Thomas Erex

Banke, banke, BØF!

rødbedebøf

Banke, banke, banke, banke… BØF! Burger på vegansk lyder måske trist, men det er langtfra tilfældet. Der er langt flere muligheder for at variere bøffen og smagsbilledet. Hvis du vil have store bøffer af at spise burgere, så er det her vejen frem. Lad den gyldne måge flyve på lossepladsen, hvor den hører til, og giv dig i stedet i kast med at skabe en mere spændende og sund burger, der smagsmæssigt er helt i top. De her blodrøde bedebøffer er perfekte til en lækker burger med guacamole, men du kan også bruge dem til en lækker efterårsmenu med stegte/bagte kartofler og andre rodfrugter, linse- eller speltsalat og måske en pebersauce.

Til mindst 8-10 bøffer:
4 dl revet rødbede (det er vel ca. 4-6 rødbeder alt efter størrelse)
2 dl kogte, brune ris
1 lille løg
2 fed hvidløg
3-4 spsk sojasauce
1/2 dl rasp (evt. fuldkorn)
1 tsk. timian
1/2 tsk. hakket, frisk rosmarin
1 knivspids lakridsrodspulver (kan udelades)
2 spsk. sennep
masser af peber

Blend først løg og hvidløg i en foodprocessor, tilsæt så det revne rødbede og de kogte ris, og blend igen til massen er en grov fars, der minder meget om hakket kød – lad den ikke blive alt for fin. Læg farsen i en skål og tilsæt resten af ingredienserne. Mos det hele sammen med hænderne nogle minutter, så farsen bliver lækker blød og klistret. Smag til, så den er helt perfekt. Lad så farsen hvile i køleren en halv time eller mere (gerne til næste dag).

Form nu bøfferne. Hvis du laver burgere, så tilpas størrelsen til bollerne. Steg bøfferne i lidt olie på en pande ved høj varme, til de er lidt sorte i kanten og tilberedt hele vejen igennem. Spis! 😀 Hvis der er bøffer tilbage, er de fantastiske til madpakken.

Advertisement

10 responses

  1. Oly

    Uhmmm, lækker opskrift!! Så god ideat lade farsen hvile for at samle sig! Vi steger dog altid vore bøffer i ovnen en1/2 time og vender én gang undervejs … så spares olien 🙂 Hvordan går opstarten for din mor?

    6. oktober 2012 kl. 09:08

  2. Amalie

    Hej Thomas 🙂 Ved du hvordan bøfferne har det med at blive frosset ned?

    21. august 2013 kl. 11:24

    • thomaserex

      Det tror jeg, de har det helt fint med 😀

      21. august 2013 kl. 12:10

  3. Nina

    Er opskriften her til 4 bøffer a la dem på billedet, eller vudden?

    23. august 2013 kl. 11:42

    • thomaserex

      Argh, der bliver flere! Mindst ti 🙂

      23. august 2013 kl. 12:11

      • Nina

        Tak 🙂 ka du ikke skrive det i opskriften?

        23. august 2013 kl. 17:10

      • thomaserex

        Skal jeg nok 😉 fortæl mig lige, hvor mange du får.

        23. august 2013 kl. 18:50

      • Nina

        Tak, du er en zkatter, eller misforstod jeg…? Det er fordi jeg skal give linket til opskriften videre til nogle kokke, der skal lave sær-mad til vegetarer og veganere på en rustur. Så de ku godt bruge en idé om hvor mange der bliver (og i øvrigt hvor meget rødbede man skal købe for at få 4 dl?)

        24. august 2013 kl. 07:45

      • thomaserex

        Ah, I see. Jeg har tilføjet lidt. Men det kommer sig ikke så nøje, de skal nok blive gode, selvom de ikke har målene helt præcist 🙂

        24. august 2013 kl. 07:52

  4. M. & L.

    Rigtig lækre bøffer. Hvis vi havde ladet det stå i køleskabet i en halv times tid+, som du nævner, mon det så ville have været klistret nok til at hænge sammen? Vi kunne bare ikke få dejen til at være klistret… Så måtte tilføje en del mel :-/

    16. juni 2016 kl. 18:06

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.