Harira – fyldig, marokkansk suppe
I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!
Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.
Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.
Til 4 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)
Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.
Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.
Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.
Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂
Tomatiseret græskarsuppe
Nu får I altså lige én til med moskusgræskar. Jeg er vild med det ord: “Moskusgræskar”. Det klinger godt, synes du ikke? Prøv lige at smage på ordet lidt… [ˈmɔsgusˈgʁaskɑ] (<– sådan skriver man det fonetisk*) Det er som om ordet nærmest beder om at blive overartikuleret, altså udtalt meget tydeligt og langsomt, som om man prøvede at tale med en hval**, der jo selvsagt ikke kan forstå hverken ordet eller fænomenet “moskusgræskar”. Og så er det en sjov sammensætning. Moskus er i følge ordnet.dk: “Rødbrunt, vellugtende sekret som udskilles fra en kirtel på bugen af moskushjortens han, og som anvendes i medicinal- og parfumeindustrien – også om duften fra dette sekret.” Aha, spændende. Sekret ligefrem. Og der findes både moskusokser og moskusrotter. Men her har vi altså valgt at sætte det sammen med “græskar”, som du jo nok kender – det er en: “Enårig plante med krybende vækst, store, grove blade og op til 50 kg tunge frugter der ofte bruges som madvare.” Så vi har altså her at gøre med en rødbrun, vellugtende sekret-frugt fra en krybende plante.
Den sekretfrugt… ej, det lyder ikke så appetitligt, lad os kalde den moskusgræskar igen. Moskusgræskarret vil jeg her bruge som kraft og vitamintilskud til min suppe. Suppen er “tomatiseret“, altså tilsat tomater. Det er endnu et fancy ord, som diverse tv-kokke godt kan lide at bruge, så lad os da endelig være med på den bølge. Derudover er den også bønneficeret, idet der er kommet et skud kidneybønner i. De udgør et godt protein-boost, så suppen er også proteiniseret. Og chilificeret, og… Ahem, ja. Det er vanvid, jeg ved det godt, så nu stopper jeg. Her er din opskrift:
Til 6-8 personer (en stor grydefuld):
1 moskusgræskar
1 løg
5 fed hvidløg
½ rød chili (medium styrke)
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1 tsk paprika
½ tsk røget paprika
1 tsk karry
1 dåse bønner
2 dåser tomater
1 l. grøntsagsbouillon (uden mælkepulver!)
citronsaft (3-4 spsk)
sojasauce (1-2 spsk)
friskkværnet peber
Fjern stænglen og kernerne fra græskarret, og hak det i grove stykker. Hak løg, hvidløg, chili og peberfrugterne i grove stykker, og kom det med græskarstykkerne i en stor gryde. Sauter det hele ved god varme sammen med krydderierne i cirka 10-15 minutter. Når løgene er klare, og græskarret har taget lidt farve, tilsætter du bønner, tomater og bouillon. Bring det i kog, og lad det boble i en halv times tid. Blend så det hele med en stavblender og lad det evt. boble lidt videre – tid gør kun suppen godt. Smag til med citronsaft, sojasauce (eller salt) og friskkværnet peber (der er altså stor forskel, så få nu fat i en kværn), og server med rugbrødscroutoner. Drys evt. med lidt persille.
Rugbrødscroutoner laver du ganske let ved at skære firkanter af rugbrød og bage dem ved 200ºC til de er sprøde. Du kan sagtens krydre dem og/eller fedte dem ind i olie, så de bliver små kaloriebomber, men de er også (ve)ganske lækre, når de er helt enkle.
God appetit 🙂
* Fonetisk: Jeg studerer jo engelsk (går i gang med sidste år af kandidaten nu, yay!), og der har vi haft fonetik (læren om sproglyde), hvor jeg har lært at lege med fonetiske bogstaver. Jeg har endda undervist mine yngre medstuderende i fonetik som instruktor/studenterunderviser, og det skal jeg igen her i løbet af efterårssemestret.
** Tale med en hval: Gæt en reference 😉
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen