Thomas Erex

Posts tagged “vegetar

Linse Kesslers bøffer

 

Linse Kessler, vegetar, bøffer, vegansk

Den her opskrift er en hyldest til dig, der lader dig inspirere, og som spiser mere og mere plantebaseret. Tak fordi du er åben og går i den rigtige retning. Planeten og dyrene har brug for, at vi tør rykke os mod det grønne, selvom det kan være svært, når man kommer fra landet af smør og bacon. Jeg synes, Linse Kessler er et godt eksempel på sådan en person, der tør rykke sig, men som endnu ikke er gået hele vejen. Linse fortæller tit, at hun er en stor dyreven, og at hun derfor ikke kan spise dyrene. Samtidig er hun ikke så glad for grøntsager, så det er en udfordring for hende at være vegetar. Men hun gør det, og hun deler gerne budskabet med andre. Det fortjener ros og opbakning. Linse følger mig endda på Instagram, fordi hun gerne vil inspireres. Kom og vær med: @thomaserex

Min kogebog “Veganske livretter” ligger i øvrigt stadig i top 20 på Saxo.dk her en måned efter udgivelsen. I dag var den helt oppe at røre ved nummer 5, så tusind tak for opbakningen! Jeg håber, I er lige så glade for bogen, som jeg er.

Vil du købe bogen, så klik her. 

Linse Kessler, veganer, bøffer

De her linsebøffer er faste i konsistensen, de er saftige, og så smager de uuh-mami-lækkert! Jeg har serveret dem for en lille håndfuld venner nu, og der har været stor begejstring. Jeg tester altid mine opskrifter flere gange, før jeg lægger dem ud her på bloggen, og derfor går det heller ikke altid så hurtigt med at få lavet nye opskrifter. Jeg håber, jeg kan finde bedre tid i løbet af sommeren til at få gjort nogle ting færdig, så jeg kan dele dem med jer.

Bøfferne her består primært af linser, løg, broccoli og svampe. Det gør dem både proteinrige, rige på jern, fulde af fibre og i det hele taget ret sunde. Det vælger jeg så at kompensere for ved at booste smagen med en spand olie, men du kan selvfølgelig også vælge at lave bøfferne i ovnen. Hvis du vil det, så vil jeg anbefale, at du tilsætter lidt god olie i farsen i stedet. Der er næstet intet fedt i de øvrige ingredienser, og det vil gå ud over smagen, hvis du laver dem helt fedtfattige.

Til cirka 10 bøffer:
200 g (ukogte) grønne linser
190 g brune champignon (renset vægt)
2 løg (cirka 170 g)
Broccoli-stok (cirka 170 g)

½ grøntsagsbouillonterning (uden mælk)
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk muskat
1 tsk salt
friskkværnet peber

40 g havregryn
100 g hvedemel (eller glutenfri melblanding)

Raps- eller kokosolie til stegning (eller tilsæt lidt olie i farsen, hvis du bager bøfferne)

Sådan gør du:
Skyl linserne og kog dem i cirka 30 minutter. Imens linserne koger kan du rense champignon og løg. Skær den nederste (hårde) centimeter af broccolistokken og kasser den. Skær resten af stokken i store stykker, del løgene i halve og kom det hele samt de rensede champignon i en foodprocessor. Blend det hele godt, til du har en nogenlunde ensartet fars.

Dræn vandet fra de kogte linser. Smid den halve bouillonterning ned til linserne, mens de damper, og rør rundt så terningen opløses og giver smag til linserne. Når terningen er opløst, tilsætter du linserne til farsen i foodprocessoren. Tilsæt også krydderierne og blend igen, så linserne bliver en del af farsen.

Kom farsen i en skål (eller i den gryde, du har brugt til linserne) og tilsæt havregryn og hvedemel. Rør godt rundt og smag til. Hvis du vil bage bøfferne, så tilsæt lidt olie til farsen. Hvis du vil stege dem, så tilsæt i stedet olien til en pande og varm den.

