Thomas Erex

Posts tagged “jul

Risalamisú

Risalamande tiramisu

Så trækker vi lige risalamamen op på et nyt niveau. Risalamande + tiramisu = risalamisú. Her fire dage før jul vil jeg gerne inspirere dig til at lave risalamanden lidt anderledes. Med inspiration fra den italienske dessert, tira-mi-sú (træk mig op), trækker jeg risalamanden ud af den traditionelle præsentation og ind i en ny verden af lagdelt lækkerhed.

Så sent som i går serverede jeg risalamisúen for en håndfuld søde kolleger til en lille julefrokost (ja, på en mandag – gymnasielærerlivet er vildt), og de delte min begejstring for desserten. Så det tager jeg som et “godkendt”-stempel, og jeg tør dermed godt sende opskriften ud til jer (mine hårdeste dommere og sødeste følgere).

Så du ikke lige den her opskrift komme, så kan jeg godt forstå det. Det er ikke oplagt at lægge tiramisú sammen med risalamande, men det virker virkelig godt. Jeg er ikke så vild med risalamande, men risalamisú glider let ned. Og så er den lidt pænere at servere i en fin glasskål.

Til 15 personer (en skål på minimum 3 liter – 2 dl til hver)
Bunde:
3 ½ dl hvedemel
2,3 dl sukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,7 dl vand eller plantemælk
1 ½ spsk. mandelessens
3 spsk. æbleeddike
1,2 dl smagsneutral olie

Risalamande:
2,5 dl kold risengrød (kogt på plantemælk)
2-3 spsk lys sirup
1 Alpro piskbar sojafløde (250 ml)
100 g. mandelflager
1/2 tsk vaniljepulver

500 g. kirsebærsauce (en karton)
1 dl vand
(Evt. kirsebærlikør)

(Evt. dag 1)
Start med at koge en risengrød på kokos-/rismælk (eller anden plantemælk) efter anvisningen på pakken. Tag 2,5 dl grød fra og lad den køle ned (resten kan du spise varmt). Tilsæt 2-3 spsk lys sirup eller andet sødemiddel (fx sukker), mandelflager og vanilje. Rør godt rundt.

Lav så bundene. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og rør så de våde i de tørre. Du skal ikke røre for meget rundt, det skal kun lige blandes. Smør en form, fx en springform (22 cm i diameter), med olie hele vejen rundt og hæld dejen heri. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til den består strikkepindsprøven. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den og lægger risalamisùen sammen. Der er ekstra kage, så du kan smage på den. (Ja, selvfølgelig! Tror du, jeg kunne finde på at få dig til at bage en kage, som du ikke engang må smage på?)

(Evt. dag 2)
Når bundene og risengrøden er kølet ned, smagt til og klar (du kan med fordel lave dem dagen før), pisker du sojafløden helt stiv. Husk at bruge en piskbar fløde og ikke madlavningsfløde. Vend så grøden (som du har smagt til med sødt, vanilje og mandler) sammen med flødeskummen.

Bland kirsebærsaucen med 1 dl vand, så den bliver tyndere.

Læg så risalamisúen sammen. Start med et lag kage. Jeg skærer kagen i tern på cirka 2-3 cm, da det er lettere at arbejde med og giver et bedre resultat, hvor lagene blander sig lidt med hinanden. Kagelaget skal fylde bunden i din skål ud. Hæld så halvdelen af kirsebærsaucen ud over bunden, så al kagen får lidt rød sauce på sig. Læg så halvdelen af risalamanden på. Så lægger du et lag kage mere, så kirsebærsauce og til sidst risalamande.

Det er vigtigt, at du ikke rør rundt i risalamanden eller roder for meget rundt med skeen, for så trænger den røde sauce op i risalamanden og giver den et mudret, lyserødt look. Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at fordele risalamanden, så du ikke kommer til at mudre det sammen. Glat toppen forsigtigt af og slut evt. af med pulver af frysetørrede bær.

