en masse virksomheder og meget mere. Det er superspændende og krævende.
I 2021 udkom bogen “Kærlighed & Kikærter”, som er min nyeste kogebog. Den har fokus på bælgfrugter, hvilket falder fint sammen med, at de nye kostråd beder os spise “planterigt” og masser af bælgfrugter. Samtidig er alle opskrifterne glutenfri. Se mine bøger og køb dem her.
Tak for jer
Jeg kunne skrive videre i en evighed, men vi har jo tid nok, så her runder jeg af for denne gang. Tusind tak igen, fordi I følger med og bakker op.
Har I en yndlingsopskrift eller et yndlingsøjeblik fra de sidste 10 år med Kærlighed & Kikærter, som I gerne vil fremhæve? Smid en kommentar og find mig på sociale medier.
Vegansk rejseguide til Kreta, Grækenland
Veganer på Kreta? I Grækenland? Kan man det? Chania og området omkring er et velbesøgt ferieparafis for danskere og alle mulige andre turister. Men hvilke veganske muligheder finder der i området? Hvordan ser det ud i supermarkedet, hvilke caféer er der osv. Det skal vi se på her.
Gode råd til din ferie som veganer eller vegetar:
- Hent app’en HappyCow – uanset hvor du skal hen, så er HappyCow den perfekte ven i lommen på din rejse. Her kan du finde spisesteder med grønne muligheder i nærheden og dele dine egne erfaringer med andre. Du kan også søge på din destination inden afrejse og planlægge, hvor du vil spise.
- Vælg et veganervenligt hotel. Se på deres hjemmeside, om de fx tilbyder vegansk morgenmad eller på anden måde gør opmærksom på, at du kan spise her. Skriv også gerne i forvejen og gør opmærksom på, at du kommer og gerne vil spise morgenmad på hotellet, hvis det er muligt. Her er det en god idé at være meget pædagogisk og forklare, hvilke madvarer du vil og ikke vil spise.
- Storbyer er ofte bedre til vegansk end de små byer. Hvis du vælger at rejse til en mindre by, så må du oftest også være indstillet på, at udvalget er meget mere begrænset.
- Kan du ikke finde oplysninger om din destination på HappyCow, så kan du måske finde en vegansk Facebookgruppe for byen eller området, hvor du kan spørge andre veganere til råds.
- Pak et lille lager med snacks med hjemmefra, så du kan overleve på ture og når hotellet alligevel havde glemt dig til morgenmad. Myslibarer, figenstænger, kiks, nødder mv. mætter fint sammen med lokalt frugt og grønt, så du kan overleve til næste grønne måltid dukker op.
Udvalget i supermarkederne på Kreta:
Supermarkederne byder på meget varierende men generelt ret begrænset udvalg. Man skal nok lige i et par forskellige supermarkeder, hvis man både vil have yoghurt, plantekød og chokolade. Men det kan godt lade sig gøre at finde en masse forskellige produkter. Jeg fandt tilfældigt veganske cookies og et par produkter, som jeg ikke har set i Danmark. Se billederne her.
Gode spisesteder for veganere på Kreta:
1: Pulse (vegansk)
Pulse er et helt vegansk spisested, som serverer virkelig lækker mad hele dagen. Du kan spise morgenmad, frokost, aftensmad eller bare et stykke kage her. Kvaliteten er helt i top. Vi besøgte Pulse hele tre gange på en uge, fordi det var så lækkert. Min absolutte favoritret var deres lækre gulerodslaks, men også deres (veganske) omeletter og samosaer fik toppoint. Se billederne her.
2: To Stachi (vegetarisk)
Da jeg besøgte Kreta for 9 år siden, var To Stachi det eneste grønne spisested. Der var meget få muligheder generelt på Kreta, så To Stachi var en skønt åndehul, hvor man kunne møde forståelse. Her serveres stadig klassiske vegetarretter med masser af grønt. Stedets værdi ligger især i den søde familie, som ejer restauranten og møder dig som både kokke og tjenere. Maden svinger lidt i kvalitet, men der er nogle perler iblandt. Jeg vil fremhæve de fyldte svampe og de fyldte vinblade og squashblomster. Mums! Også salaterne med økologiske og lokale tomater og oliven er virkelig lækre. Se billederne her.
3: Talos (lækker lasagne)
Hvis turen går forbi Golden Beach (som er en virkelig lækker strand), så er der ikke så mange veganske muligheder i nærheden. Men! Talos er en lille perle. Det er både et hotel og en restaurant med en pool lige midt i spiseområdet. På menukortet har de en virkelig lækker vegansk lasagne, som du må prøve! Den var vildt hypet på HappyCow – og med god grund. Den var virkelig smagfuld, selvom det bare er en simpel lasagne med tomatsauce og svampe. Og så laver de gode drinks og er meget søde. Det er hyggeligt at sidde ved poolen om aftenen, men om dagen kan den være fuld af legende børn. Menukortet byder også på andre veganske retter, og det er tydeligt markeret, hvad der er vegansk.
4: Falavela (perfekt falafel)
Har du brug for et hurtig og let måltid på vejen, så er Falavela det perfekte sted at gå forbi. Deres sprøde og friskbagte falafler kombineret med let krydret tahindressing og lokalt grønt skaber noget nær den perfekte falafelrulle!
4: Portes (standardudvalget)
På havnen vil du blive oversvømmet af touristfælder, som jeg vil anbefale, at du holder dig fra. Men havnen er jo et smukt og hyggeligt sted, som man nok gerne vil se. Og måske hænger I en dag ud på stranden og får brug for mad. Så er der muligheder i nærheden, og nogle er bedre end andre. Jeg vil fremhæve Portes, som har rigtig godt styr på, hvad vegansk betyder, og som har et par fine muligheder på kortet. Det er bl.a. den traditionelle “fava”, som er en bønnedip, der kan sammenlignes med hummus. Og selvfølgelig fyldte vinblade og salat.
5: Domenico (rullet is)
Det lyder måske mærkeligt, men rullet is er ret lækkert. Hos Domenico laver de isen, mens du kigger på. Den veganske base er kokos, som smager meget af kokos, men du kan komme alle mulige slags fyld i. Frugt i alle farver og fx Oreos. Der er flere veganske muligheder for at få is i nærheden, så prøv også fx Spoon Me.
Kreta byder på mange flere veganske muligheder. Her har jeg fremhævet nogle af de tips, jeg synes giver bedst mening at dele ud af. Jeg håber, du kan bruge den lille rejseguide og mine tips til at spise vegansk på Kreta.
Husk at følge med på Instagram, hvor jeg deler mine tips og eventyr live: @thomaserex
Vegansk brok & gode intentioner
I løbet af mine snart 10 år som veganer og blogger, har jeg måttet lægge øre (og øjne) til lidt af hvert. Vi elsker at brokke os! Du får lige et par helt friske eksempler.
Hold da op, laver Nestlé en vegansk chokoladebar? Ja, så skide da være med, at de stjæler vandet fra de fattige borgere og i det hele taget er et firma med tvivlsom etik.
På opslag om vegansk kitkat
Bare ærgerligt at Meny har levende hummere liggende i et akvarie – sådan et sted kan jeg ikke støtte, lige meget hvor meget vegansk de ellers har. Det er ligesom med steder/restauranter, der sælger fois gras. De får mig aldrig som kunde!
På opslag om veganske tilbud i meny
De mest hyppige kommentarer
Kommentarerne handler oftest om de ting, som kommentatoren selv vil undgå i sin kost. Det er især:
- Gluten
- Hvede
- Sukker
- Olie
- Palmeolie
- Soja
- E-numre
Men de kan også handle om, hvad personen mener, produktet burde indeholde/være. Det er især:
- Økologi
- Hele planter
- Vegansk virksomhed
- Anden indpakning
- Billigere
Og nogle gange handler kommentarerne om noget, der for de fleste kan virke ret fjernt fra produktet. Det er fx:
- Regnskoven
- Grundvandet
- Børnearbejde
- Klimaforandringer
- Sygdomme
Gode intentioner
Selv det mest perfekte produkt vil møde modstand. Hvis produktet fx både er økologisk, glutenfrit, sukkerfrit, sojafrit, oliefrit, uden e-numre, produceret lokalt af en vegansk virksomhed og godt for hele verden, så skal der nok være en brokkende kommentar om, at prisen er for høj. For, ved du hvad, det koster en formue at producere sådan en “perfekt” produkt – med mindre det er et æble eller en kartoffel. Og hvis prisen er god, så er det måske smagen, den er gal med. Eller indpakningen. Eller…
Bag de brokkende kommentarer gemmer der sig uden tvivl gode intentioner. Jeg er slet ikke i tvivl om, at alle de her negative kommentarer udspringer af et ønske om at skabe en bedre verden. Vi vil gerne vælge mere etiske produkter, og vi vil gerne have andre til at gøre det samme. Så er spørgsmålet bare, om de negative kommentarer har den effekt.
Effekten af negative kommentarer
Når jeg eller andre laver et opslag på sociale medier om et (uperfekt) vegansk produkt eller en vegansk mulighed på et menukort, så tiltrækker det både en masse mennesker, som allerede spiser (overvejende) plantebaseret og en masse, som er helt nye i det grønne. Mit fokus er ofte på de nye. Hvis det første de møder er en hær af brokkende kommentarer, som gør opmærksom på alle verdens ondeste sider, som lige præcis det her produkt bidrager til, så er jeg bange for, at de bliver skræmt væk fra at gå i en grønnere retning. Eller i hvert fald fra at inkludere sig selv i det grønne fælleskab. Og vi vil jo så gerne have flere med på “Team Green”, så vi sammen kan flytte efterspørgslen væk fra animalsk og over til vegetabilsk. Men hvad gør man så?
Hvad kan man gøre i stedet?
“Må man nu heller ikke brokke sig mere?” Kort svar: Nej. Langt svar: Det må du kun, hvis du kan finde ud af at gøre det på en god måde. Tænk over, om du opnår det, du gerne vil. Jeg har et par forslag til, hvordan du kan skrue dine kommentarer sammen, så du kommunikerer dine gode intentioner på en nok lidt mere effektiv måde.
Et par gode råd kan være:
- Start med at rose – det er jo altid dejligt, når der kommer flere grønne produkter, så start med at hylde det. Det vil også øge chancen for, at nogen gider at lytte til dig.
- Vær venlig – hvis du vil bidrage til en bedre verden, så start med et smil og en venlig tilgang.
- Vær saglig – at udskamme produkter eller andre gør intet godt, men måske vil nogen lytte til et godt budskab, hvis du præsenterer det sagligt.
- Hold dig på din egen banehalvdel – i stedet for at forholde dig til, hvad andre skal og bør, så fortæl om dine egne overvejelser og grunde til at vælge noget til eller fra for dig selv. Så kan du måske inspirere andre eller få dem til at stille spørgsmål uden at virke fordømmende eller irriterende.
- Send din kritik den rigtige vej – overvej lige en gang mere, om det her er det rigtige sted at gøre opmærksom på din kritik. Hvis du faktisk vil have noget ud af at kritisere, så skal det jo frem til den rigtige modtager.
Eksempler på mere konstruktive kommentarer
Hvor dejligt, at Nestlé laver en vegansk chokoladebar. Forhåbentlig kan det inspirere flere til at vælge grønnere. For mig er det vigtigt, at virksomhederne lever op til høje etiske standarder, som rækker ud over det enkelte produkt. Hvis nogen er interesserede i, hvorfor Nestlé ikke lever op til mine standarder, så kan I læse mere her. *link*
Eksempel på en anden tilgang til at levere kritik
Hvor er det dejligt, at Meny sætter fokus på veganske varer. Jeg håber, at mange kan blive inspireret til at vælge grønnere. Tak, fordi du deler. Min lokale Meny har dog opsat et akvarium med levende dyr, så jeg har ikke lyst til at støtte dem lige nu.
Eksempel på en anden tilgang til at levere kritik
Jeg håber, du kan bruge mine tanker. Da jeg kastede mig ud i at kommunikere om at spise og leve grønnere, var jeg helt sikkert et andet sted, hvor jeg kunne have haft gavn af at læse og forholde mig til noget af det her. Jeg håber, at du kan have gavn af det, eller at du kan sende det videre til nogen, som vil have gavn af det.
Inden du går, så minder jeg dig lige om, at du stadig kan nå at stemme på Kærlighed & Kikærter som Årets Veganske Blog. Du kan stemme via linket her.
Vegansk dagskost – hvad jeg spiser på en dag – eksempel
Eksempel på en vegansk dagskost. Alle næringsstoffer er dækket i min veganske kost. Her kan du se et eksempel på, hvad jeg spiser på en helt almindelig dag. OBS: Jeg er ikke sundhedsfagligt uddannet. Opsøg en fagperson, hvis du er i tvivl.
Jeg bruger app’en Cronometer til at følge mit indtag af næringsstoffer. Mine mål for fordeling af makronæringsstoffer er sat til:
15 % protein
25 % fedt
60 % kulhydrat
Det passer med de nordiske næringsstofanbefalinger.
I det her eksempel på en dagskost er der lidt mere kulhydrat og lidt mindre af de andre to. Jeg ligger desuden 474 kcal i underskud, hvilket er perfekt, hvis jeg vil tabe mig lidt eller kompensere for andre dage, hvor jeg indtager for mange kcal. (Og dem er der et par stykker af!) Cronometer har udregnet mit BMR/basalstofskifte til 1885 kcal. Det vil sige, at hvis jeg slet ikke laver noget fysisk, forbrænder jeg 1885 kcal. Jeg har denne dag været meget stillesiddende på hjemme)arbejde, men jeg har også gjort lidt rent, lavet mad og gået tur med hunden. Cronometer mener, jeg har brug for 2691 kcal, og jeg indtager i alt 2216,9 kcal. Dermed er jeg som sagt 474 kcal i underskud… Puh, nu er der altså for mange tal til min humanist-hjerne! Her er et billede:
- Morgen/formiddag:
- Til morgen plejer jeg at spise sojayoghurt med mysli, nødder og frugt, en grøn smoothie, en smoothie med havregryn og bær, eller måske Cheerios og frugt. Det er vigtigt for mig kun at vælge plantemælk og -yoghurt med calcium, da dette er et af de næringsstoffer, der kan være udfordrende at få dækket på en plantebaseret kost, eller som man i hvert fald med fordel kan holde øje med. Denne dag har jeg spist:
- 1 banan
- 1 grapefrugt
- 1 pære
- 150 g druer
- 100 g havregryn/mysli med valnødder, chiafrø og havremælk (køb kun plantemælk tilsat calcium!)
- Drik: Ingefærshot og vand
- Frokost/eftermiddag:
- Til frokost spiser jeg ofte rugbrød, hvis jeg arbejder på kontoret. Det er let for mig at have med og opbevare rugbrød, pålæg og grønt i flere dage i køleskabet. Jeg spiser ofte fx hummus, mørk tahin, bønnepostej, klassisk plantepostej, hjemmelavet kikærtesalat og lignende på brød med grønt til. Ofte spiser jeg også rester fra aftensmaden dagen før. Når jeg arbejder hjemme, kan jeg godt finde på at lave en hurtig ret med nudler eller pasta. Denne dag spiste jeg:
- 1 skive rugbrød med hummus og chili
- 1 skive rugbrød med mørk tahin og blomkålsblade
- 100 g gulerod
- 100 g blomkål
- Drik: Vand
- Tilskud:
- Det er vigtigt at tage et tilskud af B12, når man spiser helt eller overvejende plantebaseret. Du skal tage dit B12-tilskud hver dag. Derudover anbefales ALLE danskere over 4 år at tage et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Da jeg begyndte at tage D-vitamin om vinteren forsvandt det meste af min tendens til at blive vinterdeprimeret, så jeg kan kun bakke op om Fødevarestyrelsens anbefaling her. Jeg tager også omega3, og nogle gange tager jeg mælkesyrebakterier – for bedre tarmflora – og en multivitamin. Denne dag har jeg taget:
- B12
- D-vitamin
- Omega3
- Vand
- Aftensmad:
- Aftensmaden varierer selvsagt en del her i huset, for jeg skal jo blogge om en masse forskellige retter for forhåbentlig at inspirere en masse mennesker. Men det her er en variation af en af mine faste retter på madplanen. En lækker karryret med masser af grønt, tofu og kikærter. Du kan sagtens skrue ned for grøntsagerne og spise mindre varieret i forhold til protein – bønner, tofu og kikærter – og stadig nå i mål med dine behov.
- 100 g basmatiris
- 230 g limabønner (butter beans)
- 500 g karryret med kikærter, tofu, aubergine, sødkartoffel, gulerod, blomkål, løg, hvidløg, chili, ingefær, tomatpassata, kokosmælk, krydderier, olie og persille (i stil med denne opskrift)
- 1 glas sukkerfri cola
- Snack:
- Jeg kan godt lide at snacke. Typisk spiser jeg frugt, nødder, chokolade, riskiks med chokolade, banan-is, chips, cookies eller hjemmelavet kage. Denne dag var faktisk ret snack-fattig. Jeg spiste:
- 100 g kikærtetrøffel
- 100 g druer
- 30 g saltede mandler
- Vand
De anbefalede 600 g frugt og grønt er hjemme allerede inden aftensmaden, og jeg får masser af fibre, som danskerne ellers får for lidt af. 😇 Der er ret stor variation her, og det er slet ikke nødvendigt, hvis man vælger de rigtige fødevarer. Min blogger-kollega Mia Sommer har lavet et indlæg her med fokus på at nå sine næringsstoffer med lav variation i fødevarer. Mit fokus her er at vise jer en relativt normal dag for mig. Her får I et par billeder fra Cronometer af mit indtag denne dag.
Nogle næringsstoffer kan drille mere end andre i den plantebaserede kost. Du kan med fordel være opmærksom på, om du får nok af fx calcium, selen, D-vitamin og B12. Jeg kan anbefale at læse bogen “Den Plantebaserede Kost” af klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen. Den giver en grundig indføring i alt, hvad du skal vide om at spise plantebaseret, hvis du gerne vil leve sundt. Her er hvad jeg fik af mikronæringsstoffer og aminosyrer denne dag.
Jeg kan virkelig anbefale at “tracke” din kost et par tilfældige dage om året for at holde øje med, om du får dækket dine behov. Cronometer er som sagt gratis og en rigtig god hjælp i den her sammenhæng. Du kan indstille app’en lige som du vil med dine mål for højde, vægt, aktivitetsniveau osv.
Find inspiration til dine plantebaserede måltider i min nye kogebog “Kærlighed & kikærter – plantebaserede opskrifter med kikærter og aquafaba”. Du kan læse mere om og købe den her.
Og så skal jeg lige nå at sige TUSIND TAK! I har igen nomineret bloggen her til Årets Veganske Blog! Det er en kæmpe ære, så mange tak for det. I kan stemme her, og der er også andre spændende kategorier, I kan stemme i.
Grøn smoothie bowl med havtorn
En grøn smoothie er både lækker og sund morgenmad eller en god snack efter arbejde. Jeg laver ofte en grøn vitaminbombe, når jeg kommer hjem fra job, og så gemmer jeg halvdelen til næste dags morgenmad. Denne fine smoothie bowl er pyntet med brombær og havtorn fra fryseren, som jeg selv har plukket på Sydhavnstippen.
Jeg er for nylig flyttet fra Aarhus til København, hvor jeg har fået en fin lejlighed i Valby og en sød roomie. Lige om hjørnet bor Louise og Tomas sammen med hunden Miley. En solskinsdag for et par uger siden kørte vi alle fire en tur ud på Sydhavnstippen for at sanke lækre planter og sige hej til fårene og alpakaerne, som går frit rundt på det store område. Hvis du bor i København, kan jeg helt sikkert anbefale at kigge forbi.
Miley var meget begejstret for at løbe rundt i det store naturområde og udforske det hele, mens vi plukkede havtorn, brombær, æbler og mirabeller. Miley er den sødeste hund. Hun er meget legesyg og social, og når vi møder andre hunde, er hun meget dygtig til at vise dem, at hun er venlig og bare gerne vil lege. Hun kommer, når man kalder, men hun har helt sikkert også sin egen holdning til, hvad hun vil og ikke vil. Miley er adopteret gennem en organisation, der hjælper gadehunde fra Bosnien med at finde kærlige hjem i Danmark. Hvis du har plads i dit hjem og i dit liv til en hund, så vil jeg kraftigt anbefale at give plads til en adopteret hund, der mangler et hjem. Find din bedst ven her.
Her får du opskriften på den grønne smoothie. Hvis du kaster dig over at sanke lækre frugter, så skift evt. den eksotiske mango ud med mirabeller og/eller æbler.
Til to skåle eller glas:
2 bananer
150 g frossen grønkål
100 g frossen mango
30 g mandler
2 spsk. havtorn
1 spsk. chiafrø
1 spsk. spirulina-pulver
Vand
Blend alle ingredienserne og styr konsistensen med vand. Hvis jeg vil servere smoothien i en skål, bruger jeg typisk mindre vand for at få en tykkere konsistens. Du kan selvfølgelig også bruge plantemælk, hvis du foretrækker det.
Pynt din smoothie med brombær og havtorn.
Husk at følge med på Instagram: @thomaserex
Karryret med sojakylling – vegansk og glutenfri
Karryretter kommer ofte på bordet til aftensmad hos mig, fordi de er enkle at lave i en fart, man kan bruge mange forskellige grøntsager (så hvis man har nogen liggende i køleskabet, der skal bruges, kan de let fyres af her) og så smager en god karryret bare helt fantastisk.
Denne karryret er vegansk (selvfølgelig), glutenfri og med de lækreste sojakylling-stykker fra Hälsans Kök. Det er ikke en betalt reklame, jeg vil bare gerne anbefale det bedste produkt. Du kan sagtens skifte sojakød-stykkerne ud med fx stykker af røget tofu (kan findes billigt og økologisk i Aldi) eller fx “pipfri” fra Naturli’.
Til 4 personer
1-2 spsk rapsolie
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 spsk. garam masala-pasta (som denne – kan købes i større supermarkeder)
3 gulerødder
1 bundt radiser (8-12 stk.)
60 g tomatpuré
3 friske tomater (eller en karton/dåse)
1 dåse kokosmælk (køb aldrig light, der er bare mere vand og mindre kokos i til samme pris)
2 dl vand
320 g sojakylling – Hälsans Kök filet-stykker (findes på frost i Rema 1000) (kan evt. erstattes af “Pipfri” eller røgede tofu-tern)
1-2 tsk. karrypulver
1/2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. chilipuré (eller anden chili som fx pulver eller frisk)
2 spsk. sojasauce/tamari (OBS vælg glutenfri, hvis du serverer for en allergiker)
2 tsk. sukker
1 spsk. citronsaft
Hak løgene, knus hvidløgene og hak dem, skær gulerødderne i halve ringe, del radiserne i kvarte og hak tomaterne.
Varm olien i en stor gryde og sauter løg og hvidløg ved middel-høj varme, til løgene bliver klare. Tilsæt garam masala-pastaen sammen med gulerødder og radiser. Sauter videre nogle minutter til grøntsagerne begynder at blive møre. Tilsæt så tomatpuré og hakkede tomater. Vend rundt et par gange. Tilsæt så de resterende ingredienser og lad retten boble ved svag til middel varme i 10-20 minutter.
Smag til med salt, peber og citron.
Server med ris til og pynt med forårsløg.
Husk at følge med på Instagram: @thomaserex
Vegansk jul – en social udfordring
Hvis du er ny veganer, så er dette måske din første jul som grøntgnasker. Jeg kan tydeligt huske mine første højtider som veganer, og fordi det ikke er mine bedste minder, vil jeg give noget af min erfaring videre til dig, så du kommer bedre igennem julen, end jeg selv gjorde i starten.
Dette blogindlæg indeholder gode råd, erfaringer og historier fra mit eget liv, som jeg håber, du kan blive inspireret af. Jeg vil gerne hjælpe dig med at komme godt igennem julen.
Min første jul som veganer var i 2011. På det tidspunkt var verden lidt anderledes for veganere. Forestil dig en verden, hvor Hakket, Smørbar og Violife-ost ikke eksisterer, hvor du skal lede i et støvet hjørne af en helsekostbutik for at finde plantemælk og hvor du på ingen måde kan forestille dig, at Ben & Jerry’s nogensinde kommer til at lave vegansk is. Ja, det er en forfærdelig verdens at forestille sig, jeg ved det godt, men det var virkeligheden for bare 7 år siden.
Jeg blev vegetar den 6. august 2011 og veganer den 15. september samme år, så da jeg skulle holde min første veganske jul, var det hele stadig meget nyt. Jeg havde jo kun været i den grønne verden i tre-fire måneder, og jeg kendte kun meget få veganere. Dermed havde jeg også meget lidt erfaring med sociale sammenhænge som veganer og de udfordringer, der kan følge med. For mig skulle julen vise sig at være den største udfordring.
Julemad på vegansk?
Den første og mest åbenlyse udfordring er maden. Hvad skal man dog spise til jul, når man nu ikke spiser animalsk, for julebordet er jo bygget op af døde dyr. Det er en gåde for de fleste ikke-veganere, hvad man gør i den situation, og jeg får stadig (meget ofte) spørgsmålet “hvad spiser du til jul?”, og jeg forstår godt, hvorfor folk spørger. Julen er en af de stærkeste traditioner i vores kultur, og det handler mest om “mad”, så når man ikke kan deltage i det … hvad dælen gør man så?
Ja, det vidste jeg jo heller ikke, og min familie var slet ikke nogen hjælp der, for vi havde aldrig tænkt på, at vi kunne spise andet end “flæskesteg” (død gris) og “andesteg” (død and). Så det var en stor udfordring og et par googlesøgninger gav mig kun meget få bud. Jeg fandt en nøddepostej fra Månebarnet, som jeg gav mig i kast med. Ved julebordet blev der godt nok kigget lidt på nøddepostejen, og selvom den smagte dejligt, var der vist ingen andre end mig, der var overbevist om, at veganisme var det nye sort.
Julehygge for veganere
Her kommer den anden og nok største udfordring i spil, for hvordan håndterer man den sociale situation, hvor man på den måde er udenfor fælleskabet og går imod traditioner og kultur? Jeg havde fået ny indsigt i, hvad jeg støttede gennem mine valg, og jeg havde ekstremt svært ved at lukke tankerne om produktionen bag produkterne ude.
Jeg husker tydeligt, hvordan det var at sidde med ved det julebord. Mit blik var stift rettet mod min egen tallerken og ned i bordet – væk fra maden og min familie. Hverken før eller siden har jeg krøllet mig så meget sammen i ubehag som ved det bord. Det er jo meningen, at det skal være et hyggeligt måltid, hvor man er samlet med familien for at fejre højtiden sammen, men for mig var det pludseligt umuligt at være til stede i hyggen og fejringen, fordi mine tanker konstant blev sendt i retning af den mishandling grisen og anden havde været igennem. Lugten af brændt hud fra grisen og anden i ovnen havde året før givet mig mundvand og gjort mig sulten, men nu vækkede den afsky og gav mig kvalme.
Samtidig med, at jeg skulle håndtere disse nye følelser, som min nye viden gav anledning til, skulle jeg håndtere den sociale situation og forsøge at være glad, hygge mig og deltage i julemåltidet uden at ødelægge stemningen. Det var nærmest en umulig opgave, for min egen stemning var allerede ødelagt. Hvordan kunne jeg hygge mig og have en god aften, mens min familie sad lige der og deltog i dyremishandling uden at tænke nærmere over det?
Året efter gav jeg det et forsøg mere, og denne gang tog jeg min smæskesteg med til bordet og havde fået lokket min familie til at have lidt mere grønt på bordet, men mange af følelserne var stadig de samme, og det blev aldrig rigtig hyggeligt igen. Derfor valgte jeg, at jeg ikke ville deltage i traditionel jul igen.
Heldigvis havde jeg en meget støttende mor, der ikke gik så meget op i, om det var traditionelt eller ej, så hun var klar på vegansk jul. Et år havde jeg hende med til et vegansk julearrangement, hvor alle havde taget en ret med til fællesbuffet, og det var en rigtig god oplevelse. Andre år har vi holdt vegansk jul den 23. med familien, og så har vi holdt jul hver for sig den 24. Den løsning har fungeret rigtig fint.
Gode råd til din veganske jul
Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg nok have håndteret nogle ting anderledes til mine første juleaftener. Her kommer et par råd, du kan lade dig inspirere af, hvis du skal fejre din første jul som veganer:
– Planlægning er essentielt. Hav i god tid styr på, hvad du vil spise, hvem der laver det, hvornår osv.
– Aftal med værten for jeres jul, hvad der bliver lavet vegansk, så du fx ikke selv skal tage brunede kartofler med, hvis de vil lave dem veganske. Måske er du så heldig, at de vil lave alt andet end kødet vegansk, så I alle kan spise samme sovs, risalamande osv.
– Få dig en eller flere allierede, så du ikke er alene. Måske har du en onkel, kusine eller bror, der godt vil spise (mest) vegansk med dig. Aftal det med dem på forhånd, så kan de hjælpe dig med at lave noget af maden, og det letter den sociale situation, at du har nogen på din side.
– Hvis du ikke er så heldig, at nogen vil tage hensyn eller spise vegansk med dig, så gør det så enkelt for dig selv som muligt. Lav fx mock duck i sovs, der kan varmes i én gryde og spises til de hvide kartofler, som alligevel er på bordet.
– Forbered dig mentalt på, at du skal kunne tage lidt bullshit og lave sjov med dig selv og situationen. Humor kan lette de værste situationer.
– Hvis du selv har sagt ja til at deltage i en juleaften med kød på bordet som den eneste veganer, så er det her ikke tidspunktet at råbe op om dyremishandling. De andre ønsker og forventer en hyggelig aften, og du gør intet godt for situationen, for dig selv eller for dyrene ved at være vred og ødelægge stemningen. Hvis du ikke kan håndtere det, så bør du blive væk og se din familie en anden dag.
– Hvis du ikke kan se dig selv deltage i en traditionel jul, så giv din familie en anden mulighed for at se dig i julen. Måske inviterer du på vegansk hygge den 23., eller måske tager du initiativ til, at I sammen tager i biografen i juleferien. Din familie vil sikkert gerne se dig, så giv dem en anden mulighed.
– Pas på dig selv. Du skal ikke gøre noget, der føles ekstremt ubehageligt allerede før du gør det. Hvis du bliver ked af det og vred af at være med til jul, så er det måske ikke det værd.
Uanset hvordan du vælger at holde jul, så håber jeg, du får en rar en af slagsen.
For at hjælpe dig lidt på vej med hyggen, uanset om det er til jul, til fredag, til nytår, til lørdag eller bare til livet, så har jeg lavet en Spotify-playliste med veganske kunstnere, så du kan danse natten lang til vegansk musik. Jeg kan garantere, at du stiger til level 50 veganer, hvis du lytter til den. Det der med at bestemme, om kendisser nu også er veganere eller ej er ret umuligt, men jeg har ikke ladet mig begrænse. Der er veganere, plantespisere og nok også et par vegetarer, men de har alle flirtet med noget vegansk. Der er bl.a. musik fra:
– Miley Cyrus
– Sia
– Moby
– Mya
– Will.i.am
Det veganske Aarhus
Her kommer et overblik over vegansk mad i Aarhus. Måske opdager du noget nyt i indlægget her, og måske mangler der noget, som du så kan fortælle om i en kommentar under indlægget.
Melone – 100 % vegansk
Melone ligger på Frederiks Allé 96, og caféen er 100 % vegansk. Her kan du få BBQ-burger, cheeseburger, sandwich med tunfrisalat, sandwich med hummus og ugens ret. Det er ret lækkert, og de har altid en kage klar til din sukkertrang. En sandwich koster 65 kr. og en burger koster fra 85 kr.
Café Gaya – økologisk og hippiehyggeligt
Da jeg blev veganer for 7 år siden, var Café Gaya stedET. Altså det eneste sted, man kunne håbe på at få noget ordentligt at spise. Gaya har en stor og god salatbar med forskellige (spændende) salater, hummus og lignende. Derudover er der altid en suppe og en dagens varme ret, som fx kan være en gryderet med ris til. Du kan også få en burger eller en sandwich. Jeg vil anbefale at gå efter dagens ret, hvis den lyder god eller at tage buffeten, hvis du er sulten nok. Burgeren og sandwicherne er ikke så spændende. Aftenbuffeten koster 159 kr. En burger koster 119
Food Club – buffet med gode veganske muligheder
Food Club i Klosterport byder på flere lækre, veganske retter på deres skiftende menukort. Der er altid flere veganske muligheder som fx falafel, gode salater, hummus, ærtespread, bagt grønt, sorbetis mm. Du køber fx halvanden time, og så er der fri buffet og fri bar i det tidsrum. Tag herhen med din familie, hvis I har forskellige ønsker til maden og er vilde med buffet og fri bar.
Aarhus Street Food – masser af veganske muligheder
Aarhus Street Food er heldigvis rigtig gode til vegansk. Mange af boderne på Aarhus Street Food har en vegansk mulighed, så det er et godt sted at gå hen, hvis du leder efter et hurtigt og relativt billigt måltid.
Pita Planet – Aarhus Street Food
Du SKAL gøre dig selv den tjeneste at kigge forbi den mest populære bod på Aarhus Street Food og få en vegansk pita med falafel og urtedressing. Det hele er hjemmelavet, og jeg savler helt ved tanken om deres saftige, sprøde, friske… MUMS! Den koster 50 kr.
Bánh Mì Bandits – Aarhus Street Food
Her kan du få en salat eller en vietnamesisk sandwich (uden mayo). Jeg var dog ikke så imponeret, men det er længe siden, jeg har prøvet det, så måske er det blevet bedre.
UGood – Aarhus Street Food
Prøv en rulle – en såkaldt “rolex” – med avokado og chili. Konceptet er gademad fra Uganda, og det skulle være meget lækkert. Jeg har endnu ikke prøvet det.
Indisk – Aarhus Street Food
Den veganske rajma er krydret og mættende. Den serveres brændende varm med ris og koriander (så bed om at få den uden, hvis du heller ikke er til sæbe på maden).
Tuk Tuk – Aarhus Street Food
Thailandsk er altid krydret og smagsfuldt, og den her karryret skuffer aldrig. Den er med tofu og serveres med ris.
Tatashe – Aarhus Street Food
Hos karribiske Tatashe kan du få en “veggie delight” med plantain (madbananer), salat og kartofler eller ris.
The Mexican Donkey – Aarhus Street Food
Hos det mexikanske æsel kan du få alt med bønner. Jeg har dog aldrig kastet mig ud i at prøve det, da alle deres veganske muligheder lyder lidt kedelige.
Popsicle – Aarhus Street Food
Hos Popsicle laver de fine ispinde, og de har altid mindst én vegansk is i deres fryser, så spørg efter dagens veganske varianter. En is koster 30 kr.
Jeg ved, jeg har glemt noget om Street Food, så smid lige en kommentar, hvis du ved noget, jeg ikke har fået med.
Piccolina – pizza med sojakød og vegansk ost
Hos Piccolina har de en helt vegansk menu med ni forskellige retter. De har vegansk salami og ost, og så bruger de selvfølgelig en masse grøntsager. Du kan få en pizza fra 84 kr.
Fratelli – pizza med udbringning
På Trøjborg finder du Fratelli, som vil bringe snasket pizza med vegansk ost ud til dig, når du har tømmermænd. Du skal dog købe en del for at få bragt ud, så det er en fordel at have tømmermænd sammen med nogen. De har to pizzaer – en med kartoffel og en med aubergine – de er begge rigtig gode. Prisen er 95 kr.
Classic Pizza – sprød bund og vegansk ost
Hos Classic Pizza får du en større diameter og en tyndere bund. Det er lækkert, men de har ikke vegansk kød og prisen er 145 kr.
Kallos Pizza – økologi og udbringning
På Hasle Torv ligger Kallos Pizza, som har det økologiske sølvmærke (60-90 %). De har vegansk ost og bringer ud. Den veganske pizza koster 95 kr.
Letz Sushi – større vegansk udvalg og ok pris
Letz Sushi har lanceret en ny, vegansk menu, som er ok. Der er tofu og masser af grønt. Avokado er essentielt i vegansk sushi, men det kunne være rart med lidt flere farver og mere kreativitet – det gælder alle sushistederne. En menu med 17 stykker til én person koster 125 kr. Køber du edamamebønner og tangsalat til (hvilket du gør), så koster det 200 kr.
SOTA Sushi – ny (mindre) menu
Tidligere var SOTA Sushis veganske menu den bedste i Aarhus, fordi den var billig og kunne det samme som alle de andre (grønt med grønt). Desværre har de dog lavet om på menuen, så den nu er både mindre og dyrere. Du får 18 stykker for 175 kr. Med tangsalat og edamamebønner bliver det 240 kr.
Karma Sushi – meget mere variation
Det er nok Karma Sushi, der løber med sejren for bedste veganersushi i denne omgang (dog ikke billigst!). De har en flot, vegansk menu med mange snacks, forretter og en kreativ menu med bl.a. stegt kartoffel, soltørrede tomater, svampetarter og sprødstegt tempuradej. Jeg vil anbefale Karma til en særlig anledning, hvor det gerne må være ekstralækkert og dyrt. En menu med 14 stykker koster 266 kr. og deres luksusmenu med det hele koster 1039 kr.
SeiSei Sushi- ok pris og fint
Leder du efter en billigere sushi, så er SeiSei i cirka samme prisklasse som Letz. Du får 12 stykker til 115 kr. Med edamame og tangsalat bliver det 175 kr.
Sushi Sakura – lidt billigere
I Bruuns Gade tilbyder Sushi Sakura mange veganske muligheder. Her kan du få fx 14 stykker for 109 kr. Med edamame og tangsalat bliver det 173 kr.
Oishii Sushi – all you can eat
I Nørregade kan du hos Oishii spise løs for 168-238 kr. afhængigt af tidspunktet. Du skal dog nok ikke forvente, at det er mere kreativt end agurk og avokado.
Greenilicious – grøn burger
Hos Greenilicious ved Magasin kan du spise burger. For 98 kr. får du en grøn burger med det hele. Husk at bede om at få den vegansk. Du kan også få en wrap eller salat.
Römer – tapas ved åen
Ved åen ligger de dyrere caféer, som typisk ikke er så veganervenlige. Römer har dog et lille, særskilt menukort med deres veganske retter. Her er fx enchiladas, en stor salat og tapas.
TOASTiT – snasket toast
Hos TOASTiT har de en vegansk toast med oliventapenade og grillet aubergine, som er dejligt fedtet og sprød. Den koster 58 kr.
The Burger Shack
The Burger Shack har en vegetarisk burger, som kan gøres vegansk ved at vælge det glutenfri brød, uden mayo, uden sennepsmayo og uden parmesan på fritterne. Jeg har ikke smagt den, men den ser meget kedelig ud. Der kan godt strammes op, Burger Shack!
Anettes Sandwich – hummus-sandwich
Flere steder rundt i byen ligger Anettes Sandwich, så det kan være praktisk at vide, at de her har en hummussandwich. Du skal dog huske at bede om vegansk brød og ingen pesto (eller mayo). Det er lidt kedeligt, men det er tilgængeligt. Den koster 48-59 kr.
Faour – falafel
I Klostergade ligger Faour, som laver lækre falafler. Helt enkelt. Fra 40 kr.
Falafel King Nr 1 – 100 % vegetarisk
Aarhus har faktisk et vegetarisk sted mere, for det lille falafelskur på rutebilstationen har ikke kød. Her kan du få en falafelrulle med hummus, syltet grønt og mynte til 35 kr.
Shawarma King – vegansk dressing
Ved Magasin ligger Shawarma King, som har vegansk dressing. Deres falafler er til gengæld ret kedelige, men dressingen hjælper gevaldigt på det. Og så har de åbent om natten i weekenden.
Ana Frugt & Grønt
På trøjborg har Ana frugt & Grønt den bedste falafelrulle med flere veganske salater og smørelse.
Mælkebøtten – ny, vegetarisk pige i klassen
Hos Mælkebøtten i Mejlgade er der bl.a. sandwich med hønsefrisalat og rawkage. Caféen er vegetarisk og har flere veganske muligheder.
Green Neighbour – salat i overflod
Hos Green Neighbour i Studsgade (og Central Food Market) får du salat og bowls med sundhed i fokus. Du skal dog vælge mælkedressingen fra, men de har vinaigrette. Bowl fra 65 kr.
We Feat Organic – 100 % økologisk
I Nørregade ligger We Feat Organic, som laver økologiske bowls/salater, smoothies og morgenmad. Der er flere veganske muligheder, og du kan altid spørge efter muligheder for at veganisere vegetariske retter. Bowl fra 65 kr.
VACA – mexikansk
I Mejlgade finder du VACA, som har sojakød og bønner, man kan vælge i deres retter.
Børnenes Kontor – pølsevogn ved banegården
Her kan du få vegansk hotdog og burger i traditionelle omgivelser.
Mogador – marrokansk
Her kan du få en lækker tagine for 110 kr. eller en couscous-ret med grønt til 175 kr.
South indian
Der er flere veganske muligheder på kortet, og de er tydeligt markeret. Prøv fx blomkålsvingerne med 65 krydderier og en af de veganske karryretter med ris til. Husk at bestille uden yoghurtdressing. Karryretter fra 107 kr.
Pho C&P – vietnamesisk
På Sønder Allé tilbyder Pho C&P at veganisere deres vegetariske retter. Der er flere valgmuligheder på kortet med tofu, svampe og risnudler.
Mackie’s Pizza og Cantina
Mackie’s har fået vegansk pizza og burger på menukortet. Maden er ikke specielt imponerende, men de lytter meget til kritik, så det bliver forhåbentlig lige så stille bedre. Priser fra 119 kr.
Café Glad – økologisk og morgenmad
Café Glad på Fredeiks Alle har bl.a. en vegansk burger til 80 kr. og flere salater og sandwicher. Derudover kan du her få vegansk morgenmad, hvilket er svært at finde andre steder i Aarhus.
Mammi’s Gelato – cremet is
I Rosensgade laver Mammi både veganske mælkeis og sorbet. Spørg efter dagens veganske varianter.
Chriis – Salling Roof Top
På Salling Roof Top er isboden 100 % vegansk. Det er nemlig Chriis Sojais, der står for at servere is til Aarhusianerne her.
Madklubben – treretters
I det gamle pakhus på havnen lå der tidligere en Jensens Bøfhus, som nu er Madklubben. Her kan du finde en hel vegansk menu med forret, hovedret og dessert.
MellemRum – restaurant med kæresten
MellemRum ligger ved Fredens Torv. Ring et par dage i forvejen og bestil vegansk, så sammensætter kokken en god oplevelse.
Pihlkjær – finere restaurant
Pihlkjær ligger i Mejlgade. Også her kan du ringe og bestille bord til en vegansk madoplevelse. Jeg har hørt flere veganere udtrykke sig positivt om oplevelsen her.
Olive – tag din egen vin med
Franske Restaurant Olive laver også vegansk, hvis du ringer i forvejen. Her må du tage egen vin med.
Har jeg glemt noget godt? Smid en kommentar, så tjekker jeg det ud.
Mock duck til vegansk jul
Her får du en lækker opskrift på mock duck til vegansk jul. Den veganske julemad er for mange centreret omkring mock duck, som er kød lavet af hvedeprotein med tekstur, der minder om andekød. Her serverer jeg den med æble-/sveskekompot, brunede kartofler, hvide kartofler, syltet rødkål og brun sovs. Det er den klassiske julemiddag i en vegansk udgave.
Mock duck er en af de mest, hvis ikke den mest, populære retter på det veganske julebord. I gruppen (((VEGANSK))) Mad på Facebook, spurgte jeg de 40.000+ medlemmer, hvad de skal have til jul. Her er svarene (2018):
Denne populære opskrift på mock duck og brunede kartofler kan laves i én pande på under en time. Opskriften passer til to-fire personer alt efter mængden af tilbehør. Med både brunede og hvide kartofler samt en frisk salat af fx grønkål eller rødkål, vil det kunne mætte fire personer. Du kan sagtens tilføje en ekstra dåse mock duck, hvis I er meget glade for hvedekødet eller I er fire, der kan spise meget.
Ingredienser til brunede kartofler
1 kg kogte kartofler, pillede (evt. fra glas)
1 dl rørsukker
2 spsk. vand
30 g Naturli’ Smørbar
Ingredienser til mock duck med æble-/sveskekompot
(sukkerlage til overs fra de brunede kartofler)
2 dåser mock duck*
2 små løg
tre æbler
150 g svesker uden sten
2 spsk. ahornsirup
3 rosmarin-kviste
2 kanelstænger
Saft af en halv citron
En god klat Smørbar
2 tsk sydesalt
Friskkværnet peber
(Hvis du ikke vil lave brunede kartofler, så bare lav karamellen uden kartofler.)
Kog kartoflerne (og ikke for meget) hvis du ikke bruger kartofler fra glas. Pil dem, når de er kogt.
Start med at varme sukkeret og vandet langsomt på en non-stickpande. Varmen skal være over middel. Vent med at røre i det, til sukkeret er smeltet. Når det syder og bobler lidt, tilføjer du Smørbar. Lad det bruse af i den varme sukkermasse, og kom så kartoflerne i. Skru ned for varmen (under middel) og lad de små basser hygge sig i karamelbadet, mens det bobler let. Vent nogle minutter, før du vender kartoflerne og lader dem drukne fuldstændigt i massen. Når de er fedtet godt ind i karamel, tager du dem op i en ovnfast skål og holder dem lune i ovnen. Lad den overskydende karamel blive i panden (som stadig er på lav varme).
Åbn dåserne med mock duck og hæld lagen ud. Vi skal kun bruge hvedekødet. Pil løgene og skær dem i halve ringe. Fjern kernehusene fra æblerne, og skær dem i tern på cirka 1 cm. Hak sveskerne groft. Tilføj mock duck, løg, æbletern, svesker, ahornsirup, rosmarinkviste, kanelstænger og citronsaft til karamelmassen. Bland det godt. Skru op for varmen, og vent til det bobler og syder igen. Skru så ned på middel og dæk panden til med et låg eller en stor tallerken. Det skal småboble under låget. Lad det stå med låg i 10-15 minutter, og rør rundt et par gange undervejs. Fjern så låget, tilsæt en god klat smørbar, og lad retten småboble 5-10 minutter mere. Drys med rigeligt salt og peber imens og smag til.
Server med traditionelt tilbehør som rødkål, kartofler, sovs, chips og kålsalat.
Alternativt kan du hakke mock duck og servere det hele i en juleburger med mayo, rødkål, salat og chips.
*Hvor køber jeg mock duck?
Du kan finde mock duck i asiatiske butikker (til 18 kr.).
Nogle Meny-butikker har det vist også (til det dobbelte).
København: Chinatown ved Hovedbanegården bag metrobyggeriet. Den Veganske Butik og Den asiatiske butik på Østerbrogade.
Aarhus: Far East Trading i Banegårdsgade og Minh Anh Trading i Park Alle.
Aalborg: Den asiatiske butik i Danmarksgade.
Har du et tip til, hvor man ellers kan købe det, så smid det i en kommentar.
Husk at følge mig på Instagram: @thomaserex
Glædelig jul, venner.
Køb min kogebog “Vegansk julemad – plantebaserede opskrifter til jul og julefrokost” via linket her.
Mere julemad:
Smæskesteg
Blandet jul
Morsbrød
Månebarnets guide
Linse Kesslers bøffer
Den her opskrift er en hyldest til dig, der lader dig inspirere, og som spiser mere og mere plantebaseret. Tak fordi du er åben og går i den rigtige retning. Planeten og dyrene har brug for, at vi tør rykke os mod det grønne, selvom det kan være svært, når man kommer fra landet af smør og bacon. Jeg synes, Linse Kessler er et godt eksempel på sådan en person, der tør rykke sig, men som endnu ikke er gået hele vejen. Linse fortæller tit, at hun er en stor dyreven, og at hun derfor ikke kan spise dyrene. Samtidig er hun ikke så glad for grøntsager, så det er en udfordring for hende at være vegetar. Men hun gør det, og hun deler gerne budskabet med andre. Det fortjener ros og opbakning. Linse følger mig endda på Instagram, fordi hun gerne vil inspireres. Kom og vær med: @thomaserex
Min kogebog “Veganske livretter” ligger i øvrigt stadig i top 20 på Saxo.dk her en måned efter udgivelsen. I dag var den helt oppe at røre ved nummer 5, så tusind tak for opbakningen! Jeg håber, I er lige så glade for bogen, som jeg er.
Vil du købe bogen, så klik her.
De her linsebøffer er faste i konsistensen, de er saftige, og så smager de uuh-mami-lækkert! Jeg har serveret dem for en lille håndfuld venner nu, og der har været stor begejstring. Jeg tester altid mine opskrifter flere gange, før jeg lægger dem ud her på bloggen, og derfor går det heller ikke altid så hurtigt med at få lavet nye opskrifter. Jeg håber, jeg kan finde bedre tid i løbet af sommeren til at få gjort nogle ting færdig, så jeg kan dele dem med jer.
Bøfferne her består primært af linser, løg, broccoli og svampe. Det gør dem både proteinrige, rige på jern, fulde af fibre og i det hele taget ret sunde. Det vælger jeg så at kompensere for ved at booste smagen med en spand olie, men du kan selvfølgelig også vælge at lave bøfferne i ovnen. Hvis du vil det, så vil jeg anbefale, at du tilsætter lidt god olie i farsen i stedet. Der er næstet intet fedt i de øvrige ingredienser, og det vil gå ud over smagen, hvis du laver dem helt fedtfattige.
Til cirka 10 bøffer:
200 g (ukogte) grønne linser
190 g brune champignon (renset vægt)
2 løg (cirka 170 g)
Broccoli-stok (cirka 170 g)
½ grøntsagsbouillonterning (uden mælk)
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk muskat
1 tsk salt
friskkværnet peber
40 g havregryn
100 g hvedemel (eller glutenfri melblanding)
Raps- eller kokosolie til stegning (eller tilsæt lidt olie i farsen, hvis du bager bøfferne)
Sådan gør du:
Skyl linserne og kog dem i cirka 30 minutter. Imens linserne koger kan du rense champignon og løg. Skær den nederste (hårde) centimeter af broccolistokken og kasser den. Skær resten af stokken i store stykker, del løgene i halve og kom det hele samt de rensede champignon i en foodprocessor. Blend det hele godt, til du har en nogenlunde ensartet fars.
Dræn vandet fra de kogte linser. Smid den halve bouillonterning ned til linserne, mens de damper, og rør rundt så terningen opløses og giver smag til linserne. Når terningen er opløst, tilsætter du linserne til farsen i foodprocessoren. Tilsæt også krydderierne og blend igen, så linserne bliver en del af farsen.
Kom farsen i en skål (eller i den gryde, du har brugt til linserne) og tilsæt havregryn og hvedemel. Rør godt rundt og smag til. Hvis du vil bage bøfferne, så tilsæt lidt olie til farsen. Hvis du vil stege dem, så tilsæt i stedet olien til en pande og varm den.
Form bøfferne i hænderne. Gør evt. dine hænder våde, så bliver det lettere at forme bøffer, uden at de klistrer for meget. Steg bøfferne til de har en god stegeskorpe på begge sider. Bager du bøfferne, så vend dem forsigtigt undervejs. (Rettesnor til bagning: 200 grader alm. ovn i cirka 20 minutter.)
Server Linse Kesslers bøffer i en burger, i pitabrød, med pomfritter og ketchup, med hasselback-kartofler eller lige som du har lyst til.
Variation:
Du kan sagtens tilsætte andre krydderier eller krydderurter, hvis du vil prøve en anden smagsvariant. Prøv fx at tilføje persille. Du kan også bruge andre svampe, som vil give en helt anden smag, og du kan selvfølgelig lave bøfferne glutenfri ved at bruge glutenfrit mel.
Karinas oplevelse – Marts med Medfølelse 2017
Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Har du i denne måned reflekteret over dit forhold til og din påvirkning af andre dyrearter?
Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Thomas’ kommentar:
Jeg er virkelig glad for, at klinisk diætist Maria Felding ville hjælpe med at strikke en vegansk madplan sammen til Karina, som dækker alle hendes ernæringsmæssige behov. Eftersom Karina er min kusine, har det været rart for mig at kunne bevise overfor hende, at det rent faktisk kan lade sig gøre for hende (og andre allergikere) at leve vegansk. Hvis Karina så har svært ved at optage jern, er det ikke kostplanens skyld, eftersom den er fuldt dækkende, selvom der er mange begrænsninger i Karinas kost. At Karina så vælger at lade det, at hun har svært ved at optage jern være en undskyldning for at gå tilbage til at spise dyr, mener jeg ikke er holdbart. Hvis hun virkelig ønsker at leve dyrevenligt, så har hun fået redskaberne i form af en dækkende kostplan, som kan suppleres med et stærkt jerntilskud, hvis det er udfordringen.
Det er rigtigt positivt, at Karina nedsatte sit forbrug af smertestillende, og at hun fik pænere hud. Mange oplever på lignende vis, hvordan en plantebaseret kost gør gode ting for deres krop. Hvis du har læst med de tidligere år her på bloggen, vil du kunne se, at samtlige deltagere har sagt, at de har mærket en positiv forandring i deres krop. Jeg håber, at Karina og andre deltagere i Marts med Medfølelse vil fokusere på de positive aspekter af deres oplevelse og reflektere over, hvor meget lidelse og miljøsvineri, man kan undlade at bidrage til ved at vælge plantebaserede produkter. Veganisme er for alle, der ønsker at leve miljø- og dyrevenligt. Også allergikere.
Lars’ oplevelse – Marts med Medfølelse 2017
Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.
|
I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Min oplevelse har været utrolig positiv, faktisk. Nogle i min omgangskreds har grinet lidt af det, men langt de fleste har været positive og nysgerrige. Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Jeg har på ingen måde manglet smag i den mad jeg har spist. Har spist meget thai og indisk, og der er jo masser af smag i sådanne retter. Og jeg har fundet mange gode og lette alternativer til de fleste ting. Dog så er det ret svært at finde vegansk majonæse osv. Det er lidt besværligt at rende rundt i 10 forskellige butikker for at finde det. Men så har jeg bare måtte undvære. Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Min krop har virkelig haft godt af det. Jeg ved ikke hvordan, men det kan jeg bare mærke. Det har været en god oplevelse at have en dejlig følelse af lethed i kroppen. Jeg har spist og drukket hvad jeg har haft lyst til og brug for (altså vegansk), og jeg har stadigvæk tabt mig et par kilo på den her måned.
Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Som sagt så det her med at det ikke er alle veganske vare der finde i alle butikker det er rent ud sagt skide besværligt! Alternativt kan man købe ind via nettet, men der har ikke været så meget struktur i min hverdag så derfor får jeg sjældent købt ind til flere dag og så bliver det lidt problematisk hvis man gerne vil spise lidt varieret. Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Nej, det har jeg faktisk ikke. Hvis man går og overvejer at blive veganer eller bare vil spise vegansk så kan jeg varmt anbefale den Facebookgruppe, der hedder (((vegansk))) mad. Der er utrolig mange søde og hjælpsomme mennesker, der deler ud af viden og madinspiration uden for meget diskussion. Og så kan man jo følge Mad med Medfølelse, som deler masser af opskrifter! Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Det kan jeg som tidligere skrevet kun svaret et klart JA til! Det har været helt vildt at kunne mærke den forskel. Og ja jeg har tabt mig 2,8 kg på den her måned. Har du i denne måned reflekteret over dit forhold til og din påvirkning af andre dyrearter?
Altså jeg har altid tænkt meget på miljøet og også bildt mig selv ind, at jeg også har tænkt på dyrevelfærd. Det kan jeg jo godt se, at jeg nok ikke rigtig kan prale af, når jeg har spist på den måde, jeg har gjort hele mit liv. Det har været lettere bare at lukke øjnene. Men nu har jeg selv to piger, og jeg ønsker på alle måde at de også har en planet, der er værd at leve på, når de vokser op. Og derfor skal vi jo alle kigge ind ad i stedet for at pege fingre eller lukke øjnene. Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Jeg vil helt klart spise meget meget mere vegansk, end jeg har gjort før. Det er sgu ikke så svært, og det er godt for mig, godt for miljøet og rigtig godt for dyrene. Men om jeg nogensinde bliver veganer, det ved jeg ikke. Jeg vil godt afslutningsvis sige, at jeg faktisk altid har syntes, det var lidt syndt at veganisme rent faktisk har et ord. For nu er det blevet gjort til en ting, som folk kan komme over i en kasse, og så er man enten med i kassen eller uden for kassen. Jeg synes, det burde være sådan, at alle kunne være med, og at der ikke var noget rigtigt og forkert, så længe folk husker på at livet og verden ikke kun handler om dem selv.
For i mine øjne kan man aldrig være 100 % vegansk, uanset hvor dedikeret man så er. Så i stedet for at dele ting op i os og dem, så kunne alle parter række hånden ud, og så kunne vi alle lære en masse af hinanden. Og så vil jeg gerne sige tak for at have fået lov til at være en del af Marts med Medfølelse. Super oplevelse! Thomas’ kommentar: Det er så fedt, at Lars har haft en positiv oplevelse. Han har tabt sig, han har fået en masse lækre smagsoplevelser, han tænker over de miljømæssige og dyreetiske konsekvenser af sine valg, og han vil fortsat spise meget mere plantebaseret end tidligere. Jeg håber, at Lars og alle andre deltagere i Marts med Medfølelse vil bruge oplevelsen til at tænke mere over, hvor meget lettere det bliver at være veganer for hver eneste dag, man er det, og hvor meget dyremishandling og miljøsvineri, man undlader at bidrage til. At være veganer er det nye sort. |
Far, elektriker, rockmusiker – og veganer?
Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.
I forbindelse med Marts med Medfølelse følger jeg to af deltagerne her på bloggen. Den ene er min kusine, multiallergikeren Karina, den anden skal du møde her. Han hedder Lars, han er far til to, han er elektriker, han er rockmusiker – og måske er han også snart veganer. Lars kan i hvert fald godt se, at der er mange fordele ved at leve vegansk, og han skrev derfor til mig på min Facebookside, at han gerne ville være med i Marts med Medfølelse. Læs om Lars her.
Fortæl lidt om dig selv.
Jeg hedder Lars og er 33 år. Jeg er far til to dejlige piger på 4 og 7 år, som jeg har på halv tid. Til daglig arbejder jeg som elektriker og i min fritid spiller jeg guitar i bandet “Sons of Death Valley”. Musik har altid været min store lidenskab – især punk, metal, alternativ og hardrock har en stor plads i mit hjerte og jeg elsker at spille og optræde. Derudover holder jeg meget af naturen og elsker vandreture.
Hvorfor vil du gerne være med i Marts med Medfølelse?
Titlen siger jo det meste, Marts med medfølelse. Jeg ser mig selv som et godt menneske og tænker det at leve vegansk, er en god mulighed for at gøre noget godt for både mig selv, dyrene og miljøet. Jeg er jo “kødspiser” (som jeg ved en veganer ville kalde mig*), men har det sidste halvandetårstid stiftet bekendtskab med det at spise og leve vegansk gennem min tidligere kæreste og nu gode veninde Dina.
Da vi begyndte at ses, havde jeg et meget dømmende og skævt syn på hvad veganisme var. Som mange andre tænkte jeg “lever du så kun af salat” og så generelt mere veganisme som en kult eller en religion. Men jeg blev klogere og kan sagtes se alle de gode ting, der er i det at leve vegansk.
(*Jeg (Thomas) foretrækker “ikke-veganer”, da det ikke kun fokuserer på maden eller “kød”. “Kødspiser” er i min optik et helt forkert udtryk.)
Jeg forventer at komme til at få inspiration til meget mere ny og anderledes mad. Jeg håber at kunne se og måske mærke nogle forandringer på min krop – blandt andet smide et par kilo. Jeg håber også, at den veganske kost vil kunne mærkes på mit energiniveau og humør.
Det sværeste bliver helt sikkert at skulle undvære de små ting i hverdagen, jeg er vant til at bruge – f.eks. smør. Derudover at skulle undgå alle de fødevare hvor der er mælk og æg i. Det er virkeligt kommet bag på mig hvor meget mad der bliver produceret, hvor der f.eks findes minimale mængder æg, mælkspulver osv. ting som sagtens kunne erstattes med noget vegetabilsk eller måske helt undlades.Hvordan vil du overkomme de udfordringer, der kommer undervejs?
Jeg har jo min fantastiske veninde Dina, som nok skal hjælpe hvis jeg støder på udfordringer. Ellers ved jeg, der findes sider og grupper på f.eks. Facebook, hvor man kan søge råd og inspiration fra veganere, hvis jeg får brug for det.
Hvilke forventninger har du til dig selv i forbindelse med denne måned?
Generelt har jeg det ret svært med at skulle holde mig til bedstemte planer, især når det kommer til mad. Jeg elsker at kunne spise hvad jeg har lyst til. Men jeg forventer at jeg kommer igennem marts måned på en 100 % vegansk kost. Så jeg har tænkt mig at gå all in!
Hvad er den bedste veganske ret, du kender?
Hmm, det er svært. Der er jo meget godt. Men en gang pasta med stegte grønsager i rødvinssovs lavet med soya cuisine.
Allergi og vegansk kost?
Karina er allergiker og deltager i Marts med Medfølelse 2017.
Kan man være allergiker og veganer? Marts med Medfølelse er lige om hjørnet. Hvis du ikke kender begivenheden endnu, så er det en årlig begivenhed, som jeg tog initiativ til og satte igang for fire år siden. Deltagerne i måneden udfordrer sig selv til at spise 100 % plantebaseret i hele marts med masser af vejledning og støtte fra erfarne veganere og andre deltagere. Det er Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, der afholder begivenheden, og i forbindelse med måneden er der konkurrencer, rabatter, madplaner, opskrifter, inspiration og meget mere til deltagerne. Du kan melde dig til begivenheden på Facebook her eller læse mere på MmM’s hjemmeside her.
I år følger jeg to deltagere her på bloggen. Den ene er min kusine Karina, som er multiallergiker, og som gerne vil væk fra de animalske produkter. Hun er hoppet med på udfordringen til trods for, at hun er allergisk overfor rigtig mange fødevarer. Karina er fx allergisk overfor:
Alle nødder og kerner
Bønner
Al slags mel – undtagen hvedemel
Alle urter – undtagen persille
Alle rodfrugter – undtagen kartofler, rødbeder og gulerødder i små mængder
Ærter
Tomater
De fleste frugter
Eddike
Soja
Det kan lade sig gøre for Karina et deltage i Marts med Medfølelse takket være klinisk diætist Maria Felding, som har udarbejdet en madplan, der opfylder alle Karinas ernæringsmæssige behov samt tager højde for alle hendes allergier. Hvis du selv er allergiker og ønsker hjælp, råd og vejledning om vegansk kost, så kontakt Maria Felding på diaetist-felding.dk. Du kan også finde og følge hende på Facebook her.
Her følger en kort præsentation af Karina og hendes forventninger til Marts med Medfølelse.
Fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i Marts med Medfølelse.
Jeg hedder Karina, er multiallergiker og har i lang tid været ked af at spise kød. Med hjælp fra klinisk diætist Maria Felding har jeg valgt at udfordre mig selv ved at deltage i Marts med Medfølelse. Dels fordi Maria har været indover min kost, så jeg derved sikrer mig vitaminer mm., dels fordi jeg ønsker at fralægge mig mad, der kommer fra dyr.
Hvilke forventninger har du til at deltage, og hvad tror du bliver svært?
Jeg forventer at få det bedre både fysisk og psykisk, at få en sundere krop og måske helt slippe af med min allergi igen. Som udgangspunkt forventer jeg ikke, at det bliver svært, for jeg har fået stor hjælp af Maria Felding og føler mig helt tryg i hendes hænder. Og så har jeg jo Thomas som wingman. Min familie derimod får det svært ved, at der kun vil blive servere vegansk i marts måned (LOL).
Hvordan vil du overkomme de udfordringer, der kommer undervejs?
Jeg forventer ingen udfordringer, da det er en ændring af spisevaner, og jeg er heldigvis ikke kræsen. Dog kan der ligge en lille udfordring i, at jeg skal tænke mig om og kigge godt efter, når jeg handler.
Hvilke forventninger har du til dig selv i den kommende måned?
Jeg forventer af mig selv, at jeg gennemfører marts og med lidt held forsætter som veganer derefter.
Hvad er den bedste veganske ret, du kender?
Min bedste veganske ret er min egen kålsuppe, som jeg dog aldrig har tænkt på var vegansk.
Kogebog på vej & året der gik
Hej med jer! Først og fremmest vil jeg skynde mig at minde jer om, at I kan stemme på mig i Mad med Medfølelses prisuddeling Årets Veganske Priser – klik her.
Som de fleste af jer nok ved nu, så har jeg en kogebog på vej. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne vise resultatet frem. Lige nu er jeg i gang med at forberede bunkevis af retter, for i næste uge skal alle billederne tages. Min fryser er pakket til bristepunktet med forskellige deller, supper, saucer, desserter mv.
Billederne vil blive taget af en meget dygtig fotograf, som endda selv er vegetar (næsten veganer). Alle mine hjælpere til fotograferingen er også veganere, så bogen bliver lavet på 100 % plantepower. Det hele er en meget lærerig oplevelse for mig, og jeg er virkelig glad for at mærke så stor opbakning og støtte fra venner og følgere. I det hele taget føles det som om, at jeg bare kan bede om hjælp i det veganske miljø, og så stor der nogen klar til at træde til. Det er virkelig dejligt.
Bogens fokus er på den mad, som danskerne spiser mest – og så med lidt mere grønt. Der er både veganske udgaver af traditionel dansk mad, vores livretter fra andre lande og nye retter, som jeg er sikker på, at danskerne med tiden vil tage til sig, præcis ligesom falafel og hummus allerede er kendt for en masse danskere. Der er både sunde og fedtede retter, og jeg er bestemt ikke bange for sukker og olie (det ved I vist godt), men der skal selvfølgelig også være noget grønt, så der er balance i tingene. Og så er alle retter nemme at gå til for enhver.
Jeg håber meget, at I har lyst til at købe bogen, når den kommer på gaden. Hvis I gør det, så lover jeg, at der kommer flere! Jeg skal nok fortælle mere løbende, og I skal selvfølgelig nok få at vide, når den er færdig og klar.
Og så lidt om året der gik.
2016 var et virkelig hårdt år for mig personligt, men her vil jeg gerne fokusere på de positive ting, jeg har brugt min tid på i året, der er gået. Jeg er egentlig ikke typen, der ser så meget tilbage, men det er nu alligevel meget godt at samle op på året, så man kan klappe sig selv på skulderen over de gode ting og lære af de forkerte valg. Samtidig er det bare rart at kunne se, hvad man har bedrevet.
Man bør nok holde det for sig selv det meste af tiden, men her har jeg samlet veganisme-relaterede projekter, så de (forhåbentlig) kan inspirere jer eller bare give jer et billede af, hvad man kan lave for at fremme miljø- og dyrevenlig adfærd. Jeg arbejder fuldtid som gymnasielærer og laver vegansk arbejde i min fritid. I 2016 har/er jeg:
– Nået ud til flere hundredetusinde danskere via sociale medier
– Endnu en gang afholdt Marts med Medfølelse med MmM
– Været med bag anti-mælk-kampagne med MmM og Go Vegan i Information mv.
– Holdt oplæg ved Cowspiracy-visning i Aarhus
– Arrangeret vegansk deltagelse til lgbt-parade (pride)
– Lavet en bunke nye opskrifter
– Skrevet alt for mange mails til politikere, virksomheder mv.
– Lavet utallige veganske memes
– Været med til at lave en folder om veganisme
– Delt smagsprøver og info ud i Aalborg til bæredygtighedsfestival
– Fejret femårsjubilæum som veganer
– Leget med at lave YouTube-videoer – og det var/er sjovt
– Været med til en masse folderuddelinger
– Været med til en masse møder
– Vundet prisen ”Veganer på budget” med 35 % af stemmerne
– Holdt oplæg til FoodFilmFestival i Aarhus
– Doneret penge til veganske organisationer
– Overtaget Yelps Instagram og spredt masser af veganer-spam til deres 10k+ følgere
– Arrangeret International Veganerdag med MmM
– Fået flere SuperBrugsen-butikker m.fl. til at bakke op om International Veganerdag
– Deltaget i interview på NOVA om veganisme
– Fortalt om vegansk mad i BT
– Fortalt om vegansk mad i Jyllands-Posten
– Fortalt om vegansk mad i Politiken
– Fortalt om vegansk mad i Samvirke
– Fået en kogebogskontrakt og skrevet en kogebog
Og, hold nu op, det har været fedt! Jeg er vild med at lave vegansk aktivisme. Som jeg skrev på Facebook, så vil jeg opfordre jer til, at skrive til mig, hvis I gerne vil i gang med at gøre mere for at fremme veganisme. Der er allerede et pr stykker, der har skrevet til mig, for at få idéer til, hvad de kan gøre. Alle kan noget for at hjælpe til, selv hvis du ikke kan tale med andre eller har flere timer om ugen.
Min mailadresse er thomaserex@gmail.com
– og du kan altid fange mig på de sociale medier.
>> Husk at stemme til Årets Veganske Priser. <<
Risalamisú
Så trækker vi lige risalamamen op på et nyt niveau. Risalamande + tiramisu = risalamisú. Her fire dage før jul vil jeg gerne inspirere dig til at lave risalamanden lidt anderledes. Med inspiration fra den italienske dessert, tira-mi-sú (træk mig op), trækker jeg risalamanden ud af den traditionelle præsentation og ind i en ny verden af lagdelt lækkerhed.
Så sent som i går serverede jeg risalamisúen for en håndfuld søde kolleger til en lille julefrokost (ja, på en mandag – gymnasielærerlivet er vildt), og de delte min begejstring for desserten. Så det tager jeg som et “godkendt”-stempel, og jeg tør dermed godt sende opskriften ud til jer (mine hårdeste dommere og sødeste følgere).
Så du ikke lige den her opskrift komme, så kan jeg godt forstå det. Det er ikke oplagt at lægge tiramisú sammen med risalamande, men det virker virkelig godt. Jeg er ikke så vild med risalamande, men risalamisú glider let ned. Og så er den lidt pænere at servere i en fin glasskål.
Til 15 personer (en skål på minimum 3 liter – 2 dl til hver)
Bunde:
3 ½ dl hvedemel
2,3 dl sukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,7 dl vand eller plantemælk
1 ½ spsk. mandelessens
3 spsk. æbleeddike
1,2 dl smagsneutral olie
Risalamande:
2,5 dl kold risengrød (kogt på plantemælk)
2-3 spsk lys sirup
1 Alpro piskbar sojafløde (250 ml)
100 g. mandelflager
1/2 tsk vaniljepulver
500 g. kirsebærsauce (en karton)
1 dl vand
(Evt. kirsebærlikør)
(Evt. dag 1)
Start med at koge en risengrød på kokos-/rismælk (eller anden plantemælk) efter anvisningen på pakken. Tag 2,5 dl grød fra og lad den køle ned (resten kan du spise varmt). Tilsæt 2-3 spsk lys sirup eller andet sødemiddel (fx sukker), mandelflager og vanilje. Rør godt rundt.
Lav så bundene. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og rør så de våde i de tørre. Du skal ikke røre for meget rundt, det skal kun lige blandes. Smør en form, fx en springform (22 cm i diameter), med olie hele vejen rundt og hæld dejen heri. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til den består strikkepindsprøven. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den og lægger risalamisùen sammen. Der er ekstra kage, så du kan smage på den. (Ja, selvfølgelig! Tror du, jeg kunne finde på at få dig til at bage en kage, som du ikke engang må smage på?)
(Evt. dag 2)
Når bundene og risengrøden er kølet ned, smagt til og klar (du kan med fordel lave dem dagen før), pisker du sojafløden helt stiv. Husk at bruge en piskbar fløde og ikke madlavningsfløde. Vend så grøden (som du har smagt til med sødt, vanilje og mandler) sammen med flødeskummen.
Bland kirsebærsaucen med 1 dl vand, så den bliver tyndere.
Læg så risalamisúen sammen. Start med et lag kage. Jeg skærer kagen i tern på cirka 2-3 cm, da det er lettere at arbejde med og giver et bedre resultat, hvor lagene blander sig lidt med hinanden. Kagelaget skal fylde bunden i din skål ud. Hæld så halvdelen af kirsebærsaucen ud over bunden, så al kagen får lidt rød sauce på sig. Læg så halvdelen af risalamanden på. Så lægger du et lag kage mere, så kirsebærsauce og til sidst risalamande.
Det er vigtigt, at du ikke rør rundt i risalamanden eller roder for meget rundt med skeen, for så trænger den røde sauce op i risalamanden og giver den et mudret, lyserødt look. Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at fordele risalamanden, så du ikke kommer til at mudre det sammen. Glat toppen forsigtigt af og slut evt. af med pulver af frysetørrede bær.
Lad meget gerne risalamisuen stå på køl en dag eller to, før du serverer den.
Noter:
– Jeg har ikke fået prøvet det af med kirsebærlikør, men jeg forestiller mig, at det er rigtigt godt. Skift lidt af vandet i saucen ud med kirsebærlikør.
– Hvis du er mere til jordbærsauce, så kan du sagtens bruge det i stedet.
Følg mig på Instagram: @thomaserex
Og husk at abonnere på bloggen, så du altid får at vide, når der er et nyt indlæg.
Glædelig vegansk jul!
Samvirke: Vegansk jul
Thomas Erex med smæskesteg i skoven. Fra Samvirke, december 2016. Foto: Kaare Viemose
Samvirke bringer i den nye udgave tre små portrætter af forskellige mennesker, der holder jul på en anderledes måde end flertallet. Jeg repræsenterer den veganske jul med ovenstående billede og en kort tekst om min veganske jul. Hent bladet i en COOP-butik (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma), det er gratis for medlemmer af COOP.
Jeg synes, I skal have lidt mere, end det korte citat i Samvirke, så her bringer jeg et interview med mig selv, hvor jeg spørger mig, hvordan det er for mig at holde jul på vegansk, og så svarer jeg på det. Skal vi kalde det et personlighedsspaltet interview?
Hej Thomas. Dejligt, at jeg ville tage mig tid til at svare på et par af mine spørgsmål. Lad mig lægge ud med at spørge mig om det helt grundlæggende i denne sammenhæng: Hvordan holder jeg jul?
Tak for det gode spørgsmål, Thomas. Det er dejligt, at jeg vil snakke med mig, så jeg får mulighed for at fortælle mig lidt om vegansk jul. Jamen, jeg holder ikke jul på en bestemt måde. De sidste par år har jeg holdt jul med min mor og nogle venner, og det har været 100 % vegansk. I år kan jeg dog ikke holde jul med min mor, eftersom hun døde tidligere på året. Så i år skal jeg være sammen med nogle søde venner. Min mor, mormor, bror og jeg har tradition for at mødes den 23. og spise vegansk sammen, hvis vi ikke skal holde jul sammen, så det fortsætter vi nok med.
Spændende. Hvad så med resten af min familie, skal jeg ikke se dem i julen?
Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan altid hygge os en anden dag, hvor der ikke er så meget fokus på (over)forbrug og at spise dyr.
Det lyder som om jeg gerne vil undgå den traditionelle jul. Er det rigtigt?
Ja, jeg vil faktisk helst undgå den traditionelle jul med grise og ænder på bordet og bunkevis af ting under træet. For mig handler julen om at skabe lys i mørket og om at minde os om at fejre hinanden og kærligheden. Den måde vi har skruet fejringen sammen på er dog i direkte modstrid med intentionen, hvis du spørger mig. Hvis intentionen er at fejre kærlighed, at skabe lys i mørket og at hygge sig med sine nærmeste, så bør vi gøre det uden at købe en masse ligegyldige ting, som vi alligevel ikke har brug for, og uden at mishandle og dræbe ænder og grise. De materielle ting stjæler vores opmærksomhed, så vi ikke giver den til hinanden, og “maden” repræsenterer det modsatte af kærlighed og medfølelse. Julen er på mange måder et symbol på rigtig mange ting, som jeg er imod. Der er intet tidspunkt på året, hvor vi i samme grad lader os styre af traditioner og vaner, der ikke længere giver mening, samtidig med at vi lader os vildlede af et forbrugssamfund, der fortæller os, at vi er dårlige mennesker, hvis vi ikke køber mindst én ny dims til hver person i familien. Desuden er jeg ikke religiøs og har intet behov for at hylde et tilfældigt barn, der blev født i Bethlehem.
Hvordan ser den perfekte jul så ud for mig?
Den perfekte jul for mig er nok mere en vinterfest. Jeg kan rigtig godt lide idéen om at tænde lys i mørket, og så er det jo en god anledning til at mødes med søde mennesker. Hvis vi virkelig vil alt det der med at være gode ved hinanden og ved verden, så bør vi skabe nye traditioner, der afspejler det. Samlingspunktet kan være det gode måltid, og så behøver man jo ikke så meget andet. Min perfekte jul er den, hvor jeg har en dejlig aften med gode mennesker og lækker mad. Sammen kan vi skabe lys og fejre, at dagene nu bliver længere og lysere.
Vil jeg ikke have julegaver?
Hm.. næh, jeg vil i hvert fald ikke have tvangsgaver! Og selvom mange nok vil sige, at de da har lyst til at give alle deres nære en god gave, så bliver vi nok nødt til at indrømme, at vi ofte ikke aner, hvad vi skal give hinanden. Men at vi alligevel ved, at vi bør give et eller andet. Så vi er reelt set nået dertil, hvor alle er tvunget af sociale normer til at give en dims til alle andre deltagere ved fejringen af julen. Det synes jeg er så indlysende latterligt, at jeg nægter at deltage i det. Jeg vil hellere selv have gaver, som giveren rent faktisk gerne vil glæde mig med uafhængigt af, hvilken dato det er. Og jeg synes meget bedre om at give den slags gaver, for de betyder så meget mere. Du skal ikke bede om min “ønske-“/indkøbsliste, og jeg har ingen intention om at bede om din.
Okay, så jeg vil gerne holde en jul uden gaver og uden gris. Det virker som om jeg fjerner en masse elementer fra julen, men skal der ikke også tilføjes noget nyt så?
Jo! Det synes jeg bestemt, der er plads til. Man kan ikke bare fjerne flere elementer og så sidde tilbage med tomme pakker og tallerkner, hvor der kun er tilbehør tilbage. Det er klart, at der skal arbejdes nogle nye traditioner ind i julen. Noget af det, som vi så tilføjer til julen er bl.a. værdierne. De bør være essensen af julen. Kærligheden, lyset, glæden ved at give noget til andre, gaven i at kunne samles i et fælleskab. Det træder meget tydeligere frem, når vi fjerner de forstyrrende elementer. Så bliver der plads til at glædes ved hinanden i stedet for at glædes over den nye smartphone, som man så kan være begravet i resten af sit liv. Der bliver plads til hjertevarmen, kærligheden til livet og medfølelsen med vores medvæsner i stedet for begejstringen over smagen af tortureret gris eller and. Man kan jo fx lege, spille spil eller bare tale sammen. Og se juletegnefilm, det er klart.
Hvad skal man så spise til jul?
Jo, nu skal du se. Man kan jo spise lige det, man har lyst til, men her er nogle gode bud på julemad, der ikke er i modstrid med julens – og vores egne – værdier.
Ny, vegansk burger
Der er en ny burger på det veganske Danmarkskort. Den er primært økologisk, relativt billig, vegansk og virkelig lækker. Her til aften havde jeg glæden af min første bid af en ny burger, som jeg kommer til at spise igen inden længe. Det er helt sikkert!
På min arbejdsplads, Odder Gymnasium, har vi en fantastisk kantine, som hedder Madhimlen. De laver primært økologisk mad fra bunden, som er sundere og bedre, end kantinemad normalt er på gymnasier. Det er virkelig godt for både medarbejdere og elever, og det betyder for en veganer som mig, at jeg også kan få lækker mad. Til vores møder og fester får jeg også lækkerier som er meget mere end salat, og det er endda så lækkert, at flere af mine kolleger nu er hoppet med på den veganske menu, selvom de ikke er veganere.
Manden bag Odder Gymnasiums kantine, Jesper, har nu åbnet en burgerbar med fokus på god kvalitet. Burgerbaren hedder Green Vibe Burger, og den ligger i Kvickly i Odder. Hvis du bor i nærheden, fx i Aarhus, så vil jeg anbefale at tage et smut forbi Green Vibe Burger en dag. Det er en rigtig god oplevelse, og der er plads til, at du kan tage alle vennerne med på tur.
Burgeren her er med karameliserede løg, aioli, bønnebøf, kålsalat, BBQ-sauce og salat. Bollen er tynd og sprød, bøffen er umami-lækker og det hele passer rigtig godt sammen. Af tilbehør kan du vælge mellem kartofler, rodfrugter og salat. Dertil er der BBQ-sauce, aioli eller ketchup. En burger uden tilbehør koster 75 kr. Med tilbehør er prisen 100 kr., og du kan få en hel menu med sodavand til omkring 150 kr.
Besøg Green Vibe Burgers hjemmeside. Har du et godt tip til et vegansk sted, jeg skal besøge, så skriv en kommentar nedenfor.
Husk at følge mig på Instagram: @thomaserex
Den Veganske Måltidskasse
Aarstiderne har endelig fået en veganske måltidskasse (igen), og den er allerede en bragende succes (siger de selv). Det virker logisk, at der er interesse for en vegansk måltidskasse nu, når man ser på den enorme vækst i salget af vegetariske og veganske specialvarer i supermarkederne, som stiger med 25-30 % om året. Men hvor supermarkederne både satser på de grønne varer og produkter som kokosbaseret ost, sojakød, hvedekød, mandelmælk, vegansk yoghurt osv., så går Aarstiderne selvfølgelig målrettet i den grøntsagsbaserede retning. Her får I en lille mad-dagbog fra min uge med Den Veganske Måltidskasse på besøg.
