Thomas Erex

Posts tagged “veganer

Marts med Medfølelse 2014

martscover-TEXT1


Så er det lige om lidt tid til Marts med Medfølelse 2014!

For lidt over et år siden sad jeg med en eksamensopgave og lavede overspringshandlinger. Mad med Medfølelse tog i forvejen en stor del af min opmærksomhed, og da jeg så læste om et amerikansk projekt, hvor man inviterede folk til en måned med vegansk mad, og to af mine veninder samtidig ville spise vegansk i marts, fik jeg en god idé. Idéen gik ud på, at vi skulle gøre det let for folk at smage på den veganske mads mange muligheder og glæder. Igennem hele marts måned skulle vi levere inspiration til måltider, og vi skulle invitere folk til at udfordre sig selv til at spise vegansk i hele marts, Jeg kaldte projektet for Marts med Medfølelse.

I år gentager vi sidste års store succes, når vi inviterer til Marts med Medfølelse 2014. Sidste år fik vi en syndflod af positive tilbagemeldinger fra folk, der deltog i projektet, og vi fik hjulpet en del mennesker godt i gang med at spise og leve uden animalske produkter. Flere end 600 mennesker deltog i begivenheden på Facebook, og samtidig voksede vores Facebookside med raketfart fra et par hundrede likes til over tusind. Denne gang har vi, allerede før startskuddet har lydt, oplevet mindst lige så meget opbakning. Både Anima og Dansk Vegetarforening bakker op, og så har sangerinden Sys Bjerre, som selv er veganer, været så sød at støtte os. Derudover har vi fået omtale af en masse søde bloggere, som godt kan lide initiativet.

Denne gang gør vi dog mere end at inspirere via Facebook. Vi har udvidet konceptet, så man nu kan hente inspiration i vores madplaner, vi udsender et ugentligt nyhedsbrev med inspiration og viden, og så stiller vi en række erfarne mentorer klar, som man kan kontakte direkte.  Vi har samlet det hele på vores ny-designede hjemmeside.

Meld dig til begivenheden på Facebook, og inviter meget gerne dine venner.

Udover at deltage i Marts med Medfølelse (som jeg regner med, du vil!), kan du gøre mere for at støtte op om projektet, hvis du vil. Du kan blandt andet:

– Bruge billedet ovenfor som dit coverbillede på Facebook
– Invitere dine venner og bekendte til at deltage
– Printe vores reklame ud og hænge den op
– Fortælle om projektet på Instagram, Twitter, din blog eller andre sociale medier

Der er mange gode grunde til at vi afholder denne begivenhed, men den vigtigste er, at det rent faktisk gør en forskel. Det får folk til at bevæge sig tættere på en mere dyrevenlig og bæredygtig livsstil, og det afmystificerer vegansk mad. Når man i en måned har udfordret sig selv til at spise 100 % plantebaseret, vil man have et bedre kendskab til plantemad, og man vil opdage en masse nyt om sine spisevaner og sin kostsammensætning generelt. Vi er helt sikre på, fordi det fortæller vores erfaring os, at når først man har oplevet fordelene ved vegansk mad, så vil man være begejstret nok til at gå i en grønnere retning fremover.

Du kan læse mere om erfaringer fra udlandet fx her og her.

Jeg glæder mig til marts, og jeg håber, I er med! 😀


Frikadeller med persille

kødfri, vegetariske, veganske frikadeller, deller, frække deller, mad med medfølelse

frikadeller med soy4you sojakød


Bæredygtige, dyrevenlige og lækre frikadeller med mere protein, end du kan håndtere. Soy4You og lignende produkter er fremtidens kød, så du kan lige så godt lære det at kende med det samme. Det har kødtekstur, det kan bruges til alle de samme retter som hakket kød, det er voldsomt meget mere bæredygtigt, og så er det dyrevenligt!

Det er næsten ikke til at komme til for fordele. Soy4You er så godt, at selv Adam Price giver det topkarakter.

