Vegansk dagskost – hvad jeg spiser på en dag – eksempel
Eksempel på en vegansk dagskost. Alle næringsstoffer er dækket i min veganske kost. Her kan du se et eksempel på, hvad jeg spiser på en helt almindelig dag. OBS: Jeg er ikke sundhedsfagligt uddannet. Opsøg en fagperson, hvis du er i tvivl.
Jeg bruger app’en Cronometer til at følge mit indtag af næringsstoffer. Mine mål for fordeling af makronæringsstoffer er sat til:
15 % protein
25 % fedt
60 % kulhydrat
Det passer med de nordiske næringsstofanbefalinger.
I det her eksempel på en dagskost er der lidt mere kulhydrat og lidt mindre af de andre to. Jeg ligger desuden 474 kcal i underskud, hvilket er perfekt, hvis jeg vil tabe mig lidt eller kompensere for andre dage, hvor jeg indtager for mange kcal. (Og dem er der et par stykker af!) Cronometer har udregnet mit BMR/basalstofskifte til 1885 kcal. Det vil sige, at hvis jeg slet ikke laver noget fysisk, forbrænder jeg 1885 kcal. Jeg har denne dag været meget stillesiddende på hjemme)arbejde, men jeg har også gjort lidt rent, lavet mad og gået tur med hunden. Cronometer mener, jeg har brug for 2691 kcal, og jeg indtager i alt 2216,9 kcal. Dermed er jeg som sagt 474 kcal i underskud… Puh, nu er der altså for mange tal til min humanist-hjerne! Her er et billede:
- Morgen/formiddag:
- Til morgen plejer jeg at spise sojayoghurt med mysli, nødder og frugt, en grøn smoothie, en smoothie med havregryn og bær, eller måske Cheerios og frugt. Det er vigtigt for mig kun at vælge plantemælk og -yoghurt med calcium, da dette er et af de næringsstoffer, der kan være udfordrende at få dækket på en plantebaseret kost, eller som man i hvert fald med fordel kan holde øje med. Denne dag har jeg spist:
- 1 banan
- 1 grapefrugt
- 1 pære
- 150 g druer
- 100 g havregryn/mysli med valnødder, chiafrø og havremælk (køb kun plantemælk tilsat calcium!)
- Drik: Ingefærshot og vand
- Frokost/eftermiddag:
- Til frokost spiser jeg ofte rugbrød, hvis jeg arbejder på kontoret. Det er let for mig at have med og opbevare rugbrød, pålæg og grønt i flere dage i køleskabet. Jeg spiser ofte fx hummus, mørk tahin, bønnepostej, klassisk plantepostej, hjemmelavet kikærtesalat og lignende på brød med grønt til. Ofte spiser jeg også rester fra aftensmaden dagen før. Når jeg arbejder hjemme, kan jeg godt finde på at lave en hurtig ret med nudler eller pasta. Denne dag spiste jeg:
- 1 skive rugbrød med hummus og chili
- 1 skive rugbrød med mørk tahin og blomkålsblade
- 100 g gulerod
- 100 g blomkål
- Drik: Vand
- Tilskud:
- Det er vigtigt at tage et tilskud af B12, når man spiser helt eller overvejende plantebaseret. Du skal tage dit B12-tilskud hver dag. Derudover anbefales ALLE danskere over 4 år at tage et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Da jeg begyndte at tage D-vitamin om vinteren forsvandt det meste af min tendens til at blive vinterdeprimeret, så jeg kan kun bakke op om Fødevarestyrelsens anbefaling her. Jeg tager også omega3, og nogle gange tager jeg mælkesyrebakterier – for bedre tarmflora – og en multivitamin. Denne dag har jeg taget:
- B12
- D-vitamin
- Omega3
- Vand
- Aftensmad:
- Aftensmaden varierer selvsagt en del her i huset, for jeg skal jo blogge om en masse forskellige retter for forhåbentlig at inspirere en masse mennesker. Men det her er en variation af en af mine faste retter på madplanen. En lækker karryret med masser af grønt, tofu og kikærter. Du kan sagtens skrue ned for grøntsagerne og spise mindre varieret i forhold til protein – bønner, tofu og kikærter – og stadig nå i mål med dine behov.
- 100 g basmatiris
- 230 g limabønner (butter beans)
- 500 g karryret med kikærter, tofu, aubergine, sødkartoffel, gulerod, blomkål, løg, hvidløg, chili, ingefær, tomatpassata, kokosmælk, krydderier, olie og persille (i stil med denne opskrift)
- 1 glas sukkerfri cola
- Snack:
- Jeg kan godt lide at snacke. Typisk spiser jeg frugt, nødder, chokolade, riskiks med chokolade, banan-is, chips, cookies eller hjemmelavet kage. Denne dag var faktisk ret snack-fattig. Jeg spiste:
- 100 g kikærtetrøffel
- 100 g druer
- 30 g saltede mandler
- Vand
De anbefalede 600 g frugt og grønt er hjemme allerede inden aftensmaden, og jeg får masser af fibre, som danskerne ellers får for lidt af. 😇 Der er ret stor variation her, og det er slet ikke nødvendigt, hvis man vælger de rigtige fødevarer. Min blogger-kollega Mia Sommer har lavet et indlæg her med fokus på at nå sine næringsstoffer med lav variation i fødevarer. Mit fokus her er at vise jer en relativt normal dag for mig. Her får I et par billeder fra Cronometer af mit indtag denne dag.
Nogle næringsstoffer kan drille mere end andre i den plantebaserede kost. Du kan med fordel være opmærksom på, om du får nok af fx calcium, selen, D-vitamin og B12. Jeg kan anbefale at læse bogen “Den Plantebaserede Kost” af klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen. Den giver en grundig indføring i alt, hvad du skal vide om at spise plantebaseret, hvis du gerne vil leve sundt. Her er hvad jeg fik af mikronæringsstoffer og aminosyrer denne dag.
Jeg kan virkelig anbefale at “tracke” din kost et par tilfældige dage om året for at holde øje med, om du får dækket dine behov. Cronometer er som sagt gratis og en rigtig god hjælp i den her sammenhæng. Du kan indstille app’en lige som du vil med dine mål for højde, vægt, aktivitetsniveau osv.
Find inspiration til dine plantebaserede måltider i min nye kogebog “Kærlighed & kikærter – plantebaserede opskrifter med kikærter og aquafaba”. Du kan læse mere om og købe den her.
Og så skal jeg lige nå at sige TUSIND TAK! I har igen nomineret bloggen her til Årets Veganske Blog! Det er en kæmpe ære, så mange tak for det. I kan stemme her, og der er også andre spændende kategorier, I kan stemme i.
Vegansk julefrokost
Lækker mad hører til julefrokost, og en vegansk, plantebaseret, vegetarisk eller bare grønnere julefrokost skal bare være endnu lækrere end den traditionelle!
Søndag inviterede jeg nogle af mine yndlingsbloggere til vegansk julefrokost for at fejre min nye bog “Vegansk julemad“. Vi var syv samlet i København, som spiste den lækre julemad sammen. Cellina Martinna (blogger kendt fra De Unge Mødre), Calina Leonhardt (NeoHippie, blogger), Kristina Hoffmann (blogger), Julia Kobia (youtuber) og Neel Engholm (kok, iværksætter) foruden min søde roomie Carina og mig selv.
Det var SÅ hyggeligt at se de søde damer! Jeg havde forberedt fem af retterne fra julefrokost-kapitlet i “Vegansk julemad” og to desserter. Vi spiste:
– Krigsfisk (panerede pastinakker) med remoulade
– Syltede auberginesild i karrydressing med rødløg
– Juledeller af linser og champignon med rødkål
– Levepostej med rødbeder
– Hønsefrisalat med med asparges og karse
– Havregrynskugler med hhv. hindbærstøv, kokos og hampefrø
– Risalamande med kirsebærsauce
Jeg havde anrettet den første servering til hver af os, og så kunne gæsterne vælge plads efter, hvilken anretning, de helst ville spise. Herefter inviterede jeg dem til at anrette deres egne og tage billeder i mit lille fotostudie, hvor jeg har baggrunde, lys og masser af pynt. De er jo bloggere, så det gav sig selv, at de skulle have lov til at lege lidt med maden. Dagens fineste anretning var nok Neels. Hun er jo også kok og megadygtig! (Tjek hendes kogebog ud.) Neel anrettede to slags pålæg på én skive rugbrød.
Efter en masse madder og snak serverede jeg de søde retter, og der var selvfølgelig mandel i risalamanden. Den fik Julia, og så vandt hun mandelgaven, som var en vegansk blåskimmelost. Og som Calina sagde, “det er kun veganere, der kan finde på at give en ost som mandelgave.” Det er der nok noget om. En vegansk ost af den slags er både dyr og kan ikke købes alle steder, så for os er det stadig et lidt specielt luksusprodukt. Desværre er mange af dem rigtig dårlige, men hos Madenitaly i København kan man købe nogle meget lækre!
Nu er de søde bloggere taget hjem, men den gode stemning hænger i hele lejligheden endnu, og i køleskabet gemmer der sig en masse lækre rester til de næste par dage.
Skal du til grønnere julefrokost? Eller vil du have inspiration til en lækker julemiddag med flere plantebaserede retter på bordet? Så håber jeg, du vil blive glad for “Vegansk julemad”. Du kan købe bogen via linket her.
Grøn smoothie bowl med havtorn
En grøn smoothie er både lækker og sund morgenmad eller en god snack efter arbejde. Jeg laver ofte en grøn vitaminbombe, når jeg kommer hjem fra job, og så gemmer jeg halvdelen til næste dags morgenmad. Denne fine smoothie bowl er pyntet med brombær og havtorn fra fryseren, som jeg selv har plukket på Sydhavnstippen.
Jeg er for nylig flyttet fra Aarhus til København, hvor jeg har fået en fin lejlighed i Valby og en sød roomie. Lige om hjørnet bor Louise og Tomas sammen med hunden Miley. En solskinsdag for et par uger siden kørte vi alle fire en tur ud på Sydhavnstippen for at sanke lækre planter og sige hej til fårene og alpakaerne, som går frit rundt på det store område. Hvis du bor i København, kan jeg helt sikkert anbefale at kigge forbi.
Miley var meget begejstret for at løbe rundt i det store naturområde og udforske det hele, mens vi plukkede havtorn, brombær, æbler og mirabeller. Miley er den sødeste hund. Hun er meget legesyg og social, og når vi møder andre hunde, er hun meget dygtig til at vise dem, at hun er venlig og bare gerne vil lege. Hun kommer, når man kalder, men hun har helt sikkert også sin egen holdning til, hvad hun vil og ikke vil. Miley er adopteret gennem en organisation, der hjælper gadehunde fra Bosnien med at finde kærlige hjem i Danmark. Hvis du har plads i dit hjem og i dit liv til en hund, så vil jeg kraftigt anbefale at give plads til en adopteret hund, der mangler et hjem. Find din bedst ven her.
Her får du opskriften på den grønne smoothie. Hvis du kaster dig over at sanke lækre frugter, så skift evt. den eksotiske mango ud med mirabeller og/eller æbler.
Til to skåle eller glas:
2 bananer
150 g frossen grønkål
100 g frossen mango
30 g mandler
2 spsk. havtorn
1 spsk. chiafrø
1 spsk. spirulina-pulver
Vand
Blend alle ingredienserne og styr konsistensen med vand. Hvis jeg vil servere smoothien i en skål, bruger jeg typisk mindre vand for at få en tykkere konsistens. Du kan selvfølgelig også bruge plantemælk, hvis du foretrækker det.
Pynt din smoothie med brombær og havtorn.
Husk at følge med på Instagram: @thomaserex
Karryret med sojakylling – vegansk og glutenfri
Karryretter kommer ofte på bordet til aftensmad hos mig, fordi de er enkle at lave i en fart, man kan bruge mange forskellige grøntsager (så hvis man har nogen liggende i køleskabet, der skal bruges, kan de let fyres af her) og så smager en god karryret bare helt fantastisk.
Denne karryret er vegansk (selvfølgelig), glutenfri og med de lækreste sojakylling-stykker fra Hälsans Kök. Det er ikke en betalt reklame, jeg vil bare gerne anbefale det bedste produkt. Du kan sagtens skifte sojakød-stykkerne ud med fx stykker af røget tofu (kan findes billigt og økologisk i Aldi) eller fx “pipfri” fra Naturli’.
Til 4 personer
1-2 spsk rapsolie
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 spsk. garam masala-pasta (som denne – kan købes i større supermarkeder)
3 gulerødder
1 bundt radiser (8-12 stk.)
60 g tomatpuré
3 friske tomater (eller en karton/dåse)
1 dåse kokosmælk (køb aldrig light, der er bare mere vand og mindre kokos i til samme pris)
2 dl vand
320 g sojakylling – Hälsans Kök filet-stykker (findes på frost i Rema 1000) (kan evt. erstattes af “Pipfri” eller røgede tofu-tern)
1-2 tsk. karrypulver
1/2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. chilipuré (eller anden chili som fx pulver eller frisk)
2 spsk. sojasauce/tamari (OBS vælg glutenfri, hvis du serverer for en allergiker)
2 tsk. sukker
1 spsk. citronsaft
Hak løgene, knus hvidløgene og hak dem, skær gulerødderne i halve ringe, del radiserne i kvarte og hak tomaterne.
Varm olien i en stor gryde og sauter løg og hvidløg ved middel-høj varme, til løgene bliver klare. Tilsæt garam masala-pastaen sammen med gulerødder og radiser. Sauter videre nogle minutter til grøntsagerne begynder at blive møre. Tilsæt så tomatpuré og hakkede tomater. Vend rundt et par gange. Tilsæt så de resterende ingredienser og lad retten boble ved svag til middel varme i 10-20 minutter.
Smag til med salt, peber og citron.
Server med ris til og pynt med forårsløg.
Husk at følge med på Instagram: @thomaserex
Det veganske Aarhus
Her kommer et overblik over vegansk mad i Aarhus. Måske opdager du noget nyt i indlægget her, og måske mangler der noget, som du så kan fortælle om i en kommentar under indlægget.
Melone – 100 % vegansk
Melone ligger på Frederiks Allé 96, og caféen er 100 % vegansk. Her kan du få BBQ-burger, cheeseburger, sandwich med tunfrisalat, sandwich med hummus og ugens ret. Det er ret lækkert, og de har altid en kage klar til din sukkertrang. En sandwich koster 65 kr. og en burger koster fra 85 kr.
Café Gaya – økologisk og hippiehyggeligt
Da jeg blev veganer for 7 år siden, var Café Gaya stedET. Altså det eneste sted, man kunne håbe på at få noget ordentligt at spise. Gaya har en stor og god salatbar med forskellige (spændende) salater, hummus og lignende. Derudover er der altid en suppe og en dagens varme ret, som fx kan være en gryderet med ris til. Du kan også få en burger eller en sandwich. Jeg vil anbefale at gå efter dagens ret, hvis den lyder god eller at tage buffeten, hvis du er sulten nok. Burgeren og sandwicherne er ikke så spændende. Aftenbuffeten koster 159 kr. En burger koster 119
Food Club – buffet med gode veganske muligheder
Food Club i Klosterport byder på flere lækre, veganske retter på deres skiftende menukort. Der er altid flere veganske muligheder som fx falafel, gode salater, hummus, ærtespread, bagt grønt, sorbetis mm. Du køber fx halvanden time, og så er der fri buffet og fri bar i det tidsrum. Tag herhen med din familie, hvis I har forskellige ønsker til maden og er vilde med buffet og fri bar.
Aarhus Street Food – masser af veganske muligheder
Aarhus Street Food er heldigvis rigtig gode til vegansk. Mange af boderne på Aarhus Street Food har en vegansk mulighed, så det er et godt sted at gå hen, hvis du leder efter et hurtigt og relativt billigt måltid.
Pita Planet – Aarhus Street Food
Du SKAL gøre dig selv den tjeneste at kigge forbi den mest populære bod på Aarhus Street Food og få en vegansk pita med falafel og urtedressing. Det hele er hjemmelavet, og jeg savler helt ved tanken om deres saftige, sprøde, friske… MUMS! Den koster 50 kr.
Bánh Mì Bandits – Aarhus Street Food
Her kan du få en salat eller en vietnamesisk sandwich (uden mayo). Jeg var dog ikke så imponeret, men det er længe siden, jeg har prøvet det, så måske er det blevet bedre.
UGood – Aarhus Street Food
Prøv en rulle – en såkaldt “rolex” – med avokado og chili. Konceptet er gademad fra Uganda, og det skulle være meget lækkert. Jeg har endnu ikke prøvet det.
Indisk – Aarhus Street Food
Den veganske rajma er krydret og mættende. Den serveres brændende varm med ris og koriander (så bed om at få den uden, hvis du heller ikke er til sæbe på maden).
Tuk Tuk – Aarhus Street Food
Thailandsk er altid krydret og smagsfuldt, og den her karryret skuffer aldrig. Den er med tofu og serveres med ris.
Tatashe – Aarhus Street Food
Hos karribiske Tatashe kan du få en “veggie delight” med plantain (madbananer), salat og kartofler eller ris.
The Mexican Donkey – Aarhus Street Food
Hos det mexikanske æsel kan du få alt med bønner. Jeg har dog aldrig kastet mig ud i at prøve det, da alle deres veganske muligheder lyder lidt kedelige.
Popsicle – Aarhus Street Food
Hos Popsicle laver de fine ispinde, og de har altid mindst én vegansk is i deres fryser, så spørg efter dagens veganske varianter. En is koster 30 kr.
Jeg ved, jeg har glemt noget om Street Food, så smid lige en kommentar, hvis du ved noget, jeg ikke har fået med.
Piccolina – pizza med sojakød og vegansk ost
Hos Piccolina har de en helt vegansk menu med ni forskellige retter. De har vegansk salami og ost, og så bruger de selvfølgelig en masse grøntsager. Du kan få en pizza fra 84 kr.
Fratelli – pizza med udbringning
På Trøjborg finder du Fratelli, som vil bringe snasket pizza med vegansk ost ud til dig, når du har tømmermænd. Du skal dog købe en del for at få bragt ud, så det er en fordel at have tømmermænd sammen med nogen. De har to pizzaer – en med kartoffel og en med aubergine – de er begge rigtig gode. Prisen er 95 kr.
Classic Pizza – sprød bund og vegansk ost
Hos Classic Pizza får du en større diameter og en tyndere bund. Det er lækkert, men de har ikke vegansk kød og prisen er 145 kr.
Kallos Pizza – økologi og udbringning
På Hasle Torv ligger Kallos Pizza, som har det økologiske sølvmærke (60-90 %). De har vegansk ost og bringer ud. Den veganske pizza koster 95 kr.
Letz Sushi – større vegansk udvalg og ok pris
Letz Sushi har lanceret en ny, vegansk menu, som er ok. Der er tofu og masser af grønt. Avokado er essentielt i vegansk sushi, men det kunne være rart med lidt flere farver og mere kreativitet – det gælder alle sushistederne. En menu med 17 stykker til én person koster 125 kr. Køber du edamamebønner og tangsalat til (hvilket du gør), så koster det 200 kr.
SOTA Sushi – ny (mindre) menu
Tidligere var SOTA Sushis veganske menu den bedste i Aarhus, fordi den var billig og kunne det samme som alle de andre (grønt med grønt). Desværre har de dog lavet om på menuen, så den nu er både mindre og dyrere. Du får 18 stykker for 175 kr. Med tangsalat og edamamebønner bliver det 240 kr.
Karma Sushi – meget mere variation
Det er nok Karma Sushi, der løber med sejren for bedste veganersushi i denne omgang (dog ikke billigst!). De har en flot, vegansk menu med mange snacks, forretter og en kreativ menu med bl.a. stegt kartoffel, soltørrede tomater, svampetarter og sprødstegt tempuradej. Jeg vil anbefale Karma til en særlig anledning, hvor det gerne må være ekstralækkert og dyrt. En menu med 14 stykker koster 266 kr. og deres luksusmenu med det hele koster 1039 kr.
SeiSei Sushi- ok pris og fint
Leder du efter en billigere sushi, så er SeiSei i cirka samme prisklasse som Letz. Du får 12 stykker til 115 kr. Med edamame og tangsalat bliver det 175 kr.
Sushi Sakura – lidt billigere
I Bruuns Gade tilbyder Sushi Sakura mange veganske muligheder. Her kan du få fx 14 stykker for 109 kr. Med edamame og tangsalat bliver det 173 kr.
Oishii Sushi – all you can eat
I Nørregade kan du hos Oishii spise løs for 168-238 kr. afhængigt af tidspunktet. Du skal dog nok ikke forvente, at det er mere kreativt end agurk og avokado.
Greenilicious – grøn burger
Hos Greenilicious ved Magasin kan du spise burger. For 98 kr. får du en grøn burger med det hele. Husk at bede om at få den vegansk. Du kan også få en wrap eller salat.
Römer – tapas ved åen
Ved åen ligger de dyrere caféer, som typisk ikke er så veganervenlige. Römer har dog et lille, særskilt menukort med deres veganske retter. Her er fx enchiladas, en stor salat og tapas.
TOASTiT – snasket toast
Hos TOASTiT har de en vegansk toast med oliventapenade og grillet aubergine, som er dejligt fedtet og sprød. Den koster 58 kr.
The Burger Shack
The Burger Shack har en vegetarisk burger, som kan gøres vegansk ved at vælge det glutenfri brød, uden mayo, uden sennepsmayo og uden parmesan på fritterne. Jeg har ikke smagt den, men den ser meget kedelig ud. Der kan godt strammes op, Burger Shack!
Anettes Sandwich – hummus-sandwich
Flere steder rundt i byen ligger Anettes Sandwich, så det kan være praktisk at vide, at de her har en hummussandwich. Du skal dog huske at bede om vegansk brød og ingen pesto (eller mayo). Det er lidt kedeligt, men det er tilgængeligt. Den koster 48-59 kr.
Faour – falafel
I Klostergade ligger Faour, som laver lækre falafler. Helt enkelt. Fra 40 kr.
Falafel King Nr 1 – 100 % vegetarisk
Aarhus har faktisk et vegetarisk sted mere, for det lille falafelskur på rutebilstationen har ikke kød. Her kan du få en falafelrulle med hummus, syltet grønt og mynte til 35 kr.
Shawarma King – vegansk dressing
Ved Magasin ligger Shawarma King, som har vegansk dressing. Deres falafler er til gengæld ret kedelige, men dressingen hjælper gevaldigt på det. Og så har de åbent om natten i weekenden.
Ana Frugt & Grønt
På trøjborg har Ana frugt & Grønt den bedste falafelrulle med flere veganske salater og smørelse.
Mælkebøtten – ny, vegetarisk pige i klassen
Hos Mælkebøtten i Mejlgade er der bl.a. sandwich med hønsefrisalat og rawkage. Caféen er vegetarisk og har flere veganske muligheder.
Green Neighbour – salat i overflod
Hos Green Neighbour i Studsgade (og Central Food Market) får du salat og bowls med sundhed i fokus. Du skal dog vælge mælkedressingen fra, men de har vinaigrette. Bowl fra 65 kr.
We Feat Organic – 100 % økologisk
I Nørregade ligger We Feat Organic, som laver økologiske bowls/salater, smoothies og morgenmad. Der er flere veganske muligheder, og du kan altid spørge efter muligheder for at veganisere vegetariske retter. Bowl fra 65 kr.
VACA – mexikansk
I Mejlgade finder du VACA, som har sojakød og bønner, man kan vælge i deres retter.
Børnenes Kontor – pølsevogn ved banegården
Her kan du få vegansk hotdog og burger i traditionelle omgivelser.
Mogador – marrokansk
Her kan du få en lækker tagine for 110 kr. eller en couscous-ret med grønt til 175 kr.
South indian
Der er flere veganske muligheder på kortet, og de er tydeligt markeret. Prøv fx blomkålsvingerne med 65 krydderier og en af de veganske karryretter med ris til. Husk at bestille uden yoghurtdressing. Karryretter fra 107 kr.
Pho C&P – vietnamesisk
På Sønder Allé tilbyder Pho C&P at veganisere deres vegetariske retter. Der er flere valgmuligheder på kortet med tofu, svampe og risnudler.
Mackie’s Pizza og Cantina
Mackie’s har fået vegansk pizza og burger på menukortet. Maden er ikke specielt imponerende, men de lytter meget til kritik, så det bliver forhåbentlig lige så stille bedre. Priser fra 119 kr.
Café Glad – økologisk og morgenmad
Café Glad på Fredeiks Alle har bl.a. en vegansk burger til 80 kr. og flere salater og sandwicher. Derudover kan du her få vegansk morgenmad, hvilket er svært at finde andre steder i Aarhus.
Mammi’s Gelato – cremet is
I Rosensgade laver Mammi både veganske mælkeis og sorbet. Spørg efter dagens veganske varianter.
Chriis – Salling Roof Top
På Salling Roof Top er isboden 100 % vegansk. Det er nemlig Chriis Sojais, der står for at servere is til Aarhusianerne her.
Madklubben – treretters
I det gamle pakhus på havnen lå der tidligere en Jensens Bøfhus, som nu er Madklubben. Her kan du finde en hel vegansk menu med forret, hovedret og dessert.
MellemRum – restaurant med kæresten
MellemRum ligger ved Fredens Torv. Ring et par dage i forvejen og bestil vegansk, så sammensætter kokken en god oplevelse.
Pihlkjær – finere restaurant
Pihlkjær ligger i Mejlgade. Også her kan du ringe og bestille bord til en vegansk madoplevelse. Jeg har hørt flere veganere udtrykke sig positivt om oplevelsen her.
Olive – tag din egen vin med
Franske Restaurant Olive laver også vegansk, hvis du ringer i forvejen. Her må du tage egen vin med.
Har jeg glemt noget godt? Smid en kommentar, så tjekker jeg det ud.
Linse Kesslers bøffer
Den her opskrift er en hyldest til dig, der lader dig inspirere, og som spiser mere og mere plantebaseret. Tak fordi du er åben og går i den rigtige retning. Planeten og dyrene har brug for, at vi tør rykke os mod det grønne, selvom det kan være svært, når man kommer fra landet af smør og bacon. Jeg synes, Linse Kessler er et godt eksempel på sådan en person, der tør rykke sig, men som endnu ikke er gået hele vejen. Linse fortæller tit, at hun er en stor dyreven, og at hun derfor ikke kan spise dyrene. Samtidig er hun ikke så glad for grøntsager, så det er en udfordring for hende at være vegetar. Men hun gør det, og hun deler gerne budskabet med andre. Det fortjener ros og opbakning. Linse følger mig endda på Instagram, fordi hun gerne vil inspireres. Kom og vær med: @thomaserex
Min kogebog “Veganske livretter” ligger i øvrigt stadig i top 20 på Saxo.dk her en måned efter udgivelsen. I dag var den helt oppe at røre ved nummer 5, så tusind tak for opbakningen! Jeg håber, I er lige så glade for bogen, som jeg er.
Vil du købe bogen, så klik her.
De her linsebøffer er faste i konsistensen, de er saftige, og så smager de uuh-mami-lækkert! Jeg har serveret dem for en lille håndfuld venner nu, og der har været stor begejstring. Jeg tester altid mine opskrifter flere gange, før jeg lægger dem ud her på bloggen, og derfor går det heller ikke altid så hurtigt med at få lavet nye opskrifter. Jeg håber, jeg kan finde bedre tid i løbet af sommeren til at få gjort nogle ting færdig, så jeg kan dele dem med jer.
Bøfferne her består primært af linser, løg, broccoli og svampe. Det gør dem både proteinrige, rige på jern, fulde af fibre og i det hele taget ret sunde. Det vælger jeg så at kompensere for ved at booste smagen med en spand olie, men du kan selvfølgelig også vælge at lave bøfferne i ovnen. Hvis du vil det, så vil jeg anbefale, at du tilsætter lidt god olie i farsen i stedet. Der er næstet intet fedt i de øvrige ingredienser, og det vil gå ud over smagen, hvis du laver dem helt fedtfattige.
Til cirka 10 bøffer:
200 g (ukogte) grønne linser
190 g brune champignon (renset vægt)
2 løg (cirka 170 g)
Broccoli-stok (cirka 170 g)
½ grøntsagsbouillonterning (uden mælk)
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk muskat
1 tsk salt
friskkværnet peber
40 g havregryn
100 g hvedemel (eller glutenfri melblanding)
Raps- eller kokosolie til stegning (eller tilsæt lidt olie i farsen, hvis du bager bøfferne)
Sådan gør du:
Skyl linserne og kog dem i cirka 30 minutter. Imens linserne koger kan du rense champignon og løg. Skær den nederste (hårde) centimeter af broccolistokken og kasser den. Skær resten af stokken i store stykker, del løgene i halve og kom det hele samt de rensede champignon i en foodprocessor. Blend det hele godt, til du har en nogenlunde ensartet fars.
Dræn vandet fra de kogte linser. Smid den halve bouillonterning ned til linserne, mens de damper, og rør rundt så terningen opløses og giver smag til linserne. Når terningen er opløst, tilsætter du linserne til farsen i foodprocessoren. Tilsæt også krydderierne og blend igen, så linserne bliver en del af farsen.
Kom farsen i en skål (eller i den gryde, du har brugt til linserne) og tilsæt havregryn og hvedemel. Rør godt rundt og smag til. Hvis du vil bage bøfferne, så tilsæt lidt olie til farsen. Hvis du vil stege dem, så tilsæt i stedet olien til en pande og varm den.
Form bøfferne i hænderne. Gør evt. dine hænder våde, så bliver det lettere at forme bøffer, uden at de klistrer for meget. Steg bøfferne til de har en god stegeskorpe på begge sider. Bager du bøfferne, så vend dem forsigtigt undervejs. (Rettesnor til bagning: 200 grader alm. ovn i cirka 20 minutter.)
Server Linse Kesslers bøffer i en burger, i pitabrød, med pomfritter og ketchup, med hasselback-kartofler eller lige som du har lyst til.
Variation:
Du kan sagtens tilsætte andre krydderier eller krydderurter, hvis du vil prøve en anden smagsvariant. Prøv fx at tilføje persille. Du kan også bruge andre svampe, som vil give en helt anden smag, og du kan selvfølgelig lave bøfferne glutenfri ved at bruge glutenfrit mel.
Risalamisú
Så trækker vi lige risalamamen op på et nyt niveau. Risalamande + tiramisu = risalamisú. Her fire dage før jul vil jeg gerne inspirere dig til at lave risalamanden lidt anderledes. Med inspiration fra den italienske dessert, tira-mi-sú (træk mig op), trækker jeg risalamanden ud af den traditionelle præsentation og ind i en ny verden af lagdelt lækkerhed.
Så sent som i går serverede jeg risalamisúen for en håndfuld søde kolleger til en lille julefrokost (ja, på en mandag – gymnasielærerlivet er vildt), og de delte min begejstring for desserten. Så det tager jeg som et “godkendt”-stempel, og jeg tør dermed godt sende opskriften ud til jer (mine hårdeste dommere og sødeste følgere).
Så du ikke lige den her opskrift komme, så kan jeg godt forstå det. Det er ikke oplagt at lægge tiramisú sammen med risalamande, men det virker virkelig godt. Jeg er ikke så vild med risalamande, men risalamisú glider let ned. Og så er den lidt pænere at servere i en fin glasskål.
Til 15 personer (en skål på minimum 3 liter – 2 dl til hver)
Bunde:
3 ½ dl hvedemel
2,3 dl sukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,7 dl vand eller plantemælk
1 ½ spsk. mandelessens
3 spsk. æbleeddike
1,2 dl smagsneutral olie
Risalamande:
2,5 dl kold risengrød (kogt på plantemælk)
2-3 spsk lys sirup
1 Alpro piskbar sojafløde (250 ml)
100 g. mandelflager
1/2 tsk vaniljepulver
500 g. kirsebærsauce (en karton)
1 dl vand
(Evt. kirsebærlikør)
(Evt. dag 1)
Start med at koge en risengrød på kokos-/rismælk (eller anden plantemælk) efter anvisningen på pakken. Tag 2,5 dl grød fra og lad den køle ned (resten kan du spise varmt). Tilsæt 2-3 spsk lys sirup eller andet sødemiddel (fx sukker), mandelflager og vanilje. Rør godt rundt.
Lav så bundene. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og rør så de våde i de tørre. Du skal ikke røre for meget rundt, det skal kun lige blandes. Smør en form, fx en springform (22 cm i diameter), med olie hele vejen rundt og hæld dejen heri. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til den består strikkepindsprøven. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den og lægger risalamisùen sammen. Der er ekstra kage, så du kan smage på den. (Ja, selvfølgelig! Tror du, jeg kunne finde på at få dig til at bage en kage, som du ikke engang må smage på?)
(Evt. dag 2)
Når bundene og risengrøden er kølet ned, smagt til og klar (du kan med fordel lave dem dagen før), pisker du sojafløden helt stiv. Husk at bruge en piskbar fløde og ikke madlavningsfløde. Vend så grøden (som du har smagt til med sødt, vanilje og mandler) sammen med flødeskummen.
Bland kirsebærsaucen med 1 dl vand, så den bliver tyndere.
Læg så risalamisúen sammen. Start med et lag kage. Jeg skærer kagen i tern på cirka 2-3 cm, da det er lettere at arbejde med og giver et bedre resultat, hvor lagene blander sig lidt med hinanden. Kagelaget skal fylde bunden i din skål ud. Hæld så halvdelen af kirsebærsaucen ud over bunden, så al kagen får lidt rød sauce på sig. Læg så halvdelen af risalamanden på. Så lægger du et lag kage mere, så kirsebærsauce og til sidst risalamande.
Det er vigtigt, at du ikke rør rundt i risalamanden eller roder for meget rundt med skeen, for så trænger den røde sauce op i risalamanden og giver den et mudret, lyserødt look. Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at fordele risalamanden, så du ikke kommer til at mudre det sammen. Glat toppen forsigtigt af og slut evt. af med pulver af frysetørrede bær.
Lad meget gerne risalamisuen stå på køl en dag eller to, før du serverer den.
Noter:
– Jeg har ikke fået prøvet det af med kirsebærlikør, men jeg forestiller mig, at det er rigtigt godt. Skift lidt af vandet i saucen ud med kirsebærlikør.
– Hvis du er mere til jordbærsauce, så kan du sagtens bruge det i stedet.
Følg mig på Instagram: @thomaserex
Og husk at abonnere på bloggen, så du altid får at vide, når der er et nyt indlæg.
Glædelig vegansk jul!
Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød
Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)
Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.
Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.
Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.
“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.
“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.
“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.
“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.”
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.
“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.
Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.
“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.
“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.
“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.
Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.
*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.
Grøn smoothie bowl
“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?
Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?
Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.
Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.
Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)
Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave
Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.
Følg mig på Instagram: @thomaserex
Sigurds oplevelse – Marts med Medfølelse 2016
Marts med Medfølelse 2016 er ved at være ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Sigurds fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Sigurd er 28 år og bor i Aarhus.
I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Jeg synes det har været spændende at udfordre sig selv på kostplan til helt at undgå animalske produkter, da jeg før har spist vegetarisk i længere perioder, men aldrig vegansk. Det har været en god oplevelse, på trods af de udfordringer der har været på vejen. Jeg er MEGET mere informeret om, hvad der er i den mad, jeg spiser og har spist førhen, end jeg var, da jeg begyndte på udfordringen, samt hvor den kommer fra og hvilke konsekvenser det har for ikke bare dyrene, der er involveret, men også miljøet. Desuden har man jo skullet være lidt mere kreativ, end jeg i hvert fald normalt er i køkkenet, så det er jo også en kærkommen bonus, man kan tage med fremadrettet.
Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Nej, nok tværtimod. Jeg synes, at det veganske køkken er fyldt af smagsoplevelser, når man først kommer godt i gang og får leget lidt med råvarerne. Det har også været lidt en ’learning curve’ at lære hvordan forskellige råvarer bedst tager imod smag fra krydderier, men selv mere simple retter uden så mange krydderier har overrasket mig ift. smag. Har især syntes det var spændende at prøve gærflager som ingrediens, da det ikke lige er noget jeg førhen har stiftet bekendtskab med.
Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Nok den forandring man ser udadtil, men i stor stil også den forandring der sker inde i kroppen. Det var lidt hårdt i starten da man skulle huske at få større mængder mad fordi vegansk mad måske er lidt mere ’kaloriefattigt’. Når den så lige var i vinkel synes jeg generelt jeg har været frisk på en anden måde og har fået en meget pænere hud.
Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det har helt klart været at ’mangle’ mælkeprodukter som man har været vant til. Mange kunne erstattes, men specielt cremefraiche og ost til gratinering har været svære for mig at undvære, og må da også indrømme, at jeg faldt i en enkelt gang med cremefraiche da en craving overvandt mig. Til gengæld opdagede jeg jo gærflager og hvordan man kunne lave ’pastadrys’ af det der mindede ekstremt meget om parmesan – instant fan! Generelt synes jeg der er rigtig mange gode alternativer, så det var mere et spørgsmål om at man var vant til andet.
Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Bestemt ikke! Jeg synes det har været lækkert at Mad med Medfølelse har taget så godt hånd om en og været der med det samme hvis man havde spørgsmål. Andre veganere delte gladelig ud af deres erfaringer og foreningen var behjælpelig med flere sider og madblogs med masser af lækre veganske opskrifter, råd og fif.
Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Jeg kan bestemt se en forskel og har fået flere kommentarer med på vejen. Jeg var begyndt på et ret drastisk vægttab før marts, men den veganske kost har bestemt ikke skadet ift. det. Tværtimod er der nok raslet lidt flere kilo af, end der ellers ville med animalsk baseret kost. Hvad vigtigere er, at jeg kan mærke en forskel! Jeg føler mig generelt mindre oppustet og er som sagt frisk på en anden måde. Det er jo bare en bonus, at man ser mere “lean” ud end før.
Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Om jeg bliver fuldblodsveganer ved jeg ikke endnu, men jeg kommer helt sikkert til at lave meget mere vegansk mad fremadrettet og min kost vil bestå af meget mere vegansk. Jeg tror helt sikkert, at jeg går tilbage til at spise vegetarisk (måske pescetarisk), men jeg tager en masse gode oplevelser, sejre, viden om dyrevelfærd og opdræt, samt kulinarisk kreativitet med mig i rygsækken, og med alle de positiver kan jeg med sikkerhed sige, at jeg kommer til at spise meget mindre animalsk og mere plantebaseret, end jeg gjorde før udfordringen. Det har været inspirerende – af hjertet tak, Mad med Medfølelse.
Læs Simons oplevelse her.
Grønkålssalat med quinoa og yndlingsdressing
Det er så enkelt og alligevel så vidunderligt godt. En salat. Ja, en salat på Kærlighed & Kikærter! Det sker ellers ikke så tit, eftersom jeg hellere vil dele mine kødfulde opskrifter med jer, men her får I altså en salat. Og jeg kan SMOVSE den, siger jeg jer. Smovse dagen lang. Det hænger nok sammen med flødedressingen, som jeg på ingen måde vil gå på kompromis med, men hvis du vil have den i en mere kalorielet tilstand, kan du skifte fløden og vandet ud med tilsvarende mængde sojamælk (usødet). Salaten her er perfekt tilbehør til mine frikadeller eller som fyld i en wrap med veganske kyllingestykker (Astrid og Abernes kyllingestykker kan købes i nogle SuperBrugsen-butikker. Soy4you-bites kan evt. også bruges, de kan købes i fx Rema 1000).
Grønkålssalat:
200 g. fintsnittet grønkål
200 g. quinoa
250 g. San Marzano- eller cherrytomater
100 g. soltørrede tomater i fine strimler
Yndlingsdressing:
2 1/2 dl sojafløde
1 dl koldt vand
4-5 spsk citronsaft
5 spsk gærflager
3-4 tsk hvidløgspulver (ikke hvidløgssalt)
2 tsk karry
lidt røget paprika
2 tsk salt (eller efter smag)
lidt friskkværnet peber
Skyld og hak grønkålen. Skyld og kog quinoaen efter anvisningen på pakken og dræn resten af vandet fra. Hæld den varme quinoa over grønkålen. Skær de små tomter i halve, snit strimler af de soltørrede tomater og bland det så i salaten. Lav dressingen af alle ingredienserne og smag den til. Når du er tilfreds med dressingen, rører du den sammen med salaten og serverer. God appetit.
Find mig på Instagram som @thomaserex og like Kærlighed & Kikærter på Facebook.
Mor Hannes [kabånajer] & kartoffelsalat
“Prøvliåhørherikå! Jeg er fra Aarhus, ik’å. Og her i Aarhus, der siger vi altså [kabånajer], og så’n er det bare.” En af mine livretter, fra dengang “livret” åbenbart rimede på død, var karbonader. Det var selvfølgelig mors karbonader, der var de bedste i hele verden, og det er de såmænd stadig, for min mor er rigtig dygtig til at lave og spise vegansk mad. Derfor skal denne opskrift opkaldes efter min mor. Hun taler mere aarhusiansk end nogen anden, jeg kender, og det er både grimt, charmerende, underholdende og hjemligt. Når min mor siger karbonader, så siger hun det med mere autoritet og autencitet i stemmen end Claus Meyer eller nogen af de andre folkekære tv-kokke. Hun siger det på ægte aarhusiansk med j, hvor der eller skulle være d: “Så’ der [kabånajer], Thomas!”
Det her er min første opskrift i lang tid. Jeg har haft travlt med så meget, så jeg har ikke følt overskud til at lave opskrifter og blogge. Jeg er blandt andet blevet færdig med min kandidatuddannelse i Engelsk og Film & Medier, hvor jeg skrev speciale om alternativer til mainstream madkultur i USA. Det var et hårdt forløb, selv jeg jo brænder for emnet og også kom en del ind på vegansk madkultur og veganisme i det hele taget. Jeg er så glad for endelig at have modtaget papirerne og være officielt færdig med uni. Nu er jeg jobsøgende, så hvis nogen derude skulle kende nogen, der har brug for mig, må I endelig gerne sende dem min vej. I kan finde mig på Linkedin her.
Til 6-8 kabånajer:
65 g. lys sojagranulat (fx Soy4You)
3 dl stærk bouillon (1 hel terning i 3 dl kogende vand)
1 stort løg (175 g.)
100 g. squash (cirka en tredjedel af en squash)
1 stængel bladselleri
4 spsk havregryn
5 spsk (hvede)mel
1 drys røget paprika
½ tsk muskat
Masser af friskkværnet peber
Rigeligt (urte)salt
Rasp til panering
Rapsolie og vegansk smør til stegning
Forbered først den stærke bouillon og udblød så sojagranulatet heri i 10 minutter. Hæld overskydende væske i en skål (du kan bruge det, når du skal forme kabånajerne).
Kør løg, squash og bladselleri fint i en foodprocessor eller riv det på et rivejern. Bland så det udblødte granulat i. Hvis du har fået fat i en granulat, der ikke er helt så fin som Soy4You, kan du køre den udblødte granulat lidt i foodprocessoren, til det har en mere farsagtig konsistens. Hvis den er alt for grov, er det svært at forme kabånajerne.
Tilsæt gryn, mel og krydderier, og rør godt rundt et lille minut. Smag til og sørg endelig for, at farsen er salt nok til din smag. Lad farsen hvile på køl, til du vil forme og stege kabånajerne. Lad farsen hvile mindst et kvarter. Smag gerne til igen. Vegansk fars er ikke farlig at smage på.
Form 6-8 kabånajer (jeg laver gerne 6 store, men de er lettere at styre på panden, hvis de er mindre). Brug resten af bouillonen (eller bare vand) til at holde dine hænder våde, mens du former dem. Det gør det meget lettere at forme kabånajerne, uden at de klistrer til dine hænder, og så gør det det lettere for raspen at sidde fast. Vend kabånajerne i rasp og steg dem ved god varme på en pande med rigeligt olie og vegansk smør. Sojagranulat indeholder så godt som intet fedt, så du bliver nødt til at give den gas med fedtet for at få en lækker og autentisk smag af kabånajer.
Server med klassisk tilbehør eller, som jeg foretrækker, med en grøn salat og en frisk kartoffelsalat. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på, så den kommer herunder.
Frisk kartoffelsalat med radiser og purløg
750 g. kogte, kolde kartofler i mundrette bidder
2 dl sojayoghurt uden sukker (fx Sojade) eller iMat fraiche fra Oatly
1 lille bundt radiser, fintskårne
1 bundt purløg, finthakket
1 tsk sennep
1 tsk løgpulver
2 spsk citronsaft
½ tsk salt (eller efter smag)
friskkværnet peber
Vend alle ingredienser godt sammen i en skål, smag til, og lad kartoffelsalaten hvile på køl, til du serverer den. Vent gerne lidt med at smage til, så smagene får lov at trænge frem og blande sig med sojayoghurten. Hvis du kun kan få fat i en sojayoghurt med sukker, kan du kompensere for den søde smag med ekstra salt.
