Thomas Erex

Søde & bløde bananmuffins – uden sukker og gluten

Veganske bananmuffins uden sukker og gluten

“Okay, okay… så de her muffins er veganske, altså uden æg og mejeriprodukter fra dyr, så langt er jeg med. Men så er de også sukker- og GLUTENfrie? Men der er jo gluten i hvedemel, og sukker kan man da slet ikke undvære i en kage, så bliver det da bare til brød? Men de her muffins er jo både bløde, søde, svampede og lækre… HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?!”

Jeg forstår godt, hvis du tvivler på, at det rent faktisk kan lade sig gøre, men det kan det altså. Det er ren veganermagi 😉 Hvis du ikke vil undgå gluten, men gerne vil have sukkerfri muffins, så læs nederst i indlægget.

Opskrift til 6-8 muffins

1 måleske HUSK blandet med 4-5 spsk. vand
2 ordentligt modne bananer
1/2 dl smagsneutral olie
2 spsk. rismælk (eller evt. juice)
1 tsk. eddike
3 spsk. agave
2 dl rismel
1 tsk. bagepulver (uden gluten)
1 tsk. natron
3 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
lidt salt
evt. frosne bær

Start med at blande HUSK i vand i et lille glas eller en lille skål. Sæt det til side, så det kan blive til en slimet masse, mens du i en stor skål moser bananerne og blander mosen med olie, rismælk, eddike og agave. I en anden skål blander du rismelet medhævemidler og krydderier. Bland så HUSK-massen godt sammen med bananblandingen og vend det tørre i det våde. Smag gerne på dejen, du kan evt. tilsætte mere agave for at gøre den mere sød. Hæld dejen i muffinsforme og kom evt. 3-4 frosne bær i hver. Hindbær giver en lækker syrlighed, men andre bær duer også. De her muffins er klart bedst med bær i, men du kan selvfølgelig også lave dem uden eller med andet fyld. Bag dem ved 180ºC i cirka 15-20 minutter. Husk at teste med en strikkepind, om de er færdige, før du tager dem ud af ovnen.

Du kan selvfølgelig også lave dem med hvedemel, så er de bare ikke glutenfri længere. Hvis du bruger hvedemel, behøver du ikke bruge HUSK, men tilsæt i stedet en smule mere mel. Din dej skal falde tungt fra skeen. Hvis den slasker ned i skålen med det samme, er den for våd, hvis den bliver siddende længe på din ske, er den for tør, men hvis den lige bliver siddende et sekund eller to på skeen, før den glider ned i skålen igen, så er den perfekt 🙂

Reklamer

22 responses

  1. Hej Thomas 🙂 Fungerer Husk ligesom No egg? Jeg har aldrig brugt Husk nemlig, men har No egg.
    På forhånd tak,
    Maria

    25. september 2012 kl. 14:37

    • thomaserex

      Hej Maria 🙂 Mja, nej, ikke helt, men HUSK og hørfrøslim er til gengæld tæt på hinanden, så hvis du kan lave det i stedet, vil jeg anbefale det. No Egg kunne måske fungere, men jeg er bange for, det ikke er slimet og sammenhængende nok. Hvis du prøver med No Egg, så fortæl mig lige, hvordan det går 🙂

      25. september 2012 kl. 15:33

  2. Rikke

    Når der nu står de er glutenfrie, vil jeg bare lige nævne at der kan være gluten i bagepulver.. Ved godt det er en lille del af kagen, men hvis nu, der er nogen der vil holde det 100% glutenfrit.. 🙂 Ellers en lækker opskrift.. 🙂

    27. september 2012 kl. 09:54

    • thomaserex

      Det var jeg faktisk ikke bevidst om 🙂 Jeg fik en glutenallergiker til at kigge opskriften igennem, hun nævnte det ikke – men man kan vel få glutenfrit bagepulver?

      27. september 2012 kl. 10:46

    • Else-Marie Forestfelt

      Du skal købe Dr. Øtkers bagepulver, det er glutenfrit da det er lavet med rismel, prøv at kikke på den og varedeklaretionen, der står den er lavet med rismel.

      16. maj 2016 kl. 00:33

  3. Rikke

    Jeg ved det også kun, fordi jeg har brugt ret lang tid på at kigge en masse igennem, om hvilke produkter der er/kan være gluten i.. 🙂 Men det er ikke lige et produkt man tænker der er gluten i.. Jo man kan sagtens få det uden gluten.. 🙂

    27. september 2012 kl. 12:44

  4. Nina

    Hej Thomas 🙂 da jeg lavede dem hævede de rigtig fint i ovnen, men faldt ret meget sammen da de stod til køling. Jeg havde puttet lidt mere mælk i da jeg troede dejen var for tør, måske var det problemet. Hvordan opfører dine sig hæve-wise?

