Hvorfor veganer – et tv-portræt
Det er tre år siden, jeg blev veganer. Den 15. september havde jeg “veganiversary” – altså veganerfødselsdag. Siden jeg blev veganer for tre år siden, har jeg arbejdet nærmest uafbrudt på at sprede det kærlige budskab og hjælpe andre med at træffe dyrevenlige valg. Der er sket rigtig meget med veganismen i Danmark, siden jeg blev veganer, og der sker om muligt endnu mere lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er dyrevenlig. Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at tale åbent, ærligt og kærligt om veganisme, om hvorfor det er så vigtigt og rigtigt, og ved at vise folk, hvor enkelt det er at træffe dyrevenlige valg.
Jeg blev for nylig kontaktet af tre søde piger fra journalisthøjskolen, som ville lave et tv-portræt af mig. De virkede rigtigt søde og interesserede i veganismen, så jeg greb muligheden for at fortælle min historie. I kan se resultatet her på min YouTube-kanal, som I i øvrigt gerne må abonnere på – det kunne jo være, der lige pludselig kom mere.
Tak til Elena Ilina, Milana Vinn and Linn Enger Leigland for et rigtig fint portræt. Hvis du endnu ikke selv lever vegansk, kan du måske finde inspiration i den film, der fik min opmærksomhed og fik mig til selv at undersøge virkeligheden bag animalske produkter nærmere. Earthlings kan ses gratis lige her. Derudover er der et ton af materiale tilgængelig, blandt andet via Anima og Go Vegan, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig i kommentarerne herunder eller i en privatbesked.
Harira – fyldig, marokkansk suppe
I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!
Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.
Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.
Til 4 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)
Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.
Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.
Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.
Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂
Nu på Facebook!
Så er Kærlighed & Kikærter kommet på Facebook!
Tryk “synes godt om” lige her.
Jeg har længe overvejet, om jeg skulle have en Facebook-side til bloggen, men jeg har ikke før nu følt, at det var nødvendigt eller ønskværdigt. Jeg er i forvejen travlt optaget af at dele inspiration via Mad med Medfølelses Facebook-side, som jeg stadig vil være med til at passe godt på. Der er dog en masse ting, som jeg ikke kan dele via Mad med Medfølelse, simpelthen fordi de ikke passer ind der, som heller ikke rigtig passer ind her på bloggen. Det er det, den nye Facebookside skal fyldes ud med. Jeg har lyst til at dele flere tanker og mere inspiration med alle jer, der har lyst til at følge med, så jeg håber, I vil tage godt imod siden og deltage aktivt, når det er relevant.
Veganismen er i en eksplosiv udvikling overalt i verden, inklusiv i lille Danmark, hvor vi har den uhyggelige verdensrekord i højeste kødforbrug, og jeg synes, der er plads til det, jeg gerne vil dele med jer. Flere og flere får øjnene op for den skræmmende virkelighed i den animalske industri, og flere end nogensinde før tør sige fra og vælge ikke at deltage i det længere. Det er en udvikling, som kun kommer til at tage mere fart i den nærmeste fremtid, og som uden tvivl vil føre en del samfundsændringer med sig. Det kan godt være skræmmende at forholde sig til, når man pludselig konfronteres med en så ucharmerende (for at sige det mildt) del af sin egen virkelighed, som man aldrig før havde bemærket. Jeg vil gerne give mit lille bidrag til, at det bliver lettere for alle at undergå den omstilling, det unægteligt kræver at blive veganer, og det synes jeg en Facebookside er et rigtig godt værktøj til.
1 ÅR!
Kærlighed & Kikærter fylder 1 år i dag!
Det hele startede med et madalbum på Facebook… Da jeg for et år siden startede bloggen med et indlæg om muffins, var det efter presset udefra var blevet for stort til, at jeg kunne stå imod længere. Mine Facebook-venner var trætte af at savle over madbilleder, og bad mig flere gange om at oprette en blog. Både de, der var trætte af madporno i deres news feed, og de, der ville have mere! Og jeg kunne da godt se, at det ville være meget praktisk at samle mine madbilleder et sted og samtidig dele opskrifter, så andre kunne få glæde af retterne, men jeg var vist ikke helt klar til at dedikere mig til det ansvar, jeg syntes, der fulgte med en madblog. Og hvem gad også følge den? Ville det ikke bare blive et par af mine savlende venner?