Og som min kærestes far sagde: “Ja… de smager jo dejligt, og der er ingen der kan gætte, om de er lavet af det ene eller det andet.”

Til cirka 24 deller:
1 pakke lys Soy4You (125 gram, svarer til 500 gram hakket kød) (kan købes i Rema1000)
1 + ½ grøntsagsbouillonterning (eller tilsvarende mængde bouillonpulver)
3-4 dl kogt vand
2 planteæg (2 måleskeer HUSK blandet med 6-8 spsk vand – brug evt. knuste hørfrø eller NoEgg i stedet for HUSK ELLER brug 100 g. revet squash)
2 løg
1 persillerod (100 til 150 gram)
En god håndfuld persille
½ tsk røget paprika
3 spsk gærflager (kan evt. erstattes af 2-3 tsk karry)
½ tsk revet muskatnød
4 spsk havregryn
4 spsk mel
Salt og peber
Olie eller vegansk smør (plantemargarine uden mælk) til stegning

Start med at opløse 1 bouillonterning i det kogte vand, og kom så sojakødet deri. Lad det stå 5-10 minutter, så det absorberer bouillonen. Sojakødet skal have absorberet alt det vand, det kan, og der må ikke være for meget vand.

Forbered samtidig dit “planteæg”. Jeg bruger gerne HUSK, da det er meget let at bruge og virker rigtig godt. HUSK skal ligesom sojakødet lige have lov til at trække lidt, så det bliver til en slimet æggehvidelignende masse. Hak løgene fint (du kan evt. rive dem eller bruge din foodprocessor), riv persilleroden og hak persillen.

Bland så løg, persillerod, persille og planteæg i sojakødet sammen med ½ bouillonterning (knus den godt, opløs den i lidt vand eller brug bouillonpulver). Rør rigtig godt rundt, så planteægget og bouillonterningen er godt fordelt.

Tilsæt så de øvrige ingredienser (mel, havregryn og krydderier), og rør farsen godt sammen. Lad den gerne hvile lidt, og smag så til, før du former dellerne og steger dem.

Mums! God appetit 🙂

Tip:
Steg i rigeligt smør! Der er næsten ikke noget fedt i Soy4You, så hvis du vil have frikadeller, der smager fedtet og “traditionelt”, så brug godt med fedtstof.

Jeg bruger røget paprika og gærflager til at give et skud umami. Hvis du ikke har gærflager, synes jeg, karry gør det fint som erstatning.

kødfri, vegetariske, veganske frikadeller, deller, frække deller, mad med medfølelse

lækre frikadeller med revet persillerod og persille


Tomatiseret græskarsuppe

vegansk græskarsuppe, tomatsuppe, bønner, protein

Nu får I altså lige én til med moskusgræskar. Jeg er vild med det ord: “Moskusgræskar”. Det klinger godt, synes du ikke? Prøv lige at smage på ordet lidt… [ˈmɔsgusˈgʁaskɑ] (<– sådan skriver man det fonetisk*) Det er som om ordet nærmest beder om at blive overartikuleret, altså udtalt meget tydeligt og langsomt, som om man prøvede at tale med en hval**, der jo selvsagt ikke kan forstå hverken ordet eller fænomenet “moskusgræskar”. Og så er det en sjov sammensætning. Moskus er i følge ordnet.dk: “Rødbrunt, vellugtende sekret som udskilles fra en kirtel på bugen af moskushjortens han, og som anvendes i medicinal- og parfumeindustrien – også om duften fra dette sekret.” Aha, spændende. Sekret ligefrem. Og der findes både moskusokser og moskusrotter. Men her har vi altså valgt at sætte det sammen med “græskar”, som du jo nok kender – det er en: “Enårig plante med krybende vækst, store, grove blade og op til 50 kg tunge frugter der ofte bruges som madvare.” Så vi har altså her at gøre med en rødbrun, vellugtende sekret-frugt fra en krybende plante.

Den sekretfrugt… ej, det lyder ikke så appetitligt, lad os kalde den moskusgræskar igen. Moskusgræskarret vil jeg her bruge som kraft og vitamintilskud til min suppe. Suppen er “tomatiseret“, altså tilsat tomater. Det er endnu et fancy ord, som diverse tv-kokke godt kan lide at bruge, så lad os da endelig være med på den bølge. Derudover er den også bønneficeret, idet der er kommet et skud kidneybønner i. De udgør et godt protein-boost, så suppen er også proteiniseret. Og chilificeret, og… Ahem, ja. Det er vanvid, jeg ved det godt, så nu stopper jeg. Her er din opskrift:

Til 6-8 personer (en stor grydefuld):
1 moskusgræskar
1 løg
5 fed hvidløg
½ rød chili (medium styrke)
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1 tsk paprika
½ tsk røget paprika
1 tsk karry
1 dåse bønner
2 dåser tomater
1 l. grøntsagsbouillon (uden mælkepulver!)
citronsaft (3-4 spsk)
sojasauce (1-2 spsk)
friskkværnet peber

Fjern stænglen og kernerne fra græskarret, og hak det i grove stykker. Hak løg, hvidløg, chili og peberfrugterne i grove stykker, og kom det med græskarstykkerne i en stor gryde. Sauter det hele ved god varme sammen med krydderierne i cirka 10-15 minutter. Når løgene er klare, og græskarret har taget lidt farve, tilsætter du bønner, tomater og bouillon. Bring det i kog, og lad det boble i en halv times tid. Blend så det hele med en stavblender og lad det evt. boble lidt videre – tid gør kun suppen godt. Smag til med citronsaft, sojasauce (eller salt) og friskkværnet peber (der er altså stor forskel, så få nu fat i en kværn), og server med rugbrødscroutoner. Drys evt. med lidt persille.

Rugbrødscroutoner laver du ganske let ved at skære firkanter af rugbrød og bage dem ved 200ºC til de er sprøde. Du kan sagtens krydre dem og/eller fedte dem ind i olie, så de bliver små kaloriebomber, men de er også (ve)ganske lækre, når de er helt enkle.

God appetit 🙂

* Fonetisk: Jeg studerer jo engelsk (går i gang med sidste år af kandidaten nu, yay!), og der har vi haft fonetik (læren om sproglyde), hvor jeg har lært at lege med fonetiske bogstaver. Jeg har endda undervist mine yngre medstuderende i fonetik som instruktor/studenterunderviser, og det skal jeg igen her i løbet af efterårssemestret.

** Tale med en hval: Gæt en reference 😉


Creative Mornings – Mad med Medfølelse

Den 21. juni holdt jeg et kort oplæg om Mad med Medfølelse for Creative Mornings Aarhus. Creative Mornings er et verdensomspændende initiativ, hvor der en morgen hver måned holdes et gratis foredrag under et bestemt tema. Junis tema var “Food”, altså mad, og Mad med Medfølelse var derfor blevet inviteret til at holde oplæg om vores forening, der jo er en vegansk madforening.

Som altid når MmM er på gaden, var jeg klar med en lækker smagsprøve på noget vegansk mad – her havde jeg valgt at bage min Banankage med kærlighed og smidt et syndigt lag chokoladefrosting ovenpå! 😀 Oplægget blev rigtig fint modtaget af de fremmødte, og efterfølgende havde de en masse spørgsmål om det at være veganer. Spørgerunden er desværre ikke kommet med i videoen, men hvis du skulle sidde med nogle spørgsmål efter at have set videoen, er du selvfølgelig mere end velkommen til at stille dem i kommentarfeltet herunder eller i en besked.


Marts med Medfølelse: Simons oplevelse

I Marts har foreningen Mad med Medfølelse opfordret dig til at udfordre dig selv. Her på bloggen har jeg skrevet lidt om mine tre venner, der har deltaget i projektet Marts med Medfølelse (læs mere her og her), og nu er tiden så kommet til at runde måneden af og evaluere på oplevelsen. Jeg har sendt et par spørgsmål til mine tre venner, som de har svaret på, som de havde lyst – hvis de havde lyst. Her kan du læse om (jurastuderende) Simons oplevelse med at spise vegansk.



I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Helt generelt og overordnet set har Marts Med Medfølelse været en god oplevelse. Der har været rigtig mange udfordringer, og ens viljestyrke er blevet sat på prøve nogle gange efterhånden. Udfordringen har i høj grad været med til, at man skal lære at være mere kreativ i køkkenet, hvilket kun er godt. Og så har en stor del af den veganske mad imponeret andre altspisende.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Absolut ikke. Den eneste dårlige smagsoplevelse, jeg har haft, var en omgang linsefrikadeller, som bare ikke fungerede. Men så fandt jeg en anden. Ellers har jeg på ingen måde savnet smag i min mad. Jeg har fundet ud af, at det ikke kræver alverden at lave f.eks. lækre supper, som oven i købet begejstrer andre.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Min krop har været igennem en forandring, som jeg bestemt ikke havde regnet med.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Ikke den, men de! Der har været en del gange, hvor jeg har haft cravings efter lækre sager, som indeholdt animalske produkter, og som jeg er vant til at spise. Jeg har overvundet det til dels ved at finde veganske alternativer, men en stor del af det har været ren og skær viljestyrke baseret på et ønske om at klare udfordringen på bedst mulig vis. Og måske har det faktum, at man sparer en del kalorier også spillet lidt ind.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Jeg har haft stor gavn at Mad Med Medfølelses daglige posts på deres facebook-side, så jeg har ikke manglet inspiration til madlavningen.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Min krop har helt klart forandret sig på den positive måde. Jeg startede med at smide et kilo i første uge, tog det på igen i anden uge (lidt for meget banankage vel sagtens), og i skrivende stund har jeg nok smidt et kilo i alt. Men det er mindre vigtigt. Den største forandring ligger i, at jeg kan se, at min krop har forandret sig. Og jeg er ikke den eneste – jeg har fået flere kommentarer med på vejen. Kroppen ser langt mindre oppustet ud, og det ser lidt ud som om, at der er røget et ydre fedtlag. Og truth be told, så er min krop pænere at se på end nogensinde.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Veganer ved jeg ikke, om jeg bliver. Men når det er sagt, er det helt sikkert, at min kost kommer til at bestå af masser af vegansk mad fremadrettet, men ikke udelukkende. Det har været et inspirerende forløb, og jeg har lært at kokkerere en masse nye ting. Jeg er også begyndt at eksperimentere meget mere i køkkenet, hvilket jo kun er sjovt.  Og når den veganske kost har haft positive indvirkninger på min krop, kan jeg kun se det som en ekstra motivation til at fortsætte på overvejende vegansk mad. Så konklusionen må være, uden at blinke, at jeg kommer til at spise meget mere vegansk, end jeg gjorde før marts måned.


Veganerspam!

1 år som veganer! Hurra 😀

I anledningen af, at jeg har været veganer i et år, vil jeg gerne dele en note med jer, som jeg skrev i maj. Jeg håber, I vil læse den med interesse, stille alle de spørgsmål, der måtte melde sig og dele den med jeres venner og bekendte, hvis I tror, den vil sætte tanker i gang hos dem. Og så er det vist på sin plads at sige tusind tak til alle jer, der lader mig spamme jeres indbakker med vegansk mad og grønne tanker. Tak!

