Thomas Erex

Posts tagged “sommer

Sommer: Frugt, grønt & ferie!

sommercollage

Hej med jer, kære læsere.

Det er lidt længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg, så jeg vil lige opdatere jer på, hvad jeg går rundt og laver. Det er jo sommer i Danmark lige nu, og her er rart og solrigt, så jeg nyder det fuldt ud. Jeg håber, I gør det samme, og at I kaster jer over sommerens mange muligheder for at få frisk frugt og grønt i god kvalitet. Sommeren er jo et paradis af frisk, sund mad, så lige nu laver jeg faktisk ikke så meget mad, som jeg plejer. Jeg spiser i stedet frisk frugt og grønt, som det er, laver smoothie og juice, spiser masser af salat og holder mig fra de varme retter, der kræver at jeg sveder i køkkenet 😉

Udover, at jeg nyder sommeren, så bruger jeg også lidt tid på at arbejde for Mad med Medfølelse, som jo holder sommerfest her den 10. august, hvor jeg håber at se et par stykker af jer. I kan læse mere her. Alle er velkomne.

I får lige en visuel opdatering i form af en række billeder, og jeg har da også skrevet et par ord til dem, som I kan læse, hvis I klikker på billederne. God sommer til jer alle, jeg skal nok snart vende tilbage med lækkerier til jer!


Grønt på grillen – gratis kogebog

vegetar, grill, sommer, mad

Anima giver os GRATIS denne veganske kogebog med lækre grillopskrifter. Vi siger mange tak til Anima og downloader selvfølgelig kogebogen med det samme 🙂 Men gør mere end det. Send linket til dine venner, del det på Facebook og fortæl din familie om det. Bogen er en hjælp til alle, der kender en vegetar eller veganer og kan få brug for en opskrift (og til den veganer, der kommer på besøg), og så kan den jo inspirere andre til selv at leve grønnere.

Mmm, de der kejserhatte med aubergine, de ser godt nok gode ud! Og så med en iskold mojito til og grillet ananas til dessert – ja tak! 😀

Mange tak, Anima.