Det der blog-halløj var i øvrigt heller ikke noget for mig, det var kun selvfede hipstertyper med trang til at udstille sig selv, der bloggede, så det skulle jeg da bestemt ikke være en del af. Men jeg fik på en eller anden måde alligevel vovet mig ud i bloggeriet, og jeg er faktisk gået hen og blevet helt glad for at have en blog. Og jeg føler mig ikke specielt selvfed eller hipsteragtig bare fordi jeg blogger. Det er faktisk lidt hyggeligt, især når I, kære læsere, stiller spørgsmål, kommer med kommentarer og i det hele taget er en del af bloggen. Uden jer ville der slet ikke være nogen Kærlighed & Kikærter. Der ville bare være en madglad veganer, en masse madbilleder og alt for mange opskrifter, der vandrede forvirrede og fortvivlede rundt i gaderne uden at kunne finde hjem. Eller, ja, måske ikke helt så dramatisk, men det ville i hvert fald være trist. Så tusind tak for jer! 😀
At blogge kan også føre til en hel del spændende ting, og det har det bestemt gjort for mig. Blandt andet blev jeg for et par uger siden kontaktet af en caster, der gerne ville have mig med i et nyt madprogram på TV2 Fri – en konkurrence, hvor man skal dyste mod andre med sin livret – så på lørdag tager jeg til Ebeltoft for at vinde! Jeg har inviteret Luna fra Månebarnet og Henriette fra Grøn, Sund & Lækker med, og sammen vil vi byde dommerne på en uimodståelig, vegansk burger. I skal i øvrigt være mere end velkomne til at komme til Ebeltoft og heppe på os! Læs mere her.
Noget, der er sjovt ved at blogge er, at man kan se, hvad folk søger på (på Google og andre søgemaskiner), for at finde bloggen. I går blev der fx søgt på “Kan man forære blomster til en veganer?” (Lad mig lige afsløre svaret: Det kan man godt. Og vi bliver endda glade for dem!) Og til tider er det nogle rigtig spændende søgninger, der bringer folk til bloggen. Her har jeg samlet et par af de sjoveste søgninger, der har ført folk til bloggen gennem det sidste år:
“Kød?” (Jeg er ikke sikker på, jeg forstår spørgsmålet, men umiddelbart er mit svar nej.)
“Våd chokoladekage” (1: Bag chokoladekage. 2: Dyp i væske. 3: Server.)
“Kage med kikærter” (Ikke endnu, men måske. Hmm…)
“Kød i mørke” (Stadig ikke rigtig vegansk, selvom du ikke kan se det.)
“Chokoladekage med kikærter” (Ja, ja, rolig nu! Jeg sagde måske.)
“Fræk kok med tærte” (Jep, det må være mig. Du ringer bare.)
“Usund madpyramide” (Tak for tilliden?)
“Mayonnaise olé” (Jamen, okay, hvis du siger det: OLÉ!)
“Kan man leve af tofu” (Tjoo, men det bliver nok en lidt usund madpyramide.)
“Hvordan redder man en kage, der ikke er gennembagt” (Bager den færdig? Åh, stakkel.)
“Hvordan følges de 8 kostråd” (Bare spis fra hele madpyramiden: Tofu, tofu, tofu!)
“Remoulade og ristet løg smoothie” (Nej, vel? Hvor er det dog trist, at den søgning førte dig til mig.)
Tilgengæld er der også en hel del søgninger på “kærlighed“, som fører direkte herind, og det kan jeg godt lide! 🙂
Men hvad kan I godt lide? Det er jo en ret væsentlig del af den her samtale, som jeg ser bloggen som. Jeres kommentarer og bedømmelser af indlæggene og opskrifterne fortæller mig, hvad I godt kan lide og gerne vil se mere af. Det hjælper mig til at gøre bloggen bedre, og det holder mig inspireret til at lave flere nye indlæg. En måde at aflæse, hvad I godt kan lide er, at se på bloggens statistik. Der kan jeg se, hvilke opskrifter, der er blevet set flest gange. Ud fra det har jeg lavet jeres top 3 favoritindlæg, og de kommer herunder. Jeg har lavet to: En top 3 for sødt og en top 3 for salt.
TOP 3 – SØDT:
1: Søde & bløde bananmuffins – uden sukker og gluten
2: Når kagen mislykkes: Trøfler!
3: Sandhedskage – svampet vegansk sandkage
TOP 3 – SALT:
1: Smæskesteg
2: Spaghetti veganese
3: Kartoffelfrikadeller med karry
Det er de indlæg I har set flest gange. Sådan en statistik er selvfølgelig ikke helt rimelig overfor nye indlæg, men der har I jeres favoritter som det ser ud nu. Jeg er en smule overrasket over at min egen absolutte favorit – som også er den opskrift, jeg har fået mest ros for – ikke er med. Det er (selvfølgelig) min Banankage med kærlighed, jeg savner i jeres top 3. Men jeg er glad for at Smæskestegen har fået en fin førsteplads, for den er jeg da også glad for! Derudover er jeg også lidt glad for at have inspireret både min mor og nogle af mine bedste venner til at prøve at spise vegansk, og med rigtig positive tilbagemeldinger fra dem alle. Hvordan ser din personlige top 3 ud, og hvad kunne du godt tænke dig at se mere af på bloggen?
Tusind tak til alle jer, der læser med! Jeg håber, I også er med, når bloggen fylder 2 år 🙂
Kærlighed & Kikærter,
Thomas
P.S. Her er et billede af, hvordan det ser ud fra madens perspektiv, når jeg leger i køkkenet.
Grov hummus med persille
Det er vist tid til, at der kommer en god hummus på Kærlighed & Kikærter. Man kan jo ikke have en vegansk madblog, der hedder noget med kikærter uden at have kikærteopskriften over dem alle, veganerens yndlingstilbehør, araberens leverpostej, fremtidens tunmousse: Hummus!
Hummus er det arabiske ord for kikærter, og derfor hedder retten selvsagt ikke hummus på arabisk, den hedder “hummus bi tahina”, hvilket betyder kikærter med tahin. Traditionelt laves hummus nemlig med tahin (sesampasta), foruden olivenolie, citronsaft, hvidløg og salt. Hvis råvarerne er gode og blandingsforholdet rigtigt, er den klassiske hummus intet mindre end fantastisk, men kikærtepuréen bliver ikke mindre god af at få andre indspark og variationer.
Denne hummus er uden tahin (hvilket vel teknisk set gør, at den ikke er en hummus, men hvad pokker), og så er den grov og krydret. Spidskommen er efter min mening uundværligt i hummus! Og persille gør at den også er frisk, samtidig med, at den er fyldig og rund. Jeg serverede sammen med Mad med Medfølelse denne hummus til ØKOweekend i Vestergade i weekenden, hvor den var meget populær blandt gæsterne. Der var endda et par stykker, der var så vilde med den, at de måtte have en portion med hjem. Her får I opskriften 🙂
500 g kikærter – 2 dåser økologiske kikærter fra Urtekram
5 spsk. god olie (kan erstattes med vand for en sundere udgave)
cirka 3 spsk. vand
En god håndfuld persille
5 fed hvidløg
3 spsk. citronsaft
1½ spsk. spidskommen
1 tsk. chilipulver
1 tsk. karry
½ tsk. paprika
1 tsk. salt
friskkværnet peber
Kom alle ingredienser med undtagelse af den ene dåse kikærter i en foodprocessor eller blender og blend det godt sammen. Smag så til og tilsæt den anden dåse kikærter. Blend på “puls”-funktionen nogle gange, til der ikke er flere hele kikærter, men du har en grov hummus med stykker af de lækre kikærter.
Så er der hummus! Server den med et dryp olie, en skive citron og en lille håndfuld persille.
Knasende kikærter
Du kender det godt… lysten. Trangen. Sulten efter noget, hmm, noget lækkert, bare en lille snack! Du går på opdagelse i køkkenet og finder en pose chips, som du har købt i et svagt øjeblik. Med det samme du ser den, har du lyst til at spise dig tyk i chips med dip, men du ved samtidig, at du ikke vil synes om konsekvenserne af det senere. Du tænker på, om det nu også er så vigtigt for dig at kunne passe de der bukser fra sidste sommer, den der kjole, der fremhæver dine ben, men samtidig kræver, at din mave ikke bliver større. Du kigger rundt i skabene for at se, om der mon ikke var noget andet, der kunne friste. Helst uden alle de der kalorier, der er så onde. Du ser en dåse kikærter, en masse krydderier og ellers bare en gabende tomhed i dine køkkenskabe, så derfor kaster du dig frådende over den der grimme pose chips med dip.
Men næste gang! Næste gang det sker, så tænker du på det her indlæg, og så kaster du dig i stedet frådende over dåsen med kikærter og krydderierne. Det her er nemlig en liiiidt bedre udgave af chipsposen, og så kan du helt selv bestemme, hvordan krydderiblandingen skal være. Jeg har revideret opskriften, så den er ganske oliefri, for jeg laver dem altid uden olie, og det bliver de bestemt ikke mindre gode af!
Det færdige produkt er i øvrigt ikke kun godt som snack. Det fungerer glimrende som det knasende element i en salat eller sammen med frisk grønt i fx tacos eller tortillas.
1 dåse kikærter
1 spsk sojasauce (salter og klistrer krydderierne fast på kikærterne)
2 tsk paprika
½ tsk røget paprika
½ tsk karry
1 tsk spidskommen
½ tsk chilipulver
Dræn kikærterne for vand og skyl dem. Bland så alle ingredienserne godt, og læg de krydrede kikærter i et enkelt lag på en bageplade og bag dem ved 175°C i cirka 40 minutter til de er lækkert sprøde og gyldne. Vend dem ind i mellem, så de bliver gyldne på alle sider.
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen