Dessertpandekager
Dessertpandekagerne her er tynde og sprøde i kanten, men alligevel en smule tykkere end de fleste laver dem, tror jeg. Hvis du vil have dem helt tynde, kan du tilsætte lidt vand, men jeg synes, de er superlækre præcis sådan her.
Der skulle absolut pandekager her på bloggen, men jeg kan lide mine pandekager uden for meget “halløj”, så der er ikke noget specielt ved de her – ud over, at de selvfølgelig er veganske og fantastiske. Jeg bliver lige nødt til at give credit til den pandekageopskrift, jeg så tit har fundet frem, når jeg skulle lave tynde, veganske pandekager. Den finder du her. Jeg vil dog ofte gerne have mine pandekager lidt tykkere og med mere sødme, knas og farve, så det er der i de her. Hvis du gerne vil have lidt ekstra “kød” på pandekagen, kan du evt. tilsætte lidt ekstra mel eller en spsk. majsstivelse og trylle konsistensen lidt tykkere.
Til cirka 8 pandekager:
6 dl sojamælk med sukker og vanilje (den blå fra Naturli’)
(evt. lidt vand, hvis de skal være tynde)
4 dl mel
½ tsk bagepulver
Vegansk smør (plantemargarine uden mælk) til at stege i
Pisk alle ingredienser undtagen smør og lad gerne dejen hvile lidt. (Den kan sagtens stå natten over i køleskab.) Steg så pandekagerne ved god varme i rigeligt vegansk smør. Spis dem med peanutbutter, syltetøj, chokolade(sauce), banan, is, flormelis, bær, flødeskum, karamelsauce… okay, nu savler jeg altså, og jeg har ikke flere pandekager tilbage. Hmm, men jeg har ingredienserne 😛
Den må vi prøve 🙂 Hvilken mel bruger du? Helst uden gluten….
24. april 2014 kl. 20:09
Jeg bruger ganske almindeligt hvedemel 🙂 du kan prøve med kikærtemel, men det smager ikke så dessertagtigt.
24. april 2014 kl. 20:18
Jeg bruger et mix af boghvedemel og så en glutenfri mel fra Doves Farm… det plejer at hitte 😉
24. april 2014 kl. 22:07
De er allerede afprøvet flere gange med stor succes 😀
28. april 2014 kl. 14:52
Det var hurtigt! Skønt 😀
30. april 2014 kl. 14:34
Hej Thomas.
Hvor finder du chokolade sauce? Laver du den selv eller er der en vegansk udgave i dk?
14. oktober 2014 kl. 20:58
Hej Betina 🙂
Jeg er ikke stødt på chokoladesauce uden dyr, så den må blive hjemmelavet. Jeg laver det ved at varme lidt plantefløde, tage det af varmen og komme chokoladestykker i.
14. oktober 2014 kl. 21:02
Fedt! Tak for tippet 🙂 Har du prøvet det på is? Jeg tænker om det stivner…?
14. oktober 2014 kl. 21:05
Jah, det gør det, men jeg er sikker på, man kan lave en udgave, der bedre holder sig blød 🙂 Her er fx en udgave:
http://mylittlecelebration.com/vegan-hot-fudge-chocolate-sauce/
14. oktober 2014 kl. 21:08
TUsind tak for linket! 🙂
14. oktober 2014 kl. 21:11
Hej Betina og Thomas
Jeg har set en chokoladesovs hos ‘Vegan and Snacks’ (dog udsolgt pt). Jeg har ikke prøvet at købe den, men det lyder tillokkende – at bruge den til de her lækre pandekager :).
http://veganandsnacks.dk/collections/diverse/products/biovegan-chokoladesauce
Venlig hilsen Tine
19. februar 2015 kl. 22:31
Hej Tine.
Woop! Den er MEGA go den der choco-sauce, du linkede til! Jeg har haft den, og jeg ka varmt anbefale den ❤ Den smager virkelig virkelig godt. Den er bare ALT for lille haha Tusind tak for linket! 🙂
20. februar 2015 kl. 08:18
Hej Thomas
Mange tak for en dejlig blog at kunne følge med i :). Nu har jeg prøvet dine pandekager, og de blev overraskende gode (jeg har nemlig tidligere prøvet at undvære æg – for flere år siden – i en Frk. Jensen opskrift, og det var håbløst ;)). Både mine drenge og mand (som gerne spiser alt) var glade for de her pandekager – yay. Jeg har ellers ikke lavet pandekager i flere måneder, selvom jeg tidligere lavede det mindst en gang i ugen da jeg spiste æg og komælk.
Jeg vil også lige fortælle at jeg hos Vegan and snacks har set chokoladesovs og også med karamel (dog udsolgt lige nu)
http://veganandsnacks.dk/collections/diverse/products/biovegan-chokoladesauce
Tak for dejlig inspiration :).
Venlig hilsen Tine
19. februar 2015 kl. 22:26
Dejligt at læse, Tine 🙂 Du skal jo have pandekager, det er klart! 😀
20. februar 2015 kl. 03:42
Hej Thomas!
Jeg står og er i gang med at lave dine pandekager, og det undrer mig, at dejen er så ‘vandig’? 🙂 Samler den sig, når den har stået lidt?
Jeg har blandet rismælk, mel, bagepulver og vaniljesukker efter ratioen i opskriften 🙂
På forhånd tak!
Sophie
22. februar 2018 kl. 23:03
Hej Sofie 🙂
Riamælk er tyndere end sojamælk og virker ikke helt på samme måde. Du må justere lidt med lidt mere mel eller bare forvente tyndere pandekager.
22. februar 2018 kl. 23:08
Mange tak for det hurtige svar! Jeg har justeret, og det ser straks bedre ud 😅
22. februar 2018 kl. 23:22
Hej Thomas,
Tak for lækker opskrift!
Så kan man endelig få pandekager 😃
Ved du om det gør nogen forskel, hvis man steger i kokosolie i stedet for magerine? Og kan man bruge den grønne sojamælk (alm) i stedet for den blå? Måske er det relevant at vide at jeg steger på en pande uden slip-let. 😊
tak og hilsner fra Julie
23. marts 2018 kl. 17:58
Hej Julie 🙂
Du kan godt stege i kokos- eller rapsolie, smørbar smager bare bedre.
Du kan også godt bruge den grønne sojamælk, men så bliver de lidt mindre søde, da der er sukker og vanilje i den blå.
Jeg kan ikke anbefale at bruge en pande uden non-stick-belægning. Det kræver i hvert fald noget træning at mestre. Jeg anbefaler non-stick og smørbar.
Vh Thomas
23. marts 2018 kl. 18:19
Fantastiske pandekager jeg fik lavet her til morgen med denne opskrift, Thomas! Tusind tak for den.
Jeg lavede dem med samme mængde havredrik som du har skrevet soya, og så supplerede jeg med 3 tsk sukker, 1 tsk vanillesukker og en halv tsk kardemomme samt en sjat citronsaft. Lod det stå ca. 25 min. De blev måske lidt tyndere end de havde blevet normalt med denne opskrift, forestiller jeg mig, men rigtig godt alligevel. 🙂 Det er et nyt hit herhjemme!
20. oktober 2018 kl. 11:05
Lækkert😁💪🏼
20. oktober 2018 kl. 11:07