Stem & vind
Så, venner! Efter talrige opskrifter og inspirationsindlæg fra mig til jer, er det tid til at bede om en lille tjeneste den anden vej. Jeg er så heldig at være nomineret til Årets Veganer (igen i år) og min bog “Veganske livretter” er nomineret til Årets Veganske Udgivelse. Jeg er så taknemmelig for nomineringerne, og jeg håber, I vil stemme på mig. I kan lige nå det, inden afstemningen lukker!
Når du har stemt på mig, så kom tilbage hertil og få lidt mere info.
Hov, du glemte at stemme i begge kategorier.
STEM OGSÅ HER
Nu har jeg i hvert fald gjort opmærksom på muligheden. Tak for din stemme!
Jeg vil også lige fortælle, at Kira Eggers har udgivet en bog om vegansk vægttab, som meget passende hedder “Vegansk vægttab”. Den er fin og flot! Den indeholder madplaner, træningstips, sunde opskrifter og gode råd. Jeg har fået to sider i bogen, hvor jeg giver gode råd til at komme i gang med at leve vegansk. Lige nu udlodder jeg to eksemplarer på min Facebookside og Instagram (en bog på hver). Så klik over og deltag i konkurrencen. Du ved jo, at du godt kan bruge den her efter en julemåned med lidt for meget slik og hygge. Ikke også?
Marts med Medfølelse: Simons oplevelse
I Marts har foreningen Mad med Medfølelse opfordret dig til at udfordre dig selv. Her på bloggen har jeg skrevet lidt om mine tre venner, der har deltaget i projektet Marts med Medfølelse (læs mere her og her), og nu er tiden så kommet til at runde måneden af og evaluere på oplevelsen. Jeg har sendt et par spørgsmål til mine tre venner, som de har svaret på, som de havde lyst – hvis de havde lyst. Her kan du læse om (jurastuderende) Simons oplevelse med at spise vegansk.
I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Helt generelt og overordnet set har Marts Med Medfølelse været en god oplevelse. Der har været rigtig mange udfordringer, og ens viljestyrke er blevet sat på prøve nogle gange efterhånden. Udfordringen har i høj grad været med til, at man skal lære at være mere kreativ i køkkenet, hvilket kun er godt. Og så har en stor del af den veganske mad imponeret andre altspisende.
Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Absolut ikke. Den eneste dårlige smagsoplevelse, jeg har haft, var en omgang linsefrikadeller, som bare ikke fungerede. Men så fandt jeg en anden. Ellers har jeg på ingen måde savnet smag i min mad. Jeg har fundet ud af, at det ikke kræver alverden at lave f.eks. lækre supper, som oven i købet begejstrer andre.
Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Min krop har været igennem en forandring, som jeg bestemt ikke havde regnet med.
Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Ikke den, men de! Der har været en del gange, hvor jeg har haft cravings efter lækre sager, som indeholdt animalske produkter, og som jeg er vant til at spise. Jeg har overvundet det til dels ved at finde veganske alternativer, men en stor del af det har været ren og skær viljestyrke baseret på et ønske om at klare udfordringen på bedst mulig vis. Og måske har det faktum, at man sparer en del kalorier også spillet lidt ind.
Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Jeg har haft stor gavn at Mad Med Medfølelses daglige posts på deres facebook-side, så jeg har ikke manglet inspiration til madlavningen.
Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Min krop har helt klart forandret sig på den positive måde. Jeg startede med at smide et kilo i første uge, tog det på igen i anden uge (lidt for meget banankage vel sagtens), og i skrivende stund har jeg nok smidt et kilo i alt. Men det er mindre vigtigt. Den største forandring ligger i, at jeg kan se, at min krop har forandret sig. Og jeg er ikke den eneste – jeg har fået flere kommentarer med på vejen. Kroppen ser langt mindre oppustet ud, og det ser lidt ud som om, at der er røget et ydre fedtlag. Og truth be told, så er min krop pænere at se på end nogensinde.
Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Veganer ved jeg ikke, om jeg bliver. Men når det er sagt, er det helt sikkert, at min kost kommer til at bestå af masser af vegansk mad fremadrettet, men ikke udelukkende. Det har været et inspirerende forløb, og jeg har lært at kokkerere en masse nye ting. Jeg er også begyndt at eksperimentere meget mere i køkkenet, hvilket jo kun er sjovt. Og når den veganske kost har haft positive indvirkninger på min krop, kan jeg kun se det som en ekstra motivation til at fortsætte på overvejende vegansk mad. Så konklusionen må være, uden at blinke, at jeg kommer til at spise meget mere vegansk, end jeg gjorde før marts måned.
Marts med Medfølelse: Heidis oplevelse
I Marts har foreningen Mad med Medfølelse opfordret dig til at udfordre dig selv. Her på bloggen har jeg skrevet lidt om mine tre venner, der har deltaget i projektet Marts med Medfølelse (læs mere her og her), og nu er tiden så kommet til at runde måneden af og evaluere på oplevelsen. Jeg har sendt et par spørgsmål til mine tre venner, som de har svaret på, som de havde lyst – hvis de havde lyst. Her kan du læse om (religionstuderende) Heidis oplevelse med at spise vegansk.
I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Der var en del udfordringer i starten, men efter den første uge blev det lettere at finde på ting at spise. Man startede desuden med nogle fordomme om at veganere kun levede af grøntsager og bønner, men de blev selvfølgelig hurtig skudt ned. Den største udfordring har været når man besøgte familie og venner. Selvom de fleste er åbne for at man skal have special-kost, er det ikke alle, der ser andet end iceberg, tomat og agurk, når de tænker salat. Sådan har jeg selv været engang, men man finder hurtigt ud af, hvor meget spændende man kan lave, når man ikke behøver kød.
Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Måneden har langt fra været fattig på smagsoplevelser. Jeg har fået smagt en masse nye ting og har fået øjnene op for nye krydderier og nye måder at sammensætte ingredienserne på.
Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Jeg kan ikke rigtig sætte en finger på én ud af de mange positive oplevelser, så jeg nævner nogle i stedet. Jeg føler at jeg har fået mere energi, føler mig mere sund og ikke så tung i kroppen; tror endda at jeg har tabt et par kg… Desuden er det både billigere og lettere at handle ind.
Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Jeg har før sagt, at det ikke har været så svært for mig at finde på og lave mad, da det er Randi (min rumbo), der laver maden. Hvis jeg skulle nævne noget, er det måske de laster, som man har skullet styre udenom. Ved godt, at der for det meste er veganske alternativer, men det er stadig ikke helt det samme. Det er dog småting som jeg har skullet undvære.
Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Igen er det ikke mig, der laver mad. Dog har jeg været medbestemmende, og i denne process har jeg kigget den veganske kogebog ‘Grøn glæde’ og selvfølgelig de lækre opskrifter på denne blog.
Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Som sagt har jeg mærket en lettere følelse i kroppen og har følt mig sundere. Jeg har ikke vejet mig, men mine bukser er begyndt at glide ned Desuden føler jeg, at min hud er blevet mindre uren, og jeg har færre tilfælde af migræne-anfald, som jeg før har døjet meget med.
Er du begyndt at tænke anderledes på, hvordan du spiser?
Jeg savner ikke de animalske produkter i min hverdag, så det er bestemt noget jeg tager med efter Marts med Medfølelse også. Desuden er jeg begyndt at spise mere frugt, da snack-time før denne måned indeholdt ting som var animalske, og da frugt jo er et sundt og lækkert alternativ
Vores forbrug har direkte indflydelse på resten af samfundet. Har denne måned gjort, at du tænker mere på konsekvenserne af dit kostvalg (sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske)?
Jeg vil tænke over de sundhedsmæssige konsekvenser, da jeg kan se en forskel. På de andre områder kommer det jo automatisk…
Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Jeg vil helt sikkert beholde nogle vaner efter denne måned, men tror ikke helt at jeg vil overgive mig til veganismen. Det har været en spændende og lærerig oplevelse med mange nye indtryk, men der er alligevel en del som jeg glæder mig til at spise igen. Dog har jeg tænkt mig at mindske indtaget af kød og evt kun spise kød et par dage om ugen.
Marts med Medfølelse: Randis oplevelse
I Marts har foreningen Mad med Medfølelse opfordret dig til at udfordre dig selv. Her på bloggen har jeg skrevet lidt om mine tre venner, der har deltaget i projektet Marts med Medfølelse (læs mere her og her), og nu er tiden så kommet til at runde måneden af og evaluere på oplevelsen. Jeg har sendt et par spørgsmål til mine tre venner, som de har svaret på, som de havde lyst – hvis de havde lyst. Her kan du læse om (slagterdatteren) Randis oplevelse med at spise vegansk.
I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Det har været sjovt, spændende… Og det er jo ikke sværere at spise vegansk end at være altædende, når først ens køkken er blevet “bygget” til det. Jeg er lige nu taget hjem til min mor, og jeg er da glad for at jeg tog marmelade med hjemmefra, for hendes køleskab består af følgende: Æg, bacon, smør, rødkål, ost, mælk, sovs, æbler, honning… Haha – SÅ bliver det besværligt.
Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Det har åbnet op for nye smagsoplevelser og nye muligheder.
Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Den største udfordring er at skulle overleve/spise i et ikke-vegansk hjem… Men så må man jo tage lækkerier med hjemmefra.
Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Næh… Jeg kender sådan en sød dreng, der hedder Thomas.
Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Der er ikke de store ændringer. Min elevatorvægt svinger lidt, men det endelige resultat er vist minus 1,5kg. Men synes ikke jeg kan mærke, at jeg er blevet friskere eller sådan noget.
Er du begyndt at tænke anderledes på, hvordan du spiser?
Før var et måltid ikke et rigtigt måltid uden kød. Sådan tænker jeg ikke mere. Min nye favoritmadvare er KIKÆRTER. Det er kommet så vidt som, at jeg en dag sagde til Heidi, at hvis jeg kunne frede en madvare, hvis nu der var risiko for udslettelse, så skulle det være de kære små kikærter. Derudover kigger jeg også på ingredienser nu, og jeg er da blevet både overrasket og forfærdet over, hvad der kan være i ting man gladeligt spiser. Ved ikke om det dog vil gøre, at jeg lader være med at spise en bestemt ting.
Vores forbrug har direkte indflydelse på resten af samfundet. Har denne måned gjort, at du tænker mere på konsekvenserne af dit kostvalg (sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske)?
Jeg tænker sundhed, og også på miljøet. Kød er dyrt og belastende at producere, så jeg vil prøve at spise godt kød/fisk kun 1-2 gange om ugen i stedet for kødklister hver dag.
Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Jeg regner ikke med at fortsætte 100%, jeg kan godt lide både det veganske og det animalske, men vil forsøge at sammensætte det mere fornuftigt, både for min egen skyld, men også for miljøet.
Marts med Medfølelse: De 10 første dage
Marts med Medfølelse ruller, og der er voldsom interesse for projektet. På Facebook har Mad med Medfølelses side fået dobbelt så mange “følgere”, siden projektet startede, og det summer af aktivitet på siden hver dag med kommentarer og spørgsmål til vegansk mad. Det er dejligt, at så mange har taget udfordringen op, og at der er en overvældende positiv respons.
I min egen lille lejr er det de tre flotte, unge mennesker på billedet ovenfor, der har valgt at udfordre sig selv (ham den grønne deltager ikke, han er vist overbevist), og det resulterer indtil videre i øget overskud, ny inspiration, et vægttab og masser af madglæde, men også i nye udfordringer, der skal overvindes. Mine tre seje og søde venner fortæller her lidt om deres oplevelser indtil videre.
– – –
Randi (det øverste billede) er den største madnørd af de tre venner, jeg blogger om her. Ligesom mig kan hun godt lide at stå i køkkenet og lege med ingredienser, så vi har haft lidt nørdet sms-korrespondance om linsedeller, falafler og et bananbrød, der bare ikke virkede. (Beklager, Randi, der ER rettet!) Og så er hun dygtig til at tænke over selv de mindste ting, så hun blev lige nødt til at spørge mig: “Er der noget, jeg vælger ikke at spise i tyggegummi?” – det var lige en formulering for mig, for det der med “må”, det klinger så religiøst. “Må du spise det her?” siger folk tit, og jeg svarer altid, at jeg må spise, hvad jeg vil, men jeg vil ikke spise noget, der kommer fra dyr. (Og man kan godt få vegansk tyggegummi, men hold især øje med gelatine, E481 og E482.) Randi er oftest den, der laver mad hjemme hos hende og Heidi (de er bofæller), og hun fortæller om sin oplevelse med vegansk madlavning:
“Jeg synes det er sjovt og spændende at leve på vegansk! Jeg har “fået lov til” at lave nogle retter som jeg har drømt om, men ikke har kunnet tage mig sammen til.. Fordi det traditionelle bare var nemmere. Blandt andet falafel! – som jo btw på ingen måde er sværere/mere besværligt at lave end frikadeller!”
Randi fortæller også, at hun synes, det er spændende at prøve nye spreads og postejer, men den nye tilgang til maden er også en udfordring, der kræver lidt:
“Det sværeste, hvis der har været noget, er TID! På vegansk er det ikke kun aftensmad der er lidt tidskrævende, men også morgenmad, og ISÆR frokost.”
Og så savner hun at spise ost. Men mon ikke det der med at det kræver mere tid bliver lettere hen ad vejen, som hun lærer de nye rutiner at kende, og det med osten bliver lettere, når det kommer længere på afstand. Sådan husker jeg det i hvert fald selv fra min første tid som veganer. Alting bliver gradvist lettere, som man vænner sig til sin nye livsstil. Man finder nye frokostløsninger, der måske bevæger sig lidt væk fra det traditionelle, og ostetrangen ender med at blive til en væmmelse ved lugten af ost, når man ikke har spist det i et stykke tid.
Som en bonus ved at lægge osten og de øvrige animalier på hylden, kan Randi fortælle, at hun tabte sig 3 overflødige kg den første uge! Sådan! 😀
– – –
Heidi er ikke den store madnørd, der med glæde står i køkkenet en hel dag. Ligesom mig kommer hun fra et hjem med meget traditionel mad. Hun har det ganske fint med kød, kartofler og sovs, hvilket jeg husker som en stor udfordring, da jeg var altspisende og skulle lave mad til hende og vores fælles veninde, der er vegetar. (Hvordan laver man lige mad til en, der helst kun spiser kød, og en, der slet ikke spiser kød?!) Det problem kom vi dog udover, da jeg blev veganer, for så var der ligesom ikke så meget at diskutere. Det er (næsten altid) mig, der laver maden, når vi tre er samlet, og nu havde jeg så valgt det animalske fra, så sådan blev det. Heidi er blevet meget bedre til at spise grønt siden dengang, hvor jeg var altspisende, og hun er langt mindre kræsen. (Jo, Heidi, du var vildt kræsen! :D)
Heidi fortæller om sine første 10 dage, at hun føler sig sundere, og hun kan mærke en lettere fornemmelse i kroppen. Derudover har hendes oplevelse nok været lidt lettere end Randis, eftersom det mest er Randi, der laver mad. Så hun har altså ikke mærket det store til, at der skal planlægges anderledes eller forberedes mere. Hun udtrykker sin begejstring for den veganske udfordring sådan:
“Der er kun positive ting at sige om maden. Og det er mere spændende mad at få i madpakken end en leverpostejmad.”
– – –
Simon repræsenterer Marts med Medfølelse i København. Han er min gode ven, som jeg kender fra gymnasiet, og så er han rigtig god til at lege veganer, når vi er sammen. Han får lige lov til selv at fortælle, hvordan det går med at spise vegansk:
“Først og fremmest: Det er slet ikke så hårdt, som jeg troede, det ville være. Jeg har faktisk vistnok haft udelukkende positive oplevelser so far. Næsten. Min hud er begyndt at slå ud – er det måske en del af udrensningsprocessen? [Det kan meget vel være, at din krop renser ud, ja.]
Maden kræver en del mere forberedelse, end jeg er vant til. Men den er som regel tilsvarende bedre(!). Jeg har faktisk lidt genfundet glæden ved at eksperimentere i køkkenet. Og det er godt. Jeg glæder mig til at eksperimentere mere med ingredienser, som jeg normalt ikke bruger.
Og i aften har jeg fundet ud af, at jeg kan spise mig mæt i vegansk på min faste “jeg orker ikke lige at lave aftensmad i dag, så jeg går lige ned om hjørnet og køber noget”-sted. Det er “Det sunde køkken” på HC. Ørstedsvej, som har masser af lækre salater, og man kan sagtens vælge noget med proteiner og mæthed. Det er ret godt.
Min krop kan godt li’ indtagelse af vegansk mad indtil videre. Jeg tabte 1 kg i løbet af den første uge uden at dyrke ekstra motion, og så æder jeg endda ret meget. Min mave ser lidt mindre oppustet ud. Når jeg vågner om morgenen, er jeg mere frisk, selvom jeg sover samme antal timer, som jeg er vant til.”
Tja, det lyder jo til at de går ganske fint 😀
I er seje, venner!
Hvis du selv er med i Marts med Medfølelse, vil jeg også gerne høre om din oplevelse. Hvordan synes du, det er at spise vegansk?
VEGtober: Første uge
Om at spise ude:
Så er der gået en uge af VEGtober. Tillykke med din første uge på vegansk kost, hvis du leger med 🙂 Min mor klarer det godt og melder allerede om et lille fald i vægten. Hun er dog også begyndt at blive bekymret, for på fredag sker der noget, der potentielt er rigtig farligt, når man spiser vegansk: Hun er blevet inviteret ud! Åh-åh, hvad gør man så. Der vil jo helt sikkert være animalske produkter på bordet, og hvordan er det så lige, man bedst undgår dem uden at fornærme nogen og samtidig bliver mæt?
At spise vegansk hjemme er ingen udfordring ud over lidt startvanskeligheder, så det kan man sagtens gøre, men at tage sin veganisme under armen og begive sig ud i den ikke-veganske verden byder på en række udfordringer, som man ikke har derhjemme. Jeg har netop talt i telefon med min mor, og hendes bekymringer går især på sin egen evne til at sige og vælge fra, for de animalske produkter lokker hende jo, og hun vil ikke være uhøflig. Men samtidig har hun besluttet sig for at tage en madpakke med, der både kan tilfredsstille hendes smagsløg og imponere øjnene, så hun ikke føler, hendes mad er mindre lækker end de andres.
Som efterhånden garvet veganer er mit råd til min mor, at hun skal huske at tale med værten, før hun tropper op med sin egen mad. Det er ikke social acceptabelt at medbringe sin egen mad til en frokost eller middag uden at have talt med værten først. Og når man så taler med værten, er det vigtigt, at være pragmatisk og hjælpsom. Du kan forklare dine spisevalg og sige: “Jeg ville lige høre, om det er i orden, at jeg tager min egen mad med; jeg vil ikke være til besvær.”, men aldrig: “Jeg tager selv mad med, I skal jo nok have noget, jeg ikke spiser.” Det handler om, at vise respekt for værten, og vise, at man er indstillet på at tilpasse sig og hjælpe til, så man ikke er til besvær – selvfølgelig uden at gå på kompromis med sine valg.
Motivation
Med hensyn til motivationen til at lade de animalske produkter være, er det en god idé at oplyse sig selv og holde fast i sin beslutning. Hold fast i den forandring, der sker, for ellers vil du ikke kunne mære forskellen, og forandringen vil aldrig finde sted. Hold fast i, at du prøver denne nye måde at spise på af for din egen skyld, og at sociale konventioner ikke skal afbryde vejen mod dit mål. Andre mennesker vil måske mene, at de ved bedre, eller at dit valg ikke er et godt valg, men det er ikke deres bord, så det behøver du ikke lytte til. Du gør det, og det er dit valg, så det skal andre ikke bestemme over.
Oplysning er også en god ting til at motivere, for jo mere du ved om vegansk kost og dens virkning på din krop, jo mere vil du holde fast i den. Hvis du hellere vil mærke forskellen, så gør det, men hvis du samtidig gerne vil vide, hvad der konkret sker i din krop, så brug internettet til at oplyse dig selv. Læs om det, se videoer og deltag i debatter. Her er lidt at starte på:
Veg-starterkit fra Anima – generel starthjælp, helt gratis.
Vidste du, at dit blod bekæmper kræft op til syv gange bedre, hvis du spiser en sund vegansk kost? Her er en video om sundhedsfordelene ved vegansk kost.
En video, jeg endnu ikke har fået set, men som mine veganske kolleger anbefaler: A Delicate Balance
Og her er Leifs personlige historie om, hvordan han valgte at forandre sin kost og sit liv.
Krop i forandring
Du kan sikkert allerede mærke forandring i din krop efter en uge. Det kan min mor i hvert fald, hun melder om meget mere energi og en mave, der larmer mere end den plejer. Det er helt normalt med en rumlende mave i starten, dit system ændrer sig og omstiller til den ny og bedre kost, så det vil uundgåeligt kunne mærkes. Der går nogle få uger, så skulle den skid være slået 😉 og dit system vil føles bedre end nogensinde. For mig tog det tre uger, men det kan sagtens gå hurtigere eller tage en uge eller to mere.
VEGtober: En måned på vegansk
Lad mig udfordre dig. Eller rettere, lad mig inspirere dig til at udfordre dig selv! På mandag er det den 1. oktober, som er International Vegetardag. En måned senere, nemlig 1. november, er det International Veganerdag. I spændet mellem de to dage vil jeg køre et vegansk mad-projekt, og jeg vil have dig med. Lad os gøre oktober til VEGtober!
For snart to uger siden luftede jeg en tanke for min mor. Min mor er 59 år gammel og meget åben overfor ny og spændende mad. Hun er mindst lige så madglad som jeg, men spiser en del kød og ost. Hun er overvægtig og vil gerne tabe sig. Samtidig har hun diverse småskavanker som så mange andre på hendes alder som fx forhøjet blodtryk. Jeg vidste ikke, om hun ville være med på min idé, da jeg luftede den for hende, men jeg nåede knapt at færdiggøre min sætning, før hun udbrød: Det gør vi! Og hvad er idéen så? Det går ganske enkelt ud på, at min mor skal spise vegansk i hele den kommende måned. Alt hun indtager skal stamme fra planter, intet fra dyr. Det vil have en stor indvirkning på hendes krop, og hun vil komme til at mærke forandringen meget konkret, som jeg selv oplevede den, da jeg skiftede livsstil.
Min udfordring til dig: Kom og leg med! Mærk hvordan vegansk kost kan forandre din fordøjelse til det bedre, give dig mere energi og i det hele taget hjælpe dig med at have det bedre. Hvis du vil føle den helt store forandring, skal du spise vegansk i mindst en måned, men hvis du ikke er klar til det, så prøv at spise vegetarisk, det vil helt sikkert også kunne mærkes. Hvis du heller ikke er klar til det, men alligevel gerne vil udfordres lidt til at sammensætte dine måltider anderledes, så prøv at veganisere et af dine hovedmåltider, så du for eksempel spiser vegansk frokost i en hel måned. Det vil inspirere dig til at tænke anderledes på dit måltid, og hvordan du sammensætter det. Måske har du i dag fokus på bestemte elementer som hovedattraktionen på din tallerken, men hvis du udfordres til at tænke anderledes over sammensætningen af dit måltid, vil det ændre sig, og måske vil du lære noget nyt om dine måltider.
I løbet af VEGtober vil jeg dele min mors erfaringer med den grønne mad herinde. Jeg vil fortælle, hvad hun spiser, hvordan hun synes, det er at spise anderledes, end hun plejer, og jeg vil beskrive, hvordan hun mærker den fysiske forandring. Jeg vil selvfølgelig være vegansk hotline og hjælpe hende med at finde ud af, hvad hun skal spise. Du er mere end velkommen til at bruge mig som hotline også, hvis du tager udfordringen op. Skriv til mig herinde i en kommentar, eller find mig på Facebook og skriv en besked.
På mandag tager min mor udfordringen op, tør du være med?
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen