Hvorfor veganer – et tv-portræt
Det er tre år siden, jeg blev veganer. Den 15. september havde jeg “veganiversary” – altså veganerfødselsdag. Siden jeg blev veganer for tre år siden, har jeg arbejdet nærmest uafbrudt på at sprede det kærlige budskab og hjælpe andre med at træffe dyrevenlige valg. Der er sket rigtig meget med veganismen i Danmark, siden jeg blev veganer, og der sker om muligt endnu mere lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er dyrevenlig. Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at tale åbent, ærligt og kærligt om veganisme, om hvorfor det er så vigtigt og rigtigt, og ved at vise folk, hvor enkelt det er at træffe dyrevenlige valg.
Jeg blev for nylig kontaktet af tre søde piger fra journalisthøjskolen, som ville lave et tv-portræt af mig. De virkede rigtigt søde og interesserede i veganismen, så jeg greb muligheden for at fortælle min historie. I kan se resultatet her på min YouTube-kanal, som I i øvrigt gerne må abonnere på – det kunne jo være, der lige pludselig kom mere.
Tak til Elena Ilina, Milana Vinn and Linn Enger Leigland for et rigtig fint portræt. Hvis du endnu ikke selv lever vegansk, kan du måske finde inspiration i den film, der fik min opmærksomhed og fik mig til selv at undersøge virkeligheden bag animalske produkter nærmere. Earthlings kan ses gratis lige her. Derudover er der et ton af materiale tilgængelig, blandt andet via Anima og Go Vegan, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig i kommentarerne herunder eller i en privatbesked.
Hvor er du bare sej Thomas!
18. september 2014 kl. 11:00
Kære Erex,
Stort tillykke med din veganiversary og video-portrættet! Det er virkelig blevet til et lækkert portræt, synes jeg. Jeg elsker især 0:43 til 0:48, hvor du meget finurligt overser kameraet i dit køleskab og dit blik efter lidt søgen falder på græskarret (jeg tror, der er tale om et græskar, men er ikke helt sikker). Sikke en performance.
Jeg har længe ledt efter en film, der kunne ændre mit liv og har i sinde at se Earthlinks; det virker som et godt valg. Men altså, Thomas… hvis du virkelig adrig før har grædt under en film, synes jeg, du skal forsøge dig med Black Swan eller Into The Wild. Jeg stortuder hver gang!
1:51-1:53 er også et fantastisk punkt, hvor du smiler til en rød grøntsag, som jeg ikke kan navnet på.
God torsdag.
18. september 2014 kl. 18:12
Sikke en fin video Thomas. Kan godt lide slutningen hvor du siger “It’s not about being perfect, but about doing your best not to do harm”
You Rock! og keep it coming 🙂
19. september 2014 kl. 17:46
Tusind tak, Tina. Og: don’t you worry! 😉
19. september 2014 kl. 18:42
Sejt sejt sejt!
Jeg har lige et spørgsmål: Er der nogen butikker i Aarhus, der forhandler Daiya? 🙂
20. september 2014 kl. 11:36
Tak, tak, tak! 😉
Nope, det kan ikke købes i Danmark endnu, desværre.
20. september 2014 kl. 11:52
Hvor har du fået dit fra? 🙂
20. september 2014 kl. 14:11
Jeg havde noget med hjem fra New York, da jeg var der… Det kan også købes i Veganz i fx Berlin 🙂
20. september 2014 kl. 18:33