Thomas Erex

Spinat-/grønkålstærte

Tofu-fyld, vegansk, tærte

Den her opskrift jeg lige have på bloggen. Den er velafprøvet og yderst vellidt! Cremefyldet er lavet af silken tofu, og det er ubetinget det lækreste fyld til en tærte, jeg nogensinde har smagt. Læg spinat-/grønkålsfyldet til, og så er den her tærte både lækker og sund. Lav den, spis den, elsk den. (Det kan være en god idé at lave to med det samme, da risikoen for at tærten forsvinder hurtigt er ret stor.)

Tærtebund (kan også købes vegansk i diverse supermarkeder, fx Rema 1000):
100 g. mel
4 spsk olie
2 spsk koldt vand eller plantemælk

Fyld:
Olie
1 stort løg
10 kugler frossen grønkål (eller to håndfulde frisk)
20 kugler frossen spinat
½ bouillonterning (grøntsagsbouillon uden mælk)
paprika
muskat

Cremetopping:
300 g. silken tofu (blød tofu)
½ bouillonterning
1 spsk sennep
3 spsk ketchup
2 tsk løgpulver
½ tsk røget paprika (jeg bruger en mild udgave – brug mindre, hvis din er meget stærk)
1 tsk muskat
salt
peber
Evt. tomater til at pynte med

Trin 1: Tærtebund. Den letteste!
Bland alle ingredienser godt og ælt til en fast dej. Form til en kugle og pak den ind i folie. Stil i køleren en halv times tid mens du laver spinatfyldet. Rul derefter dejen ud på et bord med en smule mel på, så den passer til din form. (Dejen klistrer ikke så meget, så spar bare på melet. Til gengæld skal du passe på, at den ikke går i stykker, når du lægger den over i tærteformen.) Kom i form, prik huller over det hele med en gaffel, læg bagepapir over og fyld tørrede kikærter i. Forbag ved 180 grader i 15 minutter. Kikærterne kan sagtens bruges bagefter, så smid dem ikke ud!

Trin 2: Løg-, spinat- og grønkålsfyld.

Hak et stort løg og sauter det i olie i en gryde til det er klart. Tilsæt grønkål og sauter med i to minutter. Tilsæt frossen spinat og lad dem tø ved jævn varme og hyppig omrøring. Tilsæt en halv grøntsagsbouillonterning, lidt paprika og lidt muskat når spinatkuglerne er tøet op og massen er varm. Slut for blusset og stil til side mens du laver cremetopping.

Trin 3: Cremetopping lavet af silken tofu.

Blend en pakke silken tofu med den anden halvdel af bouillonterningen fra spinatfyldet, sennep, ketchup, løgpulver, røget paprika, muskat, masser af salt og peber.

Spred ud over spinatfyldet, pynt evt. med overskårne tomater, og bag ved 200ºC (almindelig ovn) til den er færdig (cirka 20 min.).

vegansk tærte, kærlighed & kikærter

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

37 responses

  1. Lotte

    Denne opskrift må simpelthen være et must at få testet hurtigst muligt. Jeg har tidligere prøvet flere veganske tærteopskrifter, og de har bare aldrig ramt helt plet hos mig, men det her ligner virkelig the real deal!

    8. juli 2012 kl. 17:13

    • thomaserex

      Det her ER the real deal, Lotte 😉 Tofufyldet gør det til en vinder. Så længe du har det med, kan du variere grøntsagsfyldet i en uendelighed, og den vil stadig være en vinder. Meld endelig tilbage, når du har testet!

      8. juli 2012 kl. 18:59

  2. Fåk, ser lækker ud. Du er vist ved at blive en helt husmor 😛
    Tager du den med til næste vegetarkontakt julefrokost?
    😉

    10. juli 2012 kl. 10:17

    • thomaserex

      Du kan sgu selv være en husmor, men tak 😉
      Måske. Men der er jo lang tid til jul.

      10. juli 2012 kl. 16:25

  3. Tina

    Hej Thomas, din terte ser rigtig lekker ud og jeg tror jeg vil lave den til Thanksgiving. Jeg er ikke sikker pa at man kan fa gronkal her, har du provet at lave den med andet fyld og har du nogle gode ideer til substitut for gronkal? Tak fra Tina

    20. november 2012 kl. 21:39

    • thomaserex

      Hej Tina 🙂
      Du kan tro, den er god – jeg er særligt glad for tofufyldet!

      Hvor bor du mon, hvor der ikke er grønkål? Hvis du ikke kan få grønkål, kan du jo lave den bare med spinat, men du kan selvfølgelig også skifte fyldet helt ud og lave løg-/porretærte? Broccoli og tomat er også godt, men du kan jo gøre næsten hvad som helst.

      20. november 2012 kl. 21:55

  4. Tina

    Hej igen Thomas, jeg bor i USA. Jeg tror at gronkal her hedder kale og det er super lekkert. Jeg har dog ikke set det frossent, men kan jo bare kobe det friskt og lave det pa panden for jeg kommer det i terten. Jeg elsker porre/log terte, men ville gerne prove noget nyt. Tomat broccoli lyder ogsa godt, koger du broccolien kort forst el putter du det direkte i ovnen? Tenker ogsa at det vil vere godt at varme det lidt i ovnen forst inden man putter tofuen pa for at det kan tage lidt farve og blive sprodt. Jeg kommer hjem til jul og gleder mig til at fa noget med selleri. Herovre koster selleri an arm and a leg sa det far jeg aldrig her. Tusind tak for din inspiration pa bloggen, det hele ser sa lekkert ud. Gleder mig til at smage terten 🙂

    20. november 2012 kl. 23:12

    • thomaserex

      Yeah, det er kale, og du kan sagtens bruge frisk – meget gerne! Kale is the best and you can’t get too much of it!

      Hvis du vil lave med broccoli og tomat, kan du skære broccolien i små buketter og så stege dem møre først, og så tilsætte hakkede tomater og måske peberfrugt. Du kan også koge eller dampe broccolien, men det skal ikke have for meget.

      Hvordan kan selleri dog være dyrt, det er jo bare en stor, grim knold 😉 Tusind tak for ros, det er dejligt.

      Hvor bor du i USA, og hvor er “hjemme” i Danmark?

      20. november 2012 kl. 23:36

  5. Tina

    Sa har jeg kobt ind til terten, kale og frosson spinat. mmm Jeg har ogsa kobt vegansk pumpkin pie og mushroom gravy, og en masse mere. Det er nu dejligt sa meget lekkert vegansk der er her i USA. Jeg er i Portland, Maine nu. Jeg er fra Snekkersten tet pa Helsingor og gleder mig til at komme hjem lige om lidt. Elsker at vere hjemme. Var sa ergerligt at jeg ikke kunne vere med til julefrokosten, er altid sa hyggeligt og sa ud som om det var rigtig hyggeligt i ar ogsa og med en masse lekker mad. Hey bliver terten god dagen efter el er den bedst pa dagen, tenker specielt pa tofutoppingen?

    21. november 2012 kl. 21:11

    • thomaserex

      Mmm, sounds great 🙂 Hvad skal du lave til dessert?
      Fedt, jeg håbede lige, du kom fra østjylland, så jeg kunne få dig til at smugle lækre ting med hjem til mig 😉 I want me some of that Daiya cheese!

      Ja, det var rigtig hyggeligt til julefrokosten, og der var masser af mad! Og kage 😀

      Tofutoppingen bliver kun bedre af en nat i køleren, så det er intet problem. Eneste problem kan være, at bunden nok bliver lidt blød, men ja, du kan sagtens lave den i forvejen.

      21. november 2012 kl. 21:20

  6. Tina

    Pumpkin pie med vanilie is til dessert (de har de bedste So Delicious kokosnodde baserede is her) mmm
    Sorry kommer nok ikke lige forbi oestjylland hehe, men ja Daiya cheese er lekkert. Du ma komme herover engang til vegansk paradis 🙂

    21. november 2012 kl. 23:05

    • thomaserex

      Oh, I will! 😉 Jeg skal over og samle erfaring, som jeg kan tage med hjem til Danmark. Happy Thanksgiving!

      22. november 2012 kl. 09:57

  7. Tina

    Tak Thomas, Thanksgiving er nu en cool holiday – bortset fra kalkun massakrene 🙂
    Terten blev et hit, men er ikke helt overbevist med tofutoppingen. Lavede den ikke helt som i din opskrift da jeg ikke havde nogle bouilon terninger el logpulver. Tror neste gang jeg lever en porreterte jeg vil prove at blande lidt silken tofu i fyldet ligesom en eggemasse. Skal nok blive godt. Ihvertfald tusind tak for opskriften. Du ma skrive til mig nar du kommer herover, sa skal jeg nok fortelle om alle de lekre produkter du skal prove. Jeg er i fuld gang med at teste alle herlighederne

    25. november 2012 kl. 02:31

  8. Trine Thorup

    Ser satme lækkert ud! Jeg har flere gange haft succes med at blende silkentofu med polenta som tærtefyld. Giver sådan en ret ægget konsistens. Krydrer typisk med løgpulver, sort salt og peber. Perfekt til løgtærte med facon og nok alle andre grøntsagstærter. Nom nom nom

    12. januar 2013 kl. 18:30

    • thomaserex

      Ja, den med polenta har jeg hørt før 🙂 men det her virker så godt, at jeg ikke rigtig har forsøgt mig med andet. Jeg er helt vild med det her tærtefyld!

      14. januar 2013 kl. 01:50

  9. Jani

    Hej
    Det lyder rigtig lækkert, men gærflager? Er der tørgær ?
    Hilsen jani

    20. januar 2013 kl. 14:14

    • thomaserex

      Hey du 😉
      Neej, gærflager er inaktiv gær, så det kan ikke hæve, og det smager ikke af bagegær. Det smager nærmere lidt af ost. Det kan købes i Matas og helsekostbutikker.
      Gærflager og smag fra gær bruges tit i købemarinader og lignende. Man kan finde det i krydderiblandingen på chips og i dip nogle gange 🙂

      20. januar 2013 kl. 14:23

  10. Jani

    Smager af ost …hmmmm….kan man bruge ost istedet for

    Hilsen jani

    22. januar 2013 kl. 17:21

    • thomaserex

      Nej. Men du kan godt lave det uden gærflagerne. Det bliver ikke helt det samme, men næsten 😉

      22. januar 2013 kl. 17:40

  11. Nanna

    Hej!
    Hvorfor er det, at der skal tørrede kikærter oven på bagepapiret? 🙂
    Mvh. Nanna

    24. juli 2013 kl. 08:45

    • thomaserex

      Hej Nanna,

      det er smart at komme tørrede kikærter i, fordi de holder dejen nede. Hvis der ikke ligger noget, der kan holde den nede, så kan den godt løfte sig under bagningen, og så risikerer vi, at den sprækker og går i stykker. Så det er for at holde på formen.

      Jeg håber, du kan lide tærten 🙂

      Kærlighed & Kikærter,
      Thomas

      24. juli 2013 kl. 09:04

  12. Nanna

    Mange tak!
    Jeg har intet løgpulver, så det undlader jeg. Og har kun almindelig paprika, kan det bruges? 🙂
    Tærten skal prøves af i aften. Glæder mig!

    24. juli 2013 kl. 09:35

    • thomaserex

      Så må du snart have fat i noget løgpulver, det er så godt! Især til dressing, men jeg bruger det tit 🙂

      Almindelig paprika kan sagtens bruges, men du får ikke den lækre røgsmag med.

      God fornøjelse med den! 😀

      24. juli 2013 kl. 09:38

  13. Nanna

    Det vil jeg få fat i så. Tak for svar i hvert fald! Og fortsat god dag. 😀

    24. juli 2013 kl. 09:43

  14. Kristine

    Jeg er hverken vegetar eller veganer, men blot rimeligt hysterisk når det kommer til råt kød, hvilket jeg for en måneds tid siden har taget konsekvensen af og nu lever vegetarisk herhjemme.

    Det var derfor med en god portion nybegynderskepsis, at jeg satte tærten i ovnen, for man kan da ikke lave en hæderlig grøntsagstærte uden æg! Og da slet ikke uden bacon eller skinke!

    Troede jeg….

    Det er jo en helt igennem fantastisk tærte, og jeg har allerede udråbt den til at være den bedste tærte, jeg nogensinde har lavet 🙂 Jeg kommer helt klart til at lave den igen.

    3. september 2013 kl. 17:05

    • thomaserex

      Hvor fint, Kristine ❤ det er da dejligt at høre, tusind tak for det, jeg er glad for, du kan lide opskriften! 😀

      3. september 2013 kl. 17:08

  15. Kristine

    Jeg må udforske dit opskriftsunivers lidt mere, for nu har jeg jo høje forventninger til, hvad jeg finder herinde 😉

    Der er i hvert fald et par pålægsopskrifter, der skal prøves af i den nærmeste fremtid.

    3. september 2013 kl. 17:31

    • thomaserex

      Hehe, det gør du bare, og meld endelig tilbage, hvad du synes 😀

      3. september 2013 kl. 17:45

  16. IsaBissa

    Kan alm tofu ikke bruges ?

    26. oktober 2013 kl. 11:31

    • thomaserex

      Tjo, jeg tror, silken virker bedst, men prøv! 😀

      26. oktober 2013 kl. 14:46

  17. Nanna

    Hej Thomas

    Jeg tænker på, om det tofulag du putter ovenpå tærten, også synker ned og blander sig med kålen? Sådan så man får den der typiske tærte”masse” 🙂 Den kunne jeg nemlig godt tænke mig at frembringe, altså uden den typiske “masse”opskrift!!

    15. januar 2015 kl. 23:59

    • thomaserex

      Hej Nanna 🙂

      Ja, det opfører sig ret meget som æggemasse. Du kan evt. justere konsistensen, hvis du synes, den skal være mere flydende.

      16. januar 2015 kl. 00:08

  18. Din tærte ser og lyder til at være meget lækker, Thomas 🙂
    Har du også idéer til folk, som ikke tåler nogen form for soja?
    Tofu er jo soja.
    På forhånd tak,
    Irene

    8. december 2016 kl. 10:52

    • thomaserex

      Ja, du kan bruge kartoffelmos smagt til med smag eller polenta/majsgrød 🙂

      8. december 2016 kl. 11:52

  19. Rikke

    Det er en virkelig lækker tærte.
    Bagte den ialt 35 min, og tofumassen blev fast på overfladen men meget flydende i selve tærten. Fulgte opskriften til punkt og prikke. Er det meningen at tofudelen ikke bliver helt ligeså fast som almindelig æggemasse?
    Spørger fordi den helt sikkert skal prøves igen 🙂

    1. maj 2017 kl. 21:00

    • thomaserex

      Hej Rikke 🙂 Ja, det er relativt blødt, men det bør ikke være decideret flydende. Hvis du vil have det fastere, så kan du røre en halv dl kikærtemel i. Det bliver mere fast, men det får også lidt mere en “tør” fornemmelse.

      2. maj 2017 kl. 09:54

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s