Thomas Erex

Skribentarkiv

Karinas oplevelse – Marts med Medfølelse 2017


I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Lækkert mad og nye smagsoplevelser, jeg har desværre været en del begrænset pga. min allergi.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Ikke de første 14 dage, men så blev det lidt svære at finde på, og følte jeg gik i stå.


Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
At opdage blomkålsfrikadeller – var meget begejstret. Og så fik jeg en pænere hud.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Min allergi, som jeg desværre ikke kunne overvinde og så lysten til smør på mit brød

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Der er rigtig meget inspiration på nettet til vegansk mad, men igen pga. allergi har jeg været begrænset.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?
Jeg mærkede helt klart en forskel de første 14 dage, har desværre taget lidt på pga. lysten til chokolade… grrr. Men min hud blev pæn, jeg havde et større overskud (de første 14 dage) og jeg havde ikke brug for smertestillende (de første 14 dage).

Har du i denne måned reflekteret over dit forhold til og din påvirkning af andre dyrearter?
Jeg har altid haft den holdning at man skal behandle hinanden ordentligt, med hinanden mener jeg også dyr. Jeg har en lodret ordre fra læge og allergilæge om, at jeg skal spise kød, ellers mister jeg jern. Dette skete desværre også denne gang og måtte starte stille ud med animalsk igen. Jeg kan ikke nøjes med vegansk kost, selvom jeg som menneske ikke har noget behov for animalske produkter og hellere ville leve vegansk. Så kan jeg ikke overleve på en vegansk kost pga. allergi. Jeg beklager.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Nej, jeg forsætter desværre ikke som veganer, men har fået øjnene op for er der er nogle animalske produkter jeg kan undværer uden at blive syg. Så noget godt kom der ud af forsøget.
Tusinde tak fordi jeg måtte deltage, og tak for al den hjælp og vejledning, jeg har fået.

Thomas’ kommentar:
Jeg er virkelig glad for, at klinisk diætist Maria Felding ville hjælpe med at strikke en vegansk madplan sammen til Karina, som dækker alle hendes ernæringsmæssige behov. Eftersom Karina er min kusine, har det været rart for mig at kunne bevise overfor hende, at det rent faktisk kan lade sig gøre for hende (og andre allergikere) at leve vegansk. Hvis Karina så har svært ved at optage jern, er det ikke kostplanens skyld, eftersom den er fuldt dækkende, selvom der er mange begrænsninger i Karinas kost. At Karina så vælger at lade det, at hun har svært ved at optage jern være en undskyldning for at gå tilbage til at spise dyr, mener jeg ikke er holdbart. Hvis hun virkelig ønsker at leve dyrevenligt, så har hun fået redskaberne i form af en dækkende kostplan, som kan suppleres med et stærkt jerntilskud, hvis det er udfordringen.

Det er rigtigt positivt, at Karina nedsatte sit forbrug af smertestillende, og at hun fik pænere hud. Mange oplever på lignende vis, hvordan en plantebaseret kost gør gode ting for deres krop. Hvis du har læst med de tidligere år her på bloggen, vil du kunne se, at samtlige deltagere har sagt, at de har mærket en positiv forandring i deres krop. Jeg håber, at Karina og andre deltagere i Marts med Medfølelse vil fokusere på de positive aspekter af deres oplevelse og reflektere over, hvor meget lidelse og miljøsvineri, man kan undlade at bidrage til ved at vælge plantebaserede produkter. Veganisme er for alle, der ønsker at leve miljø- og dyrevenligt. Også allergikere. 


Lars’ oplevelse – Marts med Medfølelse 2017

 

Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?

Min oplevelse har været utrolig positiv, faktisk. Nogle i min omgangskreds har grinet lidt af det, men langt de fleste har været positive og nysgerrige. 

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?

Jeg har på ingen måde manglet smag i den mad jeg har spist. Har spist meget thai og indisk, og der er jo masser af smag i sådanne retter. Og jeg har fundet mange gode og lette alternativer til de fleste ting. Dog så er det ret svært at finde vegansk majonæse osv. Det er lidt besværligt at rende rundt i 10 forskellige butikker for at finde det. Men så har jeg bare måtte undvære. 

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Min krop har virkelig haft godt af det. Jeg ved ikke hvordan, men det kan jeg bare mærke. Det har været en god oplevelse at have en dejlig følelse af lethed i kroppen. Jeg har spist og drukket hvad jeg har haft lyst til og brug for (altså vegansk), og jeg har stadigvæk tabt mig et par kilo på den her måned.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Som sagt så det her med at det ikke er alle veganske vare der finde i alle butikker det er rent ud sagt skide besværligt! Alternativt kan man købe ind via nettet, men der har ikke været så meget struktur i min hverdag så derfor får jeg sjældent købt ind til flere dag og så bliver det lidt problematisk hvis man gerne vil spise lidt varieret.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)

Nej, det har jeg faktisk ikke. Hvis man går og overvejer at blive veganer eller bare vil spise vegansk så kan jeg varmt anbefale den Facebookgruppe, der hedder (((vegansk))) mad. Der er utrolig mange søde og hjælpsomme mennesker, der deler ud af viden og madinspiration uden for meget diskussion. Og så kan man jo følge Mad med Medfølelse, som deler masser af opskrifter!

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret dig?

Det kan jeg som tidligere skrevet kun svaret et klart JA til! Det har været helt vildt at kunne mærke den forskel. Og ja jeg har tabt mig 2,8 kg på den her måned. 

Har du i denne måned reflekteret over dit forhold til og din påvirkning af andre dyrearter?

Altså jeg har altid tænkt meget på miljøet og også bildt mig selv ind, at jeg også har tænkt på dyrevelfærd. Det kan jeg jo godt se, at jeg nok ikke rigtig kan prale af, når jeg har spist på den måde, jeg har gjort hele mit liv. Det har været lettere bare at lukke øjnene. Men nu har jeg selv to piger, og jeg ønsker på alle måde at de også har en planet, der er værd at leve på, når de vokser op. Og derfor skal vi jo alle kigge ind ad i stedet for at pege fingre eller lukke øjnene.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Jeg vil helt klart spise meget meget mere vegansk, end jeg har gjort før. Det er sgu ikke så svært, og det er godt for mig, godt for miljøet og rigtig godt for dyrene. Men om jeg nogensinde bliver veganer, det ved jeg ikke. Jeg vil godt afslutningsvis sige, at jeg faktisk altid har syntes, det var lidt syndt at veganisme rent faktisk har et ord. For nu er det blevet gjort til en ting, som folk kan komme over i en kasse, og så er man enten med i kassen eller uden for kassen. Jeg synes, det burde være sådan, at alle kunne være med, og at der ikke var noget rigtigt og forkert, så længe folk husker på at livet og verden ikke kun handler om dem selv.

For i mine øjne kan man aldrig være 100 % vegansk, uanset hvor dedikeret man så er. Så i stedet for at dele ting op i os og dem, så kunne alle parter række hånden ud, og så kunne vi alle lære en masse af hinanden.

Og så vil jeg gerne sige tak for at have fået lov til at være en del af Marts med Medfølelse. Super oplevelse!

Thomas’ kommentar:
Der er rigtigt og forkert. Det er forkert at udsætte dyr for unødig lidelse. Det rigtige er at lade være med at bidrage til dyrs lidelse, når man kan – hvilket blandt andet betyder, at man bør undlade at spise dyr. Man er netop 100 % veganer, når man “(…) søger så vidt det er praktisk muligt, at ekskludere alle former for udnyttelse, og mishandling, af dyr til mad, beklædning og alle andre formål.” I den definition er det indbygget, at der er ting, som man vil have svært ved at gennemskue og dermed undgå. Veganisme er for alle, der mener, at det er forkert at gøre dyrene ondt, når man kan undgå det. Når det er sagt, så er jeg meget enig i, at veganismen slet ikke burde have et ord. Det burde være normen, som alle levede efter, og så kunne man i stedet kalde det at gøre dyr ondt og dræbe dem for lige præcis det.

Det er så fedt, at Lars har haft en positiv oplevelse. Han har tabt sig, han har fået en masse lækre smagsoplevelser, han tænker over de miljømæssige og dyreetiske konsekvenser af sine valg, og han vil fortsat spise meget mere plantebaseret end tidligere. Jeg håber, at Lars og alle andre deltagere i Marts med Medfølelse vil bruge oplevelsen til at tænke mere over, hvor meget lettere det bliver at være veganer for hver eneste dag, man er det, og hvor meget dyremishandling og miljøsvineri, man undlader at bidrage til. At være veganer er det nye sort.


Far, elektriker, rockmusiker – og veganer?

Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.

Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.

I forbindelse med Marts med Medfølelse følger jeg to af deltagerne her på bloggen. Den ene er min kusine, multiallergikeren Karina, den anden skal du møde her. Han hedder Lars, han er far til to, han er elektriker, han er rockmusiker – og måske er han også snart veganer. Lars kan i hvert fald godt se, at der er mange fordele ved at leve vegansk, og han skrev derfor til mig på min Facebookside, at han gerne ville være med i Marts med Medfølelse. Læs om Lars her.

Fortæl lidt om dig selv.
Jeg hedder Lars og er 33 år. Jeg er far til to dejlige piger på 4 og 7 år, som jeg har på halv tid. Til daglig arbejder jeg som elektriker og i min fritid spiller jeg guitar i bandet “Sons of Death Valley”. Musik har altid været min store lidenskab – især punk, metal, alternativ og hardrock har en stor plads i mit hjerte og jeg elsker at spille og optræde. Derudover holder jeg meget af naturen og elsker vandreture.

Hvorfor vil du gerne være med i Marts med Medfølelse?
Titlen siger jo det meste, Marts med medfølelse. Jeg ser mig selv som et godt menneske og tænker det at leve vegansk, er en god mulighed for at gøre noget godt for både mig selv, dyrene og miljøet. Jeg er jo “kødspiser” (som jeg ved en veganer ville kalde mig*), men har det sidste halvandetårstid stiftet bekendtskab med det at spise og leve vegansk gennem min tidligere kæreste og nu gode veninde Dina.

Da vi begyndte at ses, havde jeg et meget dømmende og skævt syn på hvad veganisme var. Som mange andre tænkte jeg “lever du så kun af salat” og så generelt mere veganisme som en kult eller en religion. Men jeg blev klogere og kan sagtes se alle de gode ting, der er i det at leve vegansk.

(*Jeg (Thomas) foretrækker “ikke-veganer”, da det ikke kun fokuserer på maden eller “kød”. “Kødspiser” er i min optik et helt forkert udtryk.)

Hvilke forventninger har du til at deltage?
Jeg forventer at komme til at få inspiration til meget mere ny og anderledes mad. Jeg håber at kunne se og måske mærke nogle forandringer på min krop – blandt andet smide et par kilo. Jeg håber også, at den veganske kost vil kunne mærkes på mit energiniveau og humør.
Hvad tror du bliver det sværeste i denne måned?
Det sværeste bliver helt sikkert at skulle undvære de små ting i hverdagen, jeg er vant til at bruge – f.eks. smør. Derudover at skulle undgå alle de fødevare hvor der er mælk og æg i. Det er virkeligt kommet bag på mig hvor meget mad der bliver produceret, hvor der f.eks findes minimale mængder æg, mælkspulver osv. ting som sagtens kunne erstattes med noget vegetabilsk eller måske helt undlades.Hvordan vil du overkomme de udfordringer, der kommer undervejs?
Jeg har jo min fantastiske veninde Dina, som nok skal hjælpe hvis jeg støder på udfordringer. Ellers ved jeg, der findes sider og grupper på f.eks. Facebook, hvor man kan søge råd og inspiration fra veganere, hvis jeg får brug for det.

Hvilke forventninger har du til dig selv i forbindelse med denne måned?
Generelt har jeg det ret svært med at skulle holde mig til bedstemte planer, især når det kommer til mad. Jeg elsker at kunne spise hvad jeg har lyst til. Men jeg forventer at jeg kommer igennem marts måned på en 100 % vegansk kost. Så jeg har tænkt mig at gå all in!

Hvad er den bedste veganske ret, du kender?
Hmm, det er svært. Der er jo meget godt. Men en gang pasta med stegte grønsager i rødvinssovs lavet med soya cuisine.


Allergi og vegansk kost?

unnamed-2

Karina er allergiker og deltager i Marts med Medfølelse 2017.



Kan man være allergiker og veganer? Marts med Medfølelse er lige om hjørnet. Hvis du ikke kender begivenheden endnu, så er det en årlig begivenhed, som jeg tog initiativ til og satte igang for fire år siden. Deltagerne i måneden udfordrer sig selv til at spise 100 % plantebaseret i hele marts med masser af vejledning og støtte fra erfarne veganere og andre deltagere. Det er Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, der afholder begivenheden, og i forbindelse med måneden er der konkurrencer, rabatter, madplaner, opskrifter, inspiration og meget mere til deltagerne. Du kan melde dig til begivenheden på Facebook her eller læse mere på MmM’s hjemmeside her.

I år følger jeg to deltagere her på bloggen. Den ene er min kusine Karina, som er multiallergiker, og som gerne vil væk fra de animalske produkter. Hun er hoppet med på udfordringen til trods for, at hun er allergisk overfor rigtig mange fødevarer. Karina er fx allergisk overfor:
Alle nødder og kerner
Bønner
Al slags mel – undtagen hvedemel
Alle urter – undtagen persille
Alle rodfrugter – undtagen kartofler, rødbeder og gulerødder i små mængder
Ærter
Tomater
De fleste frugter
Eddike
Soja
Det kan lade sig gøre for Karina et deltage i Marts med Medfølelse takket være klinisk diætist Maria Felding, som har udarbejdet en madplan, der opfylder alle Karinas ernæringsmæssige behov samt tager højde for alle hendes allergier. Hvis du selv er allergiker og ønsker hjælp, råd og vejledning om vegansk kost, så kontakt Maria Felding på diaetist-felding.dk. Du kan også finde og følge hende på Facebook her.

Her følger en kort præsentation af Karina og hendes forventninger til Marts med Medfølelse.

Fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i Marts med Medfølelse. 
Jeg hedder Karina, er multiallergiker og har i lang tid været ked af at spise kød. Med hjælp fra klinisk diætist Maria Felding har jeg valgt at udfordre mig selv ved at deltage i Marts med Medfølelse. Dels fordi Maria har været indover min kost, så jeg derved sikrer mig vitaminer mm., dels fordi jeg ønsker at fralægge mig mad, der kommer fra dyr.

Hvilke forventninger har du til at deltage, og hvad tror du bliver svært?
Jeg forventer at få det bedre både fysisk og psykisk, at få en sundere krop og måske helt slippe af med min allergi igen. Som udgangspunkt forventer jeg ikke, at det bliver svært, for jeg har fået stor hjælp af Maria Felding og føler mig helt tryg i hendes hænder. Og så har jeg jo Thomas som wingman. Min familie derimod får det svært ved, at der kun vil blive servere vegansk i marts måned (LOL).

Hvordan vil du overkomme de udfordringer, der kommer undervejs?
Jeg forventer ingen udfordringer, da det er en ændring af spisevaner, og jeg er heldigvis ikke kræsen. Dog kan der ligge en lille udfordring i, at jeg skal tænke mig om og kigge godt efter, når jeg handler.

Hvilke forventninger har du til dig selv i den kommende måned?
Jeg forventer af mig selv, at jeg gennemfører marts og med lidt held forsætter som veganer derefter.

Hvad er den bedste veganske ret, du kender?
Min bedste veganske ret er min egen kålsuppe, som jeg dog aldrig har tænkt på var vegansk.


Kogebog på vej & året der gik

Hej med jer! Først og fremmest vil jeg skynde mig at minde jer om, at I kan stemme på mig i Mad med Medfølelses prisuddeling Årets Veganske Priser – klik her. 

Som de fleste af jer nok ved nu, så har jeg en kogebog på vej. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne vise resultatet frem. Lige nu er jeg i gang med at forberede bunkevis af retter, for i næste uge skal alle billederne tages. Min fryser er pakket til bristepunktet med forskellige deller, supper, saucer, desserter mv.

Billederne vil blive taget af en meget dygtig fotograf, som endda selv er vegetar (næsten veganer). Alle mine hjælpere til fotograferingen er også veganere, så bogen bliver lavet på 100 % plantepower. Det hele er en meget lærerig oplevelse for mig, og jeg er virkelig glad for at mærke så stor opbakning og støtte fra venner og følgere. I det hele taget føles det som om, at jeg bare kan bede om hjælp i det veganske miljø, og så stor der nogen klar til at træde til. Det er virkelig dejligt.

Bogens fokus er på den mad, som danskerne spiser mest – og så med lidt mere grønt. Der er både veganske udgaver af traditionel dansk mad, vores livretter fra andre lande og nye retter, som jeg er sikker på, at danskerne med tiden vil tage til sig, præcis ligesom falafel og hummus allerede er kendt for en masse danskere. Der er både sunde og fedtede retter, og jeg er bestemt ikke bange for sukker og olie (det ved I vist godt), men der skal selvfølgelig også være noget grønt, så der er balance i tingene. Og så er alle retter nemme at gå til for enhver.

Jeg håber meget, at I har lyst til at købe bogen, når den kommer på gaden. Hvis I gør det, så lover jeg, at der kommer flere! Jeg skal nok fortælle mere løbende, og I skal selvfølgelig nok få at vide, når den er færdig og klar.

Og så lidt om året der gik.

2016 var et virkelig hårdt år for mig personligt, men her vil jeg gerne fokusere på de positive ting, jeg har brugt min tid på i året, der er gået. Jeg er egentlig ikke typen, der ser så meget tilbage, men det er nu alligevel meget godt at samle op på året, så man kan klappe sig selv på skulderen over de gode ting og lære af de forkerte valg. Samtidig er det bare rart at kunne se, hvad man har bedrevet.

Man bør nok holde det for sig selv det meste af tiden, men her har jeg samlet veganisme-relaterede projekter, så de (forhåbentlig) kan inspirere jer eller bare give jer et billede af, hvad man kan lave for at fremme miljø- og dyrevenlig adfærd. Jeg arbejder fuldtid som gymnasielærer og laver vegansk arbejde i min fritid. I 2016 har/er jeg:

– Nået ud til flere hundredetusinde danskere via sociale medier
– Endnu en gang afholdt Marts med Medfølelse med MmM
– Været med bag anti-mælk-kampagne med MmM og Go Vegan i Information mv.
– Holdt oplæg ved Cowspiracy-visning i Aarhus
– Arrangeret vegansk deltagelse til lgbt-parade (pride)
– Lavet en bunke nye opskrifter
– Skrevet alt for mange mails til politikere, virksomheder mv.
– Lavet utallige veganske memes
– Været med til at lave en folder om veganisme
– Delt smagsprøver og info ud i Aalborg til bæredygtighedsfestival
– Fejret femårsjubilæum som veganer
– Leget med at lave YouTube-videoer – og det var/er sjovt
– Været med til en masse folderuddelinger
– Været med til en masse møder
– Vundet prisen ”Veganer på budget” med 35 % af stemmerne
– Holdt oplæg til FoodFilmFestival i Aarhus
– Doneret penge til veganske organisationer
– Overtaget Yelps Instagram og spredt masser af veganer-spam til deres 10k+ følgere
– Arrangeret International Veganerdag med MmM
– Fået flere SuperBrugsen-butikker m.fl. til at bakke op om International Veganerdag
– Deltaget i interview på NOVA om veganisme 
– Fortalt om vegansk mad i BT
– Fortalt om vegansk mad i Jyllands-Posten
– Fortalt om vegansk mad i Politiken
– Fortalt om vegansk mad i Samvirke
– Fået en kogebogskontrakt og skrevet en kogebog

Og, hold nu op, det har været fedt! Jeg er vild med at lave vegansk aktivisme. Som jeg skrev på Facebook, så vil jeg opfordre jer til, at skrive til mig, hvis I gerne vil i gang med at gøre mere for at fremme veganisme. Der er allerede et pr stykker, der har skrevet til mig, for at få idéer til, hvad de kan gøre. Alle kan noget for at hjælpe til, selv hvis du ikke kan tale med andre eller har flere timer om ugen.

Min mailadresse er thomaserex@gmail.com
– og du kan altid fange mig på de sociale medier.

>> Husk at stemme til Årets Veganske Priser. <<


Risalamisú

Risalamande tiramisu

Så trækker vi lige risalamamen op på et nyt niveau. Risalamande + tiramisu = risalamisú. Her fire dage før jul vil jeg gerne inspirere dig til at lave risalamanden lidt anderledes. Med inspiration fra den italienske dessert, tira-mi-sú (træk mig op), trækker jeg risalamanden ud af den traditionelle præsentation og ind i en ny verden af lagdelt lækkerhed.

Så sent som i går serverede jeg risalamisúen for en håndfuld søde kolleger til en lille julefrokost (ja, på en mandag – gymnasielærerlivet er vildt), og de delte min begejstring for desserten. Så det tager jeg som et “godkendt”-stempel, og jeg tør dermed godt sende opskriften ud til jer (mine hårdeste dommere og sødeste følgere).

Så du ikke lige den her opskrift komme, så kan jeg godt forstå det. Det er ikke oplagt at lægge tiramisú sammen med risalamande, men det virker virkelig godt. Jeg er ikke så vild med risalamande, men risalamisú glider let ned. Og så er den lidt pænere at servere i en fin glasskål.

Til 15 personer (en skål på minimum 3 liter – 2 dl til hver)
Bunde:
3 ½ dl hvedemel
2,3 dl sukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,7 dl vand eller plantemælk
1 ½ spsk. mandelessens
3 spsk. æbleeddike
1,2 dl smagsneutral olie

Risalamande:
2,5 dl kold risengrød (kogt på plantemælk)
2-3 spsk lys sirup
1 Alpro piskbar sojafløde (250 ml)
100 g. mandelflager
1/2 tsk vaniljepulver

500 g. kirsebærsauce (en karton)
1 dl vand
(Evt. kirsebærlikør)

(Evt. dag 1)
Start med at koge en risengrød på kokos-/rismælk (eller anden plantemælk) efter anvisningen på pakken. Tag 2,5 dl grød fra og lad den køle ned (resten kan du spise varmt). Tilsæt 2-3 spsk lys sirup eller andet sødemiddel (fx sukker), mandelflager og vanilje. Rør godt rundt.

Lav så bundene. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og rør så de våde i de tørre. Du skal ikke røre for meget rundt, det skal kun lige blandes. Smør en form, fx en springform (22 cm i diameter), med olie hele vejen rundt og hæld dejen heri. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til den består strikkepindsprøven. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den og lægger risalamisùen sammen. Der er ekstra kage, så du kan smage på den. (Ja, selvfølgelig! Tror du, jeg kunne finde på at få dig til at bage en kage, som du ikke engang må smage på?)

(Evt. dag 2)
Når bundene og risengrøden er kølet ned, smagt til og klar (du kan med fordel lave dem dagen før), pisker du sojafløden helt stiv. Husk at bruge en piskbar fløde og ikke madlavningsfløde. Vend så grøden (som du har smagt til med sødt, vanilje og mandler) sammen med flødeskummen.

Bland kirsebærsaucen med 1 dl vand, så den bliver tyndere.

Læg så risalamisúen sammen. Start med et lag kage. Jeg skærer kagen i tern på cirka 2-3 cm, da det er lettere at arbejde med og giver et bedre resultat, hvor lagene blander sig lidt med hinanden. Kagelaget skal fylde bunden i din skål ud. Hæld så halvdelen af kirsebærsaucen ud over bunden, så al kagen får lidt rød sauce på sig. Læg så halvdelen af risalamanden på. Så lægger du et lag kage mere, så kirsebærsauce og til sidst risalamande.

Det er vigtigt, at du ikke rør rundt i risalamanden eller roder for meget rundt med skeen, for så trænger den røde sauce op i risalamanden og giver den et mudret, lyserødt look. Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at fordele risalamanden, så du ikke kommer til at mudre det sammen. Glat toppen forsigtigt af og slut evt. af med pulver af frysetørrede bær.

Lad meget gerne risalamisuen stå på køl en dag eller to, før du serverer den.

Noter:
– Jeg har ikke fået prøvet det af med kirsebærlikør, men jeg forestiller mig, at det er rigtigt godt. Skift lidt af vandet i saucen ud med kirsebærlikør.
– Hvis du er mere til jordbærsauce, så kan du sagtens bruge det i stedet.

Følg mig på Instagram: @thomaserex
Og husk at abonnere på bloggen, så du altid får at vide, når der er et nyt indlæg.

Glædelig vegansk jul! 


Samvirke: Vegansk jul

unnamed

Thomas Erex med smæskesteg i skoven. Fra Samvirke, december 2016. Foto: Kaare Viemose

Samvirke bringer i den nye udgave tre små portrætter af forskellige mennesker, der holder jul på en anderledes måde end flertallet. Jeg repræsenterer den veganske jul med ovenstående billede og en kort tekst om min veganske jul. Hent bladet i en COOP-butik (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma), det er gratis for medlemmer af COOP.

Jeg synes, I skal have lidt mere, end det korte citat i Samvirke, så her bringer jeg et interview med mig selv, hvor jeg spørger mig, hvordan det er for mig at holde jul på vegansk, og så svarer jeg på det. Skal vi kalde det et personlighedsspaltet interview?

Hej Thomas. Dejligt, at jeg ville tage mig tid til at svare på et par af mine spørgsmål. Lad mig lægge ud med at spørge mig om det helt grundlæggende i denne sammenhæng: Hvordan holder jeg jul?
Tak for det gode spørgsmål, Thomas. Det er dejligt, at jeg vil snakke med mig, så jeg får mulighed for at fortælle mig lidt om vegansk jul. Jamen, jeg holder ikke jul på en bestemt måde. De sidste par år har jeg holdt jul med min mor og nogle venner, og det har været 100 % vegansk. I år kan jeg dog ikke holde jul med min mor, eftersom hun døde tidligere på året. Så i år skal jeg være sammen med nogle søde venner. Min mor, mormor, bror og jeg har tradition for at mødes den 23. og spise vegansk sammen, hvis vi ikke skal holde jul sammen, så det fortsætter vi nok med.

Spændende. Hvad så med resten af min familie, skal jeg ikke se dem i julen?
Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan altid hygge os en anden dag, hvor der ikke er så meget fokus på (over)forbrug og at spise dyr.

Det lyder som om jeg gerne vil undgå den traditionelle jul. Er det rigtigt? 
Ja, jeg vil faktisk helst undgå den traditionelle jul med grise og ænder på bordet og bunkevis af ting under træet. For mig handler julen om at skabe lys i mørket og om at minde os om at fejre hinanden og kærligheden. Den måde vi har skruet fejringen sammen på er dog i direkte modstrid med intentionen, hvis du spørger mig. Hvis intentionen er at fejre kærlighed, at skabe lys i mørket og at hygge sig med sine nærmeste, så bør vi gøre det uden at købe en masse ligegyldige ting, som vi alligevel ikke har brug for, og uden at mishandle og dræbe ænder og grise. De materielle ting stjæler vores opmærksomhed, så vi ikke giver den til hinanden, og “maden” repræsenterer det modsatte af kærlighed og medfølelse. Julen er på mange måder et symbol på rigtig mange ting, som jeg er imod. Der er intet tidspunkt på året, hvor vi i samme grad lader os styre af traditioner og vaner, der ikke længere giver mening, samtidig med at vi lader os vildlede af et forbrugssamfund, der fortæller os, at vi er dårlige mennesker, hvis vi ikke køber mindst én ny dims til hver person i familien. Desuden er jeg ikke religiøs og har intet behov for at hylde et tilfældigt barn, der blev født i Bethlehem.

Hvordan ser den perfekte jul så ud for mig?
Den perfekte jul for mig er nok mere en vinterfest. Jeg kan rigtig godt lide idéen om at tænde lys i mørket, og så er det jo en god anledning til at mødes med søde mennesker. Hvis vi virkelig vil alt det der med at være gode ved hinanden og ved verden, så bør vi skabe nye traditioner, der afspejler det. Samlingspunktet kan være det gode måltid, og så behøver man jo ikke så meget andet. Min perfekte jul er den, hvor jeg har en dejlig aften med gode mennesker og lækker mad. Sammen kan vi skabe lys og fejre, at dagene nu bliver længere og lysere.

Vil jeg ikke have julegaver?
Hm.. næh, jeg vil i hvert fald ikke have tvangsgaver! Og selvom mange nok vil sige, at de da har lyst til at give alle deres nære en god gave, så bliver vi nok nødt til at indrømme, at vi ofte ikke aner, hvad vi skal give hinanden. Men at vi alligevel ved, at vi bør give et eller andet. Så vi er reelt set nået dertil, hvor alle er tvunget af sociale normer til at give en dims til alle andre deltagere ved fejringen af julen. Det synes jeg er så indlysende latterligt, at jeg nægter at deltage i det. Jeg vil hellere selv have gaver, som giveren rent faktisk gerne vil glæde mig med uafhængigt af, hvilken dato det er. Og jeg synes meget bedre om at give den slags gaver, for de betyder så meget mere. Du skal ikke bede om min “ønske-“/indkøbsliste, og jeg har ingen intention om at bede om din.

Okay, så jeg vil gerne holde en jul uden gaver og uden gris. Det virker som om jeg fjerner en masse elementer fra julen, men skal der ikke også tilføjes noget nyt så?
Jo! Det synes jeg bestemt, der er plads til. Man kan ikke bare fjerne flere elementer og så sidde tilbage med tomme pakker og tallerkner, hvor der kun er tilbehør tilbage. Det er klart, at der skal arbejdes nogle nye traditioner ind i julen. Noget af det, som vi så tilføjer til julen er bl.a. værdierne. De bør være essensen af julen. Kærligheden, lyset, glæden ved at give noget til andre, gaven i at kunne samles i et fælleskab. Det træder meget tydeligere frem, når vi fjerner de forstyrrende elementer. Så bliver der plads til at glædes ved hinanden i stedet for at glædes over den nye smartphone, som man så kan være begravet i resten af sit liv. Der bliver plads til hjertevarmen, kærligheden til livet og medfølelsen med vores medvæsner i stedet for begejstringen over smagen af tortureret gris eller and. Man kan jo fx lege, spille spil eller bare tale sammen. Og se juletegnefilm, det er klart.

Hvad skal man så spise til jul?
Jo, nu skal du se. Man kan jo spise lige det, man har lyst til, men her er nogle gode bud på julemad, der ikke er i modstrid med julens – og vores egne – værdier.

 

 

 


Ny, vegansk burger

15044679_10154650649103905_223860156_o-2

Der er en ny burger på det veganske Danmarkskort. Den er primært økologisk, relativt billig, vegansk og virkelig lækker. Her til aften havde jeg glæden af min første bid af en ny burger, som jeg kommer til at spise igen inden længe. Det er helt sikkert!

På min arbejdsplads, Odder Gymnasium, har vi en fantastisk kantine, som hedder Madhimlen. De laver primært økologisk mad fra bunden, som er sundere og bedre, end kantinemad normalt er på gymnasier. Det er virkelig godt for både medarbejdere og elever, og det betyder for en veganer som mig, at jeg også kan få lækker mad. Til vores møder og fester får jeg også lækkerier som er meget mere end salat, og det er endda så lækkert, at flere af mine kolleger nu er hoppet med på den veganske menu, selvom de ikke er veganere.

Manden bag Odder Gymnasiums kantine, Jesper, har nu åbnet en burgerbar med fokus på god kvalitet. Burgerbaren hedder Green Vibe Burger, og den ligger i Kvickly i Odder. Hvis du bor i nærheden, fx i Aarhus, så vil jeg anbefale at tage et smut forbi Green Vibe Burger en dag. Det er en rigtig god oplevelse, og der er plads til, at du kan tage alle vennerne med på tur.

Burgeren her er med karameliserede løg, aioli, bønnebøf, kålsalat, BBQ-sauce og salat. Bollen er tynd og sprød, bøffen er umami-lækker og det hele passer rigtig godt sammen. Af tilbehør kan du vælge mellem kartofler, rodfrugter og salat. Dertil er der BBQ-sauce, aioli eller ketchup. En burger uden tilbehør koster 75 kr. Med tilbehør er prisen 100 kr., og du kan få en hel menu med sodavand til omkring 150 kr.

Besøg Green Vibe Burgers hjemmeside. Har du et godt tip til et vegansk sted, jeg skal besøge, så skriv en kommentar nedenfor.

Husk at følge mig på Instagram: @thomaserex

15007954_10154650648808905_992131226_o-2


Den Veganske Måltidskasse

image4

 

Aarstiderne har endelig fået en veganske måltidskasse (igen), og den er allerede en bragende succes (siger de selv). Det virker logisk, at der er interesse for en vegansk måltidskasse nu, når man ser på den enorme vækst i salget af vegetariske og veganske specialvarer i supermarkederne, som stiger med 25-30 % om året. Men hvor supermarkederne både satser på de grønne varer og produkter som kokosbaseret ost, sojakød, hvedekød, mandelmælk, vegansk yoghurt osv., så går Aarstiderne selvfølgelig målrettet i den grøntsagsbaserede retning. Her får I en lille mad-dagbog fra min uge med Den Veganske Måltidskasse på besøg.

Her er, hvad Aarstiderne skriver om kassen:
Der er fokus på velsmag, sundhed, klimavenlighed og selvfølgelig helt grønne retter i Den Veganske MåltidsKasse. Grøntsagerne spiller hovedrollen i måltiderne og bliver suppleret af vegetabilske proteiner som nødder, bønner, korn, quinoa, hirse, kikærter og linser. De grønne retter spices op af spændende krydderier, saucer og dips.

Min kasse indeholdt/skulle indeholde:
– 2 stk. surdejsbaguette
– 250 g kikærtemel
– 250 g markærter
– 40 g græskarkerner
– spidskommen
– 1 glas oliven
– lidt sød chilisauce
– pasta (som desværre manglede i min kasse)
– 0,5 kg store tomater
– persille og andre krydderurter
– 1 rød chili
– 2 løg og 4 rødløg og 1 hvidløg
– 2 stk. aubergine
– couscous (som jeg havde fået for meget af)
– 2 stk. bagekartofler
– 1 stk. knoldselleri
– 2 stk. citroner
– 1 stk. hjertesalat
– 1 pose gulerødder
– 1 stk. agurk
– 250 g tomater på stilk
– 1 stk. kinaradise
– lidt peanutbutter

Alle varerne var i rigtig god kvalitet med undtagelse af et enkelt rødløg, som var pænt udenpå men dårligt indeni. Jeg gad ikke brokke mig over den lille leveringsfejl, men ellers havde Aarstiderne selvfølgelig rettet den hurtigt. Alle råvarerne er økologiske. Råvarerne er autentiske og dufter bare lidt bedre end dem fra supermarkedet. Prisen for en kasse er 315 kr., og den varer i fire dage. Det giver en kuvertpris på 39 kr. Og så er der nogle rester tilbage også.

Jeg spiser ret meget. Jeg er veganer, jeg er en mand, og jeg er 192 cm høj. Hvis jeg trænede meget og var en del tungere, kunne det godt være, at kassen ikke var nok til to (af mig), men jeg synes, der var rigeligt mad. I stedet for at have aftensmad til to, så havde jeg til aftensmad og til næste dags frokost – og lidt ekstra.

Nok snak! Glo på min mad.

Første dag: 
Caponata med pasta, oliven, aubergine, persille og græskarkerner. Det var hurtigt lavet, det var lækkert, det var en succes.

image3

Anden dag:
Banh mi med ristet kikærtetofu, sød chili og grønt. Og så sagde jeg pænt “ja tak”, for det var da ugens vinder. Virkelig lækkert og meget hurtigt lavet. Jeg forudsagde dog, at der ville mangle lidt fedt og fugt i sandwichen, så jeg smækkede en hurtig mayo sammen.

Opskriften får du her (til to personer):
250 g kikærtemel
1/2 løg
2-3 fed hvidløg
1/2 chili
150 g revne gulerødder
1/2 revet kinaradise
1/2 agurk
1 hjertesalat
2 surdejsbaguetter
lidt sød chilisauce
1/2 citron
mynte
evt. vegansk mayo

Kikærtetofu (laves dagen i forvejen):
Kikærtemel og 4 -5 dl vand piskes til grød i en gryde. Varm det langsomt op, og pisk det godt, så det tykner. Kog grøden igennem under piskning, til den er meget tyk, cirka 5 minutter. Tag gryden af varmen.

Sauter finthakket løg, hvidløg og chili (efter smag) og tilsæt det i grøden sammen med salt. Kom så kikærtegrøden i en flad, firkantet form og stil den i køleskabet natten over.

(Næste dag.) Tænd ovnen, så du kan varme brødet. Riv eller snit grøntsagerne fint. Husk at skylle alle grøntsagerne. Tag kikærtetofuen ud af køleskabet og ved den ud af formen. Skær i stave som på billedet. Steg stavene gyldne i rigeligt olie på en varm pande. Varm brødet, lav mayo imens og læg så din sandwich sammen: Brød, mayo, salat, grønt, kikærtetofu, chilisauce og mynte.

*savl*

image2image1

Tredje dag:
Lun bønnecreme med oliven og tabouleh. Der var okay, bønnecremen var meget lækker, men derudover var det ikke videre sindsoprivende, og det var bestemt ikke Instagram-værdigt, så intet billede.

Fjerde dag:
Og så trådte madbloggeren alligevel i karakter og smed opskrifterne ud. Jeg havde ellers lovet mig selv at følge madplanen, men noget af det smukke ved sådan en kasse ingredienser er jo også, at den tigger om at blive brugt kreativt. Jeg skulle ifølge planen have spist kartoffel-/selleripuré med ristede ærter og løg-/krydderurtesalat. I stedet lavede jeg suppe, for jeg havde en masse grønkål, der også gerne ville bruges, og min hals var efterårsramt. Så det blev til grønkålssuppe.

image6

Tak for mad! Det var lækkert både at få fjernet udfordringen om, hvad aftensmaden nu skulle være, og samtidig at blive udfordret af mulighederne i kassen med ingredienser. Jeg kan sagtens finde på at bestille kassen igen, selvom det ikke er så oplagt, når man er en travl veganermand, der også gerne vil udvikle, teste og nedskrive sine egne opskrifter.

Hvis du ikke lige er sådan en veganerblogger-type, så prøv kassen og se, om det giver mening i din hverdag. Den Veganske Måltidskasse kan bestilles via Aartidernes hjemmeside her.

Der er i øvrigt gang i en lille afstemning om den mest budgetvenlige blog. Du kan se de nominerede og stemme på din favorit her.

Har du prøvet Den Veganske Måltidskasse og kunne du lide den? Smid en kommentar nedenfor, eller stil et spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

 


Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød

8eff8ee0ab5628a3e18f6a8cecf8eaaf

Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)

Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.

Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.

Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.

“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.

“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.

“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.

“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.” 
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.

“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.

Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.

file00096108009file0001938059550

 

“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.

“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.

“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.

Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.

*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.


BBQ-burger med jackfrugt

image1
Jeg er en travlt fyr for tiden. Der er masser af ting at se til, så det der med at blogge opskrifter, det står ikke øverst på prioriteringslisten. Jeg arbejder fuldtid som gymnasielærer, jeg bruger rigtig meget tid på at arbejde frivilligt for Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, og så er der jo både familie og venner.

Hvis I følger godt med på Instagram, så ved I nok allerede, at jeg for halvanden måned siden mistede min mor. Det var (selvfølgelig) utroligt hårdt, og det er det stadig. Der følger både en masse følelser og en masse praktisk arbejde med i den pakke, så det tager rigtig mange kræfter. Men samtidig er det med til at motivere mig til at gøre mere for at fremme veganisme, til at være en bedre udgave af mig selv og i det hele taget gøre mit til at ændre verden til det bedre. Det kan man gøre på mange måder, men for mig betyder det blandt andet at blogge, dele holdninger, gøre opmærksom på veganisme, råbe op for dyrene, planlægge arrangementer og motivere andre til at gøre noget.

Her får du en lækker opskrift på BBQ-burger med jackfrugt, som mange nok kalder “jackfruit”. Jackfrugt/jackfruit kan købes i asiatiske butikker. Gå efter den i vand/saltlage/brine, ikke i sirup.

Til 4 burgere:
Olie
2 rødløg
2 dåser jackfrugt
1 portion BBQ-sauce
Sennep og/eller mayo
4 burgerboller
Grønt

Forbered BBQ-saucen. Hak løgene (det må gerne være groft), og sauter dem i lidt olie på en pande til de er møre. Dræn dåserne med jackfrugt for vand og skyld frugten. Skær det så i mindre stykker og tilsæt det til panden med løg sammen med BBQ-saucen. Lad det boble så længe, du har lyst. Det bliver kun bedre af at stå en lille time ved lav varme, men du kan også sagtens lave det færdig på et kvarter.

Rist burgerbollerne, smør et tyndt lag sennep på toppen og et godt lag mayo på bunden. Fyld så med grønt. Fx salatblade, tomat, revet gulerod, fintsnittet kål (coleslaw er perfekt sammen med den røgede BBQ-smag her), frisk agurk eller andet.

Server med sødkartoffelfritter og masser af mayo.

Har du lyst til mere i samme stil, så har Johanne en lignende opskrift på Englerod. Og Veganer.nu har en burger med jackfrugt og grønkål her.

Husk at følge mig på Instagr(i)m: @thomaserex
Og hey, jeg er altså også på Facebook: Kærlighed & Kikærter 
Øhm… og YouTube.

… og sikkert noget mere.


Grøn smoothie bowl

image1


“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?

Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?

Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.

Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.

Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)

Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave

Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.

Følg mig på Instagram: @thomaserex


Lilla smoothie bowl

image2

Holy smoothie bowl, I pray to you! OmNomNomNom 😛 Du kan bare kalde mig en smoothie bawler, for jeg smoothie bawler hele dagen, mayn. Det her er luksusforkælelse til dine smagsløg, når du skal nyde en solrig sommermorgen på altanen eller i haven. Det er også den perfekte aftensnack, og så er den på alle måder børnevenlig. Gør det pænt, så kan du forføre enhver med sådan en skål sund fristelse.

Til to skåle:
2 modne bananer
150 g frosne, danske skovbær (blanding med jordbær, solbær, ribs og blåbær)
2 tsk agave (eller anden sirup eller to dadler)
100 g frossen broccoli
1 spsk chiafrø
50 g mandler (en håndful)
1/2 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Vand eller plantemælk til rette konsistens

Luksusversion: Brug lidt fuldfed kokosmælk (mums!)

Pynt:
Kokosrasp
Chiafrø
Friske eller frosne bær
Evt. hakkede nødder og/eller banan i skiver

Følg mig på Instagram: @thomaserex


Emils oplevelse: Marts med Medfølelse 2016

Marts med Medfølelse 2016 er ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Emils fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Emil er 20 år og bor i Aarhus.

 

emil

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Det har været en meget spændende oplevelse, og utroligt udfordrende på mange punkter. At skulle gå fra at spise en almindelig varieret kost, til at skære alle animalske produkter fra, har været svært, men også utroligt givende. Jeg har fået sindssygt meget ud af det, og jeg har aldrig fået lavet så meget mad. Er blevet meget mere kreativ i et køkken, og variationen af vegansk mad man selv kan tilberede er kommet bag på mig. Det har gjort, at jeg som sådan ikke savner animalske produkter i min hverdag, og jeg synes det er utroligt hurtigt, at jeg er blevet afvendt fra kød.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Tværtimod. Jeg har aldrig tilberedt så meget mad selv, og har derfor haft mulighed for at prøve en masse nye retter af. Jeg elsker at eksperimentere i et køkken, og det har jeg i den grad fået lov til. Jeg er også begyndt at benytte mange flere krydderier og andre smagsforstærkere (krydderurter, ingefær mv.) til at gøre min smagsoplevelse mere spændende og varieret. Mulighederne med forskellige grøntsager har også overrasket mig meget. Er især blevet meget stor tilhænger af blomkål og kikærter, der flittigt har fungeret som basis i mange retter.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Helt klart alt den viden jeg har tilegnet mig omkring dyrevelfærd og ændring, der er sket i min krop. I hverdagen føler jeg, at jeg har meget mere overskud, da jeg går uden om alle de hurtige kulhydrater. Er blevet meget bedre til at lave måltider i løbet af dagen, der giver masser af energi og grobund for et spirende overskud. Jeg kan også helt klart mærke en stor forskel på min hud. Har førhen haft mange problemer med min hud, da den er meget sart overfor forskellige madvarer, men bestemt også faktorer i det miljø jeg befinder mig i. At skære alle de fede animalske produkter fra som mælk og fløde har gjort underværker.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det er meget nemt at sige for mig. Det, at man ”altid” selv skal tilberede mad, og der er oftest ikke adgang til den lette løsning. Til frokost kan jeg ikke bare gå ned og få en kyllingesandwich, men må i stedet selv have lavet madpakke eller finde et vegansk alternativ. Jeg overvandt det ved altid at lave lidt for meget aftensmad, og at undersøge alle de veganske retter som cafeer og restauranter tilbyder. Det har været utroligt spændende at gå så meget i dybden med sin kost, og jeg har fået en meget større fokus på hvad det er jeg putter i min mund.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Synes jeg har haft masser af steder at gå hen. Der er utroligt mange lækre opskrifter på nettet, men jeg har heldigvis også kunne trække på et lille netværk af veganere som jeg kender. Også forskellige forums på nettet har været behjælpelige med, hvis jeg havde nogle spørgsmål eller problemer med madlavning eller om produkter indeholdte noget animalsk.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Som jeg nævnte tidligere har jeg meget mere energi og overskud, fordi jeg skærer de hurtige kulhydrater fra, der før kunne friste i form af junk food og slik. Også i forhold til mine hudproblemer har det være FANTASTISK! Selvom jeg ikke har skåret ned på mine byture, har jeg ikke fået en eneste urenhed i hele marts måned.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Indtil videre savner jeg overhovedet ikke kød eller animalske produkter. Jeg synes der er så mange erstatninger og alternativer, der gør, at jeg stadig kan få stillet min glæde for mad. Dog savner jeg nogle gange den hurtige løsning med at kunne bestille en pizza. Har fået en masse gode oplevelser og sejre i rygsækken, der gør at jeg indtil videre fortsætter med en helt vegansk kost. Om jeg i fremtiden skulle vende tilbage til mine gamle vaner, kan jeg ikke sige noget om, men den meget større viden jeg har fået inden for dyrevelfærd og hvordan det påvirker vores miljø, gør at jeg selv føler at det giver mening for mig at fortsætte. De forskellige indvirkninger som det også har haft på min krop, er endnu en grund til at fortsætte, og jeg ser ikke nogen grund til at skulle vende tilbage til at spise animalske produkter. Er super glad for den store indsigt jeg har fået, og den oplevelse jeg har fået ud af at lægge min livsstil helt om!

Læs Sigurds oplevelse her.

 


Sigurds oplevelse – Marts med Medfølelse 2016

Marts med Medfølelse 2016 er ved at være ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Sigurds fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Sigurd er 28 år og bor i Aarhus.

 

sigurd1

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Jeg synes det har været spændende at udfordre sig selv på kostplan til helt at undgå animalske produkter, da jeg før har spist vegetarisk i længere perioder, men aldrig vegansk. Det har været en god oplevelse, på trods af de udfordringer der har været på vejen. Jeg er MEGET mere informeret om, hvad der er i den mad, jeg spiser og har spist førhen, end jeg var, da jeg begyndte på udfordringen, samt hvor den kommer fra og hvilke konsekvenser det har for ikke bare dyrene, der er involveret, men også miljøet. Desuden har man jo skullet være lidt mere kreativ, end jeg i hvert fald normalt er i køkkenet, så det er jo også en kærkommen bonus, man kan tage med fremadrettet.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Nej, nok tværtimod. Jeg synes, at det veganske køkken er fyldt af smagsoplevelser, når man først kommer godt i gang og får leget lidt med råvarerne. Det har også været lidt en ’learning curve’ at lære hvordan forskellige råvarer bedst tager imod smag fra krydderier, men selv mere simple retter uden så mange krydderier har overrasket mig ift. smag. Har især syntes det var spændende at prøve gærflager som ingrediens, da det ikke lige er noget jeg førhen har stiftet bekendtskab med.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Nok den forandring man ser udadtil, men i stor stil også den forandring der sker inde i kroppen. Det var lidt hårdt i starten da man skulle huske at få større mængder mad fordi vegansk mad måske er lidt mere ’kaloriefattigt’. Når den så lige var i vinkel synes jeg generelt jeg har været frisk på en anden måde og har fået en meget pænere hud.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det har helt klart været at ’mangle’ mælkeprodukter som man har været vant til. Mange kunne erstattes, men specielt cremefraiche og ost til gratinering har været svære for mig at undvære, og må da også indrømme, at jeg faldt i en enkelt gang med cremefraiche da en craving overvandt mig. Til gengæld opdagede jeg jo gærflager og hvordan man kunne lave ’pastadrys’ af det der mindede ekstremt meget om parmesan – instant fan! Generelt synes jeg der er rigtig mange gode alternativer, så det var mere et spørgsmål om at man var vant til andet.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Bestemt ikke! Jeg synes det har været lækkert at Mad med Medfølelse har taget så godt hånd om en og været der med det samme hvis man havde spørgsmål. Andre veganere delte gladelig ud af deres erfaringer og foreningen var behjælpelig med flere sider og madblogs med masser af lækre veganske opskrifter, råd og fif.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Jeg kan bestemt se en forskel og har fået flere kommentarer med på vejen. Jeg var begyndt på et ret drastisk vægttab før marts, men den veganske kost har bestemt ikke skadet ift. det. Tværtimod er der nok raslet lidt flere kilo af, end der ellers ville med animalsk baseret kost. Hvad vigtigere er, at jeg kan mærke en forskel! Jeg føler mig generelt mindre oppustet og er som sagt frisk på en anden måde. Det er jo bare en bonus, at man ser mere “lean” ud end før.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Om jeg bliver fuldblodsveganer ved jeg ikke endnu, men jeg kommer helt sikkert til at lave meget mere vegansk mad fremadrettet og min kost vil bestå af meget mere vegansk. Jeg tror helt sikkert, at jeg går tilbage til at spise vegetarisk (måske pescetarisk), men jeg tager en masse gode oplevelser, sejre, viden om dyrevelfærd og opdræt, samt kulinarisk kreativitet med mig i rygsækken, og med alle de positiver kan jeg med sikkerhed sige, at jeg kommer til at spise meget mindre animalsk og mere plantebaseret, end jeg gjorde før udfordringen. Det har været inspirerende – af hjertet tak, Mad med Medfølelse.

Læs Simons oplevelse her.


Pasta veganese med sødkartoffel og sojakød

12583866_10153842532448905_1956821934_n

Hej venner og velkommen til thomaserex.com! Jeg har nu endelig købt mit eget domæne, hvor jeg kan lege, og det skal fejres med den her opskrift på veganese (vegansk bolognese), som er en opdatering og forbedring af en tidligere opskrift, der var meget løst angivet. Der er også noget andet, vi fejrer i dag. Nemlig det, at jeg er gået i luften på YouTube og er begyndt at bruge min YouTube-kanal. Jeg vil poste nye videoer hver onsdag, og det kan være både opskrifter som den her og videoer, hvor jeg taler om veganisme. Jeg er sikker på, det bliver sjovt at lege på YouTube også, og jeg håber, at I vil følge med.

Se video-opskriften på YouTube. Du må meget gerne abonnere på min kanal.

Opskrift til 2-4 personer (jeg spiser meget, så to af mig):
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, mast og hakket
3 gulerødder, finthakket
1 rød peberfrugt, hakket
2 sødkartofler i tern
1-2 tsk. kokos-olie
2 tsk. oregano
2 tsk. basilikum
1 tsk. timian
1 flaske mosede tomater (680 g.)
4 dl grøntsagsbouillon
180 g. sojakød (fx Hakket Veggie fra Naturli’)
2 tsk. worchestersauce
Salt & peber
En håndfuld frisk basilikum

Tip: Hvis du vil bruge saucen til lasagne, så skær grøntsagerne fint. De store stykker sødkartoffel, jeg skærer i videoen, vil ikke være gode til lasagne.

Klargør grøntsagerne ved at rengøre og hakke dem. Kom så olie* i en gryde og start med at sautere løg og hvidløg ved middel-høj varme. Tilsæt krydderierne, når løgene er klare, og tilsæt så gulerødderne. Giv gulerødderne to minutter i gryden, før du tilsætter de andre grøntsager. Rør lidt i gryden, mens du venter på, at grøntsagerne tager lidt farve og begynder at blive møre. Tilsæt så tomater, bouillon og sojakød. Lad det boble, boble, boble i cirka 20 minutter, til saucen er blevet tykkere og alle grøntsagerne er helt møre. Tilsæt så worcestersauce, smag til med salt og peber, hvis det er nødvendigt, og kom så til sidst en god håndfuld frisk basilikum i. Friske krydderurter skal tilsættes lige inden servering.

*Jeg bruger gerne kokosolie, når jeg laver noget ved høj varme, da denne olie har et højt indhold af mættet fedt (90 %). Olier med højere indhold af umættet fedt danner sundhedsskadelige stoffer ved opvarmning.

Instagram: @thomaserex
YouTube: thomaserex

pasta-veganese


Marts med Medfølelse 2016

nyt

Så er det tid til Marts med Medfølelse 2016!

Som mange af jer, der læser med, nok ved, så er jeg meget engageret i Mad med Medfølelse. Jeg var foreningens formand de første tre år og er nu næstformand. Vi arbejder for at udbrede veganismens kærlige budskab og for at samle veganere i Danmark. Hvis du ikke allerede er medlem, så bliv det og støt vores arbejde, det er både vigtigt for veganismen og godt for dig, fordi vi gør det lettere at være veganer. Og så få du jo en masse rabatter! Men det kan du læse mere om her.

Marts med Medfølelse er foreningens store begivenhed, der hvert år inviterer danskerne til at udfordre sig selv til en måned på plantebaseret kost. Sidste år deltog flere end 3300 i begivenheden, og næsten alle deltagere ændrede vaner i en grønnere retning (vi lavede en undersøgelse efterfølgende). Efter projektets afslutning sidste år sagde halvdelen af deltagerne, at de nu ville spise og leve vegansk.

Jeg kender selv flere, der er blevet veganere efter at have deltaget i Marts med Medfølelse, som fx Tanja, der var vegetar, men ikke rigtig kunne tage sig sammen til at tage det sidste skridt til veganismen, fordi det var en social udfordring. Marts med Medfølelse gav hende en god mulighed for at prøve det af på en måde, hvor hun kunne sige til sine omgivelser, at hun lige deltog i et projekt. På den måde testede hun både sine omgivelsers reaktion og hvordan hun selv befandt sig i det. Og så opdagede hun, at det slet ikke var så svært, som hun havde frygtet, hvilket gjorde det let bare at fortsætte og erklære sig for veganer.

For min ikke-vegetariske ven Simon, der deltog for nogle år siden, blev det ikke starten på et vegansk liv, men det blev en øjenåbner, der fik ham til at ændre sine madvaner markant. Man lærer en masse om sine madvaner, og man mærker på egen krop, at det føles langt bedre ikke at gå rundt med døde dyr i maven. Simons oplevelse var i hvert fald så god, at han i dag spiser overvejende plantebaseret og holder sig helt fra ko-modermælk. Du kan læse hans egen beretning her.

Selv min gamle mor har deltaget i Marts med Medfølelse, og hun var vild med det. Hun tabte sig et par kg, kunne lægge noget medicin på hylden og havde det fantastisk. Min mor har været en del syg gennem sit liv og har stadig en masse, hun døjer med. Hendes oplevelse var, at hun på plantebaseret kost havde det meget bedre og havde mere energi. Hun så også pænere og friskere ud. Men vigtigst af alt (synes jeg), så gav det hende mulighed for at leve i overensstemmelse med sine egne holdninger og sin medfølelse for dyrene. Fra hun var helt lille har hun ikke kunnet holde ud at se dyr blive mishandlet og dræbt. Hun fortæller mig nogle gange om kyllingerne, der fik skåret hovedet af på gården, da hun var en lille pige. Hun fortæller mig om, hvordan hun ville græde helt vildt og protestere over, at de voksne dræbte dyrene. Men som de fleste andre fik hun besked på at glemme sin medfølelse og acceptere, at “sådan er det bare” og at “vi skal jo have noget at spise”. Der var bare aldrig nogen, der lærte min mor, at man kan leve sundt og godt uden at dræbe dyrene. Det hjælper jeg hende med at lære i dag, og jeg vil gerne hjælpe dig med det samme.

Uanset hvem du er eller hvor du er, så er der kun gode grunde til at deltage. Det vil uden tvivl være en god oplevelse for dig, og du vil lære en masse nyt om dine vaner, din krop og om diverse fødevarer. Gør det for at blive klogere, gør det for at blive bedre, gør det for dig selv, gør det for dyrene, gør det for miljøet og gør det, fordi det giver mening. Deltag i Marts med Medfølelse.

 


Macaroni & sweet potato cheese

macnch

Mmm… yas, please! Ostesauce kommer i tusind veganske udgaver, og her kommer mit bud på en lækker, fed og cremet version, som oven i købet er sund. Her serverer jeg den med macaroni, som er (Odin forbyde det) FULDKORNSFRI! 😛 Hvorfor? Fordi det er voldsomt lækkert, og fordi jeg får masser af fibre som veganer. Så der er plads til hvid pasta, hvis man kan lide det – og det kan jeg.

Hvis du ikke kender sødkartofler så godt, så kom i gang med at bruge dem, de er fantastiske i alt fra karryretter og kødsauce til mos og mac & cheese. Opskrift!

Til cirka 6 dl
500 g sødkartofler
1 dl gærflager (fra Naturdrogeriet)
1-2 dl kogt vand
1 spsk. æblecidereddike
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. løgpulver
1 drys røget paprika
1/2 tsk. sød sennep
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie (kan udelades)

Rens sødkartoflerne godt (skræl dem eventuelt), pak dem ind i (miljøvenligt genbrugs)staniol og bag dem i cirka 20 minutter ved 200 grader. Når de er møre, skal de i en foodprocessor eller blender med de øvrige ingredienser, og så blender du ellers bare løs, til der er cremet, ostet sauce til din macaroni. Styr konsistensen med vandet, og husk at smage til. Server rygende varm på varm pasta vendt i olivenolie.

Saucen kan også bruges som ostedip til nachos eller du kan spise den med en ske, hvis det regner, og det er en af de dage. Elsk dig selv og nyd din mad – med medfølelse.

Instagram: @thomaserex


Friske forårsruller med peanutbutter-dip

12309221_10153720097768905_930086925_n

 

Det her er et af verdens letteste og bedste mellemmåltider. Med rispapir og sæsonens grønt kan du hurtigt fremtrylle en sprød og frisk hapser, der sammen med den fantastiske peanutbutter-dip kan få de fleste til at hapse lidt mere råt grønt. Og det gør bestemt ingen skade.

Rispapirrullerne laves ganske enkelt ved at udbløde rispapiret (kan købes i de fleste butikker efterhånden, fx Rema, Føtex og Kvickly) kortvarigt i varmt vand, hvorefter du lægger det på et skærebræt, lægger fyldet på og ruller. Rul en gang rundt om fyldet, fold så siderne ind over og rul videre. Se en guide her.

Forslag til fyld:
– Agurk i tynde stænger
– Peberfrugt, fintskåret
– Spirrer (fx bønnespirer)
– Finthakket kål (fx grønkål eller rødkål)
– Gulerødder i fine strimler
– Edamamebønner
– Bambusskud i fine  strimler
– Mango (evt. moset til puré)
– Avokado i skiver
– Marineret tofu i skiver
– Svampe stegt med sojasauce
– Friske krydderurter

Peanutbutter-dip:
3 spsk. peanutbutter
4 spsk. sojasauce
3-4 spsk. citronsaft
2 tsk. revet ingefær
1-2 fed hvidløg, revet
1/2 tsk. Sriracha chilisauce (eller anden chili)
1/2 tsk. karry
Vand til perfekt konsistens

Rør alle ingredienserne godt sammen og tilpas konsistensen med vand. Lader du dippen stå på køl, kan det være, den skal have lidt ekstra vand og en omrøring inden servering.

Min udgave af peanutbutter-dippen er stærkt inspireret af Månebarnets, som jeg hurtigt blev forelsket i, da jeg opdagede den. Jeg har lavet min egen version her, fordi jeg ikke laver den helt som Luna, og fordi den skulle på bloggen her, så den kan inspirere jer. Jeg bruger også dippen til topping på pizza (ja tak!), til  bare at dyppe grøntstænger i og til dressing på salat – fx nudelsalat. Du kan også bruge dippen som prikken over i’et på en karryret serveret med ris. Hæld lidt dressing over retten lige før servering og pynt med friske krydderurter.

Følg mig på Instagram: @thomaserex


Grønkålssalat med quinoa og yndlingsdressing

image-2


Det er så enkelt og alligevel så vidunderligt godt. En salat. Ja, en salat på Kærlighed & Kikærter! Det sker ellers ikke så tit, eftersom jeg hellere vil dele mine kødfulde opskrifter med jer, men her får I altså en salat. Og jeg kan SMOVSE den, siger jeg jer. Smovse dagen lang. Det hænger nok sammen med flødedressingen, som jeg på ingen måde vil gå på kompromis med, men hvis du vil have den i en mere kalorielet tilstand, kan du skifte fløden og vandet ud med tilsvarende mængde sojamælk (usødet). Salaten her er perfekt tilbehør til mine frikadeller eller som fyld i en wrap med veganske kyllingestykker (Astrid og Abernes kyllingestykker kan købes i nogle SuperBrugsen-butikker. Soy4you-bites kan evt. også bruges, de kan købes i fx Rema 1000).

Grønkålssalat:
200 g. fintsnittet grønkål
200 g. quinoa
250 g. San Marzano- eller cherrytomater
100 g. soltørrede tomater i fine strimler

Yndlingsdressing:
2 1/2 dl sojafløde
1 dl koldt vand
4-5 spsk citronsaft
5 spsk gærflager
3-4 tsk hvidløgspulver (ikke hvidløgssalt)
2 tsk karry
lidt røget paprika
2 tsk salt (eller efter smag)
lidt friskkværnet peber

Skyld og hak grønkålen. Skyld og kog quinoaen efter anvisningen på pakken og dræn resten af vandet fra. Hæld den varme quinoa over grønkålen. Skær de små tomter i halve, snit strimler af de soltørrede tomater og bland det så i salaten. Lav dressingen af alle ingredienserne og smag den til. Når du er tilfreds med dressingen, rører du den sammen med salaten og serverer. God appetit.

Find mig på Instagram som @thomaserex og like Kærlighed & Kikærter på Facebook.

image-4


International Veganerdag 2015

veganerforening, mad med medfølelse

Mad med Medfølelse inviterer igen i år til International Veganerdag med masser af smagsprøver, tilbud, information og inspiration. Før jeg fortæller dig lidt mere om det, og om alt det MmM vil dele ud af og give, vil jeg gerne bede om din hjælp. Du kan være med til at gøre opmærksom på veganismens kærlige budskab på International Veganerdag. Der er tre film, der på hver sin måde har inspireret folk til at blive veganere. Forks over Knives sætter fokus på de sundhedsmæssige fordele, Cowspiracy fortæller om miljøfordelene og Earthlings tager sig af det etiske aspekt. Til sammen tager de tre film cirka 276 minutter.

Som fast læser ved du nok, at det var Earthlings, der for alvor skubbede mig hen til den dyrevenlige livsstil. Så lad os få en masse mennesker til at se disse film og samtidig fortælle dem, hvor de kan finde inspiration til at vælge vegansk. Det gør vi sammen på veganerdagen den 1. november ved at dele den samme statusopdatering på de sociale medier. Det hedder et “Thunderclap” og det går ud på, at vi samles om at dele budskabet med én stemme. Vær med i tordenbraget ved at klikke ind på linket og donere fx en Facebook-statusopdatering. Det er ganske gratis. Klik her. Tak for støtten!

veganerdagfinal1
Og så lidt mere info om, hvad der skal ske på International Veganerdag. Jeg har været med til at arrangere og koordinere det meste, og jeg synes, der er kommet rigtig meget godt i godteposen til jer. For eksempel:

– Boder på gaden i landets fire største byer med masser af smagsprøver
– De største organisationer for vegetarisme og veganisme deltager
– Naturli’, Soy4you og Aarstiderne sponserer råvarer
– Flere SuperBrugsen-butikker giver 15 % rabat på veganske varer denne dag
– Aarstidernes vegetarkasse vil være vegansk denne uge
– Aarstiderne sender en invitation til veganerdagen ud med deres kasser i de to uger op til
– Efterfest på Café Retro i København med raw food-workshop
– Efterfest på Mikuna i Aarhus med særlig New York-inspireret menu

Derudover vil der være 15 % rabat på det veganske udvalg hos udvalgte SuperBrugsen-butikker i hele landet. Listen inkluderer indtil videre disse butikker:

Vesterbro torv i Aarhus
Færø plads i Ålborg
Vejgård i Ålborg
Østerbordingvej i Silkeborg
Brøndby
Brostykkevej i Hvidovre
Halmtorvet i Kbh.
Matthæusgade i Kbh.
Islands Brygge i Kbh.
Ndr. Frihavnsgade i Kbh.
Nørrebrogade i Kbh.

Alle SuperBrugsen-butikker med veganske varer er inviteret. Er din lokale butik ikke på listen, så prik til chefen og sig, at han bør deltage i International Veganerdag.

Vegan & Snacks giver i øvrigt 15 % rabat på køb på dagen med koden Veganerdag15 – gælder ikke snackbox og gavekort og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Følg med i opdateringer om dagen og tilmeld dig begivenheden på Facebook her.


Dessertpizza med is og chokoladesauce

  

Har du nogensinde fået en dessertpizza? Hvis ikke, så har du noget godt i vente! Man kan lave dessertpizza i mindst lige så mange varianter, som man kan lave den salte pizzatype. Her har jeg valgt at starte relativt sundt ud med en semi-grov bund, peanutbutter og masser af frugt. Derefter er jeg så gået amok med ristet mysli, jordbæris og chokoladesauce (som faktisk her på billedet er kakaopeanutbutter, men jeg vil anbefale chokoladesauce). Den er perfekt til at imponere til en søndagsbrunch eller bare til at forkæle søde børn og barnlige sjæle. Prøv det!

Til én stor pizza (lav små portionsstørrelser til børn)

1 pizzabund (se evt. her

2 spsk peanutbutter

2 spsk vand

2 spsk agave/sirup (eller 1 spsk sukker) 

3-4 spsk ristet mysli

1/3 pære i skiver

1 banan i skiver

3-4 jordbær i skiver

5-10 blåbær 

1 appelsin i skiver

3 kugler Tofuline jordbæris

Smeltet chokolade (eller kakaopeanutbutter) 
Start med en lave en pizzadej (eller brug en færdiglavet, de er veganske). Rul en klump dej ud til en tynd og rund(!) pizzabund. Bland peanutbutter med vand og agave til en medgørlig konsistens og smør et lag på bunden. Resten kan du dryppe over pizzaen – evt. med kakao blandet i. Bag så bunden i en meget varm ovn (skru hel op) på en bagesten eller en forvarmet bageplade. Når dejen er sprød og gylden, tager du den ud og lægger skiver af frugt, bær, mysli og is på. Slut af med chokoladesauce/smeltet chokolade. Server mens pizzaen og chokoladen stadig er varm og isen er kold. Nom, nom, nom!

Instagram: thomaserex 

(Min computer er syg, så jeg kan ikke give jer et billede i høj kvalitet endnu.) 


Mor Hannes [kabånajer] & kartoffelsalat

veganske karbonader, vegetar, kødfri


“Prøvliåhørherikå! Jeg er fra Aarhus, ik’å. Og her i Aarhus, der siger vi altså [kabånajer], og så’n er det bare.” En af mine livretter, fra dengang “livret” åbenbart rimede på død, var karbonader. Det var selvfølgelig mors karbonader, der var de bedste i hele verden, og det er de såmænd stadig, for min mor er rigtig dygtig til at lave og spise vegansk mad. Derfor skal denne opskrift opkaldes efter min mor. Hun taler mere aarhusiansk end nogen anden, jeg kender, og det er både grimt, charmerende, underholdende og hjemligt. Når min mor siger karbonader, så siger hun det med mere autoritet og autencitet i stemmen end Claus Meyer eller nogen af de andre folkekære tv-kokke. Hun siger det på ægte aarhusiansk med j, hvor der eller skulle være d: “Så’ der [kabånajer], Thomas!”

Det her er min første opskrift i lang tid. Jeg har haft travlt med så meget, så jeg har ikke følt overskud til at lave opskrifter og blogge. Jeg er blandt andet blevet færdig med min kandidatuddannelse i Engelsk og Film & Medier, hvor jeg skrev speciale om alternativer til mainstream madkultur i USA. Det var et hårdt forløb, selv jeg jo brænder for emnet og også kom en del ind på vegansk madkultur og veganisme i det hele taget. Jeg er så glad for endelig at have modtaget papirerne og være officielt færdig med uni. Nu er jeg jobsøgende, så hvis nogen derude skulle kende nogen, der har brug for mig, må I endelig gerne sende dem min vej. I kan finde mig på Linkedin her.

Til 6-8 kabånajer:

65 g. lys sojagranulat (fx Soy4You)
3 dl stærk bouillon (1 hel terning i 3 dl kogende vand)
1 stort løg (175 g.)
100 g. squash (cirka en tredjedel af en squash)
1 stængel bladselleri
4 spsk havregryn
5 spsk (hvede)mel
1 drys røget paprika
½ tsk muskat
Masser af friskkværnet peber
Rigeligt (urte)salt

Rasp til panering
Rapsolie og vegansk smør til stegning

Forbered først den stærke bouillon og udblød så sojagranulatet heri i 10 minutter. Hæld overskydende væske i en skål (du kan bruge det, når du skal forme kabånajerne).

Kør løg, squash og bladselleri fint i en foodprocessor eller riv det på et rivejern. Bland så det udblødte granulat i. Hvis du har fået fat i en granulat, der ikke er helt så fin som Soy4You, kan du køre den udblødte granulat lidt i foodprocessoren, til det har en mere farsagtig konsistens. Hvis den er alt for grov, er det svært at forme kabånajerne.

Tilsæt gryn, mel og krydderier, og rør godt rundt et lille minut. Smag til og sørg endelig for, at farsen er salt nok til din smag. Lad farsen hvile på køl, til du vil forme og stege kabånajerne. Lad farsen hvile mindst et kvarter. Smag gerne til igen. Vegansk fars er ikke farlig at smage på.

Form 6-8 kabånajer (jeg laver gerne 6 store, men de er lettere at styre på panden, hvis de er mindre). Brug resten af bouillonen (eller bare vand) til at holde dine hænder våde, mens du former dem. Det gør det meget lettere at forme kabånajerne, uden at de klistrer til dine hænder, og så gør det det lettere for raspen at sidde fast. Vend kabånajerne i rasp og steg dem ved god varme på en pande med rigeligt olie og vegansk smør. Sojagranulat indeholder så godt som intet fedt, så du bliver nødt til at give den gas med fedtet for at få en lækker og autentisk smag af kabånajer.

Server med klassisk tilbehør eller, som jeg foretrækker, med en grøn salat og en frisk kartoffelsalat. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på, så den kommer herunder.

karbonader-prep veganske karbonader, vegetarisk, uden kød

Frisk kartoffelsalat med radiser og purløg
750 g. kogte, kolde kartofler i mundrette bidder
2 dl sojayoghurt uden sukker (fx Sojade) eller iMat fraiche fra Oatly
1 lille bundt radiser, fintskårne
1 bundt purløg, finthakket
1 tsk sennep
1 tsk løgpulver
2 spsk citronsaft
½ tsk salt (eller efter smag)
friskkværnet peber

Vend alle ingredienser godt sammen i en skål, smag til, og lad kartoffelsalaten hvile på køl, til du serverer den. Vent gerne lidt med at smage til, så smagene får lov at trænge frem og blande sig med sojayoghurten. Hvis du kun kan få fat i en sojayoghurt med sukker, kan du kompensere for den søde smag med ekstra salt.

karbonader og kartoffelsalat


Marts med Medfølelse 2015



Så er det tid igen! For tredje gang i træk inviterer vi i foreningen Mad med Medfølelse til en måned med sprød, saftig, sund, sød, spændende, syndig og frem for alt superlækker mad. Det hedder Marts med Medfølelse, og det er projektet, hvor vi inviterer dig til at udfordre dig selv til at spise plantebaseret i en måned. Sidste år deltog flere end 2400 mennesker, og det ser ud til, at endnu flere vil deltage i år.

Jeg startede Marts med Medfølelse for tre år siden med inspiration fra lignende projekter, jeg havde set i udlandet. Det er det første af sin art i Danmark, hvor der på den måde inviteres til at prøve den veganske kost af i samlet flok. Begge de foregående år har vi fået overvældende positiv feedback på projektet, og vi har fået hjulpet en masse mennesker i gang med en ny livsstil som veganere. Jeg håber, du vil være med i projektet selv og invitere dine venner og din familie med. Det hele foregår hjemme ved dig selv. Du kan hente inspiration via Mad med Medfølelses Facebookside og hjemmeside. På hjemmesiden finder du i øvrigt også madplaner, som du kan følge eller lade dig inspirere af. Du er velkommen til at dele billederne ovenfor med en henvisning og invitation til Marts med Medfølelse.

Klik ind på linket her og tryk deltag!