Thomas Erex

Morgenmadspandekager med blåbæryoghurt

tykke, amerikanske pandekager uden sukker

Morgenmadspandekager med blåbær-sojayoghurt.
0% raffineret sukker, 0% kolesterol, 100% lækre.

Disse pandekager er et evigt hit for mig. Jeg har altid været stor fan af pandekager, men da jeg blev veganer, havde jeg svært ved at lave de tynde. Derfor fandt jeg ud af at lave disse små, tykke pandekager i stedet, og de er ih så, åh så, ah så lækre 😀 Nu har jeg heldigvis fundet ud af, hvordan man får de tynde pandekager til at fungere på vegansk, og det var slet ikke så svært, som jeg troede, men det gør jo ikke disse mindre gode! Nyd dem med denne blåbæryoghurt til morgenmad, brunch eller aftensnack, eller gå den beskidte vej og server dem til dessert med chokoladesauce, karamelsauce eller soja-is til.

Yoghurt:
1 bæger sojayoghurt (uden sukker)
½ pose frosne blåbær
2 tsk ægte vanilje

Sojayoghurt blandes med de frosne blåbær og ægte vanilje (flydende vaniljekorn i et lille glas – kan erstattes af kornene af en vaniljestang eller to spsk vaniljesukker). Rør det godt sammen, og lad det stå i køleskabet til du skal spise det – gerne natten over.

Pandekager:
10 dadler uden sten
2 dl lun ris- eller sojamælk
1 spsk rapsolie
(vaniljekorn)
2 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
salt

Blend dadlerne med 1 dl ris- eller soja-mælk til det er en blød, tyk blanding. Rør endnu en deciliter mælk i, og tilsæt rapsolie og evt. kornene af en halv vaniljestang. Bland mel med bagepulver og lidt salt. Rør vådt og tørt godt sammen, og steg pandekagerne på en non-stick pande i lidt olie og plantemargarine. Lav dem i en størrelse, så der er plads til 4 små pandekager på din pande.Haps!

Advertisement

3 responses

  1. Mums mums! Det ser jo så godt ut!

    14. november 2012 kl. 14:09

  2. girlslovefood

    Hvor ser det dejligt ud. Der er ikke meget, der kan hamle op med lækre, små pandekager.
    Jeg lavede blåbærspandekager for lidt tid siden, det smagte virkelig også godt., Kig måske forbi mig?
    Det er en rigtig fin blog du har dig her 🙂
    k.h. Signe / girlslovefood

    8. december 2012 kl. 23:19

    • thomaserex

      Tak, Signe 🙂 Ja tak, pandekager er lavet af kærlighed!

      9. december 2012 kl. 00:58

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.