Harira – fyldig, marokkansk suppe
I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!
Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.
Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.
Til 4 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)
Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.
Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.
Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.
Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂
Kærlighed & Kikærter 
Åh ja, jeg havde også venner fra bl.a. Tyrkiet, Thailand og Pakistan og elskede “middagsinvitationerne”. Det bedste var de søde ris, som vores pakistanske naboer kom rund med i anledning af Eid. Mmmm
4. september 2014 kl. 22:22
Hej Thomas – jeg så dit opslag på facebook igår om hvordan folk smider åndssvage kommentarer til dig. Og jeg tænkte derfor at jeg lige ville fortælle dig noget positivt!
For ca. to år siden var jeg på Roskilde festival med min gode veninde. Hun er vegetar og hun tilbød at stå for at købe mad ind til os, hvis jeg ville stå for at købe øl. Det bevirkede, at jeg levede som vegetar i en uge og jeg stoppede faktisk ikke, da jeg kom hjem. Det var lidt ligesom om, at der gik et lille lys op for mig. Selvfølgelig skulle jeg ikke spise døde dyr! Jeg er fra en lille by i Jylland og, udover min veninde, havde jeg aldrig mødt en vegetar og – det lyder underligt – men det at spise kød var altså aldrig noget jeg havde skænket en tanke. Pludselig blev jeg nysgerrig efter den vegetariske livsstil og jeg fandt frem til din blog. Hvis din blog ikke havde været der, havde jeg ikke siddet og skrevet dette som veganer i dag. Din blog har, ligesom min veninde, givet mig adgang til en verden, jeg ellers ikke ville have oplevet. Din blog og dine tanker om veganisme har “holdt mig i hånden” når mine familie har kigget frustreret på mig eller mine venner har grinet af mig. Jeg er blevet mindet om kærligheden der ligger bag mit valg og det har været nødvendigt mange gange!
Og hvad ville jeg sige med alt det her? Selvom du møder modstand skal du vide, at der sidder mange som mig der hver dag takker Kærlighed og Kikærter for hjælpen. Jeg havde ikke kunnet gøre det uden!
Mange kærlige hilsner
4. september 2014 kl. 23:24
Hej Josefine 🙂
Tusind tak for din søde kommentar. Jeg må indrømme, at der sneg sig en lille tåre frem. Jeg får heldigvis flere som din end de negative kommentarer, mener gør det ikke mindre rørende. Hvis der er noget, jeg gerne vil være med til, så er det at gøre det let og logisk for folk at leve dyrevenligt.
Ligesom dig havde jeg heller aldrig tænkt nærmere over, at jeg spiste dyr, indtil jeg pludselig var vegetar og kort tid efter veganer. Jeg mærkede et stort behov for hjælp og støtte fra andre – et netværk – og derfor engagerede jeg mig også hurtigt, så vi kunne få flere med og samling på ‘tropperne’. I dag har vi Danmarks stærkeste veganerforening (som du forhåbentlig er med i), og vi bliver kun større og stærkere hele tiden.
De negative kommentarer rør mig ikke, for jeg er slet ikke i tvivl om, hvor vi er på vej hen. Kommentarer som din går derimod lige i hjertet. Tak, fordi du er med!
5. september 2014 kl. 00:27
Hold da ferie, hvor smager den fantastisk!!! Mmmmmmhhhh! Jeg er vildt begejstret!
Jeg har bare et lille opklarende spørgsmål: hvorfor skræller du auberginen? 🙂
Tak for din dejlige blog med inspirerende opskrifter!
12. september 2014 kl. 23:09
Dejligt at høre! 😀 og tak, fordi du siger det.
Jeg skræller auberginen, fordi jeg ikke vil have skrællen med. Auberginen koger ud og gør suppen tyk og ‘meaty’, men skrællen koger ikke sådan ud, så den sorterer jeg fra. Den kan sagtens bruges til andre retter, hvis du gemmer den, og du kan selvfølgelig også vælge at lade den sidde på.
13. september 2014 kl. 00:39
Jeg står og laver den nu… men hvornår er det lige du kommer grønkålen i?
7. oktober 2014 kl. 19:03
Haha, ja, den var da røget af i svinget! Sjovt at ingen andre har sagt det. Det er nu rettet, og jeg håber, det blev godt – uanset hvornår du kom grønkål i 😉
7. oktober 2014 kl. 23:19
Hej Thomas,
Kan suppen fryses? 🙂
-Allie
30. maj 2015 kl. 17:58
Jah, det tror jeg bestemt. 🙂
30. maj 2015 kl. 23:57
Jeg har ikke prøvet, men ja, det vil jeg tro! 😀
1. juni 2015 kl. 20:24
RIGTIG FIN OPSKRIFT
6. juni 2017 kl. 18:43
Dejligt 🙂 Tak!
6. juni 2017 kl. 18:44
Hej Thomas,
rigtig fin opskrift, og ved godt at du har givet den dit eget præg, så det er din opskrift, meeen som marokkaner må jeg altså protestere.
Jeg vil sige, at der mangler noget helt grundlæggende, som gør at det er berettiget at kalde denne suppe for Harira – nemlig krydderierne!
Spidskommen, tørret ingefær, gurkemeje m.m. eller bare ras-el-hanout, som indeholder alle krydderierne. Hvor bliver det alt sammen af?
Dette ville klart peppe din opskrift betydeligt meget op! Just sayin. 🙂
6. juni 2017 kl. 18:52
Hej 🙂 Der er både ingefær, chili, paprika og kanel i, men opskriften skal være både til at gå til for de fleste danskere og til at spise for dem, så den er helt klart gjort mere danskervenlig. Jeg er dog sikker på, der er mange, der stadig vil finde dette udfordrende 😉 Du kan selvfølgelig bare give den ekstra gas med krydderierne!
6. juni 2017 kl. 18:56
Hej Thomas. Jeg har lavet din suppe i dag, og den smager rigtigt lækkert. Men jeg forstår simpelthen ikke hvordan den kan være til 8-10 personer? Medmindre det er som en lille-bitte forret. Vil skyde min portion til at passe til max 4.
14. januar 2019 kl. 00:02
Hey Sidsel 🙂 Dejligt! Hm.. næh, det kan jeg da godt se. Måske har jeg halveret opskriften uden at ændre det. Jeg retter. Tak!
14. januar 2019 kl. 00:06