Dessertpizza med is og chokoladesauce
Har du nogensinde fået en dessertpizza? Hvis ikke, så har du noget godt i vente! Man kan lave dessertpizza i mindst lige så mange varianter, som man kan lave den salte pizzatype. Her har jeg valgt at starte relativt sundt ud med en semi-grov bund, peanutbutter og masser af frugt. Derefter er jeg så gået amok med ristet mysli, jordbæris og chokoladesauce (som faktisk her på billedet er kakaopeanutbutter, men jeg vil anbefale chokoladesauce). Den er perfekt til at imponere til en søndagsbrunch eller bare til at forkæle søde børn og barnlige sjæle. Prøv det!
Til én stor pizza (lav små portionsstørrelser til børn)
1 pizzabund (se evt. her)
2 spsk peanutbutter
2 spsk vand
2 spsk agave/sirup (eller 1 spsk sukker)
3-4 spsk ristet mysli
1/3 pære i skiver
1 banan i skiver
3-4 jordbær i skiver
5-10 blåbær
1 appelsin i skiver
3 kugler Tofuline jordbæris
Smeltet chokolade (eller kakaopeanutbutter)
Start med en lave en pizzadej (eller brug en færdiglavet, de er veganske). Rul en klump dej ud til en tynd og rund(!) pizzabund. Bland peanutbutter med vand og agave til en medgørlig konsistens og smør et lag på bunden. Resten kan du dryppe over pizzaen – evt. med kakao blandet i. Bag så bunden i en meget varm ovn (skru hel op) på en bagesten eller en forvarmet bageplade. Når dejen er sprød og gylden, tager du den ud og lægger skiver af frugt, bær, mysli og is på. Slut af med chokoladesauce/smeltet chokolade. Server mens pizzaen og chokoladen stadig er varm og isen er kold. Nom, nom, nom!
Instagram: thomaserex
(Min computer er syg, så jeg kan ikke give jer et billede i høj kvalitet endnu.)
Mor Hannes [kabånajer] & kartoffelsalat
“Prøvliåhørherikå! Jeg er fra Aarhus, ik’å. Og her i Aarhus, der siger vi altså [kabånajer], og så’n er det bare.” En af mine livretter, fra dengang “livret” åbenbart rimede på død, var karbonader. Det var selvfølgelig mors karbonader, der var de bedste i hele verden, og det er de såmænd stadig, for min mor er rigtig dygtig til at lave og spise vegansk mad. Derfor skal denne opskrift opkaldes efter min mor. Hun taler mere aarhusiansk end nogen anden, jeg kender, og det er både grimt, charmerende, underholdende og hjemligt. Når min mor siger karbonader, så siger hun det med mere autoritet og autencitet i stemmen end Claus Meyer eller nogen af de andre folkekære tv-kokke. Hun siger det på ægte aarhusiansk med j, hvor der eller skulle være d: “Så’ der [kabånajer], Thomas!”
Det her er min første opskrift i lang tid. Jeg har haft travlt med så meget, så jeg har ikke følt overskud til at lave opskrifter og blogge. Jeg er blandt andet blevet færdig med min kandidatuddannelse i Engelsk og Film & Medier, hvor jeg skrev speciale om alternativer til mainstream madkultur i USA. Det var et hårdt forløb, selv jeg jo brænder for emnet og også kom en del ind på vegansk madkultur og veganisme i det hele taget. Jeg er så glad for endelig at have modtaget papirerne og være officielt færdig med uni. Nu er jeg jobsøgende, så hvis nogen derude skulle kende nogen, der har brug for mig, må I endelig gerne sende dem min vej. I kan finde mig på Linkedin her.
Til 6-8 kabånajer:
65 g. lys sojagranulat (fx Soy4You)
3 dl stærk bouillon (1 hel terning i 3 dl kogende vand)
1 stort løg (175 g.)
100 g. squash (cirka en tredjedel af en squash)
1 stængel bladselleri
4 spsk havregryn
5 spsk (hvede)mel
1 drys røget paprika
½ tsk muskat
Masser af friskkværnet peber
Rigeligt (urte)salt
Rasp til panering
Rapsolie og vegansk smør til stegning
Forbered først den stærke bouillon og udblød så sojagranulatet heri i 10 minutter. Hæld overskydende væske i en skål (du kan bruge det, når du skal forme kabånajerne).
Kør løg, squash og bladselleri fint i en foodprocessor eller riv det på et rivejern. Bland så det udblødte granulat i. Hvis du har fået fat i en granulat, der ikke er helt så fin som Soy4You, kan du køre den udblødte granulat lidt i foodprocessoren, til det har en mere farsagtig konsistens. Hvis den er alt for grov, er det svært at forme kabånajerne.
