Thomas Erex

Når kagen mislykkes: Trøfler!

Romkugler, trøfler af kagerester

Det sker aldrig for dig, og det sker bestemt heller aldrig for mig, men vi kender helt sikkert nogen, det sker for, og derfor må vi hellere lige fortælle dem, hvad de skal gøre, når … når kagen mislykkes.

Det er meget svært at angive, hvor meget du skal bruge, for det kommer jo an på, hvor meget mislykket/tør kagerest, du har. Det er jo en restekage, så præcise mål vil ikke gøre dig godt. Trøfler skal heller ikke være fine eller smage helt ens hver gang, de skal være lækre, fedtede, snaskede og fulde af ubestemmelige kagerester af forskellig karakter. Her får du cirkamålene, jeg brugte til at lave 7 mediumstore trøfler. Jeg havde en rest mislykket… ahem, en rest helt fin kakaokage, som der slet ikke var noget galt med.

Trøflen er kagebagerens store legeplads, hvor der er frit slag til at blande diverse kagerester og smagsgivere af forskellig art til en himmelsk klump klæg kage, der så yndefuldt har fået navn efter en af naturens fineste og mest sjældne svampe.

4 store stykker kage, fx chokoladekage, brownie, sandkage eller banankage (vegansk, selvfølgelig)
1 håndfuld blandede nødder
1/2 dl kokosrasp
2 friske figner
1/2 glas jordbærmarmelade
2 spsk. appelsinmarmelade
4 spsk kakaopulver
kokosrasp til at rulle trøflerne i

Blend ingredienserne sammen i en foodprocessor. Start med nødderne, så du er sikker på, at de bliver hakket i småstykker, og fortsæt så med kagen og de øvrige ingredienser. Når massen er klæg og lækker, tager du en klump ud af gangen og ruller i kokosrasp eller måske krymmel. Opbevar dine trøfler i køleskabet.

Hvis du gerne vil have romkugler, kommer du selvfølgelig lidt romessens i. Det er nødvendigt med marmelade, og det kan sagtens være din yndlings, men hvis du ønsker en klassisk-smagende trøffel, vælger du jordbær eller hindbær. Jeg gav den lidt skarphed og kant med lidt appelsinmarmelade, men for meget ville have ødelagt trøflen og gjort den lidt for skarp og kantet, så hold lidt igen med de specielle ingredienser i starten, de kan altid komme i til sidst og sætte deres særlige præg på smagen, hvis du ønsker det. Ellers er den klassiske altså ikke dårlig, tvært imod!

Det er på ingen måde nødvendigt med friske figner, men jeg havde to til at ligge, så de kom i, og det fungerede rigtig godt. På samme måde kan du komme lidt banan i, eller måske tilsætte andre frugter eller krydderier, der tilsammen skal give trøflen lige præcis den smag, du gerne vil have.

Server dine trøfler i en papirspose. Det bliver ikke mere autentisk! 😉

Advertisements

10 responses

  1. Haha! Ligesom vi talte om i Buddhahytten! 😀
    Hvordan smager de?? Autentisk nok som papirsposen?

    16. oktober 2012 kl. 18:56

    • thomaserex

      De smager jo fantastisk! Hvis jeg ikke lige havde kommet appelsinmarmelade i, var det som trøfler altid er hos bageren. Min halvstorebror, min mor og min læsegruppe fik lov at smage, og de var alle vilde med dem 🙂

      16. oktober 2012 kl. 23:21

  2. By the way troede jeg der skulle lidt kakao i for at det skulle blive ordentligt som trøfler. og. Ja, undskyld, men er det ikke meget jordbærsyltetøj!?

    17. oktober 2012 kl. 16:51

    • thomaserex

      Der skal da kakao i 🙂 det er den mængde marmelade, der gør trøflerne tilpas snaskede, men hvis du vil have tørre trøfler, bruger du da bare mindre 😛

      17. oktober 2012 kl. 17:06

  3. Cæcilie

    Hvor lang tid kan de holde sig i køleskabet?:)

    24. februar 2013 kl. 21:05

    • thomaserex

      Indtil du får dem spist 😉 jeg tror, tre dage er et godt bud, men så længe holder de ikke!

      24. februar 2013 kl. 21:57

  4. Maria

    Hej fantastiske Thomas! 🙂 Har du nogen gode forslag til alternativer til friske figner? Kan simpelthen ikke fordrage disse! Kh Maria

    18. september 2013 kl. 09:56

    • thomaserex

      Hej mageløse Maria 😉

      Du kan sagtens bare udelade dem 🙂 ellers kan du bare være kreativ og prøve ting af.

      18. september 2013 kl. 10:28

  5. Maria

    Tak for svar 🙂 MUMS DET ER BARE GODT DET HER!! Afhængighedsskabende!

    18. september 2013 kl. 13:03

  6. Pingback: Mad med Medfølelse til Dansk Vegetardag | GRØNNERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s