Thomas Erex

Smagfuld spinatsuppe

spicy suppe med et kick af ingefær

“Det er sommer, det er sol, og det er søndag! Alle hjerter er så glade og fri…”

Det kan godt være, det ikke ligefrem er solskin udenfor, men hvis du har solskin indeni, er det hele lidt lettere. Så find dit indre smil frem og glæd dig over årstiderne, mens du spiser en lækker spinatsuppe, der varmer både krop, sind og ånd.

Spinat er grønt, sundt og lækkert (lidt ligesom den her blog, som du i øvrigt bør følge), og så kan du vist stadig nå at finde frisk, dansk spinat i butikkerne. Det er godt med grønne blade, især her om vinteren, fordi de er pakkede med vitaminer. Spinaten spiller den milde rolle i suppen her, og det gør den sammen med kokosmælken, som er dejlig cremet og fed. Den stærke skurkerolle er spillet af især to banditter med ild i røveren: Ingefær og karrypasta. De tænder lige op i pejsen, så den her suppe hjælper dig med at få varmet kroppen igennem, renset ud i afløbene og banket forkølelsen tilbage til der, hvor den kom fra. Du kan selvfølgelig skrue op for varmen i suppen, hvis du er typen, der skal have endnu mere gas på håndtaget.

200 g. porre
250 g. frisk spinat
1 l. grøntsagsbouillon (bouillonterninger kan indeholde mælkepulver, laktose eller andet fra komælk – vælg en uden)
2 cm revet ingefær (en tommelfinger)
2 tsk karrypasta
2 fed revet hvidløg
lidt chili (jeg bruger chilisauce, men du kan også bruge tørret, frisk eller pureret)
1 dåse kokosmælk
3 spsk sojasauce
peber
evt. salt

Rens og hak porrerne groft. Sauter dem i en stor gryde sammen med revet ingefær og karrypasta nogle minutter. Tilsæt så spinaten og rør rundt til det er faldet lidt sammen – det fylder jo nærmest ingenting, når det er blevet tilberedt. Tilsæt grøntsagsbouillon, bring det i kog, og lad det småkoge 10-15 minutter. Blend! Slip en arrig stavblender* løs i gryden og se den forvandle sig fra mormor-style til mudderpøl. Tilsæt kokosmælk, revet hvidløg, chili og sojasauce. Lad det hygge-boble til du skal spise (gerne 15 minutter eller mere), og smag så til før servering.

Server med groft brød (evt. med vegansk smør).

*Stavblender: Det minder mig om dengang, jeg skulle købe min stavblender. Jeg var nede i butikken for at se efter, hvad de havde, men jeg kunne ikke lige finde nogle stavblendere, så jeg fandt i stedet en medarbejder. Jeg fortalte hende, at jeg ledte efter en blender, hvortil hun svarede: “Skal det være en håndblender?” … en HÅNDblender?! Nej da, jeg skal sgu ikke have blendet hænder. Jeg skal for den sags skyld heller ikke have blendet stave (stav-blender), men det lyder da makabert med en HÅNDblender! ^_^ Måske er det bare mit ordkløvende øre og min levende fantasi, det ved jeg ikke. Hvis du er en af dem, der siger “håndblender”, så forklar dig venligt i kommentarfeltet! 😉

Advertisements

14 responses

  1. Mums, det lyder godt! Tak for inspirationen! 🙂

    2. november 2013 kl. 20:10

    • thomaserex

      ❤ 😀

      3. november 2013 kl. 18:35

  2. Sheila

    Der ser ud som en dejlig og sund suppe, uhm. Bruger du rød eller grøn karrypasta til den? 🙂 (-jeg tænkte grøn, men ville lige spørge)

    3. november 2013 kl. 18:31

    • thomaserex

      Hej Sheila,
      Tak for det 😀

      Jeg bruger rød (som du kan se på billedet), da det er det, jeg oftest har i køkkenet, men grøn fungerer helt sikkert også godt! Det passer jo lidt bedre i farven 😉

      3. november 2013 kl. 18:35

  3. venterpaavinblog

    Uhm, det er alt for længe siden jeg har fået spinatsuppe, lyder lækkert med kokosmælk deri!

    – Anne

    3. november 2013 kl. 21:40

    • thomaserex

      Hvis du prøver den, så lad mig endelig vide, hvad du synes! 😀

      3. november 2013 kl. 21:41

  4. Mmmmm, nam nam nam! Med sådanne ingredienser må det jo bare smake himmelsk!

    9. november 2013 kl. 19:13

    • thomaserex

      Jeg er i hvert fald glad for den! 😀

      18. november 2013 kl. 01:05

  5. Yum, ser veldig godt ut 🙂 Men lurer på om man kan bruke frossen spinat? Fersk spinat som ikke er brun fra før er vanskelig å finne nå 😛

    11. november 2013 kl. 16:27

    • thomaserex

      Det tror jeg sagtens du kan 🙂 prøv!

      18. november 2013 kl. 01:06

  6. Anders

    Smager fantastisk! Jeg elsker den her blog 😉

    21. november 2013 kl. 19:52

    • thomaserex

      Tusind tak, Anders! 😀
      Skønt med skønt på.

      21. november 2013 kl. 19:58

  7. Soleah

    Det minder mig om en skøn suppe jeg engang lavede i New Zealand. Jeg kan ikke huske opskriften, men det var noget med kokosmælk, frisk spinat og sød kartoffel. Den er ikke blendet. Kunne du ikke prøve dig frem med de ingredienser på et tidspunkt? Sidst jeg prøvede at lave den, blev den nemlig ikke så god som jeg huskede, men jeg er sikker på, at du vil kunne trylle lidt med den? 🙂

    20. november 2014 kl. 21:09

    • thomaserex

      Haha, det lyder da dejligt 🙂 måske jeg skal lege med det på et tidspunkt. Jeg har sødekartofler liggende 😉

      20. november 2014 kl. 21:14

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s