Thomas Erex

Halloween & International Veganerdag

Mad med Medfølelse

I dag (torsdag) er det Halloween. Amerikanernes fastelavn, hvis vi skal kalde det det, har efterhånden fået sneget sig ind i Danmark. Både butikkerne, medierne og folket leger med. Hvis man lige må være så fri at holde sig fra at eksplicitere sin holdning hertil, så vil jeg i stedet gerne lige komme med en ydmyg opfordring: STOP SPILD AF MAD!

Jeg har sagt det mange gange før, men jeg siger det gerne igen. Det er noget svineri at smide mad ud. Og det græskar, du skærer så fint ud med ungerne til Halloween… det er mad! Så brug det. Jeg har tidligere været til arrangementer med græskarudskæring, hvor man bare har smidt indmaden fra græskarrene ud, og det er simpelthen ikke i orden at svine sådan rundt med maden. Hvis du ikke kan bruge det lige nu og her, så kan det fryses, og hvis du kender en studerende, så vil han/hun helt sikkert sætte pris på en frysepose fuld af græskar-stykker.

Savner du inspiration til mad med græskar, så se her:
(Du kan sagtens bruge en anden slags græskar end angivet.)

Tomatiseret græskarsuppe
Græskarsuppe med ingefær og æble
Hokkaidosuppe
Cremet græskarsuppe
Gryderet med butternut squash
Gryderet med kikærter, butternut squash og fennikel
Fyldt moskusgræskar

Haps! God Halloween, hvis du fejrer det 🙂

I morgen er det International Veganerdag! Og der er da noget at fejre 😀 Især her i Danmark, hvor vi længe har været bagefter på vegetar- og veganerfronten, men hvor vi nu heldigvis sammen med resten af verden virkelig begynder at få øjnene op for den her måde at leve på. Der bliver mere og mere opmærksomhed omkring alle fordelene ved at spise plantebaseret – både i forhold til dyreetik, bæredygtighed og sundhed. Og så vælter det frem med veganske muligheder!

For hver måned, der går, bliver det lettere og lettere at være veganer i Danmark. Flere og flere kender til det, flere og flere restauranter og caféer tilbyder veganske muligheder, og flere og flere veganske varer kommer på hylderne. Det handler selvfølgelig om, at vi de seneste år er steget voldsomt i antal, så der nu er noget nær dobbelt så mange mennesker, der efterspørger mulighederne. Jo flere vi er, jo lettere er det for os. Så tak til alle jer, der efterspørger produkterne og retterne, så butikkerne kan mærke det.

Hos min lokale grønt-pusher, Ana Frugt & Grønt, har de fået en række veganske specialprodukter (ost, yoghurt, kødboller mv.). Her går salget over al forventning, og de har endda indkøbt et ekstra køleskab til veganske varer, fordi der ikke var plads nok i de gamle. Tendensen er den samme hos den nærliggende pølsekiosk, hvor Annette står og sælger veganske hottere og burgere, som endda er billigere end dem med dyr. Hun melder også om overvældende efterspørgsel og udsolgte varer på rekordtid. Jeg kommer tit forbi Ana Frugt & Grønt, Pølsekiosken på Trøjborg, Jordens Frugter mv. og siger hej, så de kender mig ret godt efterhånden, og de er også flinke til at være med, når Mad med Medfølelse har et arrangement, som vi gerne vil sætte fokus på.

Senest er de med til at sætte fokus på International Veganerdag, som vi i MmM fejrer ved at have hentet en masse rabatter på veganske varer til folket. På den måde får butikkerne lidt reklame fra os, kunderne får nogle gode tilbud, og vi får skabt en masse opmærksomhed omkring International Veganerdag og generelt om veganismen. Du kan se nogle af tilbuddene her, men hvis du vil have dem alle sammen med (også dem, der gælder online), så må du ind på Mad med Medfølelses Facebook-side og trykke like.

veganske tilbud

Ud over, at vi i foreningen sætter fokus på veganerdagen på denne måde, så sætter vi også fokus på, at det i november er vegansk måned. Det gør vi ved at stille en udstilling om vegansk livsstil op på Hovedbiblioteket i Aarhus. Så hvis du er i Aarhus i løbet af november, så kig lige forbi hovedbiblioteket og se vores lille udstilling.

Glædelig International Veganerdag på fredag – jeg håber, du kan bruge et af de gode tilbud, vi har skaffet 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s