10 år med Kærlighed & Kikærter!

I dag har bloggen fødselsdag. For 10 år siden i dag postede jeg dette indlæg med en opskrift på muffins med citron og gulerod her på thomaserex.com, og så rullede bolden. Dette indlæg bliver et lille tilbageblik med nogle udvalgte højdepunkter fra min egen rejse som blogger og madaktivist.

Før jeg starter på tilbageblikket, så lad mig starte med at sige et stort TAK til alle jer, der følger med. Både her på bloggen, på sociale medier, i GO’ Morgen Danmark og alle andre steder, hvor jeg dukker op. Jeres opbakning og støtte gør det hele meget sjovere, og jeg er hver dag taknemmelig for, at så mange søde mennesker vil følge med og lade sig inspirere af mig, mine opskrifter og mine projekter. Senest har I givet mig to fine priser, som jeg slet ikke har fået skrevet om herinde endnu. Jeg vandt nemlig både “Årets Veganske Ildsjæl” og “Årets Veganske Udgivelse” til Årets Veganske Priser. Den sidste pris er for min nyeste kogebog “Kærlighed & Kikærter”, som jo har samme titel som bloggen her. Tusind tak!

Det veganske Danmark i 2012

Med fare for at komme til at lyde som en bedstefar, så var 2012 altså en helt anden tid. I hvert fald når vi har fokus på det veganske. Jeg har sagt og skrevet det mange gange før, men det gør det ikke mindre sandt. Der fandtes nærmest ingen veganske forarbejdede produkter i almindelige supermarkeder. Hvis man fx skulle have sojamælk eller planteost (ja, jeg kalder det altså stadig lige præcis, hvad der passer mig), så skulle man i en helsekostbutik i en af de større byer. Man kunne typisk finde sojamælken i et støvet hjørne af helsekosten ved siden af mannagryn og glutenfri kiks. Den kostede kun 28 kr., og den smagte af støv og morgenfrisk tortur.

Heldigvis skete der små forandringer. Supermarkederne begyndte at have plantemælk på hylden. Fællesskaberne omkring grønnere kost voksede sig stille og roligt større og stærkere. Og der kom flere og flere bloggere med lækker inspiration.

En veganer… søn af alt, der gror; vand og ild og jord

Hvis I har læst mit indlæg om, hvem jeg er, så ved I allerede, at jeg blev motiveret af en voldsom hændelse og af dokumentarfilm. Det var især filmen Earthlings, som skubbede mig til at genoverveje mit (usynlige) forhold til andre dyr. Jeg havde aldrig rigtig tænkt over det før, men pludselig blev jeg konfronteret med en barsk virkelighed, som jeg ikke kunne ignorere. Det betød, at jeg med det samme efter at have set filmen blev vegetar. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle blive vegetar på det her tidspunkt. Og jeg vidste slet ikke, hvad en veganer var. Jeg kendte ingen veganere, og jeg havde aldrig hørt om veganisme før. Jeg vidste bare, at vegetarer var sådan nogle mærkelig nogen, der ikke spiste kød. Sådan en skulle jeg helt sikkert ikke være. Men det var jeg så… og meget kort tid efter, jeg var blevet det, indså jeg, at jeg nok også burde blive veganer. En måned senere stoppede jeg med at købe alle animalske produkter, og jeg har ikke set mig tilbage siden.

Det var besværligt. Men mest for andre. Jeg syntes, det var ret nemt at finde vej i min nye måde at spise, tænke og leve på. Overraskende nemt! Men det var en stor udfordring for mine nærmeste. Derfor begyndte jeg ret hurtigt at dele opskrifter med dem, så de havde noget vejledning og kunne lave mad til mig, når jeg kom på besøg. Jeg delte mine opskrifter på min Facebookprofil. Helt privat og kun med det formål at gøre livet nemmere for mig selv og mine nærmeste. Jeg ville jo gerne have mad ved venner og familie uden at skulle lave det hele selv.

Folk tog godt imod det, og jeg begyndte at få opfordringer til at lave en blog med mine opskrifter. Samtidig var jeg aktiv på forummet Vegetarkontakt (en slags old school Facebook for vegetarer og veganere), hvor jeg også delte mine opskrifter og fik ros for dem. I starten havde jeg ingen intentioner om at oprette en blog, men jeg er i relativt høj grad motiveret af ros og anerkendelse, så det påvirkede mig, at flere og flere gerne ville have serveret en blog. Samtidig er jeg meget motiveret af at gøre en positiv forskel i verden, så da jeg indså, at en blog kunne nå ud til og inspirere en masse mennesker, tog jeg opfordringen op og… ja, resten er historie, som man siger.

Jeg fik hjælp og vejledning af nærmest den eneste og største veganske madblogger på det tidspunkt. Luna fra Månebarnet. Luna sad tungt på bloggertronen og var nok den eneste “veganerkendis”, vi havde dengang. Luna var en del af en dejlig flok mennesker i Aarhus, som jeg hurtigt blev en del af. Sammen afholdt vi arrangementer som International Vegetardag. I november 2012 stiftede vi sammen foreningen Mad med Medfølelse, som senere blev til Danmarks Veganske Forening. Vi fortsatte med at afholde arrangementer, vi fik en masse medlemmer, og foreningen var med til at sætte fokus på positiv vegansk aktivisme. Altså, aktivisme som skulle inspirere folk til at leve grønnere og vise dem hvordan i stedet for at fremhæve det negative ved at bruge animalske produkter. Det er en tilgang som stadig sidder dybt i mig, og som jeg stadig foretrækker at bruge, selvom jeg også sagtens kan se mening i at sætte fokus på alt det, der skal forbedres.

Større publikum, større effekt

I 2016, efter at have blogget i fire år og kørt den veganske forening, blev jeg prikket på skulderen af Turbine-forlaget. De ville høre, om jeg måske var interesseret i at udgive en kogebog. Det der “vegansk”, det var da vist det nye sort, og de kunne se, at jeg havde en lækker blog og en god portion følgere. Vi havde et par gode samtaler, vi fik forhandlet en god aftale på plads, og så gik vi ellers i gang med at lave det, som skulle blive til bogen “Veganske livretter”.

Med bogen kom et endnu større publikum, mere aktivitet på sociale medier og flere mediemuligheder. Samlet set betød det, at jeg kunne nå ud til flere danskere med plantebaseret inspiration og på den måde gøre en større forskel for dyrene og verden.

I 2019 udkom “Vegansk julemad”, og det betød bl.a., at jeg for første gang blev inviteret i GO’ Morgen Danmark for at lave vegansk julefrokost. Det var så fedt at få lov til at vise Danmark, at man godt kan spise grønnere til jul. Og som du nok ved, så førte det jo til mere og mere TV. Jeg er ekstremt stolt af at være den første veganer på GO’ Morgen Danmarks faste kokkehold.

Fuld tid & fuld fart

I 2019 blev jeg også ansat som kampagnechef i PlanteVækst, hvilket betød, at jeg kunne dedikere min tid 100 % til at udbrede plantebaseret kost. Vi arbejder med store virksomheder, politikere, kendte og kommuner, og vi fokuserer på at skabe store forandringer. Jeg startede alene, og i dag er vi fire ansatte kolleger og en lille flok seje frivillige. Vi har bl.a. arbejdet sammen med Kolding Kommune, været med på hele Q8’s rejse mod flere plantebaserede retter, fået nye produkter på markedet, holdt oplæg for en masse virksomheder og meget mere. Det er superspændende og krævende.

I 2021 udkom bogen “Kærlighed & Kikærter”, som er min nyeste kogebog. Den har fokus på bælgfrugter, hvilket falder fint sammen med, at de nye kostråd beder os spise “planterigt” og masser af bælgfrugter. Samtidig er alle opskrifterne glutenfri. Se mine bøger og køb dem her.

Tak for jer

Jeg kunne skrive videre i en evighed, men vi har jo tid nok, så her runder jeg af for denne gang. Tusind tak igen, fordi I følger med og bakker op.

Har I en yndlingsopskrift eller et yndlingsøjeblik fra de sidste 10 år med Kærlighed & Kikærter, som I gerne vil fremhæve? Smid en kommentar og find mig på sociale medier.

9. juni 2022 | Categories: Projekter & begivenheder | Tags: jubilæum, thomas erex, veganer | Skriv en kommentar