Thomas Erex

VEGtober: En måned på vegansk

Vegansk måned, udfordring, vegan challenge

Lad mig udfordre dig. Eller rettere, lad mig inspirere dig til at udfordre dig selv! På mandag er det den 1. oktober, som er International Vegetardag. En måned senere, nemlig 1. november, er det International Veganerdag. I spændet mellem de to dage vil jeg køre et vegansk mad-projekt, og jeg vil have dig med. Lad os gøre oktober til VEGtober!

For snart to uger siden luftede jeg en tanke for min mor. Min mor er 59 år gammel og meget åben overfor ny og spændende mad. Hun er mindst lige så madglad som jeg, men spiser en del kød og ost. Hun er overvægtig og vil gerne tabe sig. Samtidig har hun diverse småskavanker som så mange andre på hendes alder som fx forhøjet blodtryk. Jeg vidste ikke, om hun ville være med på min idé, da jeg luftede den for hende, men jeg nåede knapt at færdiggøre min sætning, før hun udbrød: Det gør vi! Og hvad er idéen så? Det går ganske enkelt ud på, at min mor skal spise vegansk i hele den kommende måned. Alt hun indtager skal stamme fra planter, intet fra dyr. Det vil have en stor indvirkning på hendes krop, og hun vil komme til at mærke forandringen meget konkret, som jeg selv oplevede den, da jeg skiftede livsstil.

Min udfordring til dig: Kom og leg med! Mærk hvordan vegansk kost kan forandre din fordøjelse til det bedre, give dig mere energi og i det hele taget hjælpe dig med at have det bedre. Hvis du vil føle den helt store forandring, skal du spise vegansk i mindst en måned, men hvis du ikke er klar til det, så prøv at spise vegetarisk, det vil helt sikkert også kunne mærkes. Hvis du heller ikke er klar til det, men alligevel gerne vil udfordres lidt til at sammensætte dine måltider anderledes, så prøv at veganisere et af dine hovedmåltider, så du for eksempel spiser vegansk frokost i en hel måned. Det vil inspirere dig til at tænke anderledes på dit måltid, og hvordan du sammensætter det. Måske har du i dag fokus på bestemte elementer som hovedattraktionen på din tallerken, men hvis du udfordres til at tænke anderledes over sammensætningen af dit måltid, vil det ændre sig, og måske vil du lære noget nyt om dine måltider.

I løbet af  VEGtober vil jeg dele min mors erfaringer med den grønne mad herinde. Jeg vil fortælle, hvad hun spiser, hvordan hun synes, det er at spise anderledes, end hun plejer, og jeg vil beskrive, hvordan hun mærker den fysiske forandring. Jeg vil selvfølgelig være vegansk hotline og hjælpe hende med at finde ud af, hvad hun skal spise. Du er mere end velkommen til at bruge mig som hotline også, hvis du tager udfordringen op. Skriv til mig herinde i en kommentar, eller find mig på Facebook og skriv en besked.

På mandag tager min mor udfordringen op, tør du være med?

Advertisement

14 responses

  1. ser fram til at høre om din mors veganske måned 🙂
    anne mette

    29. september 2012 kl. 17:23

  2. Oly

    Det lyder spændende, jeg vil følge med! Jeg blev veganer for 3 måneder siden, med hovedvægt på raw food, dog også kogte grønsager her i vinterhalvåret. 🙂

    30. september 2012 kl. 08:41

  3. marietta

    Jeg hopper lige på. Jeg er selv 54 og lidt overvægtig, dog er jeg vegetar, men vil følge jer den næste måned.
    Jeg er klar til mandag morgen

    30. september 2012 kl. 14:22

  4. Anne P

    Vil prøve at overtale min mor til at tage udfordringen. Hun har droppet kød, på nær fisk for et par år siden og hun har selv lige fundet frem til bogen “Om at spise dyr” af Jonathan Safran, så mon ikke hun er helt klar til sådan en udfordning:-)
    God VEGtober til dig og din mor:-)

    30. september 2012 kl. 14:32

  5. Azadeh

    Det er en fremragende ide og en rigtig god måde du opstiller det på, jeg håber, at ikke-vegetarre og veganere læser dit indlæg og går med på ideen : ) Og iøvrigt mærker forskellen og sikkert på ingen måder har lyst til kød efterfølgende, da det grønne liv har så mange flere farver og spændende ting at byde på.

    Alt vel Azadeh

    30. september 2012 kl. 14:57

    • thomaserex

      Hej Azadeh! : ) Tak for ros, jeg håber, projektet kan fange en masse interesse, og at det i øvrigt går godt – men mon ikke.

      30. september 2012 kl. 17:39

  6. Annica

    Fantastisk ide! Vil selv forsøge at gå fra vegetar til veganer i oktober! Glæder mig til at læse mere! 🙂

    30. september 2012 kl. 15:04

    • thomaserex

      Fedt! Du skal endelig stille alle de spørgsmål, du har 🙂

      30. september 2012 kl. 17:40

      • Annica

        Tak! Har handlet ind så jeg er helt klar til i morgen! 🙂

        30. september 2012 kl. 21:16

  7. Herlig! Håper flere tar utfordringen. VEGtober!!
    Lykke til, mor!

    30. september 2012 kl. 15:15

  8. Cæcilie

    Hey! Ved du om der sker noget på international vegetardag i Århus? 🙂

    30. september 2012 kl. 16:32

  9. Sarah

    Fedt! Jeg prøver sgu også 🙂 har dog lidt youghurt og mælk i køleskabet, der ikke bare skal smides ud, men ellers prøver jeg at se om jeg kan leve vegansk hele måneden. 🙂

    1. oktober 2012 kl. 11:10

  10. Hey Thomas! Jeg hepper på dig, din mor og hele projektet. 😀 Vil du lægge dette indlæg ind under kategorien “VEGtober” også? Så det er nemt at linke til projektet i hele dets omfang?

    2. oktober 2012 kl. 22:35

    • thomaserex

      Tak, søde Luna 🙂
      Yes, ma’m!

      2. oktober 2012 kl. 22:38

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.