Thomas Erex

Sunde cookies med 2 ingredienser

sunde cookies, lette, veganske, morgenmad

En rar og hyggelig morgenstund er et godt udgangspunkt for en god dag. Men for at den gode morgenstund virkelig er et godt fundament for resten af dagen, skal den byde på en god portion morgenmad, som kan give dagens første energiskud. Her får du et bud på en lækker morgensnack, som kan nydes med god samvittighed: Cookies. Selvom de her cookies er søde og lækre, er de nemlig også ganske sunde. De består af helt ned til to ingredienser, men du kan selvfølgelig tilsætte forskellige smagsgivere, så de bliver lige, som du vil have dem, og så de ikke er ens hver gang. Jeg blev inspireret af et billede af havrecookies på Instagram, som fik mig til at tænke, at man da måtte kunne lave sunde havrecookies på samme måde som de banankiks med hørfrø, jeg fortalte om i indlægget her.

Hvis du vil lave dem med kun to ingredienser skal du bruge –
til en lille portion, 6 cookies:

1 banan
1½ dl havregryn

Mos bananen, tilsæt havregrynene og sæt så “dejen” i klatter på bagepapir på en bageplade og form cookies. Bag dem i 10-15 min. (til de er gyldne i kanten) ved 200ºC – så er der cookies. Du kan selvfølgelig sagtens lave en dobbeltportion eller mere.

På billedet ovenfor kan du se, at jeg tilføjede en håndfuld rosiner, og derudover tilsatte jeg også en spsk agave, fordi jeg kan lide dem ekstra søde 🙂 Du kunne fx også tilsætte hakkede nødder, peanutbutter, andre tørrede frugter end rosiner, friske blåbær eller måske små stykker af mørk chokolade.

Godmorgen og god appetit 🙂

Advertisement

12 responses

  1. Maja

    Ved du om kagerne kan gemmes?

    13. juni 2013 kl. 06:36

    • thomaserex

      Når de er kølet ned, kan du godt lægge dem i en plastiske, hvor de kan holde sig til næste dag, men ikke meget mere. Jeg har ikke prøvet at fryse dem 🙂

      13. juni 2013 kl. 06:57

  2. Louise O

    Tak for en super god opskrift, jeg har næsten spist den første portion MUMS.

    13. juni 2013 kl. 20:02

    • thomaserex

      Dejligt 😀 og så er de endda sunde 😉

      13. juni 2013 kl. 20:04

  3. Line

    Skulle fluks prøve at lave dem, men synes de er meget bløde. Har jeg mon lavet dem for tykke? 😊

    14. juni 2013 kl. 15:08

    • thomaserex

      Altså, jo tyndere, jo sprødere, men de bliver lækre bløde 🙂 jeg tror ikke, du har lavet dem forkert, men du kan godt lave dem mindre.

      14. juni 2013 kl. 15:09

  4. Molly

    Jeg har lige et tip – prøv at tilsæt kakaopulver det er super lækkert!
    Jeg kan også godt lide dem, når det bare er “klatter” som ikk er flade.

    23. juni 2013 kl. 06:31

  5. Pingback: HAVREGRYNSCOOKIES | Lykkeglimt

  6. Pingback: Sunde müslibarer, cookies eller hvad man ellers kunne finde på at kalde sådan nogle runde klatkager | Bærmonster

  7. Heidi

    Har afprøvet disse cookies, som jeg håbede ville smage godt, men blev godt skuffet 😦 Ad for en smag. Måske de var for kolde, da jeg smagte en af dem? Smager de bedst, lige når de er kommet ud af ovnen??

    Vil så gerne lave cookies, som ikke har alt muligt sukker, mel og olie/”fedt” i, da min mave ikke er helt begejstret for de ingredienser, så håber du måske kan hjælpe mig med smags-problemet.

    3. februar 2014 kl. 08:10

    • thomaserex

      Det var da træls, du ikke kan lide dem.

      Det er klart, de ikke smager som sukkerfyldte chokoladecookies, der er jo hverken det ene eller andet i, så måske skal du bare vænne dig til smagen? Ellers kan du prøve at tilsætte agave for at søde dem mere og måske vanilje eller kakao.

      Ellers prøv at lave mine sukker- og glutenfri bananmuffins, de smager meget som ‘almindelig’ kage med sukker 🙂

      3. februar 2014 kl. 14:03

  8. uhm!

    6. november 2014 kl. 14:22

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.