Thomas Erex

Posts tagged “pastinakfilet

Julefrokost

vegansk julefrokost

Haps, haps, haps, og noget med snaps! 😉

Jule(frokost)tiden er ikke helt let for en veganer, for det handler meget om traditionelle danske retter – og det involverer masser af animalske produkter. Ud over at det kan være en følelsesmæssigt svær tid, hvor man er omgivet af en masse ting, der vækker ubehagelige billeder i hovedet på en veganer, kan det også være lidt en praktisk udfordring. Hvordan klarer man lige julefrokosterne, skal man lave en masse mad selv, kan man tillade sig at bede andre tage hensyn, eller skal man simpelthen bare holde sig til snapsen?

Selvom jeg er fan af den sidste mulighed (ud over, at det gerne måtte være en lidt mere appetitlig drik end snaps), så er det nok ikke den optimale løsning, hvis man skal være mæt. Og det skal man vel, selvom det for mange ikke kun er det, julefrokost handler om. Så man må i gang med at kokkerere selv og eventuelt få en god ven/veninde/kollega/kusine til at være med på veganervognen, så der er lidt mere at vælge imellem. Heldigvis er mange søde til at gøre deres retter veganske, når det kun er få ting, der skal ændres, så hvis man lader folk vide, at man er veganer, skal der nok være en enkelt venlig sjæl eller to, der undlader æggene, skifter smørret ud med plante-smør (uden mælk) eller finder en vegansk opskrift frem.

I fredags var jeg til julefrokost med tre gode venner, hvor jeg havde stået for at lave det meste af maden. Jeg havde lavet risdeller, pastinakfilet med remoulade, nødde/linsepostej, kikærtesalat (a la tunsalat (som vi dog aldrig fik på bordet)) og risalamande. Som I kan se, ligner det meget traditionel julefrokostmad (frikadeller, fiskefilet, leverpostej og risalamande), så det ville være meget let at smugle disse ting ind på et traditionelt julefrokostbord, uden at nogen ville se skævt til “den mærkelige veganer”. Til vores lille julefrokost i fredags havde vi også kartofler, brunede kartofler, rødkål og sovs, hvilket alt sammen let kan indgå på det veganske julefrokostbord – de brunede kartofler og sovsen laves på vegansk ved at skifte ko-smør ud med plante-smør og bruge vegetabilsk bouillon.

Opskrifterne skal I selvfølgelig ikke snydes for, så de kommer her. Jeg har ikke lavet mine egne opskrifter 100%, men jeg har ladet mig inspirere af andre bloggeres opskrifter. Selvom jeg ikke har fulgt opskrifterne helt, vil jeg ikke skrive dem ind som mine egne, men i stedet bare linke til de originale opskrifter, som I så selv kan lege med 🙂 Jeg har dog et par råd til hver opskrift, som jeg gerne vil dele.

veganske frikadeller med ris

Risdellerne her er inspireret af Vegisterkaker fra bloggen Veganmisjonen. De ligner medisterfrikadeller, som nordmændene traditionelt spiser til jul. Jeg lavede dellerne uden blomkål og kom i stedet revet gulerod i, men jeg vil gerne prøve den originale opskrift af, for det ser virkelig godt ud. Min anbefaling her er, at du rammer konsistensen rigtig. Er de for våde, splatter de lidt ud, men er de ikke våde nok, så bliver de også tørre at spise. Lav en testdelle eller to og smag, før du steger alle dellerne.

pastinakfilet

Pastinakfilet og halleluja! De er lækre. Især, når de lige er lavet. Ligesom så meget andet, der er paneret, er de bedst friske. Men du kan nu godt lave dem i forvejen og varme dem i ovnen, det bliver også helt godt. De her er lavet lidt på fri fantasi, men jeg går nok ud fra Lunas opskrift, for det er den jeg lærte pastinakfileterne at kende fra. Hun kalder det fredsfisk, og det er et glimrende nyt navn til det, der egentlig hedder krigsfisk, fordi det blev opfundet som erstatning for fiskefilet under krigen. Mit råd her er at gøre som Luna, stege dem, ikke koge dem. Det bliver rigtig lækkert. Og så laver jeg min dej lidt anderledes. Jeg bruger almindeligt hvedemel i stedet for kikærtemel (eller måske en blanding) og vand i stedet for mælk, og så smager jeg dejen til med sennep og lidt sojasauce. Sennep (bare en spsk eller to) synes jeg er vigtigt i dejen, det understreger nogle smagsnuancer i pastinakken og passer bare godt til panering, synes jeg.

postej

Tjuhej og “løvpostej” 😀 Den her er nok egentlig mest min egen improvisation over så mange gode linsepostej-opskrifter. Du kan gøre det på et utal af måder, men her er hvad jeg gjorde.

200 gram røde linser
1 løg
100 gram hasselnødder
sojasauce (cirka 4 spsk – smag til)
1 tsk timian
½ tsk rosmarin
(½ tsk merian)
lidt muskat
peber
4 spsk majsmel (evt. andet mel)
(lidt bouillonpulver – eller evt. karry)

Kog linserne møre. Mens de koger, blender du først hasselnødderne i en foodprocessor, og derefter også løget. Når linserne er kogt færdig, dræner du vandet fra, og smider dem med i foodprocessoren og blender det lidt. Rør derefter resten af ingredienserne i, smag ordentligt til og bag postejen i en rugbrødsform ved 200ºC i 20-30 min.

risalamande

Og så er der selvfølgelig risalamanden med kokosflødeskum, som jeg har linket til før. Her er den serveret med fortyndet, og varmet, jordbærgrød, fordi det var det letteste, som ikke var kirsebærsauce. Og jeg er altså ikke stor fan af kirsebærsauce. Mit råd her er, at tilsætte kornene fra vaniljestangen, når du blander den kolde grød med kokosflødeskummen. På den måde synes jeg, man får mere vaniljesmag med i risalamanden.

God julefrokost-sæson 😀

Reklamer

VEGtober: Kompromis? At overvinde en udfordring!

vegansk fiskefilet, persillerodsfilet, pastinak, fisk, remoulade

I mit sidste indlæg skrev jeg om min mors frygt for at spise ude. Fredag skete det så, og min mor har i dag meldt tilbage, hvordan det gik: “Det gik rigtig godt med madpakken, og jeg savnede ikke noget!” fortalte hun mig stolt og glad.

Fordi jeg kunne mærke, at min mor var nervøs for at føle, at hendes mad var for anderledes eller kedelig ved siden af de andres, tog jeg onsdag hjem til hende for at hjælpe med madpakken. Både for at snakke om den sociale og mentale ting, der sker i sådan en situation, men også for helt konkret at hjælpe med at gøre hendes madpakke ekstra lækker. Jeg viste hende derfor, hvordan man kan lave panerede pastinak- eller persillerodsfileter, også kendt som “krigsfisk” eller endnu bedre “fredsfisk”, som opskriften hedder hos Luna på Månebarnet. (Jeg improviserede dejen til fredsfisken med hvedemel, sojamælk, sennep, sojasauce, løgpulver, karry, peber og muskatnød, og tilsatte i øvrigt finthakkede forårsløg, men brug hvad du har og føler for – jeg stemmer helt sikkert på krydderurter, forårsløg eller lignende i dejen.)

Det var en stor succes allerede med det samme, de var færdige, og familien fik lov til at smage, men mindst lige så stor en succes på madpakken om fredagen. Min mor spiste rugbrød med fredsfisk, tomat- og agurk-madder, avocadomad og diverse spirer og salater hapset fra det indkøbte smørrebrød. Det er ikke ligefrem slankemad med fileter paneret i olie, men selv når man skal slanke sig, må der være lidt plads i budgettet til en særlig begivenhed. Man må gøre op med sig selv, hvad man ønsker mest, og min mor og jeg fandt sammen en god løsning, der afværgede et potentielt problem for hendes måned på vegansk 🙂

Det handler ikke om at gå på kompromis med den veganske kost, og det handler heller ikke om at gå på kompromis med sine slankemål, det handler om at overvinde de udfordringer, der viser sig på vejen mod målet. Min mor og jeg holder os hele tiden til regel nummer 1: Det skal være vegansk. Regel nummer 2, om at det skal være sundt og slankende, holder vi os også til, men i dette tilfælde havde vi det fint med at bøje den. Min mor får en masse godt ud af sin veganske kost, og når vi gør det på denne måde, føler hun heller ikke, at det er begrænsende for hende. Hun fortsætter ufortrødent!

P.s. Min mor fik altså ikke lov til at spise remoulade, den var til mig, og ja, selvfølgelig var den vegansk 😉