Lad meget gerne risalamisuen stå på køl en dag eller to, før du serverer den.

Noter:
– Jeg har ikke fået prøvet det af med kirsebærlikør, men jeg forestiller mig, at det er rigtigt godt. Skift lidt af vandet i saucen ud med kirsebærlikør.
– Hvis du er mere til jordbærsauce, så kan du sagtens bruge det i stedet.

Følg mig på Instagram: @thomaserex
Og husk at abonnere på bloggen, så du altid får at vide, når der er et nyt indlæg.

Glædelig vegansk jul! 


Samvirke: Vegansk jul

unnamed

Thomas Erex med smæskesteg i skoven. Fra Samvirke, december 2016. Foto: Kaare Viemose

Samvirke bringer i den nye udgave tre små portrætter af forskellige mennesker, der holder jul på en anderledes måde end flertallet. Jeg repræsenterer den veganske jul med ovenstående billede og en kort tekst om min veganske jul. Hent bladet i en COOP-butik (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma), det er gratis for medlemmer af COOP.

Jeg synes, I skal have lidt mere, end det korte citat i Samvirke, så her bringer jeg et interview med mig selv, hvor jeg spørger mig, hvordan det er for mig at holde jul på vegansk, og så svarer jeg på det. Skal vi kalde det et personlighedsspaltet interview?

Hej Thomas. Dejligt, at jeg ville tage mig tid til at svare på et par af mine spørgsmål. Lad mig lægge ud med at spørge mig om det helt grundlæggende i denne sammenhæng: Hvordan holder jeg jul?
Tak for det gode spørgsmål, Thomas. Det er dejligt, at jeg vil snakke med mig, så jeg får mulighed for at fortælle mig lidt om vegansk jul. Jamen, jeg holder ikke jul på en bestemt måde. De sidste par år har jeg holdt jul med min mor og nogle venner, og det har været 100 % vegansk. I år kan jeg dog ikke holde jul med min mor, eftersom hun døde tidligere på året. Så i år skal jeg være sammen med nogle søde venner. Min mor, mormor, bror og jeg har tradition for at mødes den 23. og spise vegansk sammen, hvis vi ikke skal holde jul sammen, så det fortsætter vi nok med.

Spændende. Hvad så med resten af min familie, skal jeg ikke se dem i julen?
Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan altid hygge os en anden dag, hvor der ikke er så meget fokus på (over)forbrug og at spise dyr.

Det lyder som om jeg gerne vil undgå den traditionelle jul. Er det rigtigt? 
Ja, jeg vil faktisk helst undgå den traditionelle jul med grise og ænder på bordet og bunkevis af ting under træet. For mig handler julen om at skabe lys i mørket og om at minde os om at fejre hinanden og kærligheden. Den måde vi har skruet fejringen sammen på er dog i direkte modstrid med intentionen, hvis du spørger mig. Hvis intentionen er at fejre kærlighed, at skabe lys i mørket og at hygge sig med sine nærmeste, så bør vi gøre det uden at købe en masse ligegyldige ting, som vi alligevel ikke har brug for, og uden at mishandle og dræbe ænder og grise. De materielle ting stjæler vores opmærksomhed, så vi ikke giver den til hinanden, og “maden” repræsenterer det modsatte af kærlighed og medfølelse. Julen er på mange måder et symbol på rigtig mange ting, som jeg er imod. Der er intet tidspunkt på året, hvor vi i samme grad lader os styre af traditioner og vaner, der ikke længere giver mening, samtidig med at vi lader os vildlede af et forbrugssamfund, der fortæller os, at vi er dårlige mennesker, hvis vi ikke køber mindst én ny dims til hver person i familien. Desuden er jeg ikke religiøs og har intet behov for at hylde et tilfældigt barn, der blev født i Bethlehem.

Hvordan ser den perfekte jul så ud for mig?
Den perfekte jul for mig er nok mere en vinterfest. Jeg kan rigtig godt lide idéen om at tænde lys i mørket, og så er det jo en god anledning til at mødes med søde mennesker. Hvis vi virkelig vil alt det der med at være gode ved hinanden og ved verden, så bør vi skabe nye traditioner, der afspejler det. Samlingspunktet kan være det gode måltid, og så behøver man jo ikke så meget andet. Min perfekte jul er den, hvor jeg har en dejlig aften med gode mennesker og lækker mad. Sammen kan vi skabe lys og fejre, at dagene nu bliver længere og lysere.

Vil jeg ikke have julegaver?
Hm.. næh, jeg vil i hvert fald ikke have tvangsgaver! Og selvom mange nok vil sige, at de da har lyst til at give alle deres nære en god gave, så bliver vi nok nødt til at indrømme, at vi ofte ikke aner, hvad vi skal give hinanden. Men at vi alligevel ved, at vi bør give et eller andet. Så vi er reelt set nået dertil, hvor alle er tvunget af sociale normer til at give en dims til alle andre deltagere ved fejringen af julen. Det synes jeg er så indlysende latterligt, at jeg nægter at deltage i det. Jeg vil hellere selv have gaver, som giveren rent faktisk gerne vil glæde mig med uafhængigt af, hvilken dato det er. Og jeg synes meget bedre om at give den slags gaver, for de betyder så meget mere. Du skal ikke bede om min “ønske-“/indkøbsliste, og jeg har ingen intention om at bede om din.

Okay, så jeg vil gerne holde en jul uden gaver og uden gris. Det virker som om jeg fjerner en masse elementer fra julen, men skal der ikke også tilføjes noget nyt så?
Jo! Det synes jeg bestemt, der er plads til. Man kan ikke bare fjerne flere elementer og så sidde tilbage med tomme pakker og tallerkner, hvor der kun er tilbehør tilbage. Det er klart, at der skal arbejdes nogle nye traditioner ind i julen. Noget af det, som vi så tilføjer til julen er bl.a. værdierne. De bør være essensen af julen. Kærligheden, lyset, glæden ved at give noget til andre, gaven i at kunne samles i et fælleskab. Det træder meget tydeligere frem, når vi fjerner de forstyrrende elementer. Så bliver der plads til at glædes ved hinanden i stedet for at glædes over den nye smartphone, som man så kan være begravet i resten af sit liv. Der bliver plads til hjertevarmen, kærligheden til livet og medfølelsen med vores medvæsner i stedet for begejstringen over smagen af tortureret gris eller and. Man kan jo fx lege, spille spil eller bare tale sammen. Og se juletegnefilm, det er klart.

Hvad skal man så spise til jul?
Jo, nu skal du se. Man kan jo spise lige det, man har lyst til, men her er nogle gode bud på julemad, der ikke er i modstrid med julens – og vores egne – værdier.

 

 

 


Smæskesvær

veganske flæskesvær, vegetar, jul, uden kød, dyreven, LadOttoLeve, grisen Otto, opskrift, svin, flæskesteg, smæskesteg


Som trofast læser kender du selvfølgelig allerede min Smæskesteg – måske skal du endda have den til jul sammen med en masse andre lækkerier – nu vil jeg så byde dig på en knasende og fedtet snack, som du kan spise sammen med din julemad. Lad mig præsentere: Smæskesvær!

Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)

På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.

Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.

Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.

I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.

Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.

Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.

Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning

evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat

Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.

Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.

Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.

smæskesvær1
smæskesvær, flæskesvær
rispapir


Kærlighedskugler

Sunde konfektkugler med dadel

Det her er en sand vegansk klassiker: Dadelkugler. Hvis du kan tænde en blender/foodprocessor, kan du lave de her. Det er måske det mest kendte og elskede stykke konfekt I den veganske verden, og der er et utal af opskrifter, der ligner hinanden til forveksling. Jeg vil selvfølgelig også lege med på den opskriftsleg, og så kan det jo være, at en af jer, der læser den, ikke kendte til kuglerne i forvejen og bliver inspireret. De er den perfekte, mindre usunde (eller måske endda sunde) afløser til de traditionelle  havregrynskugler, der bugner af fedt og sukker. Her er hverken tilsat raffineret sukker eller fedt, og der er ikke mistet smag af den grund. Kuglerne er mindst lige så lækre som havregrynskugler, så hvis du ikke har prøvet dem før, er de helt klart forsøget værd. Jeg lægger ud med at præsentere en meget enkel version, som er gennemprøvet, og som ikke ligger alt for langt fra de traditionelle havregrynskugler. Derefter kommer jeg med forslag til vildere udgaver.

Det kan gøre meget kort:
Nødder, dadler, kokos, kakao.
Blend, bland, rul, køl.

Men du får også lige den lange:
Til denne portion, har jeg brugt cirka:
20 dadler (uden sten)
100 g. mandler
50 g. paranødder
1-2 tsk ægte vaniljepulver (ikke sukker)
3 spsk kakaopulver
1 dl kokosrasp
2 spsk vand

+ ekstra kokos og kakao til at rulle i.

Blend først nødderne til pulver (hvis du vil have nøddestykker i, så blender du det bare lidt mindre fint). Kom så dadlerne og de øvrige ingredienser i, og blend igen til du har en fedtet trøffellignende masse. Tadaa, du har skabt!

Tilsæt evt. lidt vand, flere dadler eller måske lidt kokosolie, hvis det ikke bliver til en glat dej, men pas på det ikke bliver for tyndt. …Er massen blevet for tynd? Panikker du nu over, hvordan du mon kan redde den? Bevar roen og tilsæt lidt havregryn (evt. blendet) eller flere blendede nødder.

Stil massen på køl en lille time, så den er lettere at arbejde med. Form kuglerne i hænderne og rul dem i hhv. kakao og kokos. Stil dem i køleren.

Variationsidéer:
Abrikoser
Appelsinskal
Chili
Figner
Hasselnødder
Juice
Kaffe
Kanel
Kokosolie
Lakridsrodspulver
Pebermynteolie
Pistacienødder
Valnødder

Der er masser af muligheder for at gøre de her kugler helt dine egne. Jeg er selv stor fan af at holde det helt enkelt, men du kan selvfølgelig også vove dig ud i vilde smagskombinationer, som måske bliver til noget ekstraordinært. Det er oplagt at komme lidt kanel i her til jul, eller måske rulle kuglerne i kanel. Kaffe ligger i forlængelse af den smagsretning og holder kuglerne i det hyggelige hjørne, hvor det stadig er rundt og trygt. Lakridsrodspulver giver kuglerne et helt andet udtryk med mere kant end de ellers har. Det samme gør chili, som du i øvrigt skal passe på med ikke at komme for meget af i. Juice, appelsinskal og pebermynteolie giver et mere frisk smagsbillede som skaber god kontrast til den klistrede dadel-/nøddemasse. Prøv dig frem med smagsvarianterne, og smid gerne en kommentar nedenfor om, hvilken variant, du har afprøvet, og hvordan du bedst kan lide dine dadelkugler.


Sweety pie ♥

vegansk sødkartoffeltærte sweet potato pie

Hjerternes fest er over os, og det kan man ikke helt ignorere på en blog, der hedder noget med kærlighed. Derfor serverer jeg denne gang et lunt stykke ægte kærlighed i hjerteform, med søde ingredienser og varme krydderier. Lad mig præsentere: Varmt krydret, sprødbundet hjertetærte med sødkartofler serveret med en luftig klat havreflødeskum.

Fyld:
2-3 store sødkartofler (du skal bruge 3 dl mos)
1½ dl rørsukker
2 spsk. majsstivelse
1 tsk. kanel (hvis du selv river det, er der garanti for julestemning i hele hytten)
1 lille drys muskat
½ tsk. salt

2 dl plantemælk (fx rismælk)
½ dl sojayoghurt (helst uden sukker)
2 spsk friskpresset appelsinsaft
(evt. en smule revet appelsinskal)
Kornene af 1 stang vanilje (eller tilsvarende flydende vanilje eller vaniljepulver)

Start med at smide dine sødkartofler i ovnen. De skal bages cirka en time (afhængigt af størrelse) ved 200º C. (Lav bunden imens.) Når sødkartoflerne er bagt (Prik med en gaffel. Er de bløde, er de færdige.), piller du skrællen af og moser indmaden i en foodprocessor. (Du kan godt gøre det i en skål, evt. med en stavblender, men der må ikke være klumper.) Kom så de tørre ingredienser i, blend og bland. Og kom så de våde ingredienser i, blend og bland. Så er fyldet klar.

Bund:
3 dl havregryn
8 dadler (uden sten, selvfølgelig)
3 spsk plantemargarine eller smagsneutral olie
2-4 spsk vand

Blend havregrynene i en foodprocessor til de ligner groft mel (det går ret hurtigt), tilsæt så dadlerne, og blend til det er godt blandet. Tilsæt så olie og vand og blend på ‘pulse’-funktionen til det hele er blandet til en dej. And that’s it, nu har du tærtedej. Smør din form og læg dejen heri. Pres dejen med hænder og fingre i formen til den når hele vejen rundt og op ad kanten. Kom fyldet i, og bag tærten i 45-60 min. ved 180º C. Lad tærten køle helt af, før du skærer af den. Når den er kølet lidt ned, kan du evt. stille den på køl.

Server tærten med en lækker klat havreflødeskum.
Det smager lidt af vinterhygge og kærlighed.

vegan sweet potato pie, sweety pie


Julefrokost

vegansk julefrokost

Haps, haps, haps, og noget med snaps! 😉

Jule(frokost)tiden er ikke helt let for en veganer, for det handler meget om traditionelle danske retter – og det involverer masser af animalske produkter. Ud over at det kan være en følelsesmæssigt svær tid, hvor man er omgivet af en masse ting, der vækker ubehagelige billeder i hovedet på en veganer, kan det også være lidt en praktisk udfordring. Hvordan klarer man lige julefrokosterne, skal man lave en masse mad selv, kan man tillade sig at bede andre tage hensyn, eller skal man simpelthen bare holde sig til snapsen?

Selvom jeg er fan af den sidste mulighed (ud over, at det gerne måtte være en lidt mere appetitlig drik end snaps), så er det nok ikke den optimale løsning, hvis man skal være mæt. Og det skal man vel, selvom det for mange ikke kun er det, julefrokost handler om. Så man må i gang med at kokkerere selv og eventuelt få en god ven/veninde/kollega/kusine til at være med på veganervognen, så der er lidt mere at vælge imellem. Heldigvis er mange søde til at gøre deres retter veganske, når det kun er få ting, der skal ændres, så hvis man lader folk vide, at man er veganer, skal der nok være en enkelt venlig sjæl eller to, der undlader æggene, skifter smørret ud med plante-smør (uden mælk) eller finder en vegansk opskrift frem.

I fredags var jeg til julefrokost med tre gode venner, hvor jeg havde stået for at lave det meste af maden. Jeg havde lavet risdeller, pastinakfilet med remoulade, nødde/linsepostej, kikærtesalat (a la tunsalat (som vi dog aldrig fik på bordet)) og risalamande. Som I kan se, ligner det meget traditionel julefrokostmad (frikadeller, fiskefilet, leverpostej og risalamande), så det ville være meget let at smugle disse ting ind på et traditionelt julefrokostbord, uden at nogen ville se skævt til “den mærkelige veganer”. Til vores lille julefrokost i fredags havde vi også kartofler, brunede kartofler, rødkål og sovs, hvilket alt sammen let kan indgå på det veganske julefrokostbord – de brunede kartofler og sovsen laves på vegansk ved at skifte ko-smør ud med plante-smør og bruge vegetabilsk bouillon.

Opskrifterne skal I selvfølgelig ikke snydes for, så de kommer her. Jeg har ikke lavet mine egne opskrifter 100%, men jeg har ladet mig inspirere af andre bloggeres opskrifter. Selvom jeg ikke har fulgt opskrifterne helt, vil jeg ikke skrive dem ind som mine egne, men i stedet bare linke til de originale opskrifter, som I så selv kan lege med 🙂 Jeg har dog et par råd til hver opskrift, som jeg gerne vil dele.

veganske frikadeller med ris

Risdellerne her er inspireret af Vegisterkaker fra bloggen Veganmisjonen. De ligner medisterfrikadeller, som nordmændene traditionelt spiser til jul. Jeg lavede dellerne uden blomkål og kom i stedet revet gulerod i, men jeg vil gerne prøve den originale opskrift af, for det ser virkelig godt ud. Min anbefaling her er, at du rammer konsistensen rigtig. Er de for våde, splatter de lidt ud, men er de ikke våde nok, så bliver de også tørre at spise. Lav en testdelle eller to og smag, før du steger alle dellerne.

pastinakfilet

Pastinakfilet og halleluja! De er lækre. Især, når de lige er lavet. Ligesom så meget andet, der er paneret, er de bedst friske. Men du kan nu godt lave dem i forvejen og varme dem i ovnen, det bliver også helt godt. De her er lavet lidt på fri fantasi, men jeg går nok ud fra Lunas opskrift, for det er den jeg lærte pastinakfileterne at kende fra. Hun kalder det fredsfisk, og det er et glimrende nyt navn til det, der egentlig hedder krigsfisk, fordi det blev opfundet som erstatning for fiskefilet under krigen. Mit råd her er at gøre som Luna, stege dem, ikke koge dem. Det bliver rigtig lækkert. Og så laver jeg min dej lidt anderledes. Jeg bruger almindeligt hvedemel i stedet for kikærtemel (eller måske en blanding) og vand i stedet for mælk, og så smager jeg dejen til med sennep og lidt sojasauce. Sennep (bare en spsk eller to) synes jeg er vigtigt i dejen, det understreger nogle smagsnuancer i pastinakken og passer bare godt til panering, synes jeg.

postej

Tjuhej og “løvpostej” 😀 Den her er nok egentlig mest min egen improvisation over så mange gode linsepostej-opskrifter. Du kan gøre det på et utal af måder, men her er hvad jeg gjorde.

200 gram røde linser
1 løg
100 gram hasselnødder
sojasauce (cirka 4 spsk – smag til)
1 tsk timian
½ tsk rosmarin
(½ tsk merian)
lidt muskat
peber
4 spsk majsmel (evt. andet mel)
(lidt bouillonpulver – eller evt. karry)

Kog linserne møre. Mens de koger, blender du først hasselnødderne i en foodprocessor, og derefter også løget. Når linserne er kogt færdig, dræner du vandet fra, og smider dem med i foodprocessoren og blender det lidt. Rør derefter resten af ingredienserne i, smag ordentligt til og bag postejen i en rugbrødsform ved 200ºC i 20-30 min.

risalamande

Og så er der selvfølgelig risalamanden med kokosflødeskum, som jeg har linket til før. Her er den serveret med fortyndet, og varmet, jordbærgrød, fordi det var det letteste, som ikke var kirsebærsauce. Og jeg er altså ikke stor fan af kirsebærsauce. Mit råd her er, at tilsætte kornene fra vaniljestangen, når du blander den kolde grød med kokosflødeskummen. På den måde synes jeg, man får mere vaniljesmag med i risalamanden.

God julefrokost-sæson 😀