Thomas Erex

Smørepålæg med solsikkekerner og tomatpuré

This slideshow requires JavaScript.

Urtekram laver et fantastisk lækkert smørepålæg, som jeg flere gange har købt og grovædt alt for hurtigt. Den er dog lidt dyr, og det fik  mig selvfølgelig til at tænke, at det kunne jeg sagtens lave selv – og selvfølgelig kunne jeg det 🙂 Ser man på ingredienslisten er det slet ikke så kompliceret, for smørepålægget består af cirka en tredjedel solsikkekerner, cirka en tredjedel tomatpuré og den sidste tredjedel er, udover krydderier, olie og vand. Lav det selv, spar penge og krydr den som du vil. Her kommer basisopskriften:

Smørepålæg til et glas som dem man køber:

1 dl solsikkekerner
1/2 dl solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)
70 g. tomatpuré (en halv dåse)
1 spsk sojasauce
1 tsk citronsaft
1 tsk lys sirup, sukker eller ketchup
lidt vand
1 tsk løgpulver
1/2 tsk paprika
peber og evt. salt

Blend solsikkekernerne i en foodprocessor til de er blevet til pulver. Kom de øvrige ingredienser i og blend, blend, blend! Juster konsistensen med olie eller vand og smag til, så den bliver helt som du vil have den. Krydr evt. med andet. Jeg kan godt lide at komme en lille håndfuld hakket persille i.

Spis den på rugbrød, i en sandwich med salat, brug den som dip til grønt eller æd den som den er.*

*Grovædning er helt på eget ansvar.

Reklamer

10 responses

  1. Ih.. bare man havde en foodprocessor.
    Ser lækkert ud.
    Og tillykke med bloggen. 🙂

    10. juni 2012 kl. 17:35

    • thomaserex

      Det er da standard-udstyr, mand! 😉
      Mange tak, mange tak 🙂

      10. juni 2012 kl. 17:38

  2. Sikke en god idé – den vil jeg snarest afprøve! Det kan da heller ikke koste mere end 8-10 kr, når man laver det selv 🙂

    25. juni 2012 kl. 16:08

    • thomaserex

      Det tror jeg er meget rigtigt ramt 🙂 Og det smager bestemt ikke dårligere af den grund. Jeg håber dog ikke, Urtekram lukker butikken, fordi vi begynder at lave det selv, de laver en masse gode produkter! 😀

      25. juni 2012 kl. 17:32

  3. Anne P

    Det må jeg fluks igang med at lave. Min søn og jeg grovæder nemlig også den fra Urtekram. Tak for opskrift:-)

    30. juni 2012 kl. 14:07

    • thomaserex

      Jamen, selv tak da 😉 Frem med foodprocessoren!

      30. juni 2012 kl. 17:00

  4. Anitha

    Top lækkerhed! 🙂

    22. september 2012 kl. 17:00

  5. Det er virkelig et lækkert pålæg 😛
    Lavede den i går, uden sukker, men med soltørrede tomater i. OMG!

    19. februar 2016 kl. 23:22

  6. Irene

    Har lige lavet det for første gang, efter de forhåndenværende søms princip – dvs. jeg erstattede løgpulver med ½ lille løg, og da jeg kun havde røget paprika brugte jeg det. Det gav en smag der leder tanken hen på de chips med paprikasmag, så jeg tror det hermed får en sidebeskæftigelse som dip. 🙂
    Tak for en lækker, alsidig opskrift. 😉

    12. juni 2016 kl. 15:19

    • thomaserex

      Haha, lækkert 😉 Selv tak.

      13. juni 2016 kl. 14:27

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s