Thomas Erex

Cashewcreme – vegansk ostesauce

cashewost, ost, cashewnødder

Der er mange måder at lave en vegansk “ostesauce” på. Man kan selvfølgelig bruge vegansk ost, som kan købes i helsekostbutikkerne, men kvaliteten af de oste, vi har i Danmark, er ikke den bedste, når det kommer til smelte-egenskaber (smagen og konsistensen i øvrigt kan sagtens være god, men det er meget forskelligt). Heldigvis har vi en masse lækre nødder til rådighed, og de kan sagtens blive til en lækker ostet sauce med hjælp fra vores bedste ven Hr. Gærflage.

Denne ostesauce er perfekt til lasagne, men den kan også bruges til fx fyldte pandekager eller andre retter, der skal gratineres med ost, som dip til dine chips (den er nemlig også rigtig god, måske endda bedre, når den er rå) eller på pizza.

2 dl cashewnødder
3-5 spsk citronsaft
5 gavmilde spsk gærflager
1 tsk revet muskat
et drys cayennepeber
godt med peber
1 tsk salt
cirka 2 dl vand
(+vand til at lægge nødderne i blød)

Start med at lægge nødderne i blød. Gerne natten over, men mindst en time. Hæld så vandet fra og tilsæt de øvrige ingredienser. Start med 1 dl af vandet. Blend så det hele med en stavblender eller i en foodprocessor. Tilsat mere vand og blend igen, til du er tilfreds med konsistensen. Hvis du skal bruge cashewcremen til dip, må den gerne være tyk. Hvis du skal bruge den til lasagne, skal den være lidt tyndere. Husk at smage til 🙂

5 responses

  1. Jubii! Det vil jeg helt sikkert prøve!

    14. maj 2013 kl. 06:40

  2. Maria Houlberg

    Det smager SÅ godt! Jeg er vildt imponeret 👍😃 Brugte den til pizza og det er bestemt ikke sidste gang. Vil helt sikkert også bruge den til alt muligt andet.
    Tak for en super opskrift! 👌✨😊

    25. januar 2021 kl. 18:20

    • thomaserex

      Dejligt! Tusind tak, fordi du skriver. 😁💖

      25. januar 2021 kl. 19:27

  3. Karen

    En teskefuld revet muskatnød… kan det passe at det er en hel teskefuld revet muskat !

    Det er jo stærkt og kan give mavepine.

    Hvor stor en portion lasagne ville du fordele den portion cashew nødde creme hen over .. ? tænker ifht hvor stærk den er med muskatnød ..

    18. januar 2024 kl. 21:56

    • thomaserex

      Hej Karen. Ja, jeg bruger en teske. Du kan sagtens skrue ned, hvis du vil det. Der er dog ingen risiko for forgiftning, da det er under grænsen for, hvad man må spise på én gang. Og sådan en portion passer til en hel lasagne til 4-6 personer, så vi er meget langt fra noget farligt. Bare rolig. 😁

      18. januar 2024 kl. 23:42

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.