Lasagne med cashewcreme
La-la-la-la-la-lasagne!
Det her er den hurtige, lækre, sunde og veganske udgave af den klassiske italienske ret. Jeg er vild med lasagne i forskellige afskygninger, men til hverdag må den gerne være både sund, lækker og hurtig at lave, så det her vil jeg kalde en hverdagslasagne.
Til 1 stor lasagne (4 personer):
En portion Nem & hurtig tomatsauce, kogt med røde linser
En portion Cashewcreme (eller en dobbeltportion, hvis du er fræk)
Fuldkornslasagneplader
Og så handler det om lag. Det du skal gøre er sådan set bare at lægge skiftevis sauce og lasagneplader med et lag cashewcreme i midten og resten på toppen. Hvis du laver en dobbeltportion cashewcreme kan du selvfølgelig lave flere lag med den. Din lasagne skal gerne have mange lag, så to eller tre lag med lasagneplader er slet ikke godt nok. Hvis det ender med det, så er dine lag med sauce alt for grådige! 😉 Lasagnepladerne skal kun lige dækkes af saucen, de skal ikke forsvinde under et tykt lag af den. Sørg for at fordele cashewcremen godt på toppen, og krydr gerne toppen med peber og måske lidt basilikum. Bag den ved 200 grader i 30 min.
Lidt mere om lag:
SHREK: Bare til din orientering er der meget mere i os trolde, end folk går og tror!
ÆSEL: Som for eksempel?
SHREK: For eksempel? Okay, øhm, trolde er som løg!
ÆSEL: De stinker?
SHREK: Ja! Nej!
ÆSEL: Og de får en til at græde?
SHREK: Nej!
ÆSEL: Åh, hvis man lægger dem ud i solen, så bli’r de helt brune og begynder at få små, hvide hår?
SHREK: Nej! Lag! Løg har flere lag! Trolde har flere lag! Løg har flere lag! Er du med? Vi har begge to flere lag!
ÆSEL: Åh, I har begge to flere lag, nåh ja. Ah! Nu er det jo ik’ alle, der bryder sig om løg. Lagkager! Alle ka’ li’ lagkager! Lagkager har flere lag!
SHREK: Jeg er ligeglad med hvad alle kan li’! Trolde er ikke lagkager!
ÆSEL: Ved du hvad folk ellers ka’ li’? Lasagne! Har du nogensinde mødt nogen, hvor du sagde, ”Hey, jeg gi’r en gang lasagne”, som så sagde, ”Fy for den, jeg kan ik’ li’ lasagne”? Lasagne er lækkert.
Og I skal også lige have et godt, grønt tip:
Renser du din peberfrugt ved at skære hele vejen rundt i toppen? …så ryger der måske også en del peberfrugtkød i skraldespanden sammen med stilken og frøstolen. Hvis du vil undgå det, så skær i stedet din peberfrugt over på langs, så kan du nemt fjerne frøstol og stilk uden at spilde noget af peberfrugtkødet.
et lille tip til den dovne, men også utroligt lækkert. Til tomatsovsen, kan man bruge santa marias vegetarian taco mix, som indeholder sojagranulat + lækre krydderier. brug det istedet for linser 🙂
14. maj 2013 kl. 12:37
Kære Thomas,
i næste uge skal jeg prøve denne opskrift af til fællesspisning i vores nye klimavenlige bofællesskab (fyldt med kød-elskere) nogle har nemmere ved tanken om vegansk mad en andre.
Så den skal stå testen på 80 mennesker børn og voksne, heraf 3 veganere.
Har du nogensinde prøvet cremen uden gærflager? Vi har en beboer med allergi overfor gær.
🙂 Anna
26. november 2013 kl. 13:53
Uh, spændende! Jeg gætter på, I taler lidt om, hvor klimabelastende kød og andre animalske produkter er..? Der er intet andet enkeltstående valg, du kan træffe, som vil mindste din klima- og miljøbelastning så meget, som at vælge animalske produkter fra.
Det er gærflagerne, der giver den ostede smag, så jeg vil klart anbefale dem. Lav evt. en enkelt lasagne uden til den beboer 🙂 er du sikker på, at det er det samme med gærflager? Det er jo inaktiv gær, så måske er personen slet ikke allergisk overfor det..?
26. november 2013 kl. 14:03
Skal den ikke bages?
2. november 2015 kl. 14:03
Jo da! 😀
2. november 2015 kl. 14:54