Tilsæt gryn, mel og krydderier, og rør godt rundt et lille minut. Smag til og sørg endelig for, at farsen er salt nok til din smag. Lad farsen hvile på køl, til du vil forme og stege kabånajerne. Lad farsen hvile mindst et kvarter. Smag gerne til igen. Vegansk fars er ikke farlig at smage på.
Form 6-8 kabånajer (jeg laver gerne 6 store, men de er lettere at styre på panden, hvis de er mindre). Brug resten af bouillonen (eller bare vand) til at holde dine hænder våde, mens du former dem. Det gør det meget lettere at forme kabånajerne, uden at de klistrer til dine hænder, og så gør det det lettere for raspen at sidde fast. Vend kabånajerne i rasp og steg dem ved god varme på en pande med rigeligt olie og vegansk smør. Sojagranulat indeholder så godt som intet fedt, så du bliver nødt til at give den gas med fedtet for at få en lækker og autentisk smag af kabånajer.
Server med klassisk tilbehør eller, som jeg foretrækker, med en grøn salat og en frisk kartoffelsalat. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på, så den kommer herunder.
Frisk kartoffelsalat med radiser og purløg
750 g. kogte, kolde kartofler i mundrette bidder
2 dl sojayoghurt uden sukker (fx Sojade) eller iMat fraiche fra Oatly
1 lille bundt radiser, fintskårne
1 bundt purløg, finthakket
1 tsk sennep
1 tsk løgpulver
2 spsk citronsaft
½ tsk salt (eller efter smag)
friskkværnet peber
Vend alle ingredienser godt sammen i en skål, smag til, og lad kartoffelsalaten hvile på køl, til du serverer den. Vent gerne lidt med at smage til, så smagene får lov at trænge frem og blande sig med sojayoghurten. Hvis du kun kan få fat i en sojayoghurt med sukker, kan du kompensere for den søde smag med ekstra salt.
Marts med Medfølelse 2015
Så er det tid igen! For tredje gang i træk inviterer vi i foreningen Mad med Medfølelse til en måned med sprød, saftig, sund, sød, spændende, syndig og frem for alt superlækker mad. Det hedder Marts med Medfølelse, og det er projektet, hvor vi inviterer dig til at udfordre dig selv til at spise plantebaseret i en måned. Sidste år deltog flere end 2400 mennesker, og det ser ud til, at endnu flere vil deltage i år.
Jeg startede Marts med Medfølelse for tre år siden med inspiration fra lignende projekter, jeg havde set i udlandet. Det er det første af sin art i Danmark, hvor der på den måde inviteres til at prøve den veganske kost af i samlet flok. Begge de foregående år har vi fået overvældende positiv feedback på projektet, og vi har fået hjulpet en masse mennesker i gang med en ny livsstil som veganere. Jeg håber, du vil være med i projektet selv og invitere dine venner og din familie med. Det hele foregår hjemme ved dig selv. Du kan hente inspiration via Mad med Medfølelses Facebookside og hjemmeside. På hjemmesiden finder du i øvrigt også madplaner, som du kan følge eller lade dig inspirere af. Du er velkommen til at dele billederne ovenfor med en henvisning og invitation til Marts med Medfølelse.
Mad & Glæde 2015
Jeg skal holde foredrag på Irmas store madmesse, Mad & Glæde 2015!
Det er vildt spændende for mig at kunne afsløre denne store nyhed for jer. Den 21. marts (dagen efter min fødselsdag) holder jeg foredrag i Øksnehallen i København. Der vil være 5-8000 deltagere på messen, og der er plads til 200 siddende tilskuere ved scenen. Det vil være det største foredrag, jeg nogensinde har holdt. Af andre foredragsholdere på messen er bl.a. Claus Meyer, Claus Holm, Timm Vladimir, Bo Jakobsen og min ven Mickey Gjerris.
I mit foredrag vil jeg selvfølgelig tale om det at leve et godt liv med masser af kærlighed og kikærter. Samtidig vil jeg lave mad på scenen, så der bliver både underholdende action og konkret inspiration, man kan tage med sig hjem i sit eget køkken. En endagsbillet koster kun 100 kr. i forsalg, og så kan den endda indløses til en voucher på 100 kr. til Irma – på den måde er det jo nærmest gratis.
Jeg håber, I har lyst til at komme og se mit foredrag (og heppe på mig) og deltage på messen. Til gengæld lover jeg at gøre mit til, at det bliver en fantastisk oplevelse. Jeg glæder mig!
Køb billet her:
http://madbillet.dk/show/event/madandglaede2015
SeitAND med fløde(søde)kartofler
SeitAND med fløde(søde)kartofler er mit bud på en hovedret til en julemiddag med medfølelse – hvis altså du ikke skal have smæskesteg (men det skal du jo). Til denne ret bruger jeg mock duck fra dåse, som er købt i et asiatisk supermarked. Jeg bruger denne udgave af hvedekødet, eftersom det har en rigtig lækker konsistens, der passer godt til dette formål – og, ja, så vil det passe godt ind på julebordet, eftersom det minder meget om traditionel, ikke-vegansk julemad. Den lille forskel at dette kød er lavet uden dyr gør dog den store forskel for dyrene. Hvis julens budskab er kærlighed og medfølelse, så lad julefreden sænke sig over dit middagsbord og nyd en lækker julemiddag med medfølelse.
En dåse mock duck rækker til max to personer. Hvis du vil være sikker på, der er nok, så regn med, at en dåse mock duck rækker til 1½ person. Så hvis I er tre, skal du bruge to dåser. Opskriften her er til to personer.
Fløde(søde)kartofler
Olie
3 skalotteløg
Frisk rosmarin (2-3 kviste)
½ tsk tørret timian
500 g sødkartofler
250 g svampe (gerne blandede)
Lidt revet appelsinskal
Saften af ½ appelsin
2,5 dl soja- eller havrefløde*
1,5 dl vand
Salt og peber
SeitAND til max 2 personer
Olie
1 dåse mock duck
2 spsk agave
2 spsk sojasauce
1 tsk æbleeddike
Peber
Start med at rense sødkartoflerne (jeg skræller dem ikke) og skære dem i tern på cirka 1½ cm. Hak så svampene fint, og sæt sødkartofler og svampe til side, mens du hakker løgene og cirka to kviste frisk rosmarin fint (den tredje kan du bruge til at pynte) og varmer olie i en stor pande. Sauter løg, timian og rosmarin i den varme olie i et par minutter til det dufter skønt i hele køkkenet. Tilsæt så sødkartoflerne og lad dem stege et minut eller to. Tilsæt evt. mere olie undervejs. Panden mister lidt varme, når de kolde kartoffeltern kommer på, så lad panden få varmen tilbage. Tilsæt så svampene, vend godt rundt et minut eller to, og riv så lidt appelsinskal og pres appelsinsaft over. Sluk nu for panden og tag den af varmen. Tilsæt så plantefløden, vandet og masser af salt og peber. Vend godt rundt og kom det hele i et ovnfast fad. Smag på flødesaucen og giv den evt. et ekstra skud appelsinsaft, mere peber eller mere salt. Sæt det i ovnen ved 175 grader og lad det boble i cirk 20 minutter, mens du tilbereder seitANDen.
Tag mock duck-stykkerne ud af dåsen (hæld vandet fra). Lav en marinade af agave (eller sirup), sojasauce og æbleeddike. Varm olie i en pande og steg mock duck-stykkerne til de får god farve som på billedet, og hæld så marinaden/saucen over og krydr med friskkværnet peber. Lad stykkerne stege lidt videre i marinaden. Server stykkerne oven på fadet med fløde(søde)kartofler og pynt evt. med rosmarin.
For mere inspiration til lækker julemad med medfølelse kan fx se:
Englerods mock duck
PlantePushernes morsbrød
Mia Sommers farsbrød med linser og cashewnødder
Månebarnets store indlæg om julemad
Glædelig jul og godt nytår til alle jer, der læser med! Jeg glæder mig til at præsentere store og spændende nyheder for jer i 2015…
*Brug en madlavningsfløde med jævning (mel) i, så saucen ikke skiller. Alternativt kan du tilsætte lidt jævning af fx majsmel og vand.
Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her.
Knas med cornflakes og chokolade
Mit yndlingsknas fra min barndom skal da selvfølgelig have en plads her på bloggen. Det er meget enkelt at lave, og så er det vildt lækkert. Min mor plejede altid at lave et par omgange af dem her i løbet af vinteren, da jeg var barn. Jeg kan tydeligt huske, hvordan duften af smeltet chokolade og lyden af knasende cornflakes ville gøre lille-Thomas utålmodig og få hans mund til at løbe i vand. Heldigvis fik han lov at hapse lidt af de chokoladeovertrukne cornflakes, mens de endnu ikke var stivnede, men så var det også slut og de skulle på køl! Det var nok det værste. Ventetiden! Jeg ville utålmodigt se til godterne flere gange, mens de stod på køl på altanen eller i køleskabet. De tager jo ikke længe om at størkne, men for 8-årige mig føltes det som en evighed.
Jeg vælger at drysse lidt julesne på i form af kokosrasp, som giver et fint udtryk og i øvrigt passer meget fint med den chokolade, jeg har valgt. Brug en rigtig god chokolade – evt. med smag. Økologisk fairtrade-chokolade er altid at foretrække, da det ikke alene smager bedre men også er bedre for verden og kakaobønderne. Hvis du vil lave en udgave med vegansk mælkechokolade eller hvid chokolade, så vær opmærksom på, at ikke alle disse er lige velegnede til at smelte. Veganske udgaver af hvid chokolade, som vi kan få i Danmark smager ikke overvældende godt, og så vidt jeg ved, skiller de, hvis du forsøger at smelte dem. Hvis du vil bruge lys chokolade, vil jeg anbefale denne fra Vivani.
Til 10-12 stykker
85 g* chokolade af god kvalitet – her har jeg valgt Seed & Beans kokos-/hindbærvariant
4 dl majsflager/cornflakes (uden sukker)
3 spsk kokosrasp
Knæk chokoladen i stykker og smelt dem ved lav-middelhøj varme i en lille gryde. Du kan evt. bruge et vandbad, hvis du er mere komfortabel med det. Når chokoladen er smeltet, tilføjer du majsflagerne og rører godt rundt, mens du knuser dem lidt med bagsiden af skeen. Når chokoladen dækker majsflagerne helt, kan du sætte dem i toppe med to teskeer på et stykke bagepapir eller staniol, hvor du har drysset kokosrasp. Du kan også sætte dem i små muffinsforme med kokosrasp i bunden. Stil chokoladeknaset på køl og opbevar dem her, til de skal spises.
*Seed & Bean kommer i pakker med 85 g. Hvis du bruger en chokoladeplade med 100 g, kan du jo tilføje lidt flere majsflager eller, ja, hapse lidt af chokoladen, mens du arbejder. Det må man godt.
Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex
Smæskesvær
Som trofast læser kender du selvfølgelig allerede min Smæskesteg – måske skal du endda have den til jul sammen med en masse andre lækkerier – nu vil jeg så byde dig på en knasende og fedtet snack, som du kan spise sammen med din julemad. Lad mig præsentere: Smæskesvær!
Smæskesværene skal ikke minde om noget andet. De er helt uafhængige af gængse traditioner og normer – præcis ligesom bloggeren her. De kan i øvrigt også spises til andre lejligheder end jul, så hvis du en dag føler trang til en fedtet og knasende hapser, så lad dig endelig ikke begrænse af årstid og dato. “Uh, jeg har sådan lyst til smæskesvær… men øv, det er den 22. april, så den går sgu ikke.” Du behøver altså ikke være slave af den fastlåste tankegang. (Nu kommer der en masse om mine tanker om jul, traditioner, lidelse og medfølelse. Hvis du ikke er klar på det, så hopper du bare ned til opskriften.)
På samme måde behøver du ikke blindt følge en kultur fuld af fastlåste traditioner og normer, som ikke giver mening eller gør noget godt. Da jeg blev veganer for nu mere end tre år siden, ændrede det for bestandigt mit syn på den verden, jeg lever i. Det at træffe et informeret og på alle måder passioneret valg om min livsstil, om hvad jeg bestemt ikke ville deltage i, fik mig til at undersøge andre dele af min tilværelse og stille nye, store spørgsmål til alt det, vi render rundt og gør – måske uden at tænke nærmere over, om det giver mening.
Noget af det, der var sværest for mig, efter jeg blev veganer, var at holde jul. Jeg mindes tydeligt min første juleaften som veganer. Jeg blev veganer i september, og hverken jeg eller min familie havde derfor fundet helt ud af, hvad det betød. Jeg husker tydeligt situationen omkring julebordet. Den situation gik fra at være noget festligt, hyggeligt og rart til at være noget nær den værste situation, jeg nogensinde har sat mig selv i. Med min egen medbragte nøddepostej og vintersalat, var jeg pludselig ham den mærkelige, der ikke ville spise “det samme som os andre”. Jeg husker, hvordan mine tæer krummede sig hårdere sammen, end de nogensinde har været krummet sammen før eller siden. Jeg husker, hvordan hele min krop vred sig i ubehag indeni, mens jeg stirrede stift ned i bordet for at undgå at kigge på den massakre på uskyldige væsner, som mine allernærmeste havde dækket op til og var direkte medskyldige i. Jeg husker væmmelsen og de uhyggelige billeder, der susede forbi mine øjne, mens min familie glade og feststemte skar i uskyldige dyrs døde kroppe og puttede stykkerne i munden.
Nej, min første jul som veganer var bestemt ikke en behagelig oplevelse. Jeg tror, at når først man inderligt har følt den lidelse, der ligger bag animalske produkter, så vil man aldrig rigtig kunne slippe den igen. Grunden til, at juleaften er så meget værre end alle de andre dage, er nok, at denne aften og dette måltid er så stærkt bundet af traditioner, at den repræsenterer essensen af alt det, man som veganer sætter sig imod. Nemlig det at gøre noget, der gør skade på andre, bare fordi “det er sådan, vi plejer at gøre det”. For det er, som jeg ser det, den eneste grund til, at vi stadig dræber og bruger dyr for vores fornøjelse. Vi sidder fast i en dårlig og meget destruktiv vane.
I år skal jeg for andet år i træk holde vegansk jul. Jeg skal være sammen med gode venner og spise en overdådig julemiddag med medfølelse. Sådan en kan fx bestå af Nøddepostej, smæskesteg, mock duck (and lavet af seitan), kogte kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødvinssauce, rødkål, grønkålsalat, appelsinsalat, rødkålsalat, risalamande kogt på plantemælk og lavet med vegansk piskefløde (som kan købes i SuperBrugsen) og en masse konfekt og godter. Lad dig inspirere af Månebarnets indlæg om vegansk julemad. Den kan selvfølgelig også være utraditionel og bestå af alt fra falafel og lasagne til burger og pizza. Jeg tror dog, vi kommer til at spise en masse “traditionelle” retter – eller, så traditionelle veganske juleretter nu kan være – da det jo også er sjovt og lækkert.
Her kan du se sidste års julemad med medfølelese.
I det her album har jeg samlet veganske godter, du kan købe i butikkerne.
Jeg kommer nok aldrig til at holde traditionel jul med dyr på bordet igen, for det går mig for meget imod. Jeg skal dog ses med min familie op til og omkring jul, for det er jo stadig rart at se familien, men for mig skal det bare være under andre rammer end en traditionel juleaften. Jeg er så heldig, at især min mor (men også andre familiemedlemmer) er rigtig god til “det der vegansk”, så hun, min bror, min mormor og jeg skal spise vegansk julemad fra Mikuna sammen den 23., hvilket jeg glæder mig meget til. Og nu skal du nok få en opskrift på smæskesvær.
Til 20 tykke smæskesvær:
10 plader rispapir (kan fx købes i Rema 1000)
100 gram saltede peanuts
Smagsneutral olie til friturestegning
evt.:
½ tsk løgpulver
et drys røget paprika
et drys stødt muskat
Rispapiret udblødes i lunkent vand et blad af gangen, til det er blødt. Det tager cirka 30 sekunder. Tag så rispapiret op af vandet og bred det ud, så det ligger fladt. Læg peanuts på og rul så rispapiret til en pølse med peanuts indeni. Del rullen i to (eller flere) og steg i en god mængde olie i en gryde eller frituregryde til smæskesværene er gyldne. Hold dem adskilt under stegning, så de ikke klistrer sammen. Du kan evt. krydre dine peanuts, inden du ruller dem i rispapiret, så du får mere umami og smag i smæskesværene.
Du kan selvfølgelig udelade peanuts og stadig få en sprød snack, men jeg synes, peanuts tilføjer lige det, der mangler, for at det er en snack, jeg har lyst til at smæske.
Idéen til smæskesværene har jeg hapset fra Thors blog, Mit Grønne Hjerte. Som han nævner, kan du evt. udnytte det, at de klistrer lidt sammen under stegning til at lave en smæsketegskam – altså en række af smæskesvær, der hænger sammen.
Køb min kogebog “Vegansk julemad” via linket her.
Mikuna – byens bedste nye spisested 2014
Det er vist efterhånden på sin plads, at jeg kommer med en anmeldelse af Aarhus’ første veganske spisested, Mikuna. For små to uger siden (12. november) vandt Mikuna titlen som årets bedste nye spisested i den årlige konkurrence afholdt af AOA, Alt Om Aarhus. Det var en kæmpestor sejr for vegansk mad, for kampen for dyrene og selvfølgelig for de dygtige iværksættere, der ejer caféen. Line, Sigrid og Mette fortjener uden tvivl ros for deres flