Thomas Erex

Tyk karrysuppe

vegansk karrysuppe med kartofler couscous

Forleden fik jeg et godt tip til at skabe fylde i mine supper, som virker rigtig godt: Couscous! Couscous i den rigtige mængde i en suppe giver fylde og konsistens uden at gøre suppen til en grød. Det er perfekt, hvis man ønsker en mere bastant suppe, hvilket jeg oftest foretrækker over de mere tyndtflydende supper.

Et andet godt tip til at gøre en suppe cremet er, at tilsætte en moset kartoffel eller to. Det kan erstatte fløde, hvis du vil spare på fedtet eller ikke kan skaffe soja- eller havrefløde.

(til 4 personer)

1 spsk jordnøddesmør + lidt vand
2 grofthakkede løg (gem skallerne og kog dem med)
2 gulerødder i tern (1 cm)
750 g. kartofler i tern (2 cm)
1 squash i tern (1 cm)
1 liter grøntsagsbouillon
1 dl couscous
2 (1+1) spsk karry
1 tsk chiliflager eller -pulver (eller frisk chili)
1 tsk garam masala (eller spidskommen)
3 spsk sojasauce
saften af ½ lime
peber
persille

Varm jordnøddesmøret op i gryden med lidt vand. Tilsæt, når gryden er helt varmet op, 1 spsk karry, chili og 1 tsk garam masala samt løg og gulerødder. Sauter det nogle minutter til løgene er klare, og tilsæt så kartoflerne, bouillonen og løgskallerne. Bring det i kog, tilsæt squash, og lad det så boble, boble, boble indtil gulerødder og kartofler er møre. Hiv løgskallerne op,  og tilsæt så couscous. Couscous bruger vi til at gøre suppen tyk, men det skal ikke være grød. Bliver det for tykt, så tilsæt mere vand. Couscous er tilberedt næsten med det samme, men det fortsætter med at trække væde til sig. Slut af med endnu en spsk. karry, sojasauce, limesaft, peber og persille.

Pynt med persille og en skive lime eller to. Server med groft brød til.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s