Thomas Erex

Flødekarameller

karamel-yey

Til en lille portion (passer til mængden, der skal bruges i en dobbeltportion af mine cookies), hvis du vil lave karameller for karamellernes skyld (som altså ikke skal bruges i cookies), så lav en dobbeltportion.

50 g. vegansk smør (plantemargarine uden mælk)
125 g. (rør)sukker
½ dl lys sirup
½ tsk salt
125 ml. soja- eller havrefløde (en halv brik)
evt. lidt kaffe-essens (eller du kan bruge lidt knust instant-kaffe!), hvis du vil have lidt kaffesmag i karamellerne.

Smelt smørret i en tykbundet gryde, og tilsæt så de øvrige ingredienser. Kog det hele og rør rundt ind i mellem. Du må endelig ikke forlade gryden med kogende sukker! Brug et termometer til at holde øje med temperaturen. Når massen når 124ºC er den færdig, og du kan hælde den over på et stykke bagepapir på en plade eller i et fad (bred massen ud i et relativt tyndt lag, hvis du vil lave små karamelstykker til cookies). Lad så massen køle af og skær karamellerne ud. Et godt tip, hvis kniven hænger fast, når du prøver at skære, er at smøre kniven med lidt smagsneutral olie.

Karamellerne bliver faste, men så de kan tygges. Hvis du vil have dem blødere, skal de koge mindre og nå en lidt lavere temperatur (115-118ºC). Opbevar dine karameller på køl.

karamel-1
karamel-2

Reklamer

23 responses

  1. Gitte

    sjovt : ) jeg har sådan gået og tænkt på flødekarameller de sidste par dage og troede jeg måtte opgive dem ; ) så dem glæder jeg mig til at prøve
    hvilken sirup brugte du? agave eller ahorn?

    21. marts 2013 kl. 23:29

    • thomaserex

      Sjovt 🙂 og nej da, du skal ikke opgive flødekarameller!
      Jeg brugte sukkersirup. Agave er som sådan ikke en sirup, men nektar, så det bliver nok lidt anderledes med det. Prøv ahorn eller køb en standardsirup 🙂

      21. marts 2013 kl. 23:33

  2. Øj, det ser godt ud! Tror du de vil blive gode med havrefløde i stedet for sojafløde?

    22. marts 2013 kl. 09:27

    • thomaserex

      😀 tak, Loonie. Det kan helt sikkert lade sig gøre!

      22. marts 2013 kl. 09:28

  3. Selma Lysel

    Super gode. Jeg lavede dem uden termometer, var bare meget over dem hele tiden, og tog små ‘testere’ fra, altså tog en smule karamel fra og lod det køle af en gang imellem for konsistens-check.

    30. marts 2013 kl. 15:01

  4. påskeugen tilbragte jeg på martinus center i klint nær sjællands odde, og der var jeg frivillig i køkkenet, som er rent vegansk bortset fra, at der udover mange andre slags mælk også bliver stillet en komælk ind til kaffen, og at der nogle gange bliver pisket noget kofløde til skum..ved siden af diverse andre cremer.
    en dag kogte jeg karameller ud fra opskriften her på siden.
    jeg tidoblede mængderne og brugte mørk sirup (demeterkvalitet) i stedet for lys, da det var den mørke, der var på lager.
    vil nok foretrække selv at bruge lys sirup, men folk var begejstrede, og jeg holdt mig bestemt heller ikke tilbage.
    115 grader var for lidt til at karamellerne kunne skæres ud uden efterfølgende meget hurtigt at flyde ud, så serveringen foregik med skeer.
    tak for inspirationen.
    anne mette
    svendborg

    31. marts 2013 kl. 18:32

    • thomaserex

      Fint at høre, du har lavet karamellerne, Anne Mette 🙂 Oh ja, 115 er bestemt den laveste temperatur, synes jeg. Men blød karamel er jo også godt 😉

      31. marts 2013 kl. 18:37

  5. paprika

    hvornår putter du kaffen i?????

    1. april 2013 kl. 14:58

    • thomaserex

      “tilsæt så de øvrige ingredienser” …der putter jeg kaffen i 😉

      1. april 2013 kl. 21:25

  6. Anne Lindberg

    Åh. Opdagede din blog i dag, og har allerede lavet dine oreoes muffins og nu venter de her babyer på at køle. Muffinsne var fantastiske og det tror jeg da bestemt også karamellerne bliver. 🙂 Tillod mig at putte en smule kakao i, kan kun håbe det bliver godt :p

    9. oktober 2013 kl. 21:37

    • thomaserex

      Hold da op, Anne! Du venter ikke længe med at prøve ting af, hva’? 😉 sådan! Fedt, du kunne lide muffinerne, og det lyder da lækkert med kakaoflødekarameller 😀 velkommen til bloggen.

      9. oktober 2013 kl. 21:41

  7. Isabel

    Jeg har lige lavet dem i dag. Jeg puttede lidt vaniljepulver i og de blev virkelig gode. Tak, for opskriften og en rigtig god blog! 🙂

    16. august 2014 kl. 22:05

    • thomaserex

      Dejligt at høre! Tak for det, Isabel 🙂

      16. august 2014 kl. 22:08

  8. har lige lavet en portion og venter nu på de er helt færdige – hvilket har vist sig også at være det sværeste. JEG KAN IKKE VENTE!! 😀

    8. december 2014 kl. 15:53

    • thomaserex

      Hahaha 😉 du må endelig sige, hvordan de bliver. Er du gået efter de bløde? 😀

      8. december 2014 kl. 15:56

      • haha, altså det smagte mums, have kommet lidt vanilje aroma i stedet for kaffeessens ved en fejl men det var rigtig go’e 🙂
        de blev dog lidt for bløde i det så har ikke kunne skære dem ud, så jeg lavede en form for flødekaramel rulle :p

        8. december 2014 kl. 17:29

      • thomaserex

        Haha, det lyder da lækkert 😛

        8. december 2014 kl. 18:03

  9. så jeg laver ihvertfald en dobbelt eller tripple portion næste gang 😀

    8. december 2014 kl. 17:31

  10. Cecilie

    Thomaaaas!
    Jeg forstår det ikke, hvad jeg har gjort galt :o(

    På mit bolchetermometer nåede temperaturen hurtigt op på 100 grader, men så blev den ved med at stå der i laaang tid, selv når jeg skruede fuldt op for blusset .. Og til sidst brændte karamellem på!

    Hvor højt er dit blus skruet op, og er det normalt, at den er meget langsommere til at stige mellem 100-124 grader? :b

    10. januar 2015 kl. 18:25

    • thomaserex

      Øv! Træls, det brændte på. Men ja, det går langsommere til sidst, og du er nødt til at være over det og røre i det. Jeg skruer helt op på højeste trin på komfuret. Prøv igen! 🙂

      10. januar 2015 kl. 18:28

  11. Josefa Maria Kristensen

    Hej Thomas,
    Jeg lavede disse karameller igår – jeg brugte fri (dog som havde været frosset) og den piskbare fra Alpro. Da karamel massen kølede ned, så har fedtet langt sig oven på karamelmassen. Har du et bud på, hvad det skyldes?? Jeg varmede det op til 124 grader. Jeg kan heldigvis skarpe det af så de er stadig spiselige 🙂

    17. december 2015 kl. 15:23

    • thomaserex

      Hm, jeg kan ikke lige redegøre for den kemiske proces, men min oplevelse er, at nedfrysning af veganske mælkeprodukter ikke altid er optimalt, og så bruger jeg ikke den piskbare, som er helt anderledes sammensat end madlavningsfløden. Men godt, det ikke var helt mislykket 🙂

      18. december 2015 kl. 15:32

      • Josefa Maria Kristensen

        Jeg må prøve igen med madlavningsfløde og ikke nedfrosset smør 🙂

        18. december 2015 kl. 15:47

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s