Smæskesvær

Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)

På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.

Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.

Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.

I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.

Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.

Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.

Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning

evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat

Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.

Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.

Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.

Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her. 

6. december 2014 | Categories: Julemad, Snacks | Tags: det store svinerige, dyreven, flæskesteg, flæskesvær, jul, julemad, opskrift, smæskesteg, smæskesvær, vegansk, vegetar | 8 kommentarer