Marts med Medfølelse 2015
Så er det tid igen! For tredje gang i træk inviterer vi i foreningen Mad med Medfølelse til en måned med sprød, saftig, sund, sød, spændende, syndig og frem for alt superlækker mad. Det hedder Marts med Medfølelse, og det er projektet, hvor vi inviterer dig til at udfordre dig selv til at spise plantebaseret i en måned. Sidste år deltog flere end 2400 mennesker, og det ser ud til, at endnu flere vil deltage i år.
Jeg startede Marts med Medfølelse for tre år siden med inspiration fra lignende projekter, jeg havde set i udlandet. Det er det første af sin art i Danmark, hvor der på den måde inviteres til at prøve den veganske kost af i samlet flok. Begge de foregående år har vi fået overvældende positiv feedback på projektet, og vi har fået hjulpet en masse mennesker i gang med en ny livsstil som veganere. Jeg håber, du vil være med i projektet selv og invitere dine venner og din familie med. Det hele foregår hjemme ved dig selv. Du kan hente inspiration via Mad med Medfølelses Facebookside og hjemmeside. På hjemmesiden finder du i øvrigt også madplaner, som du kan følge eller lade dig inspirere af. Du er velkommen til at dele billederne ovenfor med en henvisning og invitation til Marts med Medfølelse.
Mad & Glæde 2015
Jeg skal holde foredrag på Irmas store madmesse, Mad & Glæde 2015!
Det er vildt spændende for mig at kunne afsløre denne store nyhed for jer. Den 21. marts (dagen efter min fødselsdag) holder jeg foredrag i Øksnehallen i København. Der vil være 5-8000 deltagere på messen, og der er plads til 200 siddende tilskuere ved scenen. Det vil være det største foredrag, jeg nogensinde har holdt. Af andre foredragsholdere på messen er bl.a. Claus Meyer, Claus Holm, Timm Vladimir, Bo Jakobsen og min ven Mickey Gjerris.
I mit foredrag vil jeg selvfølgelig tale om det at leve et godt liv med masser af kærlighed og kikærter. Samtidig vil jeg lave mad på scenen, så der bliver både underholdende action og konkret inspiration, man kan tage med sig hjem i sit eget køkken. En endagsbillet koster kun 100 kr. i forsalg, og så kan den endda indløses til en voucher på 100 kr. til Irma – på den måde er det jo nærmest gratis.
Jeg håber, I har lyst til at komme og se mit foredrag (og heppe på mig) og deltage på messen. Til gengæld lover jeg at gøre mit til, at det bliver en fantastisk oplevelse. Jeg glæder mig!
Køb billet her:
http://madbillet.dk/show/event/madandglaede2015
SeitAND med fløde(søde)kartofler
SeitAND med fløde(søde)kartofler er mit bud på en hovedret til en julemiddag med medfølelse – hvis altså du ikke skal have smæskesteg (men det skal du jo). Til denne ret bruger jeg mock duck fra dåse, som er købt i et asiatisk supermarked. Jeg bruger denne udgave af hvedekødet, eftersom det har en rigtig lækker konsistens, der passer godt til dette formål – og, ja, så vil det passe godt ind på julebordet, eftersom det minder meget om traditionel, ikke-vegansk julemad. Den lille forskel at dette kød er lavet uden dyr gør dog den store forskel for dyrene. Hvis julens budskab er kærlighed og medfølelse, så lad julefreden sænke sig over dit middagsbord og nyd en lækker julemiddag med medfølelse.
En dåse mock duck rækker til max to personer. Hvis du vil være sikker på, der er nok, så regn med, at en dåse mock duck rækker til 1½ person. Så hvis I er tre, skal du bruge to dåser. Opskriften her er til to personer.
Fløde(søde)kartofler
Olie
3 skalotteløg
Frisk rosmarin (2-3 kviste)
½ tsk tørret timian
500 g sødkartofler
250 g svampe (gerne blandede)
Lidt revet appelsinskal
Saften af ½ appelsin
2,5 dl soja- eller havrefløde*
1,5 dl vand
Salt og peber
SeitAND til max 2 personer
Olie
1 dåse mock duck
2 spsk agave
2 spsk sojasauce
1 tsk æbleeddike
Peber
Start med at rense sødkartoflerne (jeg skræller dem ikke) og skære dem i tern på cirka 1½ cm. Hak så svampene fint, og sæt sødkartofler og svampe til side, mens du hakker løgene og cirka to kviste frisk rosmarin fint (den tredje kan du bruge til at pynte) og varmer olie i en stor pande. Sauter løg, timian og rosmarin i den varme olie i et par minutter til det dufter skønt i hele køkkenet. Tilsæt så sødkartoflerne og lad dem stege et minut eller to. Tilsæt evt. mere olie undervejs. Panden mister lidt varme, når de kolde kartoffeltern kommer på, så lad panden få varmen tilbage. Tilsæt så svampene, vend godt rundt et minut eller to, og riv så lidt appelsinskal og pres appelsinsaft over. Sluk nu for panden og tag den af varmen. Tilsæt så plantefløden, vandet og masser af salt og peber. Vend godt rundt og kom det hele i et ovnfast fad. Smag på flødesaucen og giv den evt. et ekstra skud appelsinsaft, mere peber eller mere salt. Sæt det i ovnen ved 175 grader og lad det boble i cirk 20 minutter, mens du tilbereder seitANDen.
Tag mock duck-stykkerne ud af dåsen (hæld vandet fra). Lav en marinade af agave (eller sirup), sojasauce og æbleeddike. Varm olie i en pande og steg mock duck-stykkerne til de får god farve som på billedet, og hæld så marinaden/saucen over og krydr med friskkværnet peber. Lad stykkerne stege lidt videre i marinaden. Server stykkerne oven på fadet med fløde(søde)kartofler og pynt evt. med rosmarin.
For mere inspiration til lækker julemad med medfølelse kan fx se:
Englerods mock duck
PlantePushernes morsbrød
Mia Sommers farsbrød med linser og cashewnødder
Månebarnets store indlæg om julemad
Glædelig jul og godt nytår til alle jer, der læser med! Jeg glæder mig til at præsentere store og spændende nyheder for jer i 2015…
*Brug en madlavningsfløde med jævning (mel) i, så saucen ikke skiller. Alternativt kan du tilsætte lidt jævning af fx majsmel og vand.
Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her.
Smæskesvær
Som trofast læser kender du selvfølgelig allerede min Smæskesteg – måske skal du endda have den til jul sammen med en masse andre lækkerier – nu vil jeg så byde dig på en knasende og fedtet snack, som du kan spise sammen med din julemad. Lad mig præsentere: Smæskesvær!
Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)
På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.
Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.
Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.
I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.
Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.
Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.
Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning
evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat
Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.
Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.
Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.
Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her.
Mikuna – byens bedste nye spisested 2014
Det er vist efterhånden på sin plads, at jeg kommer med en anmeldelse af Aarhus’ første veganske spisested, Mikuna. For små to uger siden (12. november) vandt Mikuna titlen som årets bedste nye spisested i den årlige konkurrence afholdt af AOA, Alt Om Aarhus. Det var en kæmpestor sejr for vegansk mad, for kampen for dyrene og selvfølgelig for de dygtige iværksættere, der ejer caféen. Line, Sigrid og Mette fortjener uden tvivl ros for deres flotte café og den alt for lækre mad.
Hos Mikuna kan man tage det helt roligt. “Mikuna Matata”, får man næsten lyst til at sige – med reference til den kendte Disney-sang, der handler om at, ja, tage det roligt. Caféen er hurtigt blevet fristed for veganere, vegetarer og altspisende med hang til lækker, dyrevenlig mad. Her skal man hverken bekymre sig om animalske ingredienser eller høje priser. Det eneste, du skal bekymre dig om på Mikuna er, hvad du skal vælge fra menuen.
Menuen hos Mikuna byder på veganske udgaver af en række velkendte retter. Her er smørrebrød med fx fiskeFRIfilet med remoulade og caviart og krydret spejsypølse med remoulade. Her er sandwicher med fx refried beans, peberfrugtpesto og den meget populære hønseFRIsalat, som man i øvrigt også kan få på smørrebrød. Her er chiligryde med sojakød og så er her byens bedste og mest snaskede burger, som uden tvivl vil overbevise enhver ikke-veganer om, at det der ”vegansk” egentlig er helt okay.
Mikuna er bestemt ikke bange for at lave mad, der smager som og ligner mad med dyr, og flere af caféens retter bliver dermed strålende eksempler på, at alting kan laves vegansk. Når jeg besøger caféen med en ikke-vegetar anbefaler jeg dem oftest at prøve den hønseFRIsalat eller byburgeren og reaktionerne er altid meget positive. De to er også mine egne favoritter. Derudover er jeg også meget glad for vegadelle-sandwichen og chiligryden. Både deller, chiligryde og en masse af de andre retter vil kunne narre selv den mest inkarnerede bacon-tosse til at tro, at hen spiser noget med dyr i. Det er vist det, vi kalder veganermagi.
Jeg må indrømme, at jeg kommer så tit på Mikuna, at jeg har været hele menukortet igennem. Det ved I vist også, hvis I følger med på Instagram eller på bloggens Facebookside. Der går ikke en hel måned, uden at jeg har været forbi min yndlingscafé. Og jeg ved aldrig, hvad jeg skal vælge, for der er så meget godt at vælge imellem. Men det er jo et luksusproblem. Heldigvis træffer Mikuna valget for mig, når det kommer til desserten. Hver dag er der en “dagens kage”, som kan være alt fra jordbærtærte, æbletærte med flødeskum eller kanelsnegl til snickerskage, blåbær-cupcake eller hindbær-/limekage. Uanset hvad det er, skuffer Mikuna aldrig.
Beklager, men jeg kan ikke skrive noget dårligt om Aarhus’ bedste café. Mikuna er lavet af kærlighed.
Du finder Mikuna på Frederiks Allé 96 i Aarhus.
Besøg Mikunas hjemmeside her (hvor du kan bestille lækker julemad lige nu) og giv et like på Facebook her.
Hvorfor veganer – et tv-portræt
Det er tre år siden, jeg blev veganer. Den 15. september havde jeg “veganiversary” – altså veganerfødselsdag. Siden jeg blev veganer for tre år siden, har jeg arbejdet nærmest uafbrudt på at sprede det kærlige budskab og hjælpe andre med at træffe dyrevenlige valg. Der er sket rigtig meget med veganismen i Danmark, siden jeg blev veganer, og der sker om muligt endnu mere lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er dyrevenlig. Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at tale åbent, ærligt og kærligt om veganisme, om hvorfor det er så vigtigt og rigtigt, og ved at vise folk, hvor enkelt det er at træffe dyrevenlige valg.
Jeg blev for nylig kontaktet af tre søde piger fra journalisthøjskolen, som ville lave et tv-portræt af mig. De virkede rigtigt søde og interesserede i veganismen, så jeg greb muligheden for at fortælle min historie. I kan se resultatet her på min YouTube-kanal, som I i øvrigt gerne må abonnere på – det kunne jo være, der lige pludselig kom mere.
Tak til Elena Ilina, Milana Vinn and Linn Enger Leigland for et rigtig fint portræt. Hvis du endnu ikke selv lever vegansk, kan du måske finde inspiration i den film, der fik min opmærksomhed og fik mig til selv at undersøge virkeligheden bag animalske produkter nærmere. Earthlings kan ses gratis lige her. Derudover er der et ton af materiale tilgængelig, blandt andet via Anima og Go Vegan, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig i kommentarerne herunder eller i en privatbesked.
Harira – fyldig, marokkansk suppe
I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!
Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.
Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.
Til 4 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)
Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.
Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.
Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.
Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂
Seitan – hjemmelavet hvedekød
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg er VILD med SEITAN! Især fordi navnet minder så meget om “satan”, hvilket jeg nok aldrig holder op med at synes er sjovt, men også fordi det er rigtig lækkert.
“Hvordan udtaler du det, Thomas?” Jah, altså, der er nogen, der siger “Sej tand!” Og det er da en fin kompliment, tak for den, men jeg kan nu bedre lide “sæitan”, som også er udtalen på engelsk. Officielt er der vist ikke nogen regel endnu, så hvad der kommer til at stå i ordbogen afhænger af, hvad vi beslutter os for at sige.
Seitan bliver også kaldt for hvedekød, og det er lige præcis det, det er. En kødfuld klump lækkerhed lavet af hvede. Seitan har bid (det er “chewy”) og er proteinrigt. Du kan tilberede seitan på et utal af måder. Her få du en ret “basic” opskrift, som giver dig en lækker klump hvedekød (eller rettere tre), som du kan skære i skiver og stege, panere eller grille, eller som du kan skære i tern til din gryderet, din pizza eller hvad end du kan finde på.
Til cirka 1 kg seitan:
1 ½ l (stærk) grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
4 ½ dl glutenmel* (“vital wheat gluten” på engelsk)
– købes i helsekostbutikker eller online fx hos GoVego
½ dl gærflager
½ tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
2 spsk tomatpuré
2 ½ dl koldt vand
1 dl sojasauce
2-3 spsk citronsaft
* Almindeligt hvedemel (også den af mærket “Gluten”) kan IKKE bruges i denne opskrift.
Sæt en gryde med bouillon over, så den koger, når du har lavet din seitandej. Mas hvidløgsfedene (meget gerne med skræl på!) med dine håndflader (eller evt. den flade side af en kniv), og smid dem med i gryden.
Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Hæld så den våde blanding i den tørre, mens du pisker vildt og voldsomt med en gaffel. Ælt så dejen sammen med hænderne, og bliv ved med at ælte i nogle minutter. Dejen skal være elastisk, og alting skal være godt blandet sammen (ingen melklumper). Form en tyk pølse, og skær den i tre lige store stykker. Når bouillonen koger, skruer du ned for varmen, så bouillonen simrer. Kom så stykkerne i.
Det er vigtigt, at bouillonen kun simrer! Hvis bouillonen bulderkoger , vil du ende med en hullet masse, der minder om blomkål eller, ja, hjernemasse. Det er ikke meningen. Så sørg for, at bouillonen kun lige bobler og hygger sig, mens din seitan bliver tilberedt. Lad seitanen simre i 45 minutter i alt, og vend gerne stykkerne undervejs. Husk at holde øje med, at bouillonen ikke begynder at koge.
Du kan nu spise seitanen, som den er, eller du kan tilberede den yderligere – fx skære den i stykker og stege dem, eller skære tern til en gryderet. Det er en god idé lige at presse lidt af væsken ud af seitanen, før du skærer den og tilbereder den yderligere.
Opbevar seitenstykkerne sammen med bouillonen i en tætsluttende beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i en lille uge. Du kan også fryse et eller flere stykker – klem noget af væsken ud af stykkerne, før du fryser dem.
Pizza ❤ #jatak
Pizza… PIZZA! Jeg behøver vist ikke sige mere, vel? I dag er det Vegan Pizza Day … ja, ja, hver dag er et-eller-andet-dag, men det er da lidt hyggeligt. Og så kan det bruges som en anledning til at vise sin lækre pizza frem – og ja, til at spise fråderen pizza-nom! Det her indlæg er et inspirationsindlæg og en hyldest til en af mine livretter. Le pizza.
En pizza er en historie i 4 kapitler: Bund, sauce, fyld og topping. Bunden kan være grov eller fin, glutenfri eller glutenfyldt, sprød eller… nej, den skal være sprød! Saucen har jeg en meget stærk holdning til. Den skal ikke være tynd, tam (uden smag) og ligegyldig – jeg vil have en tyk og intens tomatsauce, der tilføjer smag til pizzaen. Fyldet kan varieres i en uendelighed, den eneste regel er, at der skal sparres på det, så pizzaen forbliver sprød og kan spises med en hånd, uden at fyldet slasker ned på tallerknen. Topping kan være alt fra vegansk ost til pesto, salatdressing eller endda peanutbutterdressing.
Nå ja, og regel nummer et i pizzaklubben..? En pizza skal være RUND!
1: Bunden
Hvis du er vant til at bage brød, så er det her meget overskueligt. Hvis ikke, skal jeg nok hjælpe med nogle mål. Jeg plejer at starte med cirka 2 dl vand, lidt salt og lidt gær i en skål, og så blander jeg ellers forskellige meltyper i, til det passer, og så ælter jeg dejen godt. Hvis der er dej i overskud, kan det altid pakkes ind i husholdningsfilm i en klump, der passer til en pizza, og smides i fryseren til næste gang, der skal bages pizza.
Et godt tip til dej og brød generelt: Lad være med at give for meget mel! Dejen skal bruge lidt fugt, når den hæver, og hvis du kommer for meget mel i, vil slutresultatet være tørt og kedeligt. Det er en balancegang, men tænk på det sådan, at det ikke er dejen, der skal meles, det er bordet. Det er selvfølgelig ikke bordet, der skal have mel, men du skal kun komme mel på, så dejen ikke klistrer fast i bordet, mens du ælter. Den må dog godt “rive lidt i bordet” og være blød og smidig.
Den almindelige:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
½ tsk salt
(evt. et dryp olie)
350 g. pizamel eller hvedemel (ca. 3½ dl)
Den grovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
125 g. fuldkornsspeltmel
225 g. pizzamel
Den sjovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
100 g. kikærtemel
100 g. durummel
150 g. hvedemel
Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt (og evt. olie), rør mel i, ælt, ælt, ælt. Lad så dejen hvile lidt, mens du forbereder fyldet og saucen. De tre eksempler på pizzabunde er ret ufarlige og klassiske. Vær ikke bange for at lege lidt med meltyper, når du har styr på de klassiske.
Når du har kommet fyld på: Bag i kort tid ved MAX varme på en forvarmet bagesten. Du kan købe en stor flise i et byggemarked og bruge som bagesten. Det er billigere end at investere i en sten, der er “beregnet til det”. Hvis du ikke har en bagesten, kan du med fordel varme bagepladen op. Lav din pizza på en anden bageplade med bagepapir på, og træk så pizzaen over på den varme plade. Dette skal sikre, at der med det samme kommer varme nedefra, så din bund bliver sprød og lækker. Hvis du ikke gør det, risikerer du, at fyldet bliver færdigt lang tid før bunden, og så sidder du med en blød og halvbagt pizzabund.
2: Saucen
En pizzasauce i mit hjem er ikke nødvendigvis som en pizzasauce i dit hjem. Jeg er simpelthen ikke fan af den tynde, tamme sauce. Og jeg er heller ikke fan af at skulle finde en gryde frem for at skulle koge tomatsauce, når jeg laver pizza. Min tomatsauce er langt lettere at lave, og så smager den af mere.
Den ægte:
1 dåse tomatpuré
½ tsk chilisauce (eller lidt chilipulver)
2 spsk citronsaft
3 spsk olie eller vand
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
½ tsk hvidløgspulver (du kan også bruge frisk hvidløg – 1 presset fed)
1 drys røget paprika
½ tsk paprika
2 tsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber
salt
Bland det hele sammen og smag til. Det må gerne smage af meget. Styr konsistensen med vand, men gør den ikke for tynd! Hvis du vil neutralisere lidt af syren i puréen, kan du tilsætte lidt sukker eller natron. Jep, natron. Det er så smart, at det reagerer med syre, så det kan du bruge i stedet for sukker i dine tomatretter.
Den proteinfyldte:
Næsten samme som ovenfor, men nu med kidneybønner blendet i. Det giver ekstra fylde og umami til din grøntsagspizza. Det er i øvrigt også opskriften på det her smørepålæg.
3: Fyld
Ja, her er der så en chance for at gå amok. Og så alligevel ikke. Det fine ved en pizza er altså ikke rå mængder af fyld, som mange danskere tror. En pizzabund er IKKE en bagepladeformet beholder til sauce, ost og pølse. Danskerpizzaen må og skal dø, for den fortjener simpelthen ikke en plads i denne verden. Spar på fyldet og brug gode ingredienser, der kommer til sin ret.
Chorizopizza (min yndlings):
1/3 Gran Chorizo fra Wheaty i skiver
½ rød peberfrugt i skiver
10 – 15 hakkede, grønne oliven
(evt. lidt hakket løg)
– vegansk ost eller peanutbutter-sauce som topping
Linsepizza:
½ – 1 dl kogte, grønne linser
Rødløg i skiver
½ grøn peberfrugt i skiver
– salat og dressing som topping
Spinat- og pølsepizza
Nogle skiver vegansk pølse
½ rød peberfrugt i skiver
Spinatblade
– vegansk ostesauce som topping
Veganesepizza:
1 dl Veganese (fra dagen før – eller fra fryseren)
– vegansk ost, ostesauce eller gærflager som topping
Tøm-køleskabet-pizza:
Hvad har du i køleren af grønt? Det meste går på pizza. Alt fra artiskok (yum!), aubergine og kartoffel til soltørrede tomater, seitan, tofu, forårsløg, porrer… Kun fantasien sætter grænser. Du kan endda lave en dessertpizza med banan, ananas og chokoladesauce. Eller er sushipizza med ris, tang og avokado. Hvis du har mad (et eller andet) i huset og pizzadej i fryseren, så er du altid klar til at lave pizza.
4: Topping
Her vil jeg lige komme med nogle af mine bedste bud på, hvad du kan toppe din pizza af med. Både før og inden bagning. Salatpizzaer bages selvsagt uden salat (i de fleste tilfælde), men de kan både toppes af inden og efter.
Vegansk ost – Violife kan fås i SuperBrugsen, Kvickly og Føtex. Det er rigtig godt. Astrid och Aporna er også rigtig god pizzaost.
Ostesauce – Månebarnet leverer.
Pesto – grøn eller rød, stærk eller sød. Pesto er perfekt til at toppe din pizza af.
Ajvar – en fætter til pesto, som er lavet af aubergine og peberfrugt.
Peanutbutter-sauce – det er overraskende godt til pizza!
Gærflager – smager lidt “ostet” og giver god umami på toppen af din pizza.
Salat – gør den sprødere, lettere og sundere med lidt frisk salat på toppen.
Dressing – lav en let dressing af sojayoghurt.
Chilisauce – hvis du er til det stærke.
Husk altid at krydre på toppen, før du bager din pizza. Drys lidt oregano og friskkværnet peber på, og slut gerne af med frisk basilikum.
5: Dressing
Laver du en salatpizza er det lækkert med en dressing på toppen. Jeg laver den ved at blande disse ingredienser:
2 dl sojayoghurt (helst sukkerfri)
2 spsk citronsaft
2 spsk friskhakket persille (eller fra frost)
1 tsk sennep
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk løgpulver
lidt salt
❤ Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex, og vi bruger #madmedmedfølelse til veganske madbilleder.
Det veganske New York
Jeg har været en tur i New York, og jeg har selvfølgelig taget en bid af the Big Apple. Her får i et lille indblik i min oplevelse, og jeg kommer med mine anbefalinger til din egen tur rundt i det veganske New York. Lad mig sige det med det samme: New York er et PARADIS for veganere. Byen vrimler med så mange veganske spisesteder, at du sagtens kan tillade dig at være kritisk og ikke bare være glad for at have fundet et vegansk spisested, eller et spisested med veganske muligheder, som du jo skal så mange andre steder. Alt du ser på alle billederne er vegansk… ja, jeg føler næsten, jeg er nødt til at sige det, for det virker lidt urealistisk, når man kommer fra et land som Danmark, at der faktisk findes steder i denne verden, hvor der er så gode muligheder for at spise og leve dyrevenligt. Vi er i den grad bagefter her i landet, hvilket bliver ekstra tydeligt, når man besøger New York. Det kan selvfølgelig godt virke lidt trist, at vi er så langt bagefter, men samtidig er det vildt opmuntrende, at der findes steder som NYC, som går forrest og viser vejen.
Selv i lille Danmark skyder det frem med veganske muligheder, og flere og flere vælger den grønne livsstil til, så det er unægteligt fremtiden. Uanset om vi vil begrænse risikoen for smitte med farlige sygdomme, nedbringe vores CO2-udslip, stoppe med at deltage i dyremishandling, forbedre vores chancer for at leve sundt og længe eller nedbringe vores ressourceforbrug til et bæredygtigt niveau, så er den plantebaserede livsstil en del af løsningen. Og det bliver meget snart uundgåeligt, om vi vil det eller ej. Heldigvis betyder det ikke, at vi skal give afkald på noget som helst. Tvært imod. Her er et lille kig ind i fremtiden – velkommen til det veganske New York.
Angelica Kitchen
300 E 12th St, New York
Lad mig lægge ud med noget af det bedste: Angelica Kitchen. Eller, som de lokale siger, Angelica’s. Jeg var så heldig at blive inviteret på Angelica’s af min vært, som jeg boede hos. Jeg havde valgt at “couchsurfe”, altså bo gratis hos en lokal, som var så flink at åbne sit hjem for mig, og manden, jeg boede hos, var den perfekte vært. Han havde googlet sig frem til denne restaurant, som han så inviterede mig til at spise på. Vi valgte at starte ud med sushi, suppe og “faux gras” (falsk fois gras). Sushien var min værts, men jeg fik lov at smage, og selvom jeg ikke er så meget til sushi, var det ganske fint. Faux grasen delte vi, og den var virkelig lækker! Det var en paté af valnødder og linser serveret med kiks og lidt grønt. Suppen var meget tyk og fuld af linser, nærmest som en stuvning. Den smagte dejligt, men var ret stor og mættende i forhold til at det skulle være en forret.
Til hovedret fik jeg den fantastiske steg, du kan se på det midterste billede (og nederst i midten). Olé man seitan, hed den, og det var en slags wrap med krydrede strimler af det lækreste seitan (kød af hvedeprotein) og grønt indeni og to slags sauce ovenpå: en krydret, tyk sauce med jordnøddesmør og chokolade, og en sojacremefraiche-dressing med lime og jalapeño. Det. Var. Fænomenalt! Fem stjerner til hovedretten, og jeg spiste helt op. Til desset fik vi to kager: en svampet krydderkage med sirupslag i midten og tyk glasur og en tærte med bærgele og cashewskum. Hovedretten løb helt klart med opmærksomheden, og så var den der faux gras heller ikke helt dum.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤_
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤_ _ _
BabyCakes
248 Broome St, New York
BabyCakes er ikke så populær blandt de lokale veganere. Jeg snakkede med flere, som mente, at deres kager var kedelige. Jeg synes dog slet ikke, det var så skidt. Især, når jeg tager det med i betragtningen, at alle deres kager ikke bare er veganske men også glutenfri. Det regnede og var koldt, og jeg var gen.nem.blødt(!), så jeg købte en stor kop chai-te med mandelmælk og to kager, og så sad jeg ellers der og fik varmen i en lille time, mens jeg nassede på deres WiFi. Den donut, jeg fik, var helt ok, men så også kun ok. Der var intet imponerende over den. Den cookie-sandwich, jeg fik, var dog til gengæld rigtig lækker. Det er to småkager lagt sammen med pebermyntefyld i midten. Der var også cookie-sandwicher med vanilje- og chokoladefyld.
Jeg sad og nød dem, mens jeg kiggede lidt på, hvad der foregik i det åbne køkken og lidt ud af vinduet. Det er meget rart, at man kan se direkte ind i køkkenet, så man kan få stillet sin nysgerrighed, og samtidig kan man jo se, at der er rent og pænt. Personalet, som betjente mig, bestod af to unge mennesker, en pige og en fyr, som begge var meget venlige. Stedet var dog ret lille og indretningen ret rodet og ikke vildt hyggelig. Stearinglys, en klat maling, god musik og en måske en radiator til de kolde regnvejrsdage ville gøre underværker.
Kagernes kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤_ _ _ _
MooShoes
78 Orchard St, New York
MooShoes ligger lige om hjørnet fra BabyCakes, så når du nu alligevel er i nærheden, kan du lige så godt kigge forbi begge steder. MooShoes er helt klart besøget værd, hvis du leder efter fine sko i god kvalitet. Der er jo masser af sko af fake-læder på markedet, men ofte betyder fake-læder også dårlig kvalitet. Det gør det dog ikke hos MooShoes, og derfor er prisen også lidt højere end den pris, du giver, for sko i falsk læder andre steder. Vi taler dog amerikanske priser, så for en dansker er det stadig billigt eller i hvert fald normale priser. Jeg havde dog ikke brug for fine sko, så jeg kiggede lidt på deres sneakers. De sko, jeg ville have, havde de dog ikke hjemme i min størrelse, så jeg gik barfodet. Eller, jeg gik i hvert fald uden nye sko.
Til gengæld havde MooShoes en masse fine t-shirts med veganske budskaber printet på, så dem prøvede jeg en del af. Der var dog intet prøverum, hvilket er lidt mærkeligt, når de sælger t-shirts, men de meget flinke ekspedienter lod mig bruge deres toilet i baglokalet som prøverum (det er der, billedet med Ryan Gosling hænger). En af ekspedienterne var også så sød at give mig en spiseguide til NYC og hans egne fem bedste anbefalinger. Ud over de flinke mennesker i butikken var der også nogle meget søde hunde og en kat. Det var hyggeligt, at have dem til at rende rundt i butikken, mens jeg shoppede. Hunden på billedet var normalt rigtigt sky, men han følte sig åbenbart tilpas hos mig, for han sad hos mig et godt stykke tid og blev kælet. Da han endelig rejste sig… ja, så gik han lige rundt om en søjle i butikken og lagde en kæmpe høm-høm 😀 Så måske blev han lidt for afslappet af mit selskab.
Tøjets kvalitet til prisen:
❤❤❤❤_ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _
Flavors
74 Broad St, New York (og flere andre steder)
Det her er ikke et vegansk sted. Og det er egentlig derfor, jeg tager det med her, for det er et meget fint eksempel på, hvor tilgængelig vegansk mad er i NYC. Nærmest uanset hvor du går hen i NYC, er der vegansk mad på menuen. Og jeg mener ikke bare en kedelig salat. Det er så udbredt at være “grøn”, at selv de fleste “almindelige” caféer og restauranter har flere tydeligt markerede veganske retter eller menuer på kortet. Mange steder endda med vegansk ost eller veganske kødalternativer, som her, hvor jeg får en varm quinoa-salat med “kylling” fra Beyond Meat og grønt. Det var rigtig fint, det var lige i nærheden, da jeg havde brug for det, der var WiFi, jeg kunne sidde ned med det, eller jeg kunne tage det med, det blev tilberedt, mens jeg så på det… alt i alt rigtig fint, når man er på farten.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤_ _ _ _
Café Blossom
466 Columbus Ave, New York (der er også en restaurant og flere andre steder, Blossom er en kæde)
Jeg tror måske, du skal besøge deres restaurant i stedet for caféen, for den bliver rost til skyerne. Men jeg var forbi caféen, og det var i den grad også besøget værd, selvom det kun var til en frokost-sandwich. Jeg havde selskab af en lokal veganer, som faktisk arbejder i kæden. Det var ham, der spiste salaten og pandekagerne, jeg fik sandwichen. Jeg fik dog også lov at smage pandekagerne, og de var virkelig lækre. Det var bananpandekager med kanel serveret med frugt og sirup. Pandekagerne var både luftige, tykke, bløde, saftige og smagfulde. Min sandwich var meget enkel og meget tilfredsstillende. Seitan-“kyllinge”-fileten var skræmmende autentisk på den lækre måde. Den var saftig og sprød med den helt rigtige konsistens. Dressingen i sandwichen var i øvrigt en rigtig lækker karry-mayonnaise, som der ikke var sparet på. Stedet var ved at blive malet, så der rodede lidt, men ellers var det rigtig fint, og der var to etager med rigeligt med pladser, som vidner om, at stedet er populært.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤_ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _
John’s of 12th street
302 E 12th St, New York
Selvom John’s er over 100 år gammel (den er fra 1908), så følger den italienske restaurant med tiden, og de har således gjort halvdelen af deres menukort vegansk. Dette er altså heller ikke et helt vegansk sted, men endnu et af de mange steder, der har et stort vegansk udvalg. De bruger den lækre Daiya-ost, som næsten alle bruger, eftersom det er den klart bedste (kom nu til Danmark, hva’?!), og så laver de deres egen veganske is.
Restauranten ligger side om side med Angelica’s, som jeg nok var lidt mere vild med, men John’s er også besøget værd. Pastaen på billedet var med broccoli (lidt kedelig) og saucen var en ret lækker sauce af ildstegte tomater med hvidløg. Dertil fik vi hvidløgsbrød, hvilket jeg ikke tror, jeg har fået, siden før jeg blev veganer, så det var (ve)ganske tilfredsstillende. Pizzaen var mums med haps på, og Daiya er intet mindre end fantastisk. Jeg har et par poser med hjem, som ligger i køleskabet, og lige nu får jeg lyst til at gå ud og grovæde af dem! 😉 Der var dog ikke så mange slags pizza, og John’s havde ikke veganske kødalternativer, så det trækker lidt ned. Prøv i stedet Vinnie’s Pizzaria, som jeg desværre ikke nåede at besøge.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤_ _ _
Lula’s Sweet Apothecary
516 E 6th St, New York
Lula’s is er lavet af cashewmælk, hvilket giver en meget skøn rundt og sød smag. Hvis jeg ikke havde fået at vide, at det her var vegansk is, ville jeg nok aldrig have opdaget det. Præcis ligesom med kyllingen hos Flavors (og hos Peacefood, som du kan læse om længere nede). Min ven, som jeg fulgtes med, præsenterede stedet som “den veganske udgave af ColdStone”, fordi man har kan få masser af forskellige varianter med et hav af toppings. Alt fra de klassiske nødder og chokoladedrys til de mere eksotiske skumfidus-creme, chocolate hot fudge, noget kanelknas og, og, og… der var så mange forskellige ting, at det var svært at vælge. Jeg tog to kugler, hvoraf den ene var med chocolate chip cookie (den anden har jeg glemt), og så fik jeg den smeltende varme fudge på toppen. Saaavl, det var godt! Priserne var en smule pebrede (hvilket stadig betyder lidt billigere end i Danmark), men det var det værd. Læs bare anmeldelserne her på Yelp.
(Vær opmærksom på mærkelige åbningstider! Mandag, tirsdag og onsdag går du forgæves.)
Isens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _
Whole Foods Market
Flere steder
*ADVARSEL! At læse om dette sted vil kunne medføre dyb depression over forholdene og udvalget for veganere i Danmark. Hvis du lider af stærk trang til veganske varer som frysepizza, købekage, nuggets, pølser, kyllingestrimler og/eller ORDENTLIG ost, så skynd dig videre. Her er det hele og meget mere, og det koster det halve.*
Tjek lige det udvalg! Alt på billedet er vegansk. I Whole Foods er der hylder, reoler, GANGE med veganske varer. Det er et sandt paradis for veganere. Og så er produkterne af langt højere kvalitet end herhjemme. Daiya-ost er intet mindre end fantastisk, og det kommer i mange varianter. Beyond Meat, som er finansieret af Bill Gates, laver de lækreste “kyllingestrimler”, som selv den mest skeptiske altspisende aldrig ville genkende som andet end kylling. Se bare videoen her. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal udtrykke min begejstring for Whole Foods. Flere hylder og reoler er tydeligt markeret “Vegan”, så man ikke er i tvivl, og der er også veganske varer i deres Whole Body-afdeling (plejeprodukter som creme, tandpasta og sæbe). Personalet ved hvad vegansk er, og de ved, hvilke produkter, der er veganske. Du skal helt sikkert forbi Whole Foods, og du kan lige så godt tage lidt varer med hjem, nu du er der. (Jeg vil gerne bestille en ny sending Daiya, tak.)
(Whole Foods behøver ingen vurdering.)
Peacefood Café
41 E 11th St New York
Og så kommer den store finale, mine damer og herrer! Peacefood … jeg kan næsten ikke nævne navnet uden at sukke og smile. Her følte jeg mig virkelig hjemme. Jeg synes, det er ret sigende, at jeg var i en by, der er propfuld af veganske muligheder, men at jeg alligevel valgte at besøge Peacefood hele fem gange. Jeg blev simpelthen NØDT til at komme tilbage og prøve lidt mere, og jeg fik vist også prøvet det meste på menukortet. De bedste oplevelser var kikærtefritterne med mayo, den smukke strawberry shortcake med den lækreste jordbærcreme og især den perfekt sprøde og saftige “un-chicken basket”, som kommer med tre forskellige slags dip, hvor den ene er mere fantastisk end den anden. Det er så enkelt, rent, uden dikkedarer og helt igennem perfekt. Cheeseburgeren og kartoffelsalaten er også anbefalelsesværdige, men cheeseburgeren kunne dog godt komme i en lidt blødere bolle i stedet for det sprøde ciabattabrød. Desserterne er maden underlegen, men har du alligevel trang til dessert bliver du ikke skuffet – du får bare ikke samme wow-oplevelse som med den enkle og lækre mad.
Mens jeg var der, talte jeg med en af ejerne, Peter, som var en meget flink mand. Han fortalte mig lidt om stedet, hans visioner og hvorfor han er veganer. Han spurgte også ind til mine tanker, og det var klart, at vi var meget enige om, hvorfor det er vigtigt, at vi holder op med at spise dyr, og hvordan vi bedst får verden i den retning. “Det handler om at udbrede det fredelige budskab og at vise folk, at de ikke skal mangle noget. Det handler ikke om at leve asketisk, og man skal ikke opgive sine livretter, de skal bare laves på en måde, der er dyrevenlig og bæredygtig.” Og det lever Peacefood op til. Her er de hverken bange for at bruge veganske alternativer til kød og ost eller at lave lækre råkager og retter med så altspisende-afskrækkende ingredienser som grønkål og quinoa. Peacefood er med på alt, hvad der smager godt, og her bruges kun de friskeste råvarer til at gøre deres enkle retter perfekte. Og så er betjeningen høflig, opmærksom, hjælpsom og helt igennem professionel. Jeg tabte på et tidspunkt en gaffel, og før jeg kunne nå at rejse mig for at hente den, lå der en ny på bordet, og den tabte blev samlet op for mig. Jeg MÅ tilbage til Peacefood!
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤_
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤❤❤
Andre anbefalinger
The High Line. Meget smuk park på en nedlagt jernbane. Street art, god udsigt, flotte planter. Hvis solen skinner, så gå en tur her og kig på New York fra en anden vinkel.
Century 21. Hvis du vil have mærkevareshopping til discountpriser, så er det her et godt udgangspunkt. Der er proppet med mennesker, og det er mindre behageligt end at gå på gaden og kigge i små butikker, men til gengæld får du det hele til det halve.
Kogebøger. Køb evt. et par veganske kogebøger med hjem. Dem kan man jo ikke finde mange af i Danmark, og i USA er selv de nyeste kogebøger billigere end de gamle er her i landet. Jeg kan anbefale Isa Does it (af Isa fra Post Punk Kitchen) og Chloe’s Kitchen (af Chloé Coscarelli, som vandt tv-udsendelsen Cup Cake Wars mod ikke-veganske modstandere og blev veganerkendiskok på rekordtid).
Couchsurfing. Hvis du har mod på det, så er der både oplevelser at hente og penge at spare ved at bruge couchsurfing til at finde et sted at bo. Som nævnt var jeg meget heldig med min vært, der både viste mig rundt og tog mig med på vegansk restaurant, men selv hvis din vært er mindre engageret, vil du få en mere autentisk, lokal oplevelse, end hvis du bor på hotel.
Grønneres guide til NYC. Læs flere gode anbefalinger fra Mo, som har bloggen Grønnere – som jeg i øvrigt rigtig godt kan lide.
Jeg håber, I kan lide min lille smagsprøve fra det veganske New York. Husk som altid, at I kan finde mig på Facebook og Instagram @thomaserex – og jeg er endda på Twitter (med samme navn), hvis der skulle være nogle af jer, der bruger det 🙂
Pers svampepostej – en elsket klassiker
Det her er ikke min opskrift. Den tilhører derimod min gode ven, Per, som bor i “Buddhahytten”, som jeg har skrevet om før. Jeg syntes, Pers svampepostej skulle have lidt mere opmærksomhed, så jeg spurgte Per, om ikke jeg måtte lave et lille indlæg her på bloggen om den. Det måtte jeg heldigvis, så nu ligger Pers perfekte postej på Kærlighed & Kikærter, så den kan blive kendt og elsket af endnu flere. Der er masser godt at sige om Per (som også går under kælenavnet Kilroy), Buddhahytten og svampepostejen, men det er allerede blevet sagt mange gange før (endda også i en sang) af mange vegetarer og veganere. Nu er det din tur, så lav postejen, og begynd at sige gode ting 😉
Hvis du er typen, der godt kan lide præcise mål – sådan helt præcise mål ned til sidste gram – så skynd dig at løbe skrigende væk igen, det her er ikke for dig! 😉 Pers svampepostej skal laves med kærlighed og på slump, ellers er den nemlig slet ikke Pers svampepostej. God fornøjelse med denne lækre postej.
Fedtstof (olie eller vegansk margarine)
Et lille løg
Et par hvidløgsfed (4-7)
Ca. 1½ liter svampe (meget gerne kantareller/pigsvampe/østershatte/tragtkantareller)
En brik soja- eller havrefløde (250 ml)
En kop kogt ris
En lille håndfuld hakkede hasselnødder
Et par spiseskefulde opblødte havregryn eller speltflager
En klat tomatpure eller ajvar
Krydderier efter smag, gerne provencekrydderi/basilikum/oregano
Et drys røget paprika
Rigeligt, stødt muskatnød
Hak løg og hvidløg fint, svits i lidt fedtstof, tilsæt svampene, lad dem stege med indtil de har smidt vandet, og det er fordampet igen. Tilsæt så resten, og lad det hele småsnurre nogle minutter. Hæld i et smurt fad, og kyl det i ovnen en times tid ved 175 grader.
“Så skal den i ovnen, og Kilroy er ikke doven, den skal ind og bage, så vi til sidst kan smage.”
~ Plantemanden Nikolaj
Søde Per med navneskilt og flot, grøn propaganda-t-shirt.
Marts med Medfølelse 2014
Så er det lige om lidt tid til Marts med Medfølelse 2014!
For lidt over et år siden sad jeg med en eksamensopgave og lavede overspringshandlinger. Mad med Medfølelse tog i forvejen en stor del af min opmærksomhed, og da jeg så læste om et amerikansk projekt, hvor man inviterede folk til en måned med vegansk mad, og to af mine veninder samtidig ville spise vegansk i marts, fik jeg en god idé. Idéen gik ud på, at vi skulle gøre det let for folk at smage på den veganske mads mange muligheder og glæder. Igennem hele marts måned skulle vi levere inspiration til måltider, og vi skulle invitere folk til at udfordre sig selv til at spise vegansk i hele marts, Jeg kaldte projektet for Marts med Medfølelse.
I år gentager vi sidste års store succes, når vi inviterer til Marts med Medfølelse 2014. Sidste år fik vi en syndflod af positive tilbagemeldinger fra folk, der deltog i projektet, og vi fik hjulpet en del mennesker godt i gang med at spise og leve uden animalske produkter. Flere end 600 mennesker deltog i begivenheden på Facebook, og samtidig voksede vores Facebookside med raketfart fra et par hundrede likes til over tusind. Denne gang har vi, allerede før startskuddet har lydt, oplevet mindst lige så meget opbakning. Både Anima og Dansk Vegetarforening bakker op, og så har sangerinden Sys Bjerre, som selv er veganer, været så sød at støtte os. Derudover har vi fået omtale af en masse søde bloggere, som godt kan lide initiativet.
Denne gang gør vi dog mere end at inspirere via Facebook. Vi har udvidet konceptet, så man nu kan hente inspiration i vores madplaner, vi udsender et ugentligt nyhedsbrev med inspiration og viden, og så stiller vi en række erfarne mentorer klar, som man kan kontakte direkte. Vi har samlet det hele på vores ny-designede hjemmeside.
Meld dig til begivenheden på Facebook, og inviter meget gerne dine venner.
Udover at deltage i Marts med Medfølelse (som jeg regner med, du vil!), kan du gøre mere for at støtte op om projektet, hvis du vil. Du kan blandt andet:
– Bruge billedet ovenfor som dit coverbillede på Facebook
– Invitere dine venner og bekendte til at deltage
– Printe vores reklame ud og hænge den op
– Fortælle om projektet på Instagram, Twitter, din blog eller andre sociale medier
Der er mange gode grunde til at vi afholder denne begivenhed, men den vigtigste er, at det rent faktisk gør en forskel. Det får folk til at bevæge sig tættere på en mere dyrevenlig og bæredygtig livsstil, og det afmystificerer vegansk mad. Når man i en måned har udfordret sig selv til at spise 100 % plantebaseret, vil man have et bedre kendskab til plantemad, og man vil opdage en masse nyt om sine spisevaner og sin kostsammensætning generelt. Vi er helt sikre på, fordi det fortæller vores erfaring os, at når først man har oplevet fordelene ved vegansk mad, så vil man være begejstret nok til at gå i en grønnere retning fremover.
Du kan læse mere om erfaringer fra udlandet fx her og her.
Jeg glæder mig til marts, og jeg håber, I er med! 😀
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen