International Veganerdag 2015
Mad med Medfølelse inviterer igen i år til International Veganerdag med masser af smagsprøver, tilbud, information og inspiration. Før jeg fortæller dig lidt mere om det, og om alt det MmM vil dele ud af og give, vil jeg gerne bede om din hjælp. Du kan være med til at gøre opmærksom på veganismens kærlige budskab på International Veganerdag. Der er tre film, der på hver sin måde har inspireret folk til at blive veganere. Forks over Knives sætter fokus på de sundhedsmæssige fordele, Cowspiracy fortæller om miljøfordelene og Earthlings tager sig af det etiske aspekt. Til sammen tager de tre film cirka 276 minutter.
Som fast læser ved du nok, at det var Earthlings, der for alvor skubbede mig hen til den dyrevenlige livsstil. Så lad os få en masse mennesker til at se disse film og samtidig fortælle dem, hvor de kan finde inspiration til at vælge vegansk. Det gør vi sammen på veganerdagen den 1. november ved at dele den samme statusopdatering på de sociale medier. Det hedder et “Thunderclap” og det går ud på, at vi samles om at dele budskabet med én stemme. Vær med i tordenbraget ved at klikke ind på linket og donere fx en Facebook-statusopdatering. Det er ganske gratis. Klik her. Tak for støtten!
Og så lidt mere info om, hvad der skal ske på International Veganerdag. Jeg har været med til at arrangere og koordinere det meste, og jeg synes, der er kommet rigtig meget godt i godteposen til jer. For eksempel:
– Boder på gaden i landets fire største byer med masser af smagsprøver
– De største organisationer for vegetarisme og veganisme deltager
– Naturli’, Soy4you og Aarstiderne sponserer råvarer
– Flere SuperBrugsen-butikker giver 15 % rabat på veganske varer denne dag
– Aarstidernes vegetarkasse vil være vegansk denne uge
– Aarstiderne sender en invitation til veganerdagen ud med deres kasser i de to uger op til
– Efterfest på Café Retro i København med raw food-workshop
– Efterfest på Mikuna i Aarhus med særlig New York-inspireret menu
Derudover vil der være 15 % rabat på det veganske udvalg hos udvalgte SuperBrugsen-butikker i hele landet. Listen inkluderer indtil videre disse butikker:
Vesterbro torv i Aarhus
Færø plads i Ålborg
Vejgård i Ålborg
Østerbordingvej i Silkeborg
Brøndby
Brostykkevej i Hvidovre
Halmtorvet i Kbh.
Matthæusgade i Kbh.
Islands Brygge i Kbh.
Ndr. Frihavnsgade i Kbh.
Nørrebrogade i Kbh.
Alle SuperBrugsen-butikker med veganske varer er inviteret. Er din lokale butik ikke på listen, så prik til chefen og sig, at han bør deltage i International Veganerdag.
Vegan & Snacks giver i øvrigt 15 % rabat på køb på dagen med koden Veganerdag15 – gælder ikke snackbox og gavekort og kan ikke kombineres med andre rabatter.
Følg med i opdateringer om dagen og tilmeld dig begivenheden på Facebook her.
Halloween & International Veganerdag
I dag (torsdag) er det Halloween. Amerikanernes fastelavn, hvis vi skal kalde det det, har efterhånden fået sneget sig ind i Danmark. Både butikkerne, medierne og folket leger med. Hvis man lige må være så fri at holde sig fra at eksplicitere sin holdning hertil, så vil jeg i stedet gerne lige komme med en ydmyg opfordring: STOP SPILD AF MAD!
Jeg har sagt det mange gange før, men jeg siger det gerne igen. Det er noget svineri at smide mad ud. Og det græskar, du skærer så fint ud med ungerne til Halloween… det er mad! Så brug det. Jeg har tidligere været til arrangementer med græskarudskæring, hvor man bare har smidt indmaden fra græskarrene ud, og det er simpelthen ikke i orden at svine sådan rundt med maden. Hvis du ikke kan bruge det lige nu og her, så kan det fryses, og hvis du kender en studerende, så vil han/hun helt sikkert sætte pris på en frysepose fuld af græskar-stykker.
Savner du inspiration til mad med græskar, så se her:
(Du kan sagtens bruge en anden slags græskar end angivet.)
Tomatiseret græskarsuppe
Græskarsuppe med ingefær og æble
Hokkaidosuppe
Cremet græskarsuppe
Gryderet med butternut squash
Gryderet med kikærter, butternut squash og fennikel
Fyldt moskusgræskar
Haps! God Halloween, hvis du fejrer det 🙂
I morgen er det International Veganerdag! Og der er da noget at fejre 😀 Især her i Danmark, hvor vi længe har været bagefter på vegetar- og veganerfronten, men hvor vi nu heldigvis sammen med resten af verden virkelig begynder at få øjnene op for den her måde at leve på. Der bliver mere og mere opmærksomhed omkring alle fordelene ved at spise plantebaseret – både i forhold til dyreetik, bæredygtighed og sundhed. Og så vælter det frem med veganske muligheder!
For hver måned, der går, bliver det lettere og lettere at være veganer i Danmark. Flere og flere kender til det, flere og flere restauranter og caféer tilbyder veganske muligheder, og flere og flere veganske varer kommer på hylderne. Det handler selvfølgelig om, at vi de seneste år er steget voldsomt i antal, så der nu er noget nær dobbelt så mange mennesker, der efterspørger mulighederne. Jo flere vi er, jo lettere er det for os. Så tak til alle jer, der efterspørger produkterne og retterne, så butikkerne kan mærke det.
Hos min lokale grønt-pusher, Ana Frugt & Grønt, har de fået en række veganske specialprodukter (ost, yoghurt, kødboller mv.). Her går salget over al forventning, og de har endda indkøbt et ekstra køleskab til veganske varer, fordi der ikke var plads nok i de gamle. Tendensen er den samme hos den nærliggende pølsekiosk, hvor Annette står og sælger veganske hottere og burgere, som endda er billigere end dem med dyr. Hun melder også om overvældende efterspørgsel og udsolgte varer på rekordtid. Jeg kommer tit forbi Ana Frugt & Grønt, Pølsekiosken på Trøjborg, Jordens Frugter mv. og siger hej, så de kender mig ret godt efterhånden, og de er også flinke til at være med, når Mad med Medfølelse har et arrangement, som vi gerne vil sætte fokus på.
Senest er de med til at sætte fokus på International Veganerdag, som vi i MmM fejrer ved at have hentet en masse rabatter på veganske varer til folket. På den måde får butikkerne lidt reklame fra os, kunderne får nogle gode tilbud, og vi får skabt en masse opmærksomhed omkring International Veganerdag og generelt om veganismen. Du kan se nogle af tilbuddene her, men hvis du vil have dem alle sammen med (også dem, der gælder online), så må du ind på Mad med Medfølelses Facebook-side og trykke like.
Ud over, at vi i foreningen sætter fokus på veganerdagen på denne måde, så sætter vi også fokus på, at det i november er vegansk måned. Det gør vi ved at stille en udstilling om vegansk livsstil op på Hovedbiblioteket i Aarhus. Så hvis du er i Aarhus i løbet af november, så kig lige forbi hovedbiblioteket og se vores lille udstilling.
Glædelig International Veganerdag på fredag – jeg håber, du kan bruge et af de gode tilbud, vi har skaffet 🙂
VEGtober: Succes!
Resultater
Ja, ja da! Nu er der gået en måned, hvor min mor har spist vegansk, og hvad er der så kommet ud af det? Hun har netop været ved lægen, som var imponeret over hendes mål og værdier 🙂 Alle hendes tal ser bedre ud end for en måned siden. Derudover har hun tabt sig 4 kg, og hun har det bedre, end hun har haft det længe. Man kan også tydeligt se på hende, at der er sket forandringer. Hun ser mere frisk og glad ud, og hendes ansigt ser yngre ud. Hun har fået flere rosende kommentarer fra venner og bekendte, som har kunnet se forskellen. Et tydeligt tegn på, at der er sket store forandringer i hendes krop på bare en måned, er hendes taljemål, som er svundet ind med 7 cm fra 106 til 99. Og det er helt uden at sætte aktivitetsniveauet op. Min mor dyrker ikke motion, og det har hun heller ikke gjort denne måned.
En del af succesen er også, at hun har lært, hvad vegansk mad kan gøre for hende, og hun har besluttet sig for at fortsætte med at spise overvejende vegansk, når hun er hjemme. Det er jo kun godt, og så kan jeg også komme forbi og spise med! 😉
Fordelene ved veganisme
I morgen er det International Veganerdag, så jeg rykker på gaden her i Aarhus og fortæller folk om fordelene ved at leve vegansk og hvad en veganer i det hele taget er. Som I nok ved, er min motivation først og fremmest etisk, men fordelene ved veganisme er mange. VEGtober-projektet har meget uvidenskabeligt givet et lille indblik i sundhedsfordelene ved vegansk kost, men hvad siger videnskaben, og hvilke sygdomme kan vegansk kost være med til at afhjælpe? Se denne underholdende og informerende video (på engelsk) om hvordan du er sundere på vegansk kost. Der er bland andet information om, hvordan plantemad dræber kræft. Hvis du har leget med på VEGtober, har du også sparet miljøet for en hel del. Du har brugt langt mindre vand, udledt langt mindre co2 og i det hele taget sat et mindre fodaftryk på vores fælles klode, end du gør, når du spiser animalske produkter. Tak for det, jeg håber, du vil være med til at fortsætte den gode stil! 🙂
(Og alletiders allehelgensaften, alle sammen!)
Mad Med Medfølelse
Aarhus Festuge er i fuld gang, men det bliver først RIGTIG godt på lørdag, når jeg sammen med en masse andre glade folk byder på veganske smagsprøver i bunkevis. Ganske gratis, selvfølgelig 🙂
Kom og leg med, det sker på Ingerslevs Boulevard i Aarhus.
Lørdag den 8. september fra 12.00 til 18.00.
Udover smagsprøver, inklusiv MEGET kage, vil der være musik, ansigtsmaling (tag børnene med), gøgl i alle regnbuens farver og masser af glade og søde mennesker, der sørger for god stemning. Du kan endda købe en øl eller smoothie og sætte dig i en sofa. Vi er en del af Den STORE Stue, hvor drengene fra AMOK (Aarhus Musik Og Kulturforening) varmer hele Aarhus med deres budskab om mangfoldighedens værdi.
Jeg håber, du kommer og leger med 🙂
Læs mere om begivenheden her.
Og her er Mad Med Medfølelses FB-side.
Billederne er fra sidste års International Vegetardag, som jeg også var med til at arrangere.
Nye kommentarer på bloggen