Form bøfferne i hænderne. Gør evt. dine hænder våde, så bliver det lettere at forme bøffer, uden at de klistrer for meget. Steg bøfferne til de har en god stegeskorpe på begge sider. Bager du bøfferne, så vend dem forsigtigt undervejs.

Server Linse Kesslers bøffer i en burger, i pitabrød, med pomfritter og ketchup, med hasselback-kartofler eller lige som du har lyst til.

Variation:
Du kan sagtens tilsætte andre krydderier eller krydderurter, hvis du vil prøve en anden smagsvariant. Prøv fx at tilføje persille. Du kan også bruge andre svampe, som vil give en helt anden smag, og du kan selvfølgelig lave bøfferne glutenfri ved at bruge glutenfrit mel.

Linse Kesslers bøffer

Reklamer

Risalamisú

Risalamande tiramisu

Så trækker vi lige risalamamen op på et nyt niveau. Risalamande + tiramisu = risalamisú. Her fire dage før jul vil jeg gerne inspirere dig til at lave risalamanden lidt anderledes. Med inspiration fra den italienske dessert, tira-mi-sú (træk mig op), trækker jeg risalamanden ud af den traditionelle præsentation og ind i en ny verden af lagdelt lækkerhed.

Så sent som i går serverede jeg risalamisúen for en håndfuld søde kolleger til en lille julefrokost (ja, på en mandag – gymnasielærerlivet er vildt), og de delte min begejstring for desserten. Så det tager jeg som et “godkendt”-stempel, og jeg tør dermed godt sende opskriften ud til jer (mine hårdeste dommere og sødeste følgere).

Så du ikke lige den her opskrift komme, så kan jeg godt forstå det. Det er ikke oplagt at lægge tiramisú sammen med risalamande, men det virker virkelig godt. Jeg er ikke så vild med risalamande, men risalamisú glider let ned. Og så er den lidt pænere at servere i en fin glasskål.

Til 15 personer (en skål på minimum 3 liter – 2 dl til hver)
Bunde:
3 ½ dl hvedemel
2,3 dl sukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,7 dl vand eller plantemælk
1 ½ spsk. mandelessens
3 spsk. æbleeddike
1,2 dl smagsneutral olie

Risalamande:
2,5 dl kold risengrød (kogt på plantemælk)
2-3 spsk lys sirup
1 Alpro piskbar sojafløde (250 ml)
100 g. mandelflager
1/2 tsk vaniljepulver

500 g. kirsebærsauce (en karton)
1 dl vand
(Evt. kirsebærlikør)

(Evt. dag 1)
Start med at koge en risengrød på kokos-/rismælk (eller anden plantemælk) efter anvisningen på pakken. Tag 2,5 dl grød fra og lad den køle ned (resten kan du spise varmt). Tilsæt 2-3 spsk lys sirup eller andet sødemiddel (fx sukker), mandelflager og vanilje. Rør godt rundt.

Lav så bundene. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og rør så de våde i de tørre. Du skal ikke røre for meget rundt, det skal kun lige blandes. Smør en form, fx en springform (22 cm i diameter), med olie hele vejen rundt og hæld dejen heri. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til den består strikkepindsprøven. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den og lægger risalamisùen sammen. Der er ekstra kage, så du kan smage på den. (Ja, selvfølgelig! Tror du, jeg kunne finde på at få dig til at bage en kage, som du ikke engang må smage på?)

(Evt. dag 2)
Når bundene og risengrøden er kølet ned, smagt til og klar (du kan med fordel lave dem dagen før), pisker du sojafløden helt stiv. Husk at bruge en piskbar fløde og ikke madlavningsfløde. Vend så grøden (som du har smagt til med sødt, vanilje og mandler) sammen med flødeskummen.

Bland kirsebærsaucen med 1 dl vand, så den bliver tyndere.

Læg så risalamisúen sammen. Start med et lag kage. Jeg skærer kagen i tern på cirka 2-3 cm, da det er lettere at arbejde med og giver et bedre resultat, hvor lagene blander sig lidt med hinanden. Kagelaget skal fylde bunden i din skål ud. Hæld så halvdelen af kirsebærsaucen ud over bunden, så al kagen får lidt rød sauce på sig. Læg så halvdelen af risalamanden på. Så lægger du et lag kage mere, så kirsebærsauce og til sidst risalamande.

Det er vigtigt, at du ikke rør rundt i risalamanden eller roder for meget rundt med skeen, for så trænger den røde sauce op i risalamanden og giver den et mudret, lyserødt look. Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at fordele risalamanden, så du ikke kommer til at mudre det sammen. Glat toppen forsigtigt af og slut evt. af med pulver af frysetørrede bær.

Lad meget gerne risalamisuen stå på køl en dag eller to, før du serverer den.

Noter:
– Jeg har ikke fået prøvet det af med kirsebærlikør, men jeg forestiller mig, at det er rigtigt godt. Skift lidt af vandet i saucen ud med kirsebærlikør.
– Hvis du er mere til jordbærsauce, så kan du sagtens bruge det i stedet.

Følg mig på Instagram: @thomaserex
Og husk at abonnere på bloggen, så du altid får at vide, når der er et nyt indlæg.

Glædelig vegansk jul! 


Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød

8eff8ee0ab5628a3e18f6a8cecf8eaaf

Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)

Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.

Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.

Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.

“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.

“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.

“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.

“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.” 
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.

“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.

Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.

file00096108009file0001938059550

 

“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.

“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.

“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.

Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.

*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.


Grøn smoothie bowl

image1


“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?

Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?

Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.

Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.

Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)

Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave

Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.

Følg mig på Instagram: @thomaserex


Sigurds oplevelse – Marts med Medfølelse 2016

Marts med Medfølelse 2016 er ved at være ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Sigurds fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Sigurd er 28 år og bor i Aarhus.

 

sigurd1

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Jeg synes det har været spændende at udfordre sig selv på kostplan til helt at undgå animalske produkter, da jeg før har spist vegetarisk i længere perioder, men aldrig vegansk. Det har været en god oplevelse, på trods af de udfordringer der har været på vejen. Jeg er MEGET mere informeret om, hvad der er i den mad, jeg spiser og har spist førhen, end jeg var, da jeg begyndte på udfordringen, samt hvor den kommer fra og hvilke konsekvenser det har for ikke bare dyrene, der er involveret, men også miljøet. Desuden har man jo skullet være lidt mere kreativ, end jeg i hvert fald normalt er i køkkenet, så det er jo også en kærkommen bonus, man kan tage med fremadrettet.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Nej, nok tværtimod. Jeg synes, at det veganske køkken er fyldt af smagsoplevelser, når man først kommer godt i gang og får leget lidt med råvarerne. Det har også været lidt en ’learning curve’ at lære hvordan forskellige råvarer bedst tager imod smag fra krydderier, men selv mere simple retter uden så mange krydderier har overrasket mig ift. smag. Har især syntes det var spændende at prøve gærflager som ingrediens, da det ikke lige er noget jeg førhen har stiftet bekendtskab med.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Nok den forandring man ser udadtil, men i stor stil også den forandring der sker inde i kroppen. Det var lidt hårdt i starten da man skulle huske at få større mængder mad fordi vegansk mad måske er lidt mere ’kaloriefattigt’. Når den så lige var i vinkel synes jeg generelt jeg har været frisk på en anden måde og har fået en meget pænere hud.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det har helt klart været at ’mangle’ mælkeprodukter som man har været vant til. Mange kunne erstattes, men specielt cremefraiche og ost til gratinering har været svære for mig at undvære, og må da også indrømme, at jeg faldt i en enkelt gang med cremefraiche da en craving overvandt mig. Til gengæld opdagede jeg jo gærflager og hvordan man kunne lave ’pastadrys’ af det der mindede ekstremt meget om parmesan – instant fan! Generelt synes jeg der er rigtig mange gode alternativer, så det var mere et spørgsmål om at man var vant til andet.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Bestemt ikke! Jeg synes det har været lækkert at Mad med Medfølelse har taget så godt hånd om en og været der med det samme hvis man havde spørgsmål. Andre veganere delte gladelig ud af deres erfaringer og foreningen var behjælpelig med flere sider og madblogs med masser af lækre veganske opskrifter, råd og fif.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Jeg kan bestemt se en forskel og har fået flere kommentarer med på vejen. Jeg var begyndt på et ret drastisk vægttab før marts, men den veganske kost har bestemt ikke skadet ift. det. Tværtimod er der nok raslet lidt flere kilo af, end der ellers ville med animalsk baseret kost. Hvad vigtigere er, at jeg kan mærke en forskel! Jeg føler mig generelt mindre oppustet og er som sagt frisk på en anden måde. Det er jo bare en bonus, at man ser mere “lean” ud end før.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Om jeg bliver fuldblodsveganer ved jeg ikke endnu, men jeg kommer helt sikkert til at lave meget mere vegansk mad fremadrettet og min kost vil bestå af meget mere vegansk. Jeg tror helt sikkert, at jeg går tilbage til at spise vegetarisk (måske pescetarisk), men jeg tager en masse gode oplevelser, sejre, viden om dyrevelfærd og opdræt, samt kulinarisk kreativitet med mig i rygsækken, og med alle de positiver kan jeg med sikkerhed sige, at jeg kommer til at spise meget mindre animalsk og mere plantebaseret, end jeg gjorde før udfordringen. Det har været inspirerende – af hjertet tak, Mad med Medfølelse.