    3. oktober 2012 kl. 13:25

    • thomaserex

      Jah, hvis det skal virke, skal du jo følge opskriften 😉 Det er vigtigt at lade HUSK’en trække/stå længe nok, så det er en slimet, tyk masse.

      Mine hæver fint og bliver der. Husk at tjekke med en strikkepind, at de er færdige, inden du tager dem ud, og så lad dem køle af 🙂

      3. oktober 2012 kl. 16:23

      • Nina

        Tak for svar 😉 jeg tænkte det ku være der var et trick med at lade dem køle i ovnen eller noget (-så jeg personligt ku fralægge mig ansvaret for sammenfaldet). Nu har vi prøvet flere gange med hvedemel, dét fungerer i hvert fald godt. I stedet for sirup, blender jeg to medjoul dadler med lidt vand.

        11. oktober 2012 kl. 13:20

      • thomaserex

        Haha, nej, de skal bare være ordentligt bagt, så kan du sagtens tage dem ud 🙂

        Ja, dadler kan man sagtens bruge, de er jo vidundersødemidlet til når man vil undgå sukker:) men agave er nu også kun udtræk/nektar, ikke sirup tilsat sukker.

        11. oktober 2012 kl. 20:15

  5. Cæcilie

    Hmm de er gode.. Jeg puttede en smule hakket mørk chokolade sødet med stevia i. Fedt at tænke på, at de er glutenfrie og sukkerfrie 🙂 Tak for opskriften.

    6. februar 2013 kl. 20:48

  6. Jenny

    Har lavet dem 2 gange nu. Superlækre og nemme at lave. Første gang var jeg ret lydig mod opskriften, havde bare ikke kardemomme (hver gang jeg står og skal købe det, tænker jeg: ‘nåh ja.. spidskommen’ – så nu har jeg 3 bøtter spidskommen og stadig ingen kardemomme 😉 ). Denne gang kom jeg en blanding i af lakridspulver, vanillepulver, ingefær, lidt kanel og ja.. lidt spidskommen.. det virker også. Lækkert!

    6. marts 2013 kl. 18:25

    • thomaserex

      Haha, det med krydderierne kender jeg godt! Jeg gør det samme med oregano og basilikum 😉

      Dejligt, du kan lide opskriften! Det lyder lækkert med andre krydderier, jeg kan også godt lide at eksperimentere lidt på den måde.

      6. marts 2013 kl. 18:29

  7. Pingback: Enkelt 2: Banan | Kærlighed & Kikærter

  8. Louise

    Tror du man kan erstatte olien med noget? 🙂

    6. februar 2014 kl. 16:45

    • thomaserex

      Hvis du gerne vil undgå fedststoffer, tror jeg godt, du kan lave dem uden. Fx ved at tilsætte en ekstra banan eller måske en halv avocado! Ellers har Henriette nogle oliefrø muffins ovre på Grøn, Sund & Lækker 🙂

      6. februar 2014 kl. 16:50

  9. Sissel

    De ser lækre ud og skal bestemt prøves, men, “1 måleske HUSK” det er da et vidt begreb 😉 Hvor meget er der i din måleske?

    19. marts 2015 kl. 16:44

    • thomaserex

      Nej, for der følger en måleske med i pakken 😉 det er cirka 1 tsk. Jeg bruger den grønne HUSK.

      19. marts 2015 kl. 17:05

  10. Disse muffins er vildt gode! Jeg brugte boghvedemel og puttede 4 frosne blåbær på hver muffin. bagt i metalform smurt med fri margarine. Lækre, bløde og luftige. Kunne godt trække endnu mere krydderi 👌🏼 Så lækre! Dem skal jeg lave igen.

    16. oktober 2015 kl. 18:45

  11. Marie-Louise

    Kan de blive bagt dagen før at de skal bruges og stadig være gode?

    11. maj 2016 kl. 10:54

    • thomaserex

      Ja da! 🙂

      11. maj 2016 kl. 11:55

  12. Marie-Louise

    Perfekt! Glæder mig så meget til at smage dem! Prøver at overbevise mine kollegaer om, at det bestemt ikke behøver at være kedeligt at leve på vegansk 😉 skal nok lige melde tilbage omkring hvad de siger til dem!

    11. maj 2016 kl. 12:50

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s