Her er, hvad Aarstiderne skriver om kassen:
Der er fokus på velsmag, sundhed, klimavenlighed og selvfølgelig helt grønne retter i Den Veganske MåltidsKasse. Grøntsagerne spiller hovedrollen i måltiderne og bliver suppleret af vegetabilske proteiner som nødder, bønner, korn, quinoa, hirse, kikærter og linser. De grønne retter spices op af spændende krydderier, saucer og dips.
Min kasse indeholdt/skulle indeholde:
– 2 stk. surdejsbaguette
– 250 g kikærtemel
– 250 g markærter
– 40 g græskarkerner
– spidskommen
– 1 glas oliven
– lidt sød chilisauce
– pasta (som desværre manglede i min kasse)
– 0,5 kg store tomater
– persille og andre krydderurter
– 1 rød chili
– 2 løg og 4 rødløg og 1 hvidløg
– 2 stk. aubergine
– couscous (som jeg havde fået for meget af)
– 2 stk. bagekartofler
– 1 stk. knoldselleri
– 2 stk. citroner
– 1 stk. hjertesalat
– 1 pose gulerødder
– 1 stk. agurk
– 250 g tomater på stilk
– 1 stk. kinaradise
– lidt peanutbutter
Alle varerne var i rigtig god kvalitet med undtagelse af et enkelt rødløg, som var pænt udenpå men dårligt indeni. Jeg gad ikke brokke mig over den lille leveringsfejl, men ellers havde Aarstiderne selvfølgelig rettet den hurtigt. Alle råvarerne er økologiske. Råvarerne er autentiske og dufter bare lidt bedre end dem fra supermarkedet. Prisen for en kasse er 315 kr., og den varer i fire dage. Det giver en kuvertpris på 39 kr. Og så er der nogle rester tilbage også.
Jeg spiser ret meget. Jeg er veganer, jeg er en mand, og jeg er 192 cm høj. Hvis jeg trænede meget og var en del tungere, kunne det godt være, at kassen ikke var nok til to (af mig), men jeg synes, der var rigeligt mad. I stedet for at have aftensmad til to, så havde jeg til aftensmad og til næste dags frokost – og lidt ekstra.
Nok snak! Glo på min mad.
Første dag:
Caponata med pasta, oliven, aubergine, persille og græskarkerner. Det var hurtigt lavet, det var lækkert, det var en succes.
Anden dag:
Banh mi med ristet kikærtetofu, sød chili og grønt. Og så sagde jeg pænt “ja tak”, for det var da ugens vinder. Virkelig lækkert og meget hurtigt lavet. Jeg forudsagde dog, at der ville mangle lidt fedt og fugt i sandwichen, så jeg smækkede en hurtig mayo sammen.
Opskriften får du her (til to personer):
250 g kikærtemel
1/2 løg
2-3 fed hvidløg
1/2 chili
150 g revne gulerødder
1/2 revet kinaradise
1/2 agurk
1 hjertesalat
2 surdejsbaguetter
lidt sød chilisauce
1/2 citron
mynte
evt. vegansk mayo
Kikærtetofu (laves dagen i forvejen):
Kikærtemel og 4 -5 dl vand piskes til grød i en gryde. Varm det langsomt op, og pisk det godt, så det tykner. Kog grøden igennem under piskning, til den er meget tyk, cirka 5 minutter. Tag gryden af varmen.
Sauter finthakket løg, hvidløg og chili (efter smag) og tilsæt det i grøden sammen med salt. Kom så kikærtegrøden i en flad, firkantet form og stil den i køleskabet natten over.
(Næste dag.) Tænd ovnen, så du kan varme brødet. Riv eller snit grøntsagerne fint. Husk at skylle alle grøntsagerne. Tag kikærtetofuen ud af køleskabet og ved den ud af formen. Skær i stave som på billedet. Steg stavene gyldne i rigeligt olie på en varm pande. Varm brødet, lav mayo imens og læg så din sandwich sammen: Brød, mayo, salat, grønt, kikærtetofu, chilisauce og mynte.
*savl*
Tredje dag:
Lun bønnecreme med oliven og tabouleh. Der var okay, bønnecremen var meget lækker, men derudover var det ikke videre sindsoprivende, og det var bestemt ikke Instagram-værdigt, så intet billede.
Fjerde dag:
Og så trådte madbloggeren alligevel i karakter og smed opskrifterne ud. Jeg havde ellers lovet mig selv at følge madplanen, men noget af det smukke ved sådan en kasse ingredienser er jo også, at den tigger om at blive brugt kreativt. Jeg skulle ifølge planen have spist kartoffel-/selleripuré med ristede ærter og løg-/krydderurtesalat. I stedet lavede jeg suppe, for jeg havde en masse grønkål, der også gerne ville bruges, og min hals var efterårsramt. Så det blev til grønkålssuppe.
Tak for mad! Det var lækkert både at få fjernet udfordringen om, hvad aftensmaden nu skulle være, og samtidig at blive udfordret af mulighederne i kassen med ingredienser. Jeg kan sagtens finde på at bestille kassen igen, selvom det ikke er så oplagt, når man er en travl veganermand, der også gerne vil udvikle, teste og nedskrive sine egne opskrifter.
Hvis du ikke lige er sådan en veganerblogger-type, så prøv kassen og se, om det giver mening i din hverdag. Den Veganske Måltidskasse kan bestilles via Aartidernes hjemmeside her.
Der er i øvrigt gang i en lille afstemning om den mest budgetvenlige blog. Du kan se de nominerede og stemme på din favorit her.
Har du prøvet Den Veganske Måltidskasse og kunne du lide den? Smid en kommentar nedenfor, eller stil et spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød
Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)
Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.
Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.
Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.
“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.
“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.
“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.
“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.”
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.
“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.
Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.
“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.
“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.
“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.
Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.
*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.
Grøn smoothie bowl
“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?
Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?
Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.
Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.
Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)
Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave
Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.
Følg mig på Instagram: @thomaserex
International Veganerdag 2015
Mad med Medfølelse inviterer igen i år til International Veganerdag med masser af smagsprøver, tilbud, information og inspiration. Før jeg fortæller dig lidt mere om det, og om alt det MmM vil dele ud af og give, vil jeg gerne bede om din hjælp. Du kan være med til at gøre opmærksom på veganismens kærlige budskab på International Veganerdag. Der er tre film, der på hver sin måde har inspireret folk til at blive veganere. Forks over Knives sætter fokus på de sundhedsmæssige fordele, Cowspiracy fortæller om miljøfordelene og Earthlings tager sig af det etiske aspekt. Til sammen tager de tre film cirka 276 minutter.
Som fast læser ved du nok, at det var Earthlings, der for alvor skubbede mig hen til den dyrevenlige livsstil. Så lad os få en masse mennesker til at se disse film og samtidig fortælle dem, hvor de kan finde inspiration til at vælge vegansk. Det gør vi sammen på veganerdagen den 1. november ved at dele den samme statusopdatering på de sociale medier. Det hedder et “Thunderclap” og det går ud på, at vi samles om at dele budskabet med én stemme. Vær med i tordenbraget ved at klikke ind på linket og donere fx en Facebook-statusopdatering. Det er ganske gratis. Klik her. Tak for støtten!
Og så lidt mere info om, hvad der skal ske på International Veganerdag. Jeg har været med til at arrangere og koordinere det meste, og jeg synes, der er kommet rigtig meget godt i godteposen til jer. For eksempel:
– Boder på gaden i landets fire største byer med masser af smagsprøver
– De største organisationer for vegetarisme og veganisme deltager
– Naturli’, Soy4you og Aarstiderne sponserer råvarer
– Flere SuperBrugsen-butikker giver 15 % rabat på veganske varer denne dag
– Aarstidernes vegetarkasse vil være vegansk denne uge
– Aarstiderne sender en invitation til veganerdagen ud med deres kasser i de to uger op til
– Efterfest på Café Retro i København med raw food-workshop
– Efterfest på Mikuna i Aarhus med særlig New York-inspireret menu
Derudover vil der være 15 % rabat på det veganske udvalg hos udvalgte SuperBrugsen-butikker i hele landet. Listen inkluderer indtil videre disse butikker:
Vesterbro torv i Aarhus
Færø plads i Ålborg
Vejgård i Ålborg
Østerbordingvej i Silkeborg
Brøndby
Brostykkevej i Hvidovre
Halmtorvet i Kbh.
Matthæusgade i Kbh.
Islands Brygge i Kbh.
Ndr. Frihavnsgade i Kbh.
Nørrebrogade i Kbh.
Alle SuperBrugsen-butikker med veganske varer er inviteret. Er din lokale butik ikke på listen, så prik til chefen og sig, at han bør deltage i International Veganerdag.
Vegan & Snacks giver i øvrigt 15 % rabat på køb på dagen med koden Veganerdag15 – gælder ikke snackbox og gavekort og kan ikke kombineres med andre rabatter.
Følg med i opdateringer om dagen og tilmeld dig begivenheden på Facebook her.
Marts med Medfølelse 2015
Så er det tid igen! For tredje gang i træk inviterer vi i foreningen Mad med Medfølelse til en måned med sprød, saftig, sund, sød, spændende, syndig og frem for alt superlækker mad. Det hedder Marts med Medfølelse, og det er projektet, hvor vi inviterer dig til at udfordre dig selv til at spise plantebaseret i en måned. Sidste år deltog flere end 2400 mennesker, og det ser ud til, at endnu flere vil deltage i år.
Jeg startede Marts med Medfølelse for tre år siden med inspiration fra lignende projekter, jeg havde set i udlandet. Det er det første af sin art i Danmark, hvor der på den måde inviteres til at prøve den veganske kost af i samlet flok. Begge de foregående år har vi fået overvældende positiv feedback på projektet, og vi har fået hjulpet en masse mennesker i gang med en ny livsstil som veganere. Jeg håber, du vil være med i projektet selv og invitere dine venner og din familie med. Det hele foregår hjemme ved dig selv. Du kan hente inspiration via Mad med Medfølelses Facebookside og hjemmeside. På hjemmesiden finder du i øvrigt også madplaner, som du kan følge eller lade dig inspirere af. Du er velkommen til at dele billederne ovenfor med en henvisning og invitation til Marts med Medfølelse.
Mad & Glæde 2015
Jeg skal holde foredrag på Irmas store madmesse, Mad & Glæde 2015!
Det er vildt spændende for mig at kunne afsløre denne store nyhed for jer. Den 21. marts (dagen efter min fødselsdag) holder jeg foredrag i Øksnehallen i København. Der vil være 5-8000 deltagere på messen, og der er plads til 200 siddende tilskuere ved scenen. Det vil være det største foredrag, jeg nogensinde har holdt. Af andre foredragsholdere på messen er bl.a. Claus Meyer, Claus Holm, Timm Vladimir, Bo Jakobsen og min ven Mickey Gjerris.
I mit foredrag vil jeg selvfølgelig tale om det at leve et godt liv med masser af kærlighed og kikærter. Samtidig vil jeg lave mad på scenen, så der bliver både underholdende action og konkret inspiration, man kan tage med sig hjem i sit eget køkken. En endagsbillet koster kun 100 kr. i forsalg, og så kan den endda indløses til en voucher på 100 kr. til Irma – på den måde er det jo nærmest gratis.
Jeg håber, I har lyst til at komme og se mit foredrag (og heppe på mig) og deltage på messen. Til gengæld lover jeg at gøre mit til, at det bliver en fantastisk oplevelse. Jeg glæder mig!
Køb billet her:
http://madbillet.dk/show/event/madandglaede2015
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen