Thomas Erex

Squashlasagne med quinoa

squashlasagne med quinoa, sund, glutenfri, lasagne

 

Så er der sund hippie-lasagne! Glutenfri, fedtfattig, farverig og med fred, kærlighed, harmoni og alt det der. Denne lasagne er hverken snasket ind i ost og olie eller fuld af sojakød. Den er hippie-lækker på den sunde måde med en smagfuld pesto, en lækker, enkel tomatsauce med quinoa og “lasagneplader”, der slet ikke er lasagneplader, men som bare er skiver af squash. Det her er en ÆGTE grøntsagslasagne, og den er til dig, der gerne vil lave en lækker og sund lasagne med masser af farve og smag.

Jeg har lavet denne lasagne både med ramsløgspesto og basilikumpesto. De er begge gode, men jeg foretrækker helt klart ramsløgspestoen, så hvis du kan få fingrene i nogen, så prøv det.

Til et stort lasagnefad (4-6 mennesker)

Tomatsauce:
150 g quinoa
2 små (100 g) løg
1 rød peberfrugt
700 g. flåede, hakkede tomater (jeg bruger en glasflaske)
4-5 dl vand
2 tsk. chilisauce (eller ½ tsk chilipulver)
1 drys røget paprika
1 spsk. tørret basilikum
salt og peber

Pesto med ramsløg eller basilikum:
70 g solsikkekerner
40 g valnødder
1 bundt ramsløg eller basilikum
(3 fed hvidløg – hvis du bruger basilikum)
5 spsk. citronsaft
2-3 tsk revet muskatnød
1 drys cayenne
2 spsk. gærflager (eller 1 tsk. karry)
salt og peber
vand (og/eller olie)

Derudover:
2 squash i tynde skiver
evt. basilikumblade

Lav først tomatsaucen. Skyl quinoaen og kog den efter anvisningen på posen. Hak løg og peberfrugt fint, og sauter stykkerne i en gryde (evt. i lidt olie). Når løgene er klare og møre tilsætter du tomaterne og vandet. (Skyl glasset/dåserne med noget af vandet, så du får det hele med.) Bring det i kog og tilsæt så den kogte quinoa og krydderierne. Lad det simre, mens du laver pestoen.

Pestoen laver du ved at blende/male solsikkekerner og valnødder i en foodprocessor til det er helt fint mel. Tilsæt så de øvrige ingredienser og blend – styr konsistensen med vand. Du kan selvfølgelig også bruge en købepesto. Pestoen må gerne smage af meget, så den ikke “forsvinder” i lasagnen.

Saml lasagnen med først et lag tomatsauce, så squash, så pesto, så tomatsauce… slut af med tomatsauce og pesto, krydr toppen med peber, og pynt evt. med basilikumblade.

Bag lasagnen i cirka 40 minutter ved 200 grader.

God appetit! Husk, at du kan finde mig på Instagram (@thomaserex), og du kan følge bloggens side på Facebook.

vegansk lasagne uden ost, grøntsagslasagne, sund, quinoa

Reklamer

18 responses

  1. Thea

    Den ser virkelig lækker ud, og kombinationen lyder genial! Men hvordan laver du “lasagnepladerne” af squash? 🙂

    26. april 2014 kl. 11:57

    • thomaserex

      Bare skær dem i tynde skiver ligesom vist på billedet 🙂

      26. april 2014 kl. 12:00

  2. ang. de tynde skiver kan man evt bruge et mandolinjern? eller bliver det for tyndt? 🙂

    Hvor ser den lækker ud! sidder næsten og savler 😀

    27. april 2014 kl. 01:37

    • thomaserex

      Det kan du godt. Jeg skærer 3-4 mm skiver i hånden, men ja da 😀

      27. april 2014 kl. 01:41

  3. Fuuuu-or satan den smager godt! 🙂 Jeg bruge Urtekrams grønne pesto i stedet for hjemmelavet. +++ Virkelig nem og hurtig at lave.

    27. april 2014 kl. 17:50

    • thomaserex

      Dejligt at høre! 😀

      27. april 2014 kl. 17:52

  4. Mathilde

    Super lækker, den sidste rest er nu pakket som madpakke til i morgen!
    Brugte min yndlings ostefri pesto og smed lidt ekstra billigt knas i, i form af solsikkekerner. Den var dog ikke meget for at holde formen på tallerkenen, det ændre jo heldigvis ikke på smagen.
    Helt sikkert føjet til det indre kartotek over nemme madpakkevenlige retter hverdagsretter.

    28. april 2014 kl. 19:17

  5. Anna

    Så er den lavet og (næsten) spist! Jeg udskiftede quinoaen med røde linser og ris, og opdagede halvvejs igennem, at jeg kun havde 500g hakkede tomater og tomatkoncentrat. MEN resultatet blev rigtig godt! Jeg kom lidt for meget vand i, men det smagte altså super godt! Jeg vil hellere lave denne lasagne frem for spinatlasagne eller rodfrugtslasagne, som jeg ellers er rigtig glad for! :D. Min far sagde endda “jeg savner ikke mine rejer eller fisk”.. Så får du ikke rigtig et større kompliment fra ham! 😀

    28. april 2014 kl. 20:48

  6. Day

    Den smagte fantastisk!

    Jeg brugte bulgur i stedet for quinoa, da det var det jeg havde ved hånden. Den blir helt sikkert en genganger i mit køkken.

    29. april 2014 kl. 11:29

  7. Sarah

    Så er denne også afprøvet 😀 Jeg kom blegselleri i også, da jeg lige havde noget der skulle bruges. Det blev lækkert, den skal helt klart afprøves med forskellig slags pesto 😀

    30. april 2014 kl. 20:30

  8. Det ser virkelig lækkert ud 🙂 Det bliver jeg vist nødt til at prøve snart 🙂

    2. maj 2014 kl. 10:40

  9. Rosa

    Hold nu helt op hvor er den lækker den her ret!

    20. maj 2014 kl. 11:46

    • thomaserex

      Det er da dejligt at høre, Rosa! 🙂

      20. maj 2014 kl. 12:05

  10. Judy

    Hooold nu op den er lækker! Jeg lavede den igår da mine forældre kom på besøg. De er ikke veganere, men elsker at komme på besøg og smage noget spændende 😉 og den var et hit… Min datter og kæreste er også helt pjattede med den, så den står vidst fast på madplanen fra nu af 🙂 tusind tak

    9. august 2014 kl. 12:45

  11. Nu har jeg lavet den 3 gange på to uger. Den er stadig for vild. Tak Thomas!

    18. september 2014 kl. 20:45

    • thomaserex

      Mads, jeg er bekymret for dig. Det lyder som om, du er blevet afhængig af Kærlighed & Kikærter. Det er meget alvorligt. Meget, Mads. Jeg vil anbefale en kold tyrker straks! Men kun til i morgen, selvfølgelig 😉

      Dejligt, du er vild med det. Jeg er vild med, at du er vild med det 😀

      18. september 2014 kl. 20:54

  12. Simone

    Jeg står og skal lave lasagnen nu, men jeg er lidt i tvivl om hvor meget et bundt basilikum svare til? 🙂

    4. september 2016 kl. 16:27

    • thomaserex

      Jah, sådan en god håndfuld 😉 Hvordan blev det?

      5. september 2016 kl. 12:58

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s