Thomas Erex

Posts tagged “opskrifter

Samvirke: Vegansk jul

unnamed

Thomas Erex med smæskesteg i skoven. Fra Samvirke, december 2016. Foto: Kaare Viemose

Samvirke bringer i den nye udgave tre små portrætter af forskellige mennesker, der holder jul på en anderledes måde end flertallet. Jeg repræsenterer den veganske jul med ovenstående billede og en kort tekst om min veganske jul. Hent bladet i en COOP-butik (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma), det er gratis for medlemmer af COOP.

Jeg synes, I skal have lidt mere, end det korte citat i Samvirke, så her bringer jeg et interview med mig selv, hvor jeg spørger mig, hvordan det er for mig at holde jul på vegansk, og så svarer jeg på det. Skal vi kalde det et personlighedsspaltet interview?

Hej Thomas. Dejligt, at jeg ville tage mig tid til at svare på et par af mine spørgsmål. Lad mig lægge ud med at spørge mig om det helt grundlæggende i denne sammenhæng: Hvordan holder jeg jul?
Tak for det gode spørgsmål, Thomas. Det er dejligt, at jeg vil snakke med mig, så jeg får mulighed for at fortælle mig lidt om vegansk jul. Jamen, jeg holder ikke jul på en bestemt måde. De sidste par år har jeg holdt jul med min mor og nogle venner, og det har været 100 % vegansk. I år kan jeg dog ikke holde jul med min mor, eftersom hun døde tidligere på året. Så i år skal jeg være sammen med nogle søde venner. Min mor, mormor, bror og jeg har tradition for at mødes den 23. og spise vegansk sammen, hvis vi ikke skal holde jul sammen, så det fortsætter vi nok med.

Spændende. Hvad så med resten af min familie, skal jeg ikke se dem i julen?
Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan altid hygge os en anden dag, hvor der ikke er så meget fokus på (over)forbrug og at spise dyr.

Det lyder som om jeg gerne vil undgå den traditionelle jul. Er det rigtigt? 
Ja, jeg vil faktisk helst undgå den traditionelle jul med grise og ænder på bordet og bunkevis af ting under træet. For mig handler julen om at skabe lys i mørket og om at minde os om at fejre hinanden og kærligheden. Den måde vi har skruet fejringen sammen på er dog i direkte modstrid med intentionen, hvis du spørger mig. Hvis intentionen er at fejre kærlighed, at skabe lys i mørket og at hygge sig med sine nærmeste, så bør vi gøre det uden at købe en masse ligegyldige ting, som vi alligevel ikke har brug for, og uden at mishandle og dræbe ænder og grise. De materielle ting stjæler vores opmærksomhed, så vi ikke giver den til hinanden, og “maden” repræsenterer det modsatte af kærlighed og medfølelse. Julen er på mange måder et symbol på rigtig mange ting, som jeg er imod. Der er intet tidspunkt på året, hvor vi i samme grad lader os styre af traditioner og vaner, der ikke længere giver mening, samtidig med at vi lader os vildlede af et forbrugssamfund, der fortæller os, at vi er dårlige mennesker, hvis vi ikke køber mindst én ny dims til hver person i familien. Desuden er jeg ikke religiøs og har intet behov for at hylde et tilfældigt barn, der blev født i Bethlehem.

Hvordan ser den perfekte jul så ud for mig?
Den perfekte jul for mig er nok mere en vinterfest. Jeg kan rigtig godt lide idéen om at tænde lys i mørket, og så er det jo en god anledning til at mødes med søde mennesker. Hvis vi virkelig vil alt det der med at være gode ved hinanden og ved verden, så bør vi skabe nye traditioner, der afspejler det. Samlingspunktet kan være det gode måltid, og så behøver man jo ikke så meget andet. Min perfekte jul er den, hvor jeg har en dejlig aften med gode mennesker og lækker mad. Sammen kan vi skabe lys og fejre, at dagene nu bliver længere og lysere.

Vil jeg ikke have julegaver?
Hm.. næh, jeg vil i hvert fald ikke have tvangsgaver! Og selvom mange nok vil sige, at de da har lyst til at give alle deres nære en god gave, så bliver vi nok nødt til at indrømme, at vi ofte ikke aner, hvad vi skal give hinanden. Men at vi alligevel ved, at vi bør give et eller andet. Så vi er reelt set nået dertil, hvor alle er tvunget af sociale normer til at give en dims til alle andre deltagere ved fejringen af julen. Det synes jeg er så indlysende latterligt, at jeg nægter at deltage i det. Jeg vil hellere selv have gaver, som giveren rent faktisk gerne vil glæde mig med uafhængigt af, hvilken dato det er. Og jeg synes meget bedre om at give den slags gaver, for de betyder så meget mere. Du skal ikke bede om min “ønske-“/indkøbsliste, og jeg har ingen intention om at bede om din.

Okay, så jeg vil gerne holde en jul uden gaver og uden gris. Det virker som om jeg fjerner en masse elementer fra julen, men skal der ikke også tilføjes noget nyt så?
Jo! Det synes jeg bestemt, der er plads til. Man kan ikke bare fjerne flere elementer og så sidde tilbage med tomme pakker og tallerkner, hvor der kun er tilbehør tilbage. Det er klart, at der skal arbejdes nogle nye traditioner ind i julen. Noget af det, som vi så tilføjer til julen er bl.a. værdierne. De bør være essensen af julen. Kærligheden, lyset, glæden ved at give noget til andre, gaven i at kunne samles i et fælleskab. Det træder meget tydeligere frem, når vi fjerner de forstyrrende elementer. Så bliver der plads til at glædes ved hinanden i stedet for at glædes over den nye smartphone, som man så kan være begravet i resten af sit liv. Der bliver plads til hjertevarmen, kærligheden til livet og medfølelsen med vores medvæsner i stedet for begejstringen over smagen af tortureret gris eller and. Man kan jo fx lege, spille spil eller bare tale sammen. Og se juletegnefilm, det er klart.

Hvad skal man så spise til jul?
Jo, nu skal du se. Man kan jo spise lige det, man har lyst til, men her er nogle gode bud på julemad, der ikke er i modstrid med julens – og vores egne – værdier.

 

 

 


Marts med Medfølelse 2014

martscover-TEXT1


Så er det lige om lidt tid til Marts med Medfølelse 2014!

For lidt over et år siden sad jeg med en eksamensopgave og lavede overspringshandlinger. Mad med Medfølelse tog i forvejen en stor del af min opmærksomhed, og da jeg så læste om et amerikansk projekt, hvor man inviterede folk til en måned med vegansk mad, og to af mine veninder samtidig ville spise vegansk i marts, fik jeg en god idé. Idéen gik ud på, at vi skulle gøre det let for folk at smage på den veganske mads mange muligheder og glæder. Igennem hele marts måned skulle vi levere inspiration til måltider, og vi skulle invitere folk til at udfordre sig selv til at spise vegansk i hele marts, Jeg kaldte projektet for Marts med Medfølelse.

I år gentager vi sidste års store succes, når vi inviterer til Marts med Medfølelse 2014. Sidste år fik vi en syndflod af positive tilbagemeldinger fra folk, der deltog i projektet, og vi fik hjulpet en del mennesker godt i gang med at spise og leve uden animalske produkter. Flere end 600 mennesker deltog i begivenheden på Facebook, og samtidig voksede vores Facebookside med raketfart fra et par hundrede likes til over tusind. Denne gang har vi, allerede før startskuddet har lydt, oplevet mindst lige så meget opbakning. Både Anima og Dansk Vegetarforening bakker op, og så har sangerinden Sys Bjerre, som selv er veganer, været så sød at støtte os. Derudover har vi fået omtale af en masse søde bloggere, som godt kan lide initiativet.

Denne gang gør vi dog mere end at inspirere via Facebook. Vi har udvidet konceptet, så man nu kan hente inspiration i vores madplaner, vi udsender et ugentligt nyhedsbrev med inspiration og viden, og så stiller vi en række erfarne mentorer klar, som man kan kontakte direkte.  Vi har samlet det hele på vores ny-designede hjemmeside.

Meld dig til begivenheden på Facebook, og inviter meget gerne dine venner.

Udover at deltage i Marts med Medfølelse (som jeg regner med, du vil!), kan du gøre mere for at støtte op om projektet, hvis du vil. Du kan blandt andet:

– Bruge billedet ovenfor som dit coverbillede på Facebook
– Invitere dine venner og bekendte til at deltage
– Printe vores reklame ud og hænge den op
– Fortælle om projektet på Instagram, Twitter, din blog eller andre sociale medier

Der er mange gode grunde til at vi afholder denne begivenhed, men den vigtigste er, at det rent faktisk gør en forskel. Det får folk til at bevæge sig tættere på en mere dyrevenlig og bæredygtig livsstil, og det afmystificerer vegansk mad. Når man i en måned har udfordret sig selv til at spise 100 % plantebaseret, vil man have et bedre kendskab til plantemad, og man vil opdage en masse nyt om sine spisevaner og sin kostsammensætning generelt. Vi er helt sikre på, fordi det fortæller vores erfaring os, at når først man har oplevet fordelene ved vegansk mad, så vil man være begejstret nok til at gå i en grønnere retning fremover.

Du kan læse mere om erfaringer fra udlandet fx her og her.

Jeg glæder mig til marts, og jeg håber, I er med! 😀


Nu på Facebook!

vegansk blog, sundhed, miljø, dyreetik, dyrevelfærd

Så er Kærlighed & Kikærter kommet på Facebook!

Tryk “synes godt om” lige her.

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle have en Facebook-side til bloggen, men jeg har ikke før nu følt, at det var nødvendigt eller ønskværdigt. Jeg er i forvejen travlt optaget af at dele inspiration via Mad med Medfølelses Facebook-side, som jeg stadig vil være med til at passe godt på. Der er dog en masse ting, som jeg ikke kan dele via Mad med Medfølelse, simpelthen fordi de ikke passer ind der, som heller ikke rigtig passer ind her på bloggen. Det er det, den nye Facebookside skal fyldes ud med. Jeg har lyst til at dele flere tanker og mere inspiration med alle jer, der har lyst til at følge med, så jeg håber, I vil tage godt imod siden og deltage aktivt, når det er relevant.

Veganismen er i en eksplosiv udvikling overalt i verden, inklusiv i lille Danmark, hvor vi har den uhyggelige verdensrekord i højeste kødforbrug, og jeg synes, der er plads til det, jeg gerne vil dele med jer. Flere og flere får øjnene op for den skræmmende virkelighed i den animalske industri, og flere end nogensinde før tør sige fra og vælge ikke at deltage i det længere. Det er en udvikling, som kun kommer til at tage mere fart i den nærmeste fremtid, og som uden tvivl vil føre en del samfundsændringer med sig. Det kan godt være skræmmende at forholde sig til, når man pludselig konfronteres med en så ucharmerende (for at sige det mildt) del af sin egen virkelighed, som man aldrig før havde bemærket. Jeg vil gerne give mit lille bidrag til, at det bliver lettere for alle at undergå den omstilling, det unægteligt kræver at blive veganer, og det synes jeg en Facebookside er et rigtig godt værktøj til.

Vi ses på Facebook! 😀