Thomas Erex

Posts tagged “vegansk

Far, elektriker, rockmusiker – og veganer?

Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.

Lars deltager i Marts med Medfølelse 2017.

I forbindelse med Marts med Medfølelse følger jeg to af deltagerne her på bloggen. Den ene er min kusine, multiallergikeren Karina, den anden skal du møde her. Han hedder Lars, han er far til to, han er elektriker, han er rockmusiker – og måske er han også snart veganer. Lars kan i hvert fald godt se, at der er mange fordele ved at leve vegansk, og han skrev derfor til mig på min Facebookside, at han gerne ville være med i Marts med Medfølelse. Læs om Lars her.

Fortæl lidt om dig selv.
Jeg hedder Lars og er 33 år. Jeg er far til to dejlige piger på 4 og 7 år, som jeg har på halv tid. Til daglig arbejder jeg som elektriker og i min fritid spiller jeg guitar i bandet “Sons of Death Valley”. Musik har altid været min store lidenskab – især punk, metal, alternativ og hardrock har en stor plads i mit hjerte og jeg elsker at spille og optræde. Derudover holder jeg meget af naturen og elsker vandreture.

Hvorfor vil du gerne være med i Marts med Medfølelse?
Titlen siger jo det meste, Marts med medfølelse. Jeg ser mig selv som et godt menneske og tænker det at leve vegansk, er en god mulighed for at gøre noget godt for både mig selv, dyrene og miljøet. Jeg er jo “kødspiser” (som jeg ved en veganer ville kalde mig*), men har det sidste halvandetårstid stiftet bekendtskab med det at spise og leve vegansk gennem min tidligere kæreste og nu gode veninde Dina.

Da vi begyndte at ses, havde jeg et meget dømmende og skævt syn på hvad veganisme var. Som mange andre tænkte jeg “lever du så kun af salat” og så generelt mere veganisme som en kult eller en religion. Men jeg blev klogere og kan sagtes se alle de gode ting, der er i det at leve vegansk.

(*Jeg (Thomas) foretrækker “ikke-veganer”, da det ikke kun fokuserer på maden eller “kød”. “Kødspiser” er i min optik et helt forkert udtryk.)

Hvilke forventninger har du til at deltage?
Jeg forventer at komme til at få inspiration til meget mere ny og anderledes mad. Jeg håber at kunne se og måske mærke nogle forandringer på min krop – blandt andet smide et par kilo. Jeg håber også, at den veganske kost vil kunne mærkes på mit energiniveau og humør.
Hvad tror du bliver det sværeste i denne måned?
Det sværeste bliver helt sikkert at skulle undvære de små ting i hverdagen, jeg er vant til at bruge – f.eks. smør. Derudover at skulle undgå alle de fødevare hvor der er mælk og æg i. Det er virkeligt kommet bag på mig hvor meget mad der bliver produceret, hvor der f.eks findes minimale mængder æg, mælkspulver osv. ting som sagtens kunne erstattes med noget vegetabilsk eller måske helt undlades.Hvordan vil du overkomme de udfordringer, der kommer undervejs?
Jeg har jo min fantastiske veninde Dina, som nok skal hjælpe hvis jeg støder på udfordringer. Ellers ved jeg, der findes sider og grupper på f.eks. Facebook, hvor man kan søge råd og inspiration fra veganere, hvis jeg får brug for det.

Hvilke forventninger har du til dig selv i forbindelse med denne måned?
Generelt har jeg det ret svært med at skulle holde mig til bedstemte planer, især når det kommer til mad. Jeg elsker at kunne spise hvad jeg har lyst til. Men jeg forventer at jeg kommer igennem marts måned på en 100 % vegansk kost. Så jeg har tænkt mig at gå all in!

Hvad er den bedste veganske ret, du kender?
Hmm, det er svært. Der er jo meget godt. Men en gang pasta med stegte grønsager i rødvinssovs lavet med soya cuisine.


Allergi og vegansk kost?

unnamed-2

Karina er allergiker og deltager i Marts med Medfølelse 2017.



Kan man være allergiker og veganer? Marts med Medfølelse er lige om hjørnet. Hvis du ikke kender begivenheden endnu, så er det en årlig begivenhed, som jeg tog initiativ til og satte igang for fire år siden. Deltagerne i måneden udfordrer sig selv til at spise 100 % plantebaseret i hele marts med masser af vejledning og støtte fra erfarne veganere og andre deltagere. Det er Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, der afholder begivenheden, og i forbindelse med måneden er der konkurrencer, rabatter, madplaner, opskrifter, inspiration og meget mere til deltagerne. Du kan melde dig til begivenheden på Facebook her eller læse mere på MmM’s hjemmeside her.

I år følger jeg to deltagere her på bloggen. Den ene er min kusine Karina, som er multiallergiker, og som gerne vil væk fra de animalske produkter. Hun er hoppet med på udfordringen til trods for, at hun er allergisk overfor rigtig mange fødevarer. Karina er fx allergisk overfor:
Alle nødder og kerner
Bønner
Al slags mel – undtagen hvedemel
Alle urter – undtagen persille
Alle rodfrugter – undtagen kartofler, rødbeder og gulerødder i små mængder
Ærter
Tomater
De fleste frugter
Eddike
Soja
Det kan lade sig gøre for Karina et deltage i Marts med Medfølelse takket være klinisk diætist Maria Felding, som har udarbejdet en madplan, der opfylder alle Karinas ernæringsmæssige behov samt tager højde for alle hendes allergier. Hvis du selv er allergiker og ønsker hjælp, råd og vejledning om vegansk kost, så kontakt Maria Felding på diaetist-felding.dk. Du kan også finde og følge hende på Facebook her.

Her følger en kort præsentation af Karina og hendes forventninger til Marts med Medfølelse.

Fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i Marts med Medfølelse. 
Jeg hedder Karina, er multiallergiker og har i lang tid været ked af at spise kød. Med hjælp fra klinisk diætist Maria Felding har jeg valgt at udfordre mig selv ved at deltage i Marts med Medfølelse. Dels fordi Maria har været indover min kost, så jeg derved sikrer mig vitaminer mm., dels fordi jeg ønsker at fralægge mig mad, der kommer fra dyr.

Hvilke forventninger har du til at deltage, og hvad tror du bliver svært?
Jeg forventer at få det bedre både fysisk og psykisk, at få en sundere krop og måske helt slippe af med min allergi igen. Som udgangspunkt forventer jeg ikke, at det bliver svært, for jeg har fået stor hjælp af Maria Felding og føler mig helt tryg i hendes hænder. Og så har jeg jo Thomas som wingman. Min familie derimod får det svært ved, at der kun vil blive servere vegansk i marts måned (LOL).

Hvordan vil du overkomme de udfordringer, der kommer undervejs?
Jeg forventer ingen udfordringer, da det er en ændring af spisevaner, og jeg er heldigvis ikke kræsen. Dog kan der ligge en lille udfordring i, at jeg skal tænke mig om og kigge godt efter, når jeg handler.

Hvilke forventninger har du til dig selv i den kommende måned?
Jeg forventer af mig selv, at jeg gennemfører marts og med lidt held forsætter som veganer derefter.

Hvad er den bedste veganske ret, du kender?
Min bedste veganske ret er min egen kålsuppe, som jeg dog aldrig har tænkt på var vegansk.


Kogebog på vej & året der gik

Hej med jer! Først og fremmest vil jeg skynde mig at minde jer om, at I kan stemme på mig i Mad med Medfølelses prisuddeling Årets Veganske Priser – klik her. 

Som de fleste af jer nok ved nu, så har jeg en kogebog på vej. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne vise resultatet frem. Lige nu er jeg i gang med at forberede bunkevis af retter, for i næste uge skal alle billederne tages. Min fryser er pakket til bristepunktet med forskellige deller, supper, saucer, desserter mv.

Billederne vil blive taget af en meget dygtig fotograf, som endda selv er vegetar (næsten veganer). Alle mine hjælpere til fotograferingen er også veganere, så bogen bliver lavet på 100 % plantepower. Det hele er en meget lærerig oplevelse for mig, og jeg er virkelig glad for at mærke så stor opbakning og støtte fra venner og følgere. I det hele taget føles det som om, at jeg bare kan bede om hjælp i det veganske miljø, og så stor der nogen klar til at træde til. Det er virkelig dejligt.

Bogens fokus er på den mad, som danskerne spiser mest – og så med lidt mere grønt. Der er både veganske udgaver af traditionel dansk mad, vores livretter fra andre lande og nye retter, som jeg er sikker på, at danskerne med tiden vil tage til sig, præcis ligesom falafel og hummus allerede er kendt for en masse danskere. Der er både sunde og fedtede retter, og jeg er bestemt ikke bange for sukker og olie (det ved I vist godt), men der skal selvfølgelig også være noget grønt, så der er balance i tingene. Og så er alle retter nemme at gå til for enhver.

Jeg håber meget, at I har lyst til at købe bogen, når den kommer på gaden. Hvis I gør det, så lover jeg, at der kommer flere! Jeg skal nok fortælle mere løbende, og I skal selvfølgelig nok få at vide, når den er færdig og klar.

Og så lidt om året der gik.

2016 var et virkelig hårdt år for mig personligt, men her vil jeg gerne fokusere på de positive ting, jeg har brugt min tid på i året, der er gået. Jeg er egentlig ikke typen, der ser så meget tilbage, men det er nu alligevel meget godt at samle op på året, så man kan klappe sig selv på skulderen over de gode ting og lære af de forkerte valg. Samtidig er det bare rart at kunne se, hvad man har bedrevet.

Man bør nok holde det for sig selv det meste af tiden, men her har jeg samlet veganisme-relaterede projekter, så de (forhåbentlig) kan inspirere jer eller bare give jer et billede af, hvad man kan lave for at fremme miljø- og dyrevenlig adfærd. Jeg arbejder fuldtid som gymnasielærer og laver vegansk arbejde i min fritid. I 2016 har/er jeg:

– Nået ud til flere hundredetusinde danskere via sociale medier
– Endnu en gang afholdt Marts med Medfølelse med MmM
– Været med bag anti-mælk-kampagne med MmM og Go Vegan i Information mv.
– Holdt oplæg ved Cowspiracy-visning i Aarhus
– Arrangeret vegansk deltagelse til lgbt-parade (pride)
– Lavet en bunke nye opskrifter
– Skrevet alt for mange mails til politikere, virksomheder mv.
– Lavet utallige veganske memes
– Været med til at lave en folder om veganisme
– Delt smagsprøver og info ud i Aalborg til bæredygtighedsfestival
– Fejret femårsjubilæum som veganer
– Leget med at lave YouTube-videoer – og det var/er sjovt
– Været med til en masse folderuddelinger
– Været med til en masse møder
– Vundet prisen ”Veganer på budget” med 35 % af stemmerne
– Holdt oplæg til FoodFilmFestival i Aarhus
– Doneret penge til veganske organisationer
– Overtaget Yelps Instagram og spredt masser af veganer-spam til deres 10k+ følgere
– Arrangeret International Veganerdag med MmM
– Fået flere SuperBrugsen-butikker m.fl. til at bakke op om International Veganerdag
– Deltaget i interview på NOVA om veganisme 
– Fortalt om vegansk mad i BT
– Fortalt om vegansk mad i Jyllands-Posten
– Fortalt om vegansk mad i Politiken
– Fortalt om vegansk mad i Samvirke
– Fået en kogebogskontrakt og skrevet en kogebog

Og, hold nu op, det har været fedt! Jeg er vild med at lave vegansk aktivisme. Som jeg skrev på Facebook, så vil jeg opfordre jer til, at skrive til mig, hvis I gerne vil i gang med at gøre mere for at fremme veganisme. Der er allerede et pr stykker, der har skrevet til mig, for at få idéer til, hvad de kan gøre. Alle kan noget for at hjælpe til, selv hvis du ikke kan tale med andre eller har flere timer om ugen.

Min mailadresse er thomaserex@gmail.com
– og du kan altid fange mig på de sociale medier.

>> Husk at stemme til Årets Veganske Priser. <<


Risalamisú

Risalamande tiramisu

Så trækker vi lige risalamamen op på et nyt niveau. Risalamande + tiramisu = risalamisú. Her fire dage før jul vil jeg gerne inspirere dig til at lave risalamanden lidt anderledes. Med inspiration fra den italienske dessert, tira-mi-sú (træk mig op), trækker jeg risalamanden ud af den traditionelle præsentation og ind i en ny verden af lagdelt lækkerhed.

Så sent som i går serverede jeg risalamisúen for en håndfuld søde kolleger til en lille julefrokost (ja, på en mandag – gymnasielærerlivet er vildt), og de delte min begejstring for desserten. Så det tager jeg som et “godkendt”-stempel, og jeg tør dermed godt sende opskriften ud til jer (mine hårdeste dommere og sødeste følgere).

Så du ikke lige den her opskrift komme, så kan jeg godt forstå det. Det er ikke oplagt at lægge tiramisú sammen med risalamande, men det virker virkelig godt. Jeg er ikke så vild med risalamande, men risalamisú glider let ned. Og så er den lidt pænere at servere i en fin glasskål.

Til 15 personer (en skål på minimum 3 liter – 2 dl til hver)
Bunde:
3 ½ dl hvedemel
2,3 dl sukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,7 dl vand eller plantemælk
1 ½ spsk. mandelessens
3 spsk. æbleeddike
1,2 dl smagsneutral olie

Risalamande:
2,5 dl kold risengrød (kogt på plantemælk)
2-3 spsk lys sirup
1 Alpro piskbar sojafløde (250 ml)
100 g. mandelflager
1/2 tsk vaniljepulver

500 g. kirsebærsauce (en karton)
1 dl vand
(Evt. kirsebærlikør)

(Evt. dag 1)
Start med at koge en risengrød på kokos-/rismælk (eller anden plantemælk) efter anvisningen på pakken. Tag 2,5 dl grød fra og lad den køle ned (resten kan du spise varmt). Tilsæt 2-3 spsk lys sirup eller andet sødemiddel (fx sukker), mandelflager og vanilje. Rør godt rundt.

Lav så bundene. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og rør så de våde i de tørre. Du skal ikke røre for meget rundt, det skal kun lige blandes. Smør en form, fx en springform (22 cm i diameter), med olie hele vejen rundt og hæld dejen heri. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til den består strikkepindsprøven. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den og lægger risalamisùen sammen. Der er ekstra kage, så du kan smage på den. (Ja, selvfølgelig! Tror du, jeg kunne finde på at få dig til at bage en kage, som du ikke engang må smage på?)

(Evt. dag 2)
Når bundene og risengrøden er kølet ned, smagt til og klar (du kan med fordel lave dem dagen før), pisker du sojafløden helt stiv. Husk at bruge en piskbar fløde og ikke madlavningsfløde. Vend så grøden (som du har smagt til med sødt, vanilje og mandler) sammen med flødeskummen.

Bland kirsebærsaucen med 1 dl vand, så den bliver tyndere.

Læg så risalamisúen sammen. Start med et lag kage. Jeg skærer kagen i tern på cirka 2-3 cm, da det er lettere at arbejde med og giver et bedre resultat, hvor lagene blander sig lidt med hinanden. Kagelaget skal fylde bunden i din skål ud. Hæld så halvdelen af kirsebærsaucen ud over bunden, så al kagen får lidt rød sauce på sig. Læg så halvdelen af risalamanden på. Så lægger du et lag kage mere, så kirsebærsauce og til sidst risalamande.

Det er vigtigt, at du ikke rør rundt i risalamanden eller roder for meget rundt med skeen, for så trænger den røde sauce op i risalamanden og giver den et mudret, lyserødt look. Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at fordele risalamanden, så du ikke kommer til at mudre det sammen. Glat toppen forsigtigt af og slut evt. af med pulver af frysetørrede bær.

Lad meget gerne risalamisuen stå på køl en dag eller to, før du serverer den.

Noter:
– Jeg har ikke fået prøvet det af med kirsebærlikør, men jeg forestiller mig, at det er rigtigt godt. Skift lidt af vandet i saucen ud med kirsebærlikør.
– Hvis du er mere til jordbærsauce, så kan du sagtens bruge det i stedet.

Følg mig på Instagram: @thomaserex
Og husk at abonnere på bloggen, så du altid får at vide, når der er et nyt indlæg.

Glædelig vegansk jul! 


Samvirke: Vegansk jul

unnamed

Thomas Erex med smæskesteg i skoven. Fra Samvirke, december 2016. Foto: Kaare Viemose

Samvirke bringer i den nye udgave tre små portrætter af forskellige mennesker, der holder jul på en anderledes måde end flertallet. Jeg repræsenterer den veganske jul med ovenstående billede og en kort tekst om min veganske jul. Hent bladet i en COOP-butik (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma), det er gratis for medlemmer af COOP.

Jeg synes, I skal have lidt mere, end det korte citat i Samvirke, så her bringer jeg et interview med mig selv, hvor jeg spørger mig, hvordan det er for mig at holde jul på vegansk, og så svarer jeg på det. Skal vi kalde det et personlighedsspaltet interview?

Hej Thomas. Dejligt, at jeg ville tage mig tid til at svare på et par af mine spørgsmål. Lad mig lægge ud med at spørge mig om det helt grundlæggende i denne sammenhæng: Hvordan holder jeg jul?
Tak for det gode spørgsmål, Thomas. Det er dejligt, at jeg vil snakke med mig, så jeg får mulighed for at fortælle mig lidt om vegansk jul. Jamen, jeg holder ikke jul på en bestemt måde. De sidste par år har jeg holdt jul med min mor og nogle venner, og det har været 100 % vegansk. I år kan jeg dog ikke holde jul med min mor, eftersom hun døde tidligere på året. Så i år skal jeg være sammen med nogle søde venner. Min mor, mormor, bror og jeg har tradition for at mødes den 23. og spise vegansk sammen, hvis vi ikke skal holde jul sammen, så det fortsætter vi nok med.

Spændende. Hvad så med resten af min familie, skal jeg ikke se dem i julen?
Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan altid hygge os en anden dag, hvor der ikke er så meget fokus på (over)forbrug og at spise dyr.

Det lyder som om jeg gerne vil undgå den traditionelle jul. Er det rigtigt? 
Ja, jeg vil faktisk helst undgå den traditionelle jul med grise og ænder på bordet og bunkevis af ting under træet. For mig handler julen om at skabe lys i mørket og om at minde os om at fejre hinanden og kærligheden. Den måde vi har skruet fejringen sammen på er dog i direkte modstrid med intentionen, hvis du spørger mig. Hvis intentionen er at fejre kærlighed, at skabe lys i mørket og at hygge sig med sine nærmeste, så bør vi gøre det uden at købe en masse ligegyldige ting, som vi alligevel ikke har brug for, og uden at mishandle og dræbe ænder og grise. De materielle ting stjæler vores opmærksomhed, så vi ikke giver den til hinanden, og “maden” repræsenterer det modsatte af kærlighed og medfølelse. Julen er på mange måder et symbol på rigtig mange ting, som jeg er imod. Der er intet tidspunkt på året, hvor vi i samme grad lader os styre af traditioner og vaner, der ikke længere giver mening, samtidig med at vi lader os vildlede af et forbrugssamfund, der fortæller os, at vi er dårlige mennesker, hvis vi ikke køber mindst én ny dims til hver person i familien. Desuden er jeg ikke religiøs og har intet behov for at hylde et tilfældigt barn, der blev født i Bethlehem.

Hvordan ser den perfekte jul så ud for mig?
Den perfekte jul for mig er nok mere en vinterfest. Jeg kan rigtig godt lide idéen om at tænde lys i mørket, og så er det jo en god anledning til at mødes med søde mennesker. Hvis vi virkelig vil alt det der med at være gode ved hinanden og ved verden, så bør vi skabe nye traditioner, der afspejler det. Samlingspunktet kan være det gode måltid, og så behøver man jo ikke så meget andet. Min perfekte jul er den, hvor jeg har en dejlig aften med gode mennesker og lækker mad. Sammen kan vi skabe lys og fejre, at dagene nu bliver længere og lysere.

Vil jeg ikke have julegaver?
Hm.. næh, jeg vil i hvert fald ikke have tvangsgaver! Og selvom mange nok vil sige, at de da har lyst til at give alle deres nære en god gave, så bliver vi nok nødt til at indrømme, at vi ofte ikke aner, hvad vi skal give hinanden. Men at vi alligevel ved, at vi bør give et eller andet. Så vi er reelt set nået dertil, hvor alle er tvunget af sociale normer til at give en dims til alle andre deltagere ved fejringen af julen. Det synes jeg er så indlysende latterligt, at jeg nægter at deltage i det. Jeg vil hellere selv have gaver, som giveren rent faktisk gerne vil glæde mig med uafhængigt af, hvilken dato det er. Og jeg synes meget bedre om at give den slags gaver, for de betyder så meget mere. Du skal ikke bede om min “ønske-“/indkøbsliste, og jeg har ingen intention om at bede om din.

Okay, så jeg vil gerne holde en jul uden gaver og uden gris. Det virker som om jeg fjerner en masse elementer fra julen, men skal der ikke også tilføjes noget nyt så?
Jo! Det synes jeg bestemt, der er plads til. Man kan ikke bare fjerne flere elementer og så sidde tilbage med tomme pakker og tallerkner, hvor der kun er tilbehør tilbage. Det er klart, at der skal arbejdes nogle nye traditioner ind i julen. Noget af det, som vi så tilføjer til julen er bl.a. værdierne. De bør være essensen af julen. Kærligheden, lyset, glæden ved at give noget til andre, gaven i at kunne samles i et fælleskab. Det træder meget tydeligere frem, når vi fjerner de forstyrrende elementer. Så bliver der plads til at glædes ved hinanden i stedet for at glædes over den nye smartphone, som man så kan være begravet i resten af sit liv. Der bliver plads til hjertevarmen, kærligheden til livet og medfølelsen med vores medvæsner i stedet for begejstringen over smagen af tortureret gris eller and. Man kan jo fx lege, spille spil eller bare tale sammen. Og se juletegnefilm, det er klart.

Hvad skal man så spise til jul?
Jo, nu skal du se. Man kan jo spise lige det, man har lyst til, men her er nogle gode bud på julemad, der ikke er i modstrid med julens – og vores egne – værdier.

 

 

 


Ny, vegansk burger

15044679_10154650649103905_223860156_o-2

Der er en ny burger på det veganske Danmarkskort. Den er primært økologisk, relativt billig, vegansk og virkelig lækker. Her til aften havde jeg glæden af min første bid af en ny burger, som jeg kommer til at spise igen inden længe. Det er helt sikkert!

På min arbejdsplads, Odder Gymnasium, har vi en fantastisk kantine, som hedder Madhimlen. De laver primært økologisk mad fra bunden, som er sundere og bedre, end kantinemad normalt er på gymnasier. Det er virkelig godt for både medarbejdere og elever, og det betyder for en veganer som mig, at jeg også kan få lækker mad. Til vores møder og fester får jeg også lækkerier som er meget mere end salat, og det er endda så lækkert, at flere af mine kolleger nu er hoppet med på den veganske menu, selvom de ikke er veganere.

Manden bag Odder Gymnasiums kantine, Jesper, har nu åbnet en burgerbar med fokus på god kvalitet. Burgerbaren hedder Green Vibe Burger, og den ligger i Kvickly i Odder. Hvis du bor i nærheden, fx i Aarhus, så vil jeg anbefale at tage et smut forbi Green Vibe Burger en dag. Det er en rigtig god oplevelse, og der er plads til, at du kan tage alle vennerne med på tur.

Burgeren her er med karameliserede løg, aioli, bønnebøf, kålsalat, BBQ-sauce og salat. Bollen er tynd og sprød, bøffen er umami-lækker og det hele passer rigtig godt sammen. Af tilbehør kan du vælge mellem kartofler, rodfrugter og salat. Dertil er der BBQ-sauce, aioli eller ketchup. En burger uden tilbehør koster 75 kr. Med tilbehør er prisen 100 kr., og du kan få en hel menu med sodavand til omkring 150 kr.

Besøg Green Vibe Burgers hjemmeside. Har du et godt tip til et vegansk sted, jeg skal besøge, så skriv en kommentar nedenfor.

Husk at følge mig på Instagram: @thomaserex

15007954_10154650648808905_992131226_o-2


Den Veganske Måltidskasse

image4

 

Aarstiderne har endelig fået en veganske måltidskasse (igen), og den er allerede en bragende succes (siger de selv). Det virker logisk, at der er interesse for en vegansk måltidskasse nu, når man ser på den enorme vækst i salget af vegetariske og veganske specialvarer i supermarkederne, som stiger med 25-30 % om året. Men hvor supermarkederne både satser på de grønne varer og produkter som kokosbaseret ost, sojakød, hvedekød, mandelmælk, vegansk yoghurt osv., så går Aarstiderne selvfølgelig målrettet i den grøntsagsbaserede retning. Her får I en lille mad-dagbog fra min uge med Den Veganske Måltidskasse på besøg.

Her er, hvad Aarstiderne skriver om kassen:
Der er fokus på velsmag, sundhed, klimavenlighed og selvfølgelig helt grønne retter i Den Veganske MåltidsKasse. Grøntsagerne spiller hovedrollen i måltiderne og bliver suppleret af vegetabilske proteiner som nødder, bønner, korn, quinoa, hirse, kikærter og linser. De grønne retter spices op af spændende krydderier, saucer og dips.

Min kasse indeholdt/skulle indeholde:
– 2 stk. surdejsbaguette
– 250 g kikærtemel
– 250 g markærter
– 40 g græskarkerner
– spidskommen
– 1 glas oliven
– lidt sød chilisauce
– pasta (som desværre manglede i min kasse)
– 0,5 kg store tomater
– persille og andre krydderurter
– 1 rød chili
– 2 løg og 4 rødløg og 1 hvidløg
– 2 stk. aubergine
– couscous (som jeg havde fået for meget af)
– 2 stk. bagekartofler
– 1 stk. knoldselleri
– 2 stk. citroner
– 1 stk. hjertesalat
– 1 pose gulerødder
– 1 stk. agurk
– 250 g tomater på stilk
– 1 stk. kinaradise
– lidt peanutbutter

Alle varerne var i rigtig god kvalitet med undtagelse af et enkelt rødløg, som var pænt udenpå men dårligt indeni. Jeg gad ikke brokke mig over den lille leveringsfejl, men ellers havde Aarstiderne selvfølgelig rettet den hurtigt. Alle råvarerne er økologiske. Råvarerne er autentiske og dufter bare lidt bedre end dem fra supermarkedet. Prisen for en kasse er 315 kr., og den varer i fire dage. Det giver en kuvertpris på 39 kr. Og så er der nogle rester tilbage også.

Jeg spiser ret meget. Jeg er veganer, jeg er en mand, og jeg er 192 cm høj. Hvis jeg trænede meget og var en del tungere, kunne det godt være, at kassen ikke var nok til to (af mig), men jeg synes, der var rigeligt mad. I stedet for at have aftensmad til to, så havde jeg til aftensmad og til næste dags frokost – og lidt ekstra.

Nok snak! Glo på min mad.

Første dag: 
Caponata med pasta, oliven, aubergine, persille og græskarkerner. Det var hurtigt lavet, det var lækkert, det var en succes.

image3

Anden dag:
Banh mi med ristet kikærtetofu, sød chili og grønt. Og så sagde jeg pænt “ja tak”, for det var da ugens vinder. Virkelig lækkert og meget hurtigt lavet. Jeg forudsagde dog, at der ville mangle lidt fedt og fugt i sandwichen, så jeg smækkede en hurtig mayo sammen.

Opskriften får du her (til to personer):
250 g kikærtemel
1/2 løg
2-3 fed hvidløg
1/2 chili
150 g revne gulerødder
1/2 revet kinaradise
1/2 agurk
1 hjertesalat
2 surdejsbaguetter
lidt sød chilisauce
1/2 citron
mynte
evt. vegansk mayo

Kikærtetofu (laves dagen i forvejen):
Kikærtemel og 4 -5 dl vand piskes til grød i en gryde. Varm det langsomt op, og pisk det godt, så det tykner. Kog grøden igennem under piskning, til den er meget tyk, cirka 5 minutter. Tag gryden af varmen.

Sauter finthakket løg, hvidløg og chili (efter smag) og tilsæt det i grøden sammen med salt. Kom så kikærtegrøden i en flad, firkantet form og stil den i køleskabet natten over.

(Næste dag.) Tænd ovnen, så du kan varme brødet. Riv eller snit grøntsagerne fint. Husk at skylle alle grøntsagerne. Tag kikærtetofuen ud af køleskabet og ved den ud af formen. Skær i stave som på billedet. Steg stavene gyldne i rigeligt olie på en varm pande. Varm brødet, lav mayo imens og læg så din sandwich sammen: Brød, mayo, salat, grønt, kikærtetofu, chilisauce og mynte.

*savl*

image2image1

Tredje dag:
Lun bønnecreme med oliven og tabouleh. Der var okay, bønnecremen var meget lækker, men derudover var det ikke videre sindsoprivende, og det var bestemt ikke Instagram-værdigt, så intet billede.

Fjerde dag:
Og så trådte madbloggeren alligevel i karakter og smed opskrifterne ud. Jeg havde ellers lovet mig selv at følge madplanen, men noget af det smukke ved sådan en kasse ingredienser er jo også, at den tigger om at blive brugt kreativt. Jeg skulle ifølge planen have spist kartoffel-/selleripuré med ristede ærter og løg-/krydderurtesalat. I stedet lavede jeg suppe, for jeg havde en masse grønkål, der også gerne ville bruges, og min hals var efterårsramt. Så det blev til grønkålssuppe.

image6

Tak for mad! Det var lækkert både at få fjernet udfordringen om, hvad aftensmaden nu skulle være, og samtidig at blive udfordret af mulighederne i kassen med ingredienser. Jeg kan sagtens finde på at bestille kassen igen, selvom det ikke er så oplagt, når man er en travl veganermand, der også gerne vil udvikle, teste og nedskrive sine egne opskrifter.

Hvis du ikke lige er sådan en veganerblogger-type, så prøv kassen og se, om det giver mening i din hverdag. Den Veganske Måltidskasse kan bestilles via Aartidernes hjemmeside her.

Der er i øvrigt gang i en lille afstemning om den mest budgetvenlige blog. Du kan se de nominerede og stemme på din favorit her.

Har du prøvet Den Veganske Måltidskasse og kunne du lide den? Smid en kommentar nedenfor, eller stil et spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

 


Carnister giver mig lyst til at spise menneskekød

8eff8ee0ab5628a3e18f6a8cecf8eaaf

Dette blogindlæg er et modsvar til klummen “Veganere giver mig lyst til at spise kød” af Søren “Sørøver” Kvist, som blev bragt på Euroman.dk den 26. august 2016. (Læs det lige først, og kom så tilbage.)

Du kender det godt. En carnist* krydser din vej med sit tungeste skyts og udfordrer vredt din veganisme med trusler om vold mod dyr og latterlige, uunderbyggede påstande. Din umiddelbare (og ganske forståelige) reaktion er at blive vred og frustreret over carnistens angreb, som endda tit kommer helt uprovokeret. Og hvad skal du så gøre? Du skal være sød, du skal underbygge dine argumenter og forsvare dit valg om ikke at gøre dyrene ondt, selvom det samme ikke gør sig gældende med modsat fortegn for angriberen – carnisten. Hen har allerede vundet diskussionen på forhånd, fordi hens publikum er større og bakker fuldt op om enhver udokumenteret påstand og krigerisk råber med i kor, mens kødsveden bobler frem på de vrede pander.

Men, kære veganer-ven, det er okay at blive vred. Du må gerne vise, at du brænder for sagen og er vred over carnisternes voldelige adfærd, over at de ikke på samme måde skal stå til ansvar for deres holdninger og over deres modvilje mod at ændre adfærd, når de møder bedre argumenter. Hvis du oven i købet kan tilbagevise deres påstande, fordi du har uddannet dig selv om de mange veganske fordele, så når du måske endnu længere. Du skal også bare vide, at du ikke skal stå til ansvar for at forsvare dine valg overfor enhver idiot med en holdning og en trang til at råbe den. Tvært imod er det nærmere carnisterne, der har noget at forklare og forsøge at forsvare, eftersom det er deres valg (eller mangel på samme), der spreder unødig lidelse og belaster miljøet unødigt meget.

Her vil jeg forsøge mig med både at være vred og konstruktiv, mens jeg gennemgår sørøverens klumme punkt for punkt og tilbageviser det, der skal tilbagevises.

“Veganere irriterer mig nogle gange så meget, at jeg kan blive fristet til at flå haglbøssen ned fra væggen og gå ud og slagte et dyr lige på stedet. Grave dets varme bankende hjerte ud af brystet og æde det råt!”
Selvfølgelig starter den farlige sørøver ud med en provokation og en trussel om vold mod dyr. Han er selvsagt interesseret i at starte en debat, og så er det jo et fint redskab lige at sige “veganer” og noget med at have lyst til at dræbe dyr i samme sætning. Så er læserens interesse fanget på begge sider af diskussionen: Veganeren er vred, carnisten klapper, begge vil vide mere. Lad os læse videre.

“Lad os lige starte med at fastslå følgende – veganere har verdens bedste sag.”
Ja. Det er jo meget rigtigt. Sørøveren fortæller så, at det er bedre for miljøet ikke spise dyr, og at det også er bedre for dyrene ikke at støtte industriproduktionen. Så langt er vi jo enige, og så er alting da hyggeligt. Hvis vi stoppede her, ville bordet være dækket fint op til veganerkage og hygge, men det gør vi selvfølgelig ikke.

“Faktisk har alle, der vil være med til at begrænse kødforbruget og nedlægge industriproduktionen af kød, min dybeste sympati. Jeg er selv en af de tosser, der mener, at det ikke er en menneskeret, at bøffen skal være så stor, at den tager pladsen fra grøntsagerne på tallerkenen. Men veganere er bare så arrgh…”
Det er slet ikke en menneskeret at spise dyr. Nu hvor du bringer menneskers rettigheder på banen, Søren, så ville det måske være på sin plads at indtænke dyrenes rettigheder. Vi er som mennesker kommet rigtig lang i forhold til at give forskellige grupper af mennesker rettigheder. Sorte blev engang brugt som slaver, kvinder blev set som undermennesker, børn, handicappede… der er masser af mennesker, der tidligere i historien er blevet behandlet som mindreværdige, som i dag har flere rettigheder. Det er let at afvise tanken om, at nogle af disse grundlæggende rettigheder også bør gælde for individer af andre arter, men det er svært at argumentere imod. Vi veganere vil ikke have mindre dyremishandling i produktionen, vi vil afskaffe al mishandling og brug af dyr.

“(…) glemmer alt om, at den soja, de køber, ironisk nok ofte formet som et komisk 3-dimensionelt kødprodukt, i samme omfang som husdyrfoderet koster regnskov, diversitet og endda menneskeliv at producere i Sydamerika.” 
Næh, det gør sojakød faktisk ikke. Mad lavet af sojabønner står for en forsvindende lille del af den samlede produktion af sojabønner. Minimum 70 % af verdens sojabønner bruges i kødindustrien som foder. Kilde. Også i Danmark, hvor vi lægger beslag på et regnskovsområde svarende til Sjælland i størrelse – hovedsageligt til at fodre de mange grise, vi synes, vi skal spise. Kilde. Veganske kødprodukter lavet af soja er oftest baseret på soja dyrket under ansvarlige forhold – ofte i Europa. Fx skriver en af landets største producenter, Soy4you, på deres hjemmeside dette: “Vores bønner dyrkes i hhv Frankrig og Canada og indgår i en certificeret bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på produkterne.” Men Søren Sørøver har nok ikke tænkt længere end soja=veganere, og så har han glemt alt om, at det ikke er os men carnisterne, der bruger soja fra Sydamerika.

“Mennesker er ikke skabt til at spise kød, er ét af de tilbagevendende argumenter. Og alligevel har vi altid gjort det i mindre eller større omfang, må modargumentet være.”
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi er “skabt” til, og jeg tror slet ikke på, at vi er “skabt”, hvis der er en religiøs undertone i den formulering. Hvis veganere bruger det som argument, så har de ikke forstået pointen, og hvis carnister bruger det, at vi altid har gjort det, som modargument, så … ja, så bliver jeg sgu træt, for det er slet ikke et godt argument. At vi har gjort noget længe eller “altid” vil aldrig kunne retfærddiggøre det. Det kan muligvis forklare det, men det er noget andet. Det, at vi har gjort noget i lang tid, er ikke et godt argument for at fortsætte med at gøre det, og da slet ikke, hvis/når det er uetisk adfærd.

Her kommer Søren så med en skideballe til den modsatte ende af diskussionen, bacontosserne (tøhø, bacon4life-typen), og det er da rart, at han heller ikke kan lide dem. Han fortsætter så med at sige, at han ikke kan lide at blive kaldt morder, når han dræber dyr, eller at få at vide, at dyrefabrikkerne minder om koncentrationslejre. Bare ærgerligt, Søren, vi kommer ikke uden om, at det at dræbe andre individer er drab/mord (også selvom ordbogen endnu ikke anerkender, at vi bruger “mord” om det at dræbe individer af andre arter, men det kan jo laves om) og at industrielle dyrefabrikker er så uhyggeligt og koldt skruet sammen, at de mest af alt minder om koncentrationslejre for andre dyrearter. Fri mig for eufemismer som “slagtning”, “aflivning” og “insemination”. Kald det, hvad det er, og stå ved, at det er sygt at behandle dyr sådan uden en god grund.

file00096108009file0001938059550

 

“Det virker fuldstændig, som om de ikke har forstået, at denne kalv, gris, høne, gås, you name it, ikke ville eksistere, hvis ikke den havde det formål at blive til mad, lave mælk eller lægge æg. (…) Husdyr eksisterer kun grundet menneskenes behov.”
Jo, det forstår vi ganske fint. Vi er helt med på, at de mange lidende individer på dyrefabrikkerne ikke ville eksistere, og dermed ikke ville lide, hvis carnister ikke ville dræbe dem og spise deres døde kroppe eller sekreter. Og nej, de eksisterer ikke for vores behov, de eksisterer, fordi carnister har en lyst til at dræbe og spise dem, ikke et behov. Skal jeg forklare forskellen på lyst og behov? Det er den forskel, der gør denne diskussion mulig, så det er ret essentielt, at du forstår den. Hvis vi virkelig havde et behov, så ville det slet ikke være muligt for mig at skrive dette, for så var jeg kradset af for flere år siden.

“Vi lever i en verden, hvor man ikke behøver at slå ihjel for at overleve.”
… Så det ved du faktisk godt? Spændende. Så forstår jeg ikke, hvordan du vil retfærdiggøre at dræbe alligevel.

“Det er et urinstinkt, der melder sig, og det er helt naturligt!”
Så dit argument er, at det er naturligt. *Suk* Naturlighed er virkelig et skidt argument. Både på min og din side af diskussionen, for der er ingen af os, der kan leve op til kravene for “naturlighed”, eller også kan vi begge leve op til dem til fulde. (Det kommer an på, hvordan man vælger at tolke ordet “naturligt”. Det elektroniske apparat, du har foran dig lige nu, er enten slet ikke naturligt, fordi det ikke er opstået i naturen ligesom træer og grøntsager, ellers er det fuldt ud naturligt, fordi det er skabt af mennesker, som er naturligt forekommende og dermed er alt, hvad vi skaber, “naturligt”.) Men den diskussion er overflødig, for uanset hvordan man vælger at se på det, så begrænser vi allerede naturligt forekommende adfærd, når vi finder den uetisk. Fx kan vi konstatere at fænomener som pædofili og vold er fuldt naturligt forekommende, men vi begrænser pædofiles og voldsmænds adfærd, fordi den går ud over andre. Altså forsøger vi at stoppe denne “naturlige” adfærd, fordi vi godt kan se, at det ikke er i orden, at nogle menneskers tendenser/lyster/adfærd skader andre. Så naturlighed er altså ikke et godt argument, hverken for eller imod veganisme. Vi bør i stedet overveje grundigt, hvad der er etisk forsvarligt.

Note: Jeg forsøger at ignorere den voldsomt afskyvækkende og konservative holdning til maskulinitetens sammenhæng med at ødelægge verden og sprede lidelse, som Søren giver udtryk for. For mig som vegansk mand handler maskulinitet om at forsvare vigtige værdier som frihed, retfærdighed og empati. Når du vælger vegansk, vælger du at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, du passer på dyrene, du passer på vores fælles planet og du forsvarer vigtige værdier. Det kræver sin mand at gå mod sin kultur for at beskytte de værdier, den påstår at stå for.

*Carnisme er det usynlige trossystem/den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er det modsatte af veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. Mange mennesker ser ikke det at spise dyr som et valg, men mere som noget, der bare er, som det er, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt – eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve (og det er det ikke i størstedelen af verden i dag), så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.


Grøn smoothie bowl

image1


“Er du så sådan en fanatisk veganer?” … Når man får sådan et spørgsmål, er der mange svarmuligheder, men først må man spore sig ind på, hvad personen bag mener med det. Handler det om sundhed (som mange fejlagtigt tror, at veganisme handler om), handler det om min tilgang til at tale om veganisme eller handler det om, hvor små mængder animalier, der må være i noget, før jeg er okay med det?

Typisk er spørgsmålet dog ikke så velovervejet, at personen ved helt præcis hvad hen mener. Det er nemlig nærmere et udtryk for personens egen frygt for at føle sig dømt. Spørgsmålet kommer tit sammen med en anden kendt klassiker: “Synes du så, vi andre er dårlige mennesker?” Man bliver træt af den slags spørgsmål i længden, men samtidig er de rigtig gode til at åbne for den vigtige samtale, for hvorfor skulle det være fanatisk ikke at ville skade dyr, når man let kan undgå det, og hvorfor får min veganisme personen til (tydeligvis) at synes, jeg er et “bedre menneske”?

Svaret på, om jeg mener, at andre mennesker er dårlige mennesker er klart nej. Du kan sagtens være et godt menneske, selvom du endnu ikke er veganer. Men det ændrer ikke på, at det er forkert at gøre unødig skade på dyr, og at man derfor bør være veganer, når man har mulighed for det. Du er (sikkert) et godt menneske, men den handling (at skade dyr ved ikke at leve vegansk) er stadig ikke en etisk forsvarlig handling. Svaret på, om jeg er fanatisk er altid ja. Men det er fordi jeg nægter at svare på det og i stedet vælger at høre det som: “Er du så sådan en fantastisk veganer?” Og dét er jeg! Alle veganere er fantastiske. Uanset om de spiser sundt eller ej, og uanset hvad de ellers vælger at gøre i deres liv, så er de fantastiske alene af den grund, at de er veganere.

Her får du opskriften på en fantastisk sund smoothie bowl med holdning.

Til to skåle:
1 moden banan (gul med brune pletter)
1/2 moden avocado
150 g frossen broccoli
100 g frossen grønkål
1 spsk Greens (algepulver – kan udelades)
1 spsk agave (eller anden sirup)

Pynt:
Kokosrasp
Mango i tern (evt. fra frost)
Sesamfrø
Agave

Blend banan, avocado, broccoli og grønkål sammen med algepulver og agave. Hæld op i skålen(e) og pynt! Nyd din smoothie bowl i solen og sug den gode næring til dig.

Følg mig på Instagram: @thomaserex


Lilla smoothie bowl

image2

Holy smoothie bowl, I pray to you! OmNomNomNom 😛 Du kan bare kalde mig en smoothie bawler, for jeg smoothie bawler hele dagen, mayn. Det her er luksusforkælelse til dine smagsløg, når du skal nyde en solrig sommermorgen på altanen eller i haven. Det er også den perfekte aftensnack, og så er den på alle måder børnevenlig. Gør det pænt, så kan du forføre enhver med sådan en skål sund fristelse.

Til to skåle:
2 modne bananer
150 g frosne, danske skovbær (blanding med jordbær, solbær, ribs og blåbær)
2 tsk agave (eller anden sirup eller to dadler)
100 g frossen broccoli
1 spsk chiafrø
50 g mandler (en håndful)
1/2 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Vand eller plantemælk til rette konsistens

Luksusversion: Brug lidt fuldfed kokosmælk (mums!)

Pynt:
Kokosrasp
Chiafrø
Friske eller frosne bær
Evt. hakkede nødder og/eller banan i skiver

Følg mig på Instagram: @thomaserex


Sigurds oplevelse – Marts med Medfølelse 2016

Marts med Medfølelse 2016 er ved at være ovre. Da jeg i 2012 tog initiativ til at afholde den her begivenhed, havde jeg ingen idé om, hvor mange mennesker den ville påvirke til at vælge vegansk. Det vokser år for år, og det er skønt, at så mange deltager. Endnu bedre er det, at de ændrer vaner i en grønnere retning. Og mange vælger endda at fortsætte med at spise plantebaseret. Igen i år har nogle af mine venner valgt at deltage. Her bringer jeg Sigurds fortælling fra Marts med Medfølelse 2016. Sigurd er 28 år og bor i Aarhus.

 

sigurd1

I marts har du udfordret dig selv til at spise vegansk i en måned. Hvad har din generelle oplevelse været af at spise vegansk?
Jeg synes det har været spændende at udfordre sig selv på kostplan til helt at undgå animalske produkter, da jeg før har spist vegetarisk i længere perioder, men aldrig vegansk. Det har været en god oplevelse, på trods af de udfordringer der har været på vejen. Jeg er MEGET mere informeret om, hvad der er i den mad, jeg spiser og har spist førhen, end jeg var, da jeg begyndte på udfordringen, samt hvor den kommer fra og hvilke konsekvenser det har for ikke bare dyrene, der er involveret, men også miljøet. Desuden har man jo skullet være lidt mere kreativ, end jeg i hvert fald normalt er i køkkenet, så det er jo også en kærkommen bonus, man kan tage med fremadrettet.

Synes du, måneden har været fattig på smagsoplevelser?
Nej, nok tværtimod. Jeg synes, at det veganske køkken er fyldt af smagsoplevelser, når man først kommer godt i gang og får leget lidt med råvarerne. Det har også været lidt en ’learning curve’ at lære hvordan forskellige råvarer bedst tager imod smag fra krydderier, men selv mere simple retter uden så mange krydderier har overrasket mig ift. smag. Har især syntes det var spændende at prøve gærflager som ingrediens, da det ikke lige er noget jeg førhen har stiftet bekendtskab med.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at deltage i Marts med Medfølelse?
Nok den forandring man ser udadtil, men i stor stil også den forandring der sker inde i kroppen. Det var lidt hårdt i starten da man skulle huske at få større mængder mad fordi vegansk mad måske er lidt mere ’kaloriefattigt’. Når den så lige var i vinkel synes jeg generelt jeg har været frisk på en anden måde og har fået en meget pænere hud.

Hvad har været den største udfordring? Hvordan overvandt du den?
Det har helt klart været at ’mangle’ mælkeprodukter som man har været vant til. Mange kunne erstattes, men specielt cremefraiche og ost til gratinering har været svære for mig at undvære, og må da også indrømme, at jeg faldt i en enkelt gang med cremefraiche da en craving overvandt mig. Til gengæld opdagede jeg jo gærflager og hvordan man kunne lave ’pastadrys’ af det der mindede ekstremt meget om parmesan – instant fan! Generelt synes jeg der er rigtig mange gode alternativer, så det var mere et spørgsmål om at man var vant til andet.

Har du savnet inspiration? (Til hvad?)
Bestemt ikke! Jeg synes det har været lækkert at Mad med Medfølelse har taget så godt hånd om en og været der med det samme hvis man havde spørgsmål. Andre veganere delte gladelig ud af deres erfaringer og foreningen var behjælpelig med flere sider og madblogs med masser af lækre veganske opskrifter, råd og fif.

Flere undersøgelser peger på, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele ved at vælge animalske produkter fra. Har du kunnet mærke en fysisk forandring siden du begyndte at spise vegansk? Har din vægt ændret sig?
Jeg kan bestemt se en forskel og har fået flere kommentarer med på vejen. Jeg var begyndt på et ret drastisk vægttab før marts, men den veganske kost har bestemt ikke skadet ift. det. Tværtimod er der nok raslet lidt flere kilo af, end der ellers ville med animalsk baseret kost. Hvad vigtigere er, at jeg kan mærke en forskel! Jeg føler mig generelt mindre oppustet og er som sagt frisk på en anden måde. Det er jo bare en bonus, at man ser mere “lean” ud end før.

Tror du, du vil fortsætte med at spise vegansk efter marts? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Om jeg bliver fuldblodsveganer ved jeg ikke endnu, men jeg kommer helt sikkert til at lave meget mere vegansk mad fremadrettet og min kost vil bestå af meget mere vegansk. Jeg tror helt sikkert, at jeg går tilbage til at spise vegetarisk (måske pescetarisk), men jeg tager en masse gode oplevelser, sejre, viden om dyrevelfærd og opdræt, samt kulinarisk kreativitet med mig i rygsækken, og med alle de positiver kan jeg med sikkerhed sige, at jeg kommer til at spise meget mindre animalsk og mere plantebaseret, end jeg gjorde før udfordringen. Det har været inspirerende – af hjertet tak, Mad med Medfølelse.

Læs Simons oplevelse her.


Grønkålssalat med quinoa og yndlingsdressing

image-2


Det er så enkelt og alligevel så vidunderligt godt. En salat. Ja, en salat på Kærlighed & Kikærter! Det sker ellers ikke så tit, eftersom jeg hellere vil dele mine kødfulde opskrifter med jer, men her får I altså en salat. Og jeg kan SMOVSE den, siger jeg jer. Smovse dagen lang. Det hænger nok sammen med flødedressingen, som jeg på ingen måde vil gå på kompromis med, men hvis du vil have den i en mere kalorielet tilstand, kan du skifte fløden og vandet ud med tilsvarende mængde sojamælk (usødet). Salaten her er perfekt tilbehør til mine frikadeller eller som fyld i en wrap med veganske kyllingestykker (Astrid og Abernes kyllingestykker kan købes i nogle SuperBrugsen-butikker. Soy4you-bites kan evt. også bruges, de kan købes i fx Rema 1000).

Grønkålssalat:
200 g. fintsnittet grønkål
200 g. quinoa
250 g. San Marzano- eller cherrytomater
100 g. soltørrede tomater i fine strimler

Yndlingsdressing:
2 1/2 dl sojafløde
1 dl koldt vand
4-5 spsk citronsaft
5 spsk gærflager
3-4 tsk hvidløgspulver (ikke hvidløgssalt)
2 tsk karry
lidt røget paprika
2 tsk salt (eller efter smag)
lidt friskkværnet peber

Skyld og hak grønkålen. Skyld og kog quinoaen efter anvisningen på pakken og dræn resten af vandet fra. Hæld den varme quinoa over grønkålen. Skær de små tomter i halve, snit strimler af de soltørrede tomater og bland det så i salaten. Lav dressingen af alle ingredienserne og smag den til. Når du er tilfreds med dressingen, rører du den sammen med salaten og serverer. God appetit.

Find mig på Instagram som @thomaserex og like Kærlighed & Kikærter på Facebook.

image-4


International Veganerdag 2015

veganerforening, mad med medfølelse

Mad med Medfølelse inviterer igen i år til International Veganerdag med masser af smagsprøver, tilbud, information og inspiration. Før jeg fortæller dig lidt mere om det, og om alt det MmM vil dele ud af og give, vil jeg gerne bede om din hjælp. Du kan være med til at gøre opmærksom på veganismens kærlige budskab på International Veganerdag. Der er tre film, der på hver sin måde har inspireret folk til at blive veganere. Forks over Knives sætter fokus på de sundhedsmæssige fordele, Cowspiracy fortæller om miljøfordelene og Earthlings tager sig af det etiske aspekt. Til sammen tager de tre film cirka 276 minutter.

Som fast læser ved du nok, at det var Earthlings, der for alvor skubbede mig hen til den dyrevenlige livsstil. Så lad os få en masse mennesker til at se disse film og samtidig fortælle dem, hvor de kan finde inspiration til at vælge vegansk. Det gør vi sammen på veganerdagen den 1. november ved at dele den samme statusopdatering på de sociale medier. Det hedder et “Thunderclap” og det går ud på, at vi samles om at dele budskabet med én stemme. Vær med i tordenbraget ved at klikke ind på linket og donere fx en Facebook-statusopdatering. Det er ganske gratis. Klik her. Tak for støtten!

veganerdagfinal1
Og så lidt mere info om, hvad der skal ske på International Veganerdag. Jeg har været med til at arrangere og koordinere det meste, og jeg synes, der er kommet rigtig meget godt i godteposen til jer. For eksempel:

– Boder på gaden i landets fire største byer med masser af smagsprøver
– De største organisationer for vegetarisme og veganisme deltager
– Naturli’, Soy4you og Aarstiderne sponserer råvarer
– Flere SuperBrugsen-butikker giver 15 % rabat på veganske varer denne dag
– Aarstidernes vegetarkasse vil være vegansk denne uge
– Aarstiderne sender en invitation til veganerdagen ud med deres kasser i de to uger op til
– Efterfest på Café Retro i København med raw food-workshop
– Efterfest på Mikuna i Aarhus med særlig New York-inspireret menu

Derudover vil der være 15 % rabat på det veganske udvalg hos udvalgte SuperBrugsen-butikker i hele landet. Listen inkluderer indtil videre disse butikker:

Vesterbro torv i Aarhus
Færø plads i Ålborg
Vejgård i Ålborg
Østerbordingvej i Silkeborg
Brøndby
Brostykkevej i Hvidovre
Halmtorvet i Kbh.
Matthæusgade i Kbh.
Islands Brygge i Kbh.
Ndr. Frihavnsgade i Kbh.
Nørrebrogade i Kbh.

Alle SuperBrugsen-butikker med veganske varer er inviteret. Er din lokale butik ikke på listen, så prik til chefen og sig, at han bør deltage i International Veganerdag.

Vegan & Snacks giver i øvrigt 15 % rabat på køb på dagen med koden Veganerdag15 – gælder ikke snackbox og gavekort og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Følg med i opdateringer om dagen og tilmeld dig begivenheden på Facebook her.


Mor Hannes [kabånajer] & kartoffelsalat

veganske karbonader, vegetar, kødfri


“Prøvliåhørherikå! Jeg er fra Aarhus, ik’å. Og her i Aarhus, der siger vi altså [kabånajer], og så’n er det bare.” En af mine livretter, fra dengang “livret” åbenbart rimede på død, var karbonader. Det var selvfølgelig mors karbonader, der var de bedste i hele verden, og det er de såmænd stadig, for min mor er rigtig dygtig til at lave og spise vegansk mad. Derfor skal denne opskrift opkaldes efter min mor. Hun taler mere aarhusiansk end nogen anden, jeg kender, og det er både grimt, charmerende, underholdende og hjemligt. Når min mor siger karbonader, så siger hun det med mere autoritet og autencitet i stemmen end Claus Meyer eller nogen af de andre folkekære tv-kokke. Hun siger det på ægte aarhusiansk med j, hvor der eller skulle være d: “Så’ der [kabånajer], Thomas!”

Det her er min første opskrift i lang tid. Jeg har haft travlt med så meget, så jeg har ikke følt overskud til at lave opskrifter og blogge. Jeg er blandt andet blevet færdig med min kandidatuddannelse i Engelsk og Film & Medier, hvor jeg skrev speciale om alternativer til mainstream madkultur i USA. Det var et hårdt forløb, selv jeg jo brænder for emnet og også kom en del ind på vegansk madkultur og veganisme i det hele taget. Jeg er så glad for endelig at have modtaget papirerne og være officielt færdig med uni. Nu er jeg jobsøgende, så hvis nogen derude skulle kende nogen, der har brug for mig, må I endelig gerne sende dem min vej. I kan finde mig på Linkedin her.

Til 6-8 kabånajer:

65 g. lys sojagranulat (fx Soy4You)
3 dl stærk bouillon (1 hel terning i 3 dl kogende vand)
1 stort løg (175 g.)
100 g. squash (cirka en tredjedel af en squash)
1 stængel bladselleri
4 spsk havregryn
5 spsk (hvede)mel
1 drys røget paprika
½ tsk muskat
Masser af friskkværnet peber
Rigeligt (urte)salt

Rasp til panering
Rapsolie og vegansk smør til stegning

Forbered først den stærke bouillon og udblød så sojagranulatet heri i 10 minutter. Hæld overskydende væske i en skål (du kan bruge det, når du skal forme kabånajerne).

Kør løg, squash og bladselleri fint i en foodprocessor eller riv det på et rivejern. Bland så det udblødte granulat i. Hvis du har fået fat i en granulat, der ikke er helt så fin som Soy4You, kan du køre den udblødte granulat lidt i foodprocessoren, til det har en mere farsagtig konsistens. Hvis den er alt for grov, er det svært at forme kabånajerne.

Tilsæt gryn, mel og krydderier, og rør godt rundt et lille minut. Smag til og sørg endelig for, at farsen er salt nok til din smag. Lad farsen hvile på køl, til du vil forme og stege kabånajerne. Lad farsen hvile mindst et kvarter. Smag gerne til igen. Vegansk fars er ikke farlig at smage på.

Form 6-8 kabånajer (jeg laver gerne 6 store, men de er lettere at styre på panden, hvis de er mindre). Brug resten af bouillonen (eller bare vand) til at holde dine hænder våde, mens du former dem. Det gør det meget lettere at forme kabånajerne, uden at de klistrer til dine hænder, og så gør det det lettere for raspen at sidde fast. Vend kabånajerne i rasp og steg dem ved god varme på en pande med rigeligt olie og vegansk smør. Sojagranulat indeholder så godt som intet fedt, så du bliver nødt til at give den gas med fedtet for at få en lækker og autentisk smag af kabånajer.

Server med klassisk tilbehør eller, som jeg foretrækker, med en grøn salat og en frisk kartoffelsalat. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på, så den kommer herunder.

karbonader-prep veganske karbonader, vegetarisk, uden kød

Frisk kartoffelsalat med radiser og purløg
750 g. kogte, kolde kartofler i mundrette bidder
2 dl sojayoghurt uden sukker (fx Sojade) eller iMat fraiche fra Oatly
1 lille bundt radiser, fintskårne
1 bundt purløg, finthakket
1 tsk sennep
1 tsk løgpulver
2 spsk citronsaft
½ tsk salt (eller efter smag)
friskkværnet peber

Vend alle ingredienser godt sammen i en skål, smag til, og lad kartoffelsalaten hvile på køl, til du serverer den. Vent gerne lidt med at smage til, så smagene får lov at trænge frem og blande sig med sojayoghurten. Hvis du kun kan få fat i en sojayoghurt med sukker, kan du kompensere for den søde smag med ekstra salt.

karbonader og kartoffelsalat


Marts med Medfølelse 2015



Så er det tid igen! For tredje gang i træk inviterer vi i foreningen Mad med Medfølelse til en måned med sprød, saftig, sund, sød, spændende, syndig og frem for alt superlækker mad. Det hedder Marts med Medfølelse, og det er projektet, hvor vi inviterer dig til at udfordre dig selv til at spise plantebaseret i en måned. Sidste år deltog flere end 2400 mennesker, og det ser ud til, at endnu flere vil deltage i år.

Jeg startede Marts med Medfølelse for tre år siden med inspiration fra lignende projekter, jeg havde set i udlandet. Det er det første af sin art i Danmark, hvor der på den måde inviteres til at prøve den veganske kost af i samlet flok. Begge de foregående år har vi fået overvældende positiv feedback på projektet, og vi har fået hjulpet en masse mennesker i gang med en ny livsstil som veganere. Jeg håber, du vil være med i projektet selv og invitere dine venner og din familie med. Det hele foregår hjemme ved dig selv. Du kan hente inspiration via Mad med Medfølelses Facebookside og hjemmeside. På hjemmesiden finder du i øvrigt også madplaner, som du kan følge eller lade dig inspirere af. Du er velkommen til at dele billederne ovenfor med en henvisning og invitation til Marts med Medfølelse.

Klik ind på linket her og tryk deltag!


SeitAND med fløde(søde)kartofler

seitan, mock duck, vegetar, vegansk, and, julemad

seitan, mock duck, vegetar, vegansk, and, julemad


SeitAND med fløde(søde)kartofler er mit bud på en hovedret til en julemiddag med medfølelse – hvis altså du ikke skal have smæskesteg (men det skal du jo). Til denne ret bruger jeg mock duck fra dåse, som er købt i et asiatisk supermarked. Jeg bruger denne udgave af hvedekødet, eftersom det har en rigtig lækker konsistens, der passer godt til dette formål – og, ja, så vil det passe godt ind på julebordet, eftersom det minder meget om traditionel, ikke-vegansk julemad. Den lille forskel at dette kød er lavet uden dyr gør dog den store forskel for dyrene. Hvis julens budskab er kærlighed og medfølelse, så lad julefreden sænke sig over dit middagsbord og nyd en lækker julemiddag med medfølelse.

En dåse mock duck rækker til max to personer. Hvis du vil være sikker på, der er nok, så regn med, at en dåse mock duck rækker til 1½ person. Så hvis I er tre, skal du bruge to dåser. Opskriften her er til to personer.

Fløde(søde)kartofler
Olie
3 skalotteløg
Frisk rosmarin (2-3 kviste)
½ tsk tørret timian
500 g sødkartofler
250 g svampe (gerne blandede)
Lidt revet appelsinskal
Saften af ½ appelsin
2,5 dl soja- eller havrefløde*
1,5 dl vand
Salt og peber

SeitAND til max 2 personer
Olie
1 dåse mock duck
2 spsk agave
2 spsk sojasauce
1 tsk æbleeddike
Peber

Start med at rense sødkartoflerne (jeg skræller dem ikke) og skære dem i tern på cirka 1½ cm. Hak så svampene fint, og sæt sødkartofler og svampe til side, mens du hakker løgene og cirka to kviste frisk rosmarin fint (den tredje kan du bruge til at pynte) og varmer olie i en stor pande. Sauter løg, timian og rosmarin i den varme olie i et par minutter til det dufter skønt i hele køkkenet. Tilsæt så sødkartoflerne og lad dem stege et minut eller to. Tilsæt evt. mere olie undervejs. Panden mister lidt varme, når de kolde kartoffeltern kommer på, så lad panden få varmen tilbage. Tilsæt så svampene, vend godt rundt et minut eller to, og riv så lidt appelsinskal og pres appelsinsaft over. Sluk nu for panden og tag den af varmen. Tilsæt så plantefløden, vandet og masser af salt og peber. Vend godt rundt og kom det hele i et ovnfast fad. Smag på flødesaucen og giv den evt. et ekstra skud appelsinsaft, mere peber eller mere salt. Sæt det i ovnen ved 175 grader og lad det boble i cirk 20 minutter, mens du tilbereder seitANDen.

Tag mock duck-stykkerne ud af dåsen (hæld vandet fra). Lav en marinade af agave (eller sirup), sojasauce og æbleeddike. Varm olie i en pande og steg mock duck-stykkerne til de får god farve som på billedet, og hæld så marinaden/saucen over og krydr med friskkværnet peber. Lad stykkerne stege lidt videre i marinaden. Server stykkerne oven på fadet med fløde(søde)kartofler og pynt evt. med rosmarin.

For mere inspiration til lækker julemad med medfølelse kan fx se:
Englerods mock duck
PlantePushernes morsbrød
Mia Sommers farsbrød med linser og cashewnødder
Månebarnets store indlæg om julemad

Glædelig jul og godt nytår til alle jer, der læser med! Jeg glæder mig til at præsentere store og spændende nyheder for jer i 2015…

*Brug en madlavningsfløde med jævning (mel) i, så saucen ikke skiller. Alternativt kan du tilsætte lidt jævning af fx majsmel og vand.

SeitAND2

Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her. 

vegansk, julemad, julefrokost, juleaften


Smæskesvær

veganske flæskesvær, vegetar, jul, uden kød, dyreven, LadOttoLeve, grisen Otto, opskrift, svin, flæskesteg, smæskesteg


Som trofast læser kender du selvfølgelig allerede min Smæskesteg – måske skal du endda have den til jul sammen med en masse andre lækkerier – nu vil jeg så byde dig på en knasende og fedtet snack, som du kan spise sammen med din julemad. Lad mig præsentere: Smæskesvær!

Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)

På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.

Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.

Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.

I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.

Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.

Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.

Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning

evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat

Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.

Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.

Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.

smæskesvær1
smæskesvær, flæskesvær
rispapir

 

Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her. 

vegansk, julemad, julefrokost, juleaften


Mikuna – byens bedste nye spisested 2014

mikuna-anm-yea


Det er vist efterhånden på sin plads, at jeg kommer med en anmeldelse af Aarhus’ første veganske spisested, Mikuna. For små to uger siden (12. november) vandt Mikuna titlen som årets bedste nye spisested i den årlige konkurrence afholdt af AOA, Alt Om Aarhus. Det var en kæmpestor sejr for vegansk mad, for kampen for dyrene og selvfølgelig for de dygtige iværksættere, der ejer caféen. Line, Sigrid og Mette fortjener uden tvivl ros for deres flotte café og den alt for lækre mad.

Hos Mikuna kan man tage det helt roligt. “Mikuna Matata”, får man næsten lyst til at sige – med reference til den kendte Disney-sang, der handler om at, ja, tage det roligt. Caféen er hurtigt blevet fristed for veganere, vegetarer og altspisende med hang til lækker, dyrevenlig mad. Her skal man hverken bekymre sig om animalske ingredienser eller høje priser. Det eneste, du skal bekymre dig om på Mikuna er, hvad du skal vælge fra menuen.

Menuen hos Mikuna byder på veganske udgaver af en række velkendte retter. Her er smørrebrød med fx fiskeFRIfilet med remoulade og caviart og krydret spejsypølse med remoulade. Her er sandwicher med fx refried beans, peberfrugtpesto og den meget populære hønseFRIsalat, som man i øvrigt også kan få på smørrebrød. Her er chiligryde med sojakød og så er her byens bedste og mest snaskede burger, som uden tvivl vil overbevise enhver ikke-veganer om, at det der ”vegansk” egentlig er helt okay.

Mikuna er bestemt ikke bange for at lave mad, der smager som og ligner mad med dyr, og flere af caféens retter bliver dermed strålende eksempler på, at alting kan laves vegansk. Når jeg besøger caféen med en ikke-vegetar anbefaler jeg dem oftest at prøve den hønseFRIsalat eller byburgeren og reaktionerne er altid meget positive. De to er også mine egne favoritter. Derudover er jeg også meget glad for vegadelle-sandwichen og chiligryden. Både deller, chiligryde og en masse af de andre retter vil kunne narre selv den mest inkarnerede bacon-tosse til at tro, at hen spiser noget med dyr i. Det er vist det, vi kalder veganermagi.

Jeg må indrømme, at jeg kommer så tit på Mikuna, at jeg har været hele menukortet igennem. Det ved I vist også, hvis I følger med på Instagram eller på bloggens Facebookside. Der går ikke en hel måned, uden at jeg har været forbi min yndlingscafé. Og jeg ved aldrig, hvad jeg skal vælge, for der er så meget godt at vælge imellem. Men det er jo et luksusproblem. Heldigvis træffer Mikuna valget for mig, når det kommer til desserten. Hver dag er der en “dagens kage”, som kan være alt fra jordbærtærte, æbletærte med flødeskum eller kanelsnegl til snickerskage, blåbær-cupcake eller hindbær-/limekage. Uanset hvad det er, skuffer Mikuna aldrig.

Beklager, men jeg kan ikke skrive noget dårligt om Aarhus’ bedste café. Mikuna er lavet af kærlighed.

Du finder Mikuna på Frederiks Allé 96 i Aarhus.

Besøg Mikunas hjemmeside her (hvor du kan bestille lækker julemad lige nu) og giv et like på Facebook her.

 


Harira – fyldig, marokkansk suppe


marokkansk suppe, vegetar, kikærter


I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!

Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.

Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.

Til 4 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)

Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.

Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.

Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.

Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂

Harira2


Seitan – hjemmelavet hvedekød

seitan1


Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg er VILD med SEITAN! Især fordi navnet minder så meget om “satan”, hvilket jeg nok aldrig holder op med at synes er sjovt, men også fordi det er rigtig lækkert.

“Hvordan udtaler du det, Thomas?” Jah, altså, der er nogen, der siger “Sej tand!” Og det er da en fin kompliment, tak for den, men jeg kan nu bedre lide “sæitan”, som også er udtalen på engelsk. Officielt er der vist ikke nogen regel endnu, så hvad der kommer til at stå i ordbogen afhænger af, hvad vi beslutter os for at sige.

Seitan bliver også kaldt for hvedekød, og det er lige præcis det, det er. En kødfuld klump lækkerhed lavet af hvede. Seitan har bid (det er “chewy”) og er proteinrigt. Du kan tilberede seitan på et utal af måder. Her få du en ret “basic” opskrift, som giver dig en lækker klump hvedekød (eller rettere tre), som du kan skære i skiver og stege, panere eller grille, eller som du kan skære i tern til din gryderet, din pizza eller hvad end du kan finde på.

Til cirka 1 kg seitan:
1 ½ l (stærk) grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
4 ½ dl glutenmel* (“vital wheat gluten” på engelsk)
– købes i helsekostbutikker eller online fx hos GoVego
½ dl gærflager
½ tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
2 spsk tomatpuré
2 ½ dl koldt vand
1 dl sojasauce
2-3 spsk citronsaft

* Almindeligt hvedemel (også den af mærket “Gluten”) kan IKKE bruges i denne opskrift.

Sæt en gryde med bouillon over, så den koger, når du har lavet din seitandej. Mas hvidløgsfedene (meget gerne med skræl på!) med dine håndflader (eller evt. den flade side af en kniv), og smid dem med i gryden.

Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Hæld så den våde blanding i den tørre, mens du pisker vildt og voldsomt med en gaffel. Ælt så dejen sammen med hænderne, og bliv ved med at ælte i nogle minutter. Dejen skal være elastisk, og alting skal være godt blandet sammen (ingen melklumper). Form en tyk pølse, og skær den i tre lige store stykker. Når bouillonen koger, skruer du ned for varmen, så bouillonen simrer. Kom så stykkerne i.

Det er vigtigt, at bouillonen kun simrer! Hvis bouillonen bulderkoger , vil du ende med en hullet masse, der minder om blomkål eller, ja, hjernemasse. Det er ikke meningen. Så sørg for, at bouillonen kun lige bobler og hygger sig, mens din seitan bliver tilberedt. Lad seitanen simre i 45 minutter i alt, og vend gerne stykkerne undervejs. Husk at holde øje med, at bouillonen ikke begynder at koge.

Du kan nu spise seitanen, som den er, eller du kan tilberede den yderligere – fx skære den i stykker og stege dem, eller skære tern til en gryderet. Det er en god idé lige at presse lidt af væsken ud af seitanen, før du skærer den og tilbereder den yderligere.

Opbevar seitenstykkerne sammen med bouillonen i en tætsluttende beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i en lille uge. Du kan også fryse et eller flere stykker – klem noget af væsken ud af stykkerne, før du fryser dem.

gluten-vital-wheat-flourseitan2 seitan3mock duck


BBQ-sauce

marinade til grill, BBQ

 

Det er altid rart at kunne lave alting fra bunden. Selvom de fleste (hvis ikke alle?) BBQ-saucer i butikkerne er ganske veganske, så giver den hjemmelavede sauce mulighed for, at man kan tilpasse den, så er lige præcis, som man vil have den. Alle ingredienserne her er nogen, du sikkert allerede har i køkkenskabet – og hvis ikke, så bør du overveje at skaffe dem – så du kan altid røre en god BBQ-sauce sammen. Hvis du er til det stærke, så skruer du selvfølgelig bare op for styrken med chili, hvis du er mere til den søde sauce, så kommer du mere sukker i osv.

Her får du opskriften på den letteste og lækreste BBQ-sauce, som kan bruges på masser af måder. Brug den som marinade til seitan, tofu, tempeh, grøntsager… eller brug den ganske enkelt som sauce til din grillmad, wokretten eller hvad end du står med, som ville have godt af en omgang BBQ-sauce.

1 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk tomatpuré
2 spsk jordnøddesmør
2 spsk brun farin
1 spsk sojasauce
1 spsk (æble)eddike
1 spsk sennep
½ tsk røget paprika
½ tsk chilipulver eller ½ tsk chilisauce
2 spsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber

…og gerne hvidløg! Det kommer lidt an på, hvad jeg skal bruge den til, om jeg kommer hvidløg i, men ja, 2-3 fed presset/revet hvidløg gør det i mange tilfælde godt heri.

Bland alle ingredienserne i en skål – rør det godt sammen. Opbevar saucen i en tætsluttende beholder i køleskabet, hvor den kan holde sig en uges tid.

Du kan fx også lade dig inspirere af mit pizza-indlæg til at lave en BBQ-pizza med seitan. Her er det bare en god bund med BBQ-sauce, seitan-stykker, der er marineret i samme BBQ-sauce, peberfrugt, tomat og tørret oregano. Slut evt. af med vegansk ost, ostesauce eller måske en god pesto.

vegansk pizza, seitan, BBQ


Pizza ❤ #jatak

pizza uden ost


Pizza… PIZZA! Jeg behøver vist ikke sige mere, vel? I dag er det Vegan Pizza Day … ja, ja, hver dag er et-eller-andet-dag, men det er da lidt hyggeligt. Og så kan det bruges som en anledning til at vise sin lækre pizza frem – og ja, til at spise fråderen pizza-nom! Det her indlæg er et inspirationsindlæg og en hyldest til en af mine livretter. Le pizza.

En pizza er en historie i 4 kapitler: Bund, sauce, fyld og topping. Bunden kan være grov eller fin, glutenfri eller glutenfyldt, sprød eller… nej, den skal være sprød! Saucen har jeg en meget stærk holdning til. Den skal ikke være tynd, tam (uden smag) og ligegyldig – jeg vil have en tyk og intens tomatsauce, der tilføjer smag til pizzaen. Fyldet kan varieres i en uendelighed, den eneste regel er, at der skal sparres på det, så pizzaen forbliver sprød og kan spises med en hånd, uden at fyldet slasker ned på tallerknen. Topping kan være alt fra vegansk ost til pesto, salatdressing eller endda peanutbutterdressing.

Nå ja, og regel nummer et i pizzaklubben..? En pizza skal være RUND!

pizzadej, let

1: Bunden
Hvis du er vant til at bage brød, så er det her meget overskueligt. Hvis ikke, skal jeg nok hjælpe med nogle mål. Jeg plejer at starte med cirka 2 dl vand, lidt salt og lidt gær i en skål, og så blander jeg ellers forskellige meltyper i, til det passer, og så ælter jeg dejen godt. Hvis der er dej i overskud, kan det altid pakkes ind i husholdningsfilm i en klump, der passer til en pizza, og smides i fryseren til næste gang, der skal bages pizza.

Et godt tip til dej og brød generelt: Lad være med at give for meget mel! Dejen skal bruge lidt fugt, når den hæver, og hvis du kommer for meget mel i, vil slutresultatet være tørt og kedeligt. Det er en balancegang, men tænk på det sådan, at det ikke er dejen, der skal meles, det er bordet. Det er selvfølgelig ikke bordet, der skal have mel, men du skal kun komme mel på, så dejen ikke klistrer fast i bordet, mens du ælter. Den må dog godt “rive lidt i bordet” og være blød og smidig.

Den almindelige:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
½ tsk salt
(evt. et dryp olie)
350 g. pizamel eller hvedemel (ca. 3½ dl)

Den grovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
125 g. fuldkornsspeltmel
225 g. pizzamel

Den sjovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
100 g. kikærtemel
100 g. durummel
150 g. hvedemel

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt (og evt. olie), rør mel i, ælt, ælt, ælt. Lad så dejen hvile lidt, mens du forbereder fyldet og saucen. De tre eksempler på pizzabunde er ret ufarlige og klassiske. Vær ikke bange for at lege lidt med meltyper, når du har styr på de klassiske.

Når du har kommet fyld på: Bag i kort tid ved MAX varme på en forvarmet bagesten. Du kan købe en stor flise i et byggemarked og bruge som bagesten. Det er billigere end at investere i en sten, der er “beregnet til det”. Hvis du ikke har en bagesten, kan du med fordel varme bagepladen op. Lav din pizza på en anden bageplade med bagepapir på, og træk så pizzaen over på den varme plade. Dette skal sikre, at der med det samme kommer varme nedefra, så din bund bliver sprød og lækker. Hvis du ikke gør det, risikerer du, at fyldet bliver færdigt lang tid før bunden, og så sidder du med en blød og halvbagt pizzabund.

tomatpuré, sauce, pizza, vegansk

2: Saucen
En pizzasauce i mit hjem er ikke nødvendigvis som en pizzasauce i dit hjem. Jeg er simpelthen ikke fan af den tynde, tamme sauce. Og jeg er heller ikke fan af at skulle finde en gryde frem for at skulle koge tomatsauce, når jeg laver pizza. Min tomatsauce er langt lettere at lave, og så smager den af mere.

Den ægte:
1 dåse tomatpuré
½ tsk chilisauce (eller lidt chilipulver)
2 spsk citronsaft
3 spsk olie eller vand
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
½ tsk hvidløgspulver (du kan også bruge frisk hvidløg – 1 presset fed)
1 drys røget paprika
½ tsk paprika
2 tsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber
salt

Bland det hele sammen og smag til. Det må gerne smage af meget. Styr konsistensen med vand, men gør den ikke for tynd! Hvis du vil neutralisere lidt af syren i puréen, kan du tilsætte lidt sukker eller natron. Jep, natron. Det er så smart, at det reagerer med syre, så det kan du bruge i stedet for sukker i dine tomatretter.

Den proteinfyldte:
Næsten samme som ovenfor, men nu med kidneybønner blendet i. Det giver ekstra fylde og umami til din grøntsagspizza. Det er i øvrigt også opskriften på det her smørepålæg.

pizza-day2

3: Fyld
Ja, her er der så en chance for at gå amok. Og så alligevel ikke. Det fine ved en pizza er altså ikke rå mængder af fyld, som mange danskere tror. En pizzabund er IKKE en bagepladeformet beholder til sauce, ost og pølse. Danskerpizzaen må og skal dø, for den fortjener simpelthen ikke en plads i denne verden. Spar på fyldet og brug gode ingredienser, der kommer til sin ret.

Chorizopizza (min yndlings):
1/3 Gran Chorizo fra Wheaty i skiver
½ rød peberfrugt i skiver
10 – 15 hakkede, grønne oliven
(evt. lidt hakket løg)
– vegansk ost eller peanutbutter-sauce som topping

Linsepizza:
½ – 1 dl kogte, grønne linser
Rødløg i skiver
½ grøn peberfrugt i skiver
– salat og dressing som topping

Spinat- og pølsepizza
Nogle skiver vegansk pølse
½ rød peberfrugt i skiver
Spinatblade
– vegansk ostesauce som topping

Veganesepizza:
1 dl Veganese (fra dagen før – eller fra fryseren)
– vegansk ost, ostesauce eller gærflager som topping

Tøm-køleskabet-pizza:
Hvad har du i køleren af grønt? Det meste går på pizza. Alt fra artiskok (yum!), aubergine og kartoffel til soltørrede tomater, seitan, tofu, forårsløg, porrer… Kun fantasien sætter grænser. Du kan endda lave en dessertpizza med banan, ananas og chokoladesauce. Eller er sushipizza med ris, tang og avokado. Hvis du har mad (et eller andet) i huset og pizzadej i fryseren, så er du altid klar til at lave pizza.

pizza-ost-daiya2

4: Topping
Her vil jeg lige komme med nogle af mine bedste bud på, hvad du kan toppe din pizza af med. Både før og inden bagning. Salatpizzaer bages selvsagt uden salat (i de fleste tilfælde), men de kan både toppes af inden og efter.

Vegansk ost – Violife kan fås i SuperBrugsen, Kvickly og Føtex. Det er rigtig godt. Astrid och Aporna er også rigtig god pizzaost.
Ostesauce – Månebarnet leverer.
Pesto – grøn eller rød, stærk eller sød. Pesto er perfekt til at toppe din pizza af.
Ajvar – en fætter til pesto, som er lavet af aubergine og peberfrugt.
Peanutbutter-sauce – det er overraskende godt til pizza!
Gærflager – smager lidt “ostet” og giver god umami på toppen af din pizza.
Salat – gør den sprødere, lettere og sundere med lidt frisk salat på toppen.
Dressing – lav en let dressing af sojayoghurt.
Chilisauce – hvis du er til det stærke.

Husk altid at krydre på toppen, før du bager din pizza. Drys lidt oregano og friskkværnet peber på, og slut gerne af med frisk basilikum.

5: Dressing
Laver du en salatpizza er det lækkert med en dressing på toppen. Jeg laver den ved at blande disse ingredienser:
2 dl sojayoghurt (helst sukkerfri)
2 spsk citronsaft
2 spsk friskhakket persille (eller fra frost)
1 tsk sennep
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk løgpulver
lidt salt

Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex, og vi bruger #madmedmedfølelse til veganske madbilleder.


Gulerodslagkage med vaniljefyld og flødeskum

vegansk gulerodskage, frosting, flødeskum, sojaflødeskum

Der er altid noget, der skal fejres – hvis ikke en fødselsdag eller et jubilæum, så bare livet i sig selv – og der er dermed altid en god anledning til at lave lagkage. Denne krydrede gulerodskage med vaniljefyld og flødeskum giver også din tunge lyst til at fejre livet. Spis den med en masse søde mennesker, så du ikke skal slås med de ekstra kg helt alene bagefter – man har vel lov at dele sine byrder – og nyd den så fuldt ud og uden dårlig samvittighed. Kage er ikke sundt, heller ikke selvom der er gulerødder i, og det skal det ikke være. Det er fedtdryppende, sukkersnasket, blødt, saftigt, krummende… det er fantastisk!

På den her kage bruger jeg den nye sojaflødeskum fra Alpro, som kan købes i bl.a. Føtex og Løvbjerg. Den er overraskende god, og mine ikke-veganske venner, som har smagt den, har alle været meget begejstrede for den. Den er tilmed bæredygtig (mindre ressourcekrævende) og dyrevenlig. Så prøv den!

Jeg har de sidste par dage haft et par samtaler om komælk, altså modermælk fra køer, hvoraf især den ene har sat sig fast i mit hoved. Samtalerne har haft forskellige udgangspunkter (etik, bæredygtighed, sundhed), men den samtale, jeg vil dele med jer her, havde et etisk fokus. Samtalen var meget kort og spontan, og den blev sat i gang af en dame, som jeg mødte på Sustain Festival, hvor jeg tilbød hende et stykke kage. Jeg fortalte selvfølgelig, at flødeskummen på kagen var sojabaseret, hvilket hun reagerede ret kraftigt på. Hun kiggede anklagende på mig og sagde skarpt: “Der er da ikke noget galt med komælk!” Dertil svarede jeg, at det kom an på, hvad man mener med “galt med”, og vi gerne ville fortælle lidt om, hvorfor det er langt mere bæredygtigt og dyrevenligt at lave piskefløde direkte af sojabønnerne i stedet for at fodre en ko med sojabønner, korn mv. for at malke hende og lave piskefløde af hendes modermælk. “Men koen kan jo godt lide at blive malket, og man slår den jo ikke ihjel,” svarede hun. Det har jeg hørt tit, for det er en historie, vi godt kan lide at holde i live, men det gør den ikke mere sand. Jeg følte mig provokeret af hendes skarpe og nærmest anklagende tone, så jeg svarede hende meget venligt, men bestemt: “Jeg er slet ikke i tvivl om, at en ko med patterne fulde af mælk gerne vil af med sin mælk. Men den mælk er hverken til dig eller mig. Den eneste grund til, at hun i det hele taget producerer mælk, er jo, at hun har født en unge, som har brug for den modermælk til at vokse sig stor. Når vi tager modermælken, betyder det, at ungen ikke får den, og ofte slår vi også ungen ihjel. Og det gælder uanset om vi snakker om økologisk eller konventionel mælk.” Mens jeg sagde det, smagte hun på kagen med sojaflødeskum, og hendes ansigt ændrede karakter. Nu smilede hun, og hun kiggede op på mig og sagde så: “Ja, det smager i hvert fald dejligt.”

Gulerodskagen:

2 dl durrummel
3 dl hvedemel
2 dl rørsukker
2 spsk. brun farin
2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. kardemomme
½ tsk. muskat
kornene af ½ fuldfed stang vanilje (eller 1 tsk. vaniljepulver)
1 tsk. salt
– – –
2 dl mandelmælk
2 planteæg (fx 2 måleskeer HUSK blandet med 8-10 spsk vand eller 1 dl æblemos)
1 dl smagsneutral olie (fx rapsolie eller kokosolie uden smag (købes i helsekostbutikker))
1 spsk. (æble)eddike
– – –
300 g. fintrevet gulerod

Bland først de tørre ingredienser (mel, bagepulver, krydderier…) i en stor skål. Pisk så de våde ingredienser (mandelmælk, de forberedte planteæg og olien) sammen, og rør vådt i tørt. Vend så det revne gulerod i. Bag kagen i en forvarmet ovn på 200 grader C til den består strikkepindstesten.

Hvis du bare vil bage en gulerodskage, og derfor bruger en mindre form, der gør, at kagen bliver tykkere, skal den have 30-40 minutter.

Hvis du vil lave lagkage som vist, skal du bruge en større form, så kagen bliver tyndere men større, og så skal den have kortere tid. Jeg bruger et fad på 38 cm x 26 cm og giver den 20-30 minutter. (Fadet/formen må ikke være større end det.) Når kagen er kølet ned, skærer du de to ender af 1 cm inde (det er for at alle tre stykker får samme rustikke udtryk). Del så kagen i tre lige store stykker. Rammer du ikke helt rigtigt første gang, kan du lægge dem ovenpå hinanden og rette til. (Alternativt kan du bage en mindre, højere kage og dele den den anden vej.)

Vaniljefyld:
Vaniljefyldet er lavet som en klassisk, fed, amerikansk frosting. Pisk 1 dl vegansk smør (plantemargarine uden mælk) med en el-pisker, så det bliver luftigt. Pisk så 3-4 dl flormelis i lidt af gangen, til du har en lækker og luftig frosting. Tilsæt også 2 spsk. mandelmælk (eller anden plantemælk) blandet med 1 tsk. vaniljepulver (eller kornene af ½ stang) undervejs, mens du pisker flormelis i.

Pebermyntefyld:
For at give kagen lidt kant, kan du udskifte en tredjedel af vaniljefyldet med fx pebermyntefyld. Det laves på præcis samme måde som vaniljefyldet, men du tilføjer bare en enkelt dråbe pebermynteolie og lidt grøn frugtfarve sammen med plantemælken. (Du kan også lave vaniljefyldet, tage en tredjedel fra og blande pebermynte og grøn farve i.) Jeg lægger pebermyntefyldet i en stribe midt på kagen i begge lag. Forestil dig, at kagen er en regnbue-is, og at den midterste smag er pebermynte, mens de to andre er vanilje… hvis det giver mening 😉

Sørg for, at fyldet bliver jævn fordelt, så det “kommer i vatter”. Hvis kagen er lidt tykkere ét sted end et andet, så kan du jo rette det til, ved at bruge lidt mere fyld, der hvor den er tyndest.

På toppen:
Toppen er pyntet med sojaflødeskum (af mærket Alpro, der kan købes i Føtex, som nævnt ovenfor) og ristede valnødder, og så er der dryppet med hjemmelavet gransirup (fancy stuff, som min veninde har lavet – det kunne også være fx dadelsirup eller bare en mørk sukkersirup).

Brug en sprøjtepose til at fordele flødeskummen. Du kan sagtens bruge en frysepose som sprøjtepose. Fyld den piskede skum i, klip hjørnet af i en passende størrelse (start hellere for lille end for stort), og sprøjte så fine baner på kagen. Hvis det går helt galt, kan du altid glatte ud med en paletkniv. Kagen må gerne være rustik, det er en del af udtrykket, men den skal ikke se sjusket ud. Pynt med ristede valnødder, og dryp i sidste øjeblik med din yndlingssirup.

God fornøjelse, og husk at finde bloggen på Facebook.

lagkage, fyld vegansk lagkage Alpro, sojafløde, sojaflødeskum


Det veganske New York

Ud at spise i New York, vegetar, veganer

 

Jeg har været en tur i New York, og jeg har selvfølgelig taget en bid af the Big Apple. Her får i et lille indblik i min oplevelse, og jeg kommer med mine anbefalinger til din egen tur rundt i det veganske New York. Lad mig sige det med det samme: New York er et PARADIS for veganere. Byen vrimler med så mange veganske spisesteder, at du sagtens kan tillade dig at være kritisk og ikke bare være glad for at have fundet et vegansk spisested, eller et spisested med veganske muligheder, som du jo skal så mange andre steder. Alt du ser på alle billederne er vegansk… ja, jeg føler næsten, jeg er nødt til at sige det, for det virker lidt urealistisk, når man kommer fra et land som Danmark, at der faktisk findes steder i denne verden, hvor der er så gode muligheder for at spise og leve dyrevenligt. Vi er i den grad bagefter her i landet, hvilket bliver ekstra tydeligt, når man besøger New York. Det kan selvfølgelig godt virke lidt trist, at vi er så langt bagefter, men samtidig er det vildt opmuntrende, at der findes steder som NYC, som går forrest og viser vejen.

Selv i lille Danmark skyder det frem med veganske muligheder, og flere og flere vælger den grønne livsstil til, så det er unægteligt fremtiden. Uanset om vi vil begrænse risikoen for smitte med farlige sygdomme, nedbringe vores CO2-udslip, stoppe med at deltage i dyremishandling, forbedre vores chancer for at leve sundt og længe eller nedbringe vores ressourceforbrug til et bæredygtigt niveau, så er den plantebaserede livsstil en del af løsningen. Og det bliver meget snart uundgåeligt, om vi vil det eller ej. Heldigvis betyder det ikke, at vi skal give afkald på noget som helst. Tvært imod. Her er et lille kig ind i fremtiden – velkommen til det veganske New York.

Angelica Kitchen
300 E 12th St, New York

vegansk restaurant, New York

Lad mig lægge ud med noget af det bedste: Angelica Kitchen. Eller, som de lokale siger, Angelica’s. Jeg var så heldig at blive inviteret på Angelica’s af min vært, som jeg boede hos. Jeg havde valgt at “couchsurfe”, altså bo gratis hos en lokal, som var så flink at åbne sit hjem for mig, og manden, jeg boede hos, var den perfekte vært. Han havde googlet sig frem til denne restaurant, som han så inviterede mig til at spise på. Vi valgte at starte ud med sushi, suppe og “faux gras” (falsk fois gras). Sushien var min værts, men jeg fik lov at smage, og selvom jeg ikke er så meget til sushi, var det ganske fint. Faux grasen delte vi, og den var virkelig lækker! Det var en paté af valnødder og linser serveret med kiks og lidt grønt. Suppen var meget tyk og fuld af linser, nærmest som en stuvning. Den smagte dejligt, men var ret stor og mættende i forhold til at det skulle være en forret.

Til hovedret fik jeg den fantastiske steg, du kan se på det midterste billede (og nederst i midten). Olé man seitan, hed den, og det var en slags wrap med krydrede strimler af det lækreste seitan (kød af hvedeprotein) og grønt indeni og to slags sauce ovenpå: en krydret, tyk sauce med jordnøddesmør og chokolade, og en sojacremefraiche-dressing med lime og jalapeño. Det. Var. Fænomenalt! Fem stjerner til hovedretten, og jeg spiste helt op. Til desset fik vi to kager: en svampet krydderkage med sirupslag i midten og tyk glasur og en tærte med bærgele og cashewskum. Hovedretten løb helt klart med opmærksomheden, og så var den der faux gras heller ikke helt dum.

Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤_

Sted, stemning og betjening:
❤❤❤_ _ _

BabyCakes
248 Broome St, New York

vegan, cake, new york
BabyCakes er ikke så populær blandt de lokale veganere. Jeg snakkede med flere, som mente, at deres kager var kedelige. Jeg synes dog slet ikke, det var så skidt. Især, når jeg tager det med i betragtningen, at alle deres kager ikke bare er veganske men også glutenfri. Det regnede og var koldt, og jeg var gen.nem.blødt(!), så jeg købte en stor kop chai-te med mandelmælk og to kager, og så sad jeg ellers der og fik varmen i en lille time, mens jeg nassede på deres WiFi. Den donut, jeg fik, var helt ok, men så også kun ok. Der var intet imponerende over den. Den cookie-sandwich, jeg fik, var dog til gengæld rigtig lækker. Det er to småkager lagt sammen med pebermyntefyld i midten. Der var også cookie-sandwicher med vanilje- og chokoladefyld.

Jeg sad og nød dem, mens jeg kiggede lidt på, hvad der foregik i det åbne køkken og lidt ud af vinduet. Det er meget rart, at man kan se direkte ind i køkkenet, så man kan få stillet sin nysgerrighed, og samtidig kan man jo se, at der er rent og pænt. Personalet, som betjente mig, bestod af to unge mennesker, en pige og en fyr, som begge var meget venlige. Stedet var dog ret lille og indretningen ret rodet og ikke vildt hyggelig. Stearinglys, en klat maling, god musik og en måske en radiator til de kolde regnvejrsdage ville gøre underværker.

Kagernes kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _

Sted, stemning og betjening:
❤❤_ _ _ _

MooShoes
78 Orchard St, New York

vegan shoes, clothing

MooShoes ligger lige om hjørnet fra BabyCakes, så når du nu alligevel er i nærheden, kan du lige så godt kigge forbi begge steder. MooShoes er helt klart besøget værd, hvis du leder efter fine sko i god kvalitet. Der er jo masser af sko af fake-læder på markedet, men ofte betyder fake-læder også dårlig kvalitet. Det gør det dog ikke hos MooShoes, og derfor er prisen også lidt højere end den pris, du giver, for sko i falsk læder andre steder. Vi taler dog amerikanske priser, så for en dansker er det stadig billigt eller i hvert fald normale priser. Jeg havde dog ikke brug for fine sko, så jeg kiggede lidt på deres sneakers. De sko, jeg ville have, havde de dog ikke hjemme i min størrelse, så jeg gik barfodet. Eller, jeg gik i hvert fald uden nye sko.

Til gengæld havde MooShoes en masse fine t-shirts med veganske budskaber printet på, så dem prøvede jeg en del af. Der var dog intet prøverum, hvilket er lidt mærkeligt, når de sælger t-shirts, men de meget flinke ekspedienter lod mig bruge deres toilet i baglokalet som prøverum (det er der, billedet med Ryan Gosling hænger). En af ekspedienterne var også så sød at give mig en spiseguide til NYC og hans egne fem bedste anbefalinger. Ud over de flinke mennesker i butikken var der også nogle meget søde hunde og en kat. Det var hyggeligt, at have dem til at rende rundt i butikken, mens jeg shoppede. Hunden på billedet var normalt rigtigt sky, men han følte sig åbenbart tilpas hos mig, for han sad hos mig et godt stykke tid og blev kælet. Da han endelig rejste sig… ja, så gik han lige rundt om en søjle i butikken og lagde en kæmpe høm-høm 😀 Så måske blev han lidt for afslappet af mit selskab.

Tøjets kvalitet til prisen:
❤❤❤❤_ _

Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _

Flavors
74 Broad St, New York (og flere andre steder)

flavors-kollage

Det her er ikke et vegansk sted. Og det er egentlig derfor, jeg tager det med her, for det er et meget fint eksempel på, hvor tilgængelig vegansk mad er i NYC. Nærmest uanset hvor du går hen i NYC, er der vegansk mad på menuen. Og jeg mener ikke bare en kedelig salat. Det er så udbredt at være “grøn”, at selv de fleste “almindelige” caféer og restauranter har flere tydeligt markerede veganske retter eller menuer på kortet. Mange steder endda med vegansk ost eller veganske kødalternativer, som her, hvor jeg får en varm quinoa-salat med “kylling” fra Beyond Meat og grønt. Det var rigtig fint, det var lige i nærheden, da jeg havde brug for det, der var WiFi, jeg kunne sidde ned med det, eller jeg kunne tage det med, det blev tilberedt, mens jeg så på det… alt i alt rigtig fint, når man er på farten.

Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _

Sted, stemning og betjening:
❤❤_ _ _ _

Café Blossom
466 Columbus Ave, New York (der er også en restaurant og flere andre steder, Blossom er en kæde)

vegansk restaurant, café, new york
Jeg tror måske, du skal besøge deres restaurant i stedet for caféen, for den bliver rost til skyerne. Men jeg var forbi caféen, og det var i den grad også besøget værd, selvom det kun var til en frokost-sandwich. Jeg havde selskab af en lokal veganer, som faktisk arbejder i kæden. Det var ham, der spiste salaten og pandekagerne, jeg fik sandwichen. Jeg fik dog også lov at smage pandekagerne, og de var virkelig lækre. Det var bananpandekager med kanel serveret med frugt og sirup. Pandekagerne var både luftige, tykke, bløde, saftige og smagfulde. Min sandwich var meget enkel og meget tilfredsstillende. Seitan-“kyllinge”-fileten var skræmmende autentisk på den lækre måde. Den var saftig og sprød med den helt rigtige konsistens. Dressingen i sandwichen var i øvrigt en rigtig lækker karry-mayonnaise, som der ikke var sparet på. Stedet var ved at blive malet, så der rodede lidt, men ellers var det rigtig fint, og der var to etager med rigeligt med pladser, som vidner om, at stedet er populært.

Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤_ _

Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _

John’s of 12th street
302 E 12th St, New York

johns-kollagen

Selvom John’s er over 100 år gammel (den er fra 1908), så følger den italienske restaurant med tiden, og de har således gjort halvdelen af deres menukort vegansk. Dette er altså heller ikke et helt vegansk sted, men endnu et af de mange steder, der har et stort vegansk udvalg. De bruger den lækre Daiya-ost, som næsten alle bruger, eftersom det er den klart bedste (kom nu til Danmark, hva’?!), og så laver de deres egen veganske is.

Restauranten ligger side om side med Angelica’s, som jeg nok var lidt mere vild med, men John’s er også besøget værd. Pastaen på billedet var med broccoli (lidt kedelig) og saucen var en ret lækker sauce af ildstegte tomater med hvidløg. Dertil fik vi hvidløgsbrød, hvilket jeg ikke tror, jeg har fået, siden før jeg blev veganer, så det var (ve)ganske tilfredsstillende. Pizzaen var mums med haps på, og Daiya er intet mindre end fantastisk. Jeg har et par poser med hjem, som ligger i køleskabet, og lige nu får jeg lyst til at gå ud og grovæde af dem! 😉 Der var dog ikke så mange slags pizza, og John’s havde ikke veganske kødalternativer, så det trækker lidt ned. Prøv i stedet Vinnie’s Pizzaria, som jeg desværre ikke nåede at besøge.

Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _

Sted, stemning og betjening:
❤❤❤_ _ _

Lula’s Sweet Apothecary
516 E 6th St, New York

vegansk is, new york

Lula’s is er lavet af cashewmælk, hvilket giver en meget skøn rundt og sød smag. Hvis jeg ikke havde fået at vide, at det her var vegansk is, ville jeg nok aldrig have opdaget det. Præcis ligesom med kyllingen hos Flavors (og hos Peacefood, som du kan læse om længere nede). Min ven, som jeg fulgtes med, præsenterede stedet som “den veganske udgave af ColdStone”, fordi man har kan få masser af forskellige varianter med et hav af toppings. Alt fra de klassiske nødder og chokoladedrys til de mere eksotiske skumfidus-creme, chocolate hot fudge, noget kanelknas og, og, og… der var så mange forskellige ting, at det var svært at vælge. Jeg tog to kugler, hvoraf den ene var med chocolate chip cookie (den anden har jeg glemt), og så fik jeg den smeltende varme fudge på toppen. Saaavl, det var godt! Priserne var en smule pebrede (hvilket stadig betyder lidt billigere end i Danmark), men det var det værd. Læs bare anmeldelserne her på Yelp.

(Vær opmærksom på mærkelige åbningstider! Mandag, tirsdag og onsdag går du forgæves.)

Isens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤ _

Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _

Whole Foods Market
Flere steder

vegansk shopping, new york

*ADVARSEL! At læse om dette sted vil kunne medføre dyb depression over forholdene og udvalget for veganere i Danmark. Hvis du lider af stærk trang til veganske varer som frysepizza, købekage, nuggets, pølser, kyllingestrimler og/eller ORDENTLIG ost, så skynd dig videre. Her er det hele og meget mere, og det koster det halve.*

Tjek lige det udvalg! Alt på billedet er vegansk. I Whole Foods er der hylder, reoler, GANGE med veganske varer. Det er et sandt paradis for veganere. Og så er produkterne af langt højere kvalitet end herhjemme. Daiya-ost er intet mindre end fantastisk, og det kommer i mange varianter. Beyond Meat, som er finansieret af Bill Gates, laver de lækreste “kyllingestrimler”, som selv den mest skeptiske altspisende aldrig ville genkende som andet end kylling. Se bare videoen her. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal udtrykke min begejstring for Whole Foods. Flere hylder og reoler er tydeligt markeret “Vegan”, så man ikke er i tvivl, og der er også veganske varer i deres Whole Body-afdeling (plejeprodukter som creme, tandpasta og sæbe). Personalet ved hvad vegansk er, og de ved, hvilke produkter, der er veganske. Du skal helt sikkert forbi Whole Foods, og du kan lige så godt tage lidt varer med hjem, nu du er der. (Jeg vil gerne bestille en ny sending Daiya, tak.)

(Whole Foods behøver ingen vurdering.)

Peacefood Café
41 E 11th St New York


Og så kommer den store finale, mine damer og herrer! Peacefood … jeg kan næsten ikke nævne navnet uden at sukke og smile. Her følte jeg mig virkelig hjemme. Jeg synes, det er ret sigende, at jeg var i en by, der er propfuld af veganske muligheder, men at jeg alligevel valgte at besøge Peacefood hele fem gange. Jeg blev simpelthen NØDT til at komme tilbage og prøve lidt mere, og jeg fik vist også prøvet det meste på menukortet. De bedste oplevelser var kikærtefritterne med mayo, den smukke strawberry shortcake med den lækreste jordbærcreme og især den perfekt sprøde og saftige “un-chicken basket”, som kommer med tre forskellige slags dip, hvor den ene er mere fantastisk end den anden. Det er så enkelt, rent, uden dikkedarer og helt igennem perfekt. Cheeseburgeren og kartoffelsalaten er også anbefalelsesværdige, men cheeseburgeren kunne dog godt komme i en lidt blødere bolle i stedet for det sprøde ciabattabrød. Desserterne er maden underlegen, men har du alligevel trang til dessert bliver du ikke skuffet – du får bare ikke samme wow-oplevelse som med den enkle og lækre mad.

Mens jeg var der, talte jeg med en af ejerne, Peter, som var en meget flink mand. Han fortalte mig lidt om stedet, hans visioner og hvorfor han er veganer. Han spurgte også ind til mine tanker, og det var klart, at vi var meget enige om, hvorfor det er vigtigt, at vi holder op med at spise dyr, og hvordan vi bedst får verden i den retning. “Det handler om at udbrede det fredelige budskab og at vise folk, at de ikke skal mangle noget. Det handler ikke om at leve asketisk, og man skal ikke opgive sine livretter, de skal bare laves på en måde, der er dyrevenlig og bæredygtig.” Og det lever Peacefood op til. Her er de hverken bange for at bruge veganske alternativer til kød og ost eller at lave lækre råkager og retter med så altspisende-afskrækkende ingredienser som grønkål og quinoa. Peacefood er med på alt, hvad der smager godt, og her bruges kun de friskeste råvarer til at gøre deres enkle retter perfekte. Og så er betjeningen høflig, opmærksom, hjælpsom og helt igennem professionel. Jeg tabte på et tidspunkt en gaffel, og før jeg kunne nå at rejse mig for at hente den, lå der en ny på bordet, og den tabte blev samlet op for mig. Jeg MÅ tilbage til Peacefood!

Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤_

Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤❤❤

Andre anbefalinger

The High Line. Meget smuk park på en nedlagt jernbane. Street art, god udsigt, flotte planter. Hvis solen skinner, så gå en tur her og kig på New York fra en anden vinkel.

Century 21. Hvis du vil have mærkevareshopping til discountpriser, så er det her et godt udgangspunkt. Der er proppet med mennesker, og det er mindre behageligt end at gå på gaden og kigge i små butikker, men til gengæld får du det hele til det halve.

Kogebøger. Køb evt. et par veganske kogebøger med hjem. Dem kan man jo ikke finde mange af i Danmark, og i USA er selv de nyeste kogebøger billigere end de gamle er her i landet. Jeg kan anbefale Isa Does it (af Isa fra Post Punk Kitchen) og Chloe’s Kitchen (af Chloé Coscarelli, som vandt tv-udsendelsen Cup Cake Wars mod ikke-veganske modstandere og blev veganerkendiskok på rekordtid).

Couchsurfing. Hvis du har mod på det, så er der både oplevelser at hente og penge at spare ved at bruge couchsurfing til at finde et sted at bo. Som nævnt var jeg meget heldig med min vært, der både viste mig rundt og tog mig med på vegansk restaurant, men selv hvis din vært er mindre engageret, vil du få en mere autentisk, lokal oplevelse, end hvis du bor på hotel.

Grønneres guide til NYC. Læs flere gode anbefalinger fra Mo, som har bloggen Grønnere – som jeg i øvrigt rigtig godt kan lide.

Jeg håber, I kan lide min lille smagsprøve fra det veganske New York. Husk som altid, at I kan finde mig på Facebook og Instagram @thomaserex – og jeg er endda på Twitter (med samme navn), hvis der skulle være nogle af jer, der bruger det 🙂