Læs Simons oplevelse her.


Grønkålssalat med quinoa og yndlingsdressing

image-2


Det er så enkelt og alligevel så vidunderligt godt. En salat. Ja, en salat på Kærlighed & Kikærter! Det sker ellers ikke så tit, eftersom jeg hellere vil dele mine kødfulde opskrifter med jer, men her får I altså en salat. Og jeg kan SMOVSE den, siger jeg jer. Smovse dagen lang. Det hænger nok sammen med flødedressingen, som jeg på ingen måde vil gå på kompromis med, men hvis du vil have den i en mere kalorielet tilstand, kan du skifte fløden og vandet ud med tilsvarende mængde sojamælk (usødet). Salaten her er perfekt tilbehør til mine frikadeller eller som fyld i en wrap med veganske kyllingestykker (Astrid og Abernes kyllingestykker kan købes i nogle SuperBrugsen-butikker. Soy4you-bites kan evt. også bruges, de kan købes i fx Rema 1000).

Grønkålssalat:
200 g. fintsnittet grønkål
200 g. quinoa
250 g. San Marzano- eller cherrytomater
100 g. soltørrede tomater i fine strimler

Yndlingsdressing:
2 1/2 dl sojafløde
1 dl koldt vand
4-5 spsk citronsaft
5 spsk gærflager
3-4 tsk hvidløgspulver (ikke hvidløgssalt)
2 tsk karry
lidt røget paprika
2 tsk salt (eller efter smag)
lidt friskkværnet peber

Skyld og hak grønkålen. Skyld og kog quinoaen efter anvisningen på pakken og dræn resten af vandet fra. Hæld den varme quinoa over grønkålen. Skær de små tomter i halve, snit strimler af de soltørrede tomater og bland det så i salaten. Lav dressingen af alle ingredienserne og smag den til. Når du er tilfreds med dressingen, rører du den sammen med salaten og serverer. God appetit.

Find mig på Instagram som @thomaserex og like Kærlighed & Kikærter på Facebook.

image-4


Mor Hannes [kabånajer] & kartoffelsalat

veganske karbonader, vegetar, kødfri


“Prøvliåhørherikå! Jeg er fra Aarhus, ik’å. Og her i Aarhus, der siger vi altså [kabånajer], og så’n er det bare.” En af mine livretter, fra dengang “livret” åbenbart rimede på død, var karbonader. Det var selvfølgelig mors karbonader, der var de bedste i hele verden, og det er de såmænd stadig, for min mor er rigtig dygtig til at lave og spise vegansk mad. Derfor skal denne opskrift opkaldes efter min mor. Hun taler mere aarhusiansk end nogen anden, jeg kender, og det er både grimt, charmerende, underholdende og hjemligt. Når min mor siger karbonader, så siger hun det med mere autoritet og autencitet i stemmen end Claus Meyer eller nogen af de andre folkekære tv-kokke. Hun siger det på ægte aarhusiansk med j, hvor der eller skulle være d: “Så’ der [kabånajer], Thomas!”

Det her er min første opskrift i lang tid. Jeg har haft travlt med så meget, så jeg har ikke følt overskud til at lave opskrifter og blogge. Jeg er blandt andet blevet færdig med min kandidatuddannelse i Engelsk og Film & Medier, hvor jeg skrev speciale om alternativer til mainstream madkultur i USA. Det var et hårdt forløb, selv jeg jo brænder for emnet og også kom en del ind på vegansk madkultur og veganisme i det hele taget. Jeg er så glad for endelig at have modtaget papirerne og være officielt færdig med uni. Nu er jeg jobsøgende, så hvis nogen derude skulle kende nogen, der har brug for mig, må I endelig gerne sende dem min vej. I kan finde mig på Linkedin her.

Til 6-8 kabånajer:

65 g. lys sojagranulat (fx Soy4You)
3 dl stærk bouillon (1 hel terning i 3 dl kogende vand)
1 stort løg (175 g.)
100 g. squash (cirka en tredjedel af en squash)
1 stængel bladselleri
4 spsk havregryn
5 spsk (hvede)mel
1 drys røget paprika
½ tsk muskat
Masser af friskkværnet peber
Rigeligt (urte)salt

Rasp til panering
Rapsolie og vegansk smør til stegning

Forbered først den stærke bouillon og udblød så sojagranulatet heri i 10 minutter. Hæld overskydende væske i en skål (du kan bruge det, når du skal forme kabånajerne).

Kør løg, squash og bladselleri fint i en foodprocessor eller riv det på et rivejern. Bland så det udblødte granulat i. Hvis du har fået fat i en granulat, der ikke er helt så fin som Soy4You, kan du køre den udblødte granulat lidt i foodprocessoren, til det har en mere farsagtig konsistens. Hvis den er alt for grov, er det svært at forme kabånajerne.

Tilsæt gryn, mel og krydderier, og rør godt rundt et lille minut. Smag til og sørg endelig for, at farsen er salt nok til din smag. Lad farsen hvile på køl, til du vil forme og stege kabånajerne. Lad farsen hvile mindst et kvarter. Smag gerne til igen. Vegansk fars er ikke farlig at smage på.

Form 6-8 kabånajer (jeg laver gerne 6 store, men de er lettere at styre på panden, hvis de er mindre). Brug resten af bouillonen (eller bare vand) til at holde dine hænder våde, mens du former dem. Det gør det meget lettere at forme kabånajerne, uden at de klistrer til dine hænder, og så gør det det lettere for raspen at sidde fast. Vend kabånajerne i rasp og steg dem ved god varme på en pande med rigeligt olie og vegansk smør. Sojagranulat indeholder så godt som intet fedt, så du bliver nødt til at give den gas med fedtet for at få en lækker og autentisk smag af kabånajer.

Server med klassisk tilbehør eller, som jeg foretrækker, med en grøn salat og en frisk kartoffelsalat. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på, så den kommer herunder.

karbonader-prep veganske karbonader, vegetarisk, uden kød

Frisk kartoffelsalat med radiser og purløg
750 g. kogte, kolde kartofler i mundrette bidder
2 dl sojayoghurt uden sukker (fx Sojade) eller iMat fraiche fra Oatly
1 lille bundt radiser, fintskårne
1 bundt purløg, finthakket
1 tsk sennep
1 tsk løgpulver
2 spsk citronsaft
½ tsk salt (eller efter smag)
friskkværnet peber

Vend alle ingredienser godt sammen i en skål, smag til, og lad kartoffelsalaten hvile på køl, til du serverer den. Vent gerne lidt med at smage til, så smagene får lov at trænge frem og blande sig med sojayoghurten. Hvis du kun kan få fat i en sojayoghurt med sukker, kan du kompensere for den søde smag med ekstra salt.

karbonader og kartoffelsalat