I want you to go vegan

Egentlig ville jeg skrive en note om alle de hypotetiske situationer, jeg som veganer skal tage stilling til, når folk konfronterer mig med deres skepsis. Spørgsmål som ”Hvad ville du gøre, hvis du var strandet på en øde, og det eneste der var at spise var en ko?”, ”Hvad nu hvis du fandt et dyr på gaden, der havde levet frit og havde lidt en naturlig død? Ville du så synes, det var okay at spise det?” og lignende møder jeg ret ofte, og det er da kvalificerede spørgsmål til en veganers overvejelser, men at fortælle dig, hvad jeg ville gøre i en række tænkte situationer virker en smule useriøst og mest af alt irrelevant. Det er jo netop kun tænkte situationer, og altså ikke noget, der kan have indflydelse på, hvordan jeg lever mit liv her og nu.

Jeg kan da godt fortælle dig, at jeg ikke ville have noget problem med at dræbe for min egen overlevelse, at jeg ville drikke mælk og spise æg, hvis jeg var i en situation, der gjorde det nødvendigt. Det er jeg bare ikke. Det samme må være mit svar til det med det selvdøde dyr – udover at jeg generelt forsøger at holde mig fra at samle ting op fra gaden og spise dem (kald mig bare fisefornem).

I stedet vil jeg gerne prøve at give svar på en lille del af de påstande, jeg møder. Påstået fakta/holdninger vi har fået overdraget, som de fleste af os aldrig har stillet spørgsmål til, og som vi ikke ser det nødvendigt at stille spørgsmål til, men som godt kan bruge en refleksion eller to. Det er min lille opfordring til at stille spørgsmål; især til de ting, vi gør hele tiden. Du spiser hver dag, og det har stor betydning, hvad du vælger at spise. For dig, for andre og for verden omkring dig.

”Der er da ikke nogen, der dør af, at du drikker mælk?”

– Det er måske svært at gennemskue, hvordan et glas mælk har ligeså meget ko-liv på samvittigheden som en kalvesteak, men det er nu engang tilfældet. Tyrekalve i mælkeindustrien er overflødige, fordi de ikke kan og aldrig kommer til at kunne producere mælk. De er jo hanner. Derfor aflives de kort tid efter deres fødsel. Du kan se det her (19 minutter inde):

FedtFup&Flæskesteg

”Det gør ondt på koen, hvis den ikke bliver malket!”

– Ja, det gør det faktisk. Det gør rent faktisk ondt på en ko, hvis den ikke får lov at komme af med sin mælk. Betyder det, at vi bør malke den? Nej, løsningen på det ’problem’ er, at vi lader være med at tage kalven fra sin mor. Den eneste grund til, at en ko producerer mælk til at starte med, er, at den har kælvet/født en kalv. Præcis ligesom en menneskekvinde ikke går rundt med mælketyngede bryster, der konstant skal masseres safter ud af … (Ja, okay, nu mistede jeg muligvis halvdelen af læsernes opmærksomhed.) Det er så smart indrettet fra naturens side, at kun mødre producerer modermælk til deres unger.

DairyComfort

”Men mælk er da sundt!”

– Jep, mælk er rigtig sundt og godt – for unger. Modermælk fra køer er designet til at fodre kalve, modermælk fra menneskekvinder er designet til at fodre spædbørn, modermælk fra katte er designet til at fodre killinger osv. Du har ikke brug for komodermælkens specifikke sammensætning af næringsstoffer, det har en kalv.

Vores kulturelle traditioner fortæller os, at komodermælk er sundt for os, men komodermælk indeholder en masse stoffer, som er skadelige for mennesker, og på trods af, at der er kalk i, gør modermælken fra en ko intet godt for dine knogler. Det høje indhold af animalsk protein

”gør mælken mere sur end basisk. Derfor fjerner mejeriprodukterne kalk fra dine knogler.”

komælk.dk

”Der er da ikke nogen, der dør af, at du spiser æg.”

– Jo, det er der faktisk. Der skal jo en masse høner til at lægge alle de der æg, og i den industrielle ægproduktion bliver hanekyllingerne derfor ”sorteret fra”, altså dræbt, straks efter de er blevet udklækket. De kommer aldrig til at kunne lægge æg og er derfor overflødige. Præcis ligesom tyrekalvene i mælkeindustrien. Og hvad sker der med en æglæggende høne, der ikke kan længere? Den bliver slagtet og brugt som foder til fx mink.

Desuden får hønerne fiskemel i deres kost, så der dør også en del fisk, når du spiser æg.

”Man kan da ikke bage uden æg..?”

Banankage

Brownies

Gulerodslagkage

Chokoladekage

Fødselsdagskager

”Dyrevelfærden er langt bedre i Danmark, end andre steder i verden.”

– Hvad er ”dyrevelfærd” egentlig? Mit Word genkender ikke engang ordet, og det er måske meget sigende. De fleste af os kan blive enige om, at dyr skal have det godt – vi kan ikke lide at se dyr, der lider. Alligevel kommer vi til at støtte en masse ”usynlig” lidelse, når vi smider animalske produkter i indkøbskurven i supermarkedet. Og det er hverken værre eller bedre i Danmark end nogle andre steder i verden.

Køer, høns, fisk, grise, får, kalkuner og vores andre medskabninger er lige så meget i stand til at føle smerte som vi er, så når et ikke-menneskeligt dyr (for vi er selvsagt også dyr) bliver udsat for smerte og tvang gør det lige så ondt på det, som det ville gøre på dig eller en af dine venner.

Kan ”dyrevelfærd” så identificeres med begrænsning af den lidelse? Er det bedre eller mindre skidt at forvolde nogen smerte, hvis man udsætter dem for mindre smerte end andre bliver udsat for? Du vil næppe synes, det er luksuriøse forhold at blive lukket inde i et bur på to kvadratmeter med et lille vindue på livstid. Heller ikke selvom naboen kun har en enkelt kvadratmeter og intet vindue.

Lidt fakta om ”produktionsdyrenes” forhold i Danmark:

– Grundlaget for produktionsdyrenes liv er insemination. Insemination er at sammenligne med voldtægt, da dyret udsættes for et (ufrivilligt) overgreb, der befrugter det. Du synes måske, det lyder voldsomt, at insemination skulle være at sammenligne med voldtægt på mennesker, men ufrivilligheden/tvangen er præcis den samme.

– Der er ingen krav om, at produktionsdyr skal se sollys, hvorfor en del af dem aldrig nogensinde møder en solstråle.

– En ko kan blive omkring 15 år. En ko i Danmark, der skal spises, bliver 1 til 2 år.

– En høne kan leve i omkring 10 år. En slagtekylling lever 40 dage, før den sendes til slagteriet.

– En gris kan blive over 20 år. Hvis den skal blive til frikadeller, får den lov at leve 6 måneder.

– Der er en kæmpe fare for sygdomssmitte, når en masse dyr går tæt, som de gør i produktionen af animalske ”fødevarer”, så industrien forebygger ved at bruge en helvedes masse medicin, antibiotikum og kemikalier til at dræbe sygdomme og bakterier. Dyrene udsættes altså for en mængde unødvendig medicinering. Det betyder, at sygdommene kan udvikle sig og blive endnu farligere og endda overføres til mennesker. Desuden efterlader det en masse rester i kødet, som du får at spise.

”Dyr kan ikke sanse som mennesker, så det er ok at slå dem ihjel.”

– Smerte er præcis det samme hos andre dyrearter som hos mennesker. Når en hund har brækket et ben vil den halte og trække benet til sig for at undgå at bruge det, akkurat som et menneske eller en gris vil gøre. Forskellige dyrearter har forskellige evner, men evnen til at føle smerte er ens for os alle. Vi føler smerte som et signal fra vores krop om at undgå en fare eller sætte fokus på en skade, og det har alle dyrearter brug for. Så når vi slår dyr ihjel, holder dem indespærret eller tvinger dem til at gøre noget, føler de den samme smerte, som vi selv ville føle.

Vi er alle bevidste væsner: Cambridge Declaration on Conciousness

Se videoen “Den bedste tale, du nogensinde vil høre”.