Thomas Erex

LUN SALAT MED LINSER & FETA

Lækker linsesalat med bagte rodfrugter og aubergine, frisk grønt og plantebaseret fetaost. Den her lune salat er tilfredsstillende og mættende. Perfekt til frokost og som tilbehør til aftensmaden.

Til cirka fire portioner. Brug den evt. som tilbehør, så rækker den længere.

Ingredienser:
150 g tørrede grønne linser
Tre gulerødder
Fire sødkartofler
1 aubergine
1/2 fennikel
4 stængler bladselleri
1 rødløg

1 vegansk feta
2 spsk græskarkerner
1 bundt kørvel

1 + 1 spsk olivenolie
1 spsk balsamico-eddike
Rosmarin/timian/din favorit
Hvidløgspulver
Salt
Peber

Kog linserne. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Skræl gulerødder og sødkartofler. Skær dem i både. Del auberginen på langs og skær skiver på cirka 4 mm. Fordel grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og dryp med 1 spsk olie. Drys med dine yndlingskrydderier og lidt salt og peber. Bag dem i cirka 20 minutter.

Rens de øvrige grøntsager. Snit bladselleri og fennikel fint og skær rødløget i halve ringe.

Bland de bagte og friske grøntsager med de kogte linser. Anret en portion på en tallerken. Dryp med lidt eddike og olie. Kværn lidt peber over. Smuldr fetaen over og drys med græskarkerner og kørvel.

God appetit! 😋

Følg med på Instagram, hvis du vil have nyheder, inspiration og opskrifter først. (@thomaserex)

2 responses

  1. Stina

    Super lækker opskrift, lavede den her til aften🙂
    Hvilken feta bruger du? Jeg kender kun Greek block fra Violife der er lidt derhen ad.

    18. marts 2021 kl. 19:59

    • thomaserex

      Dejligt, at du kan bruge den! 😁 Jeg bruger netop den fra Violife. Det er den eneste, der er god. 🙏

      18. marts 2021 kl. 20:59

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.