Thomas Erex

Cashewcreme – vegansk ostesauce

cashewost, ost, cashewnødder

Der er mange måder at lave en vegansk “ostesauce” på. Man kan selvfølgelig bruge vegansk ost, som kan købes i helsekostbutikkerne, men kvaliteten af de oste, vi har i Danmark, er ikke den bedste, når det kommer til smelte-egenskaber (smagen og konsistensen i øvrigt kan sagtens være god, men det er meget forskelligt). Heldigvis har vi en masse lækre nødder til rådighed, og de kan sagtens blive til en lækker ostet sauce med hjælp fra vores bedste ven Hr. Gærflage.

Denne ostesauce er perfekt til lasagne, men den kan også bruges til fx fyldte pandekager eller andre retter, der skal gratineres med ost, som dip til dine chips (den er nemlig også rigtig god, måske endda bedre, når den er rå) eller på pizza.

2 dl cashewnødder
3-5 spsk citronsaft
5 gavmilde spsk gærflager
1 tsk revet muskat
et drys cayennepeber
godt med peber
1 tsk salt
cirka 2 dl vand
(+vand til at lægge nødderne i blød)

Start med at lægge nødderne i blød. Gerne natten over, men mindst en time. Hæld så vandet fra og tilsæt de øvrige ingredienser. Start med 1 dl af vandet. Blend så det hele med en stavblender eller i en foodprocessor. Tilsat mere vand og blend igen, til du er tilfreds med konsistensen. Hvis du skal bruge cashewcremen til dip, må den gerne være tyk. Hvis du skal bruge den til lasagne, skal den være lidt tyndere. Husk at smage til 🙂

Advertisement

3 responses

  1. Jubii! Det vil jeg helt sikkert prøve!

    14. maj 2013 kl. 06:40

  2. Maria Houlberg

    Det smager SÅ godt! Jeg er vildt imponeret 👍😃 Brugte den til pizza og det er bestemt ikke sidste gang. Vil helt sikkert også bruge den til alt muligt andet.
    Tak for en super opskrift! 👌✨😊

    25. januar 2021 kl. 18:20

    • thomaserex

      Dejligt! Tusind tak, fordi du skriver. 😁💖

      25. januar 2021 kl. 19:27

Skriv et svar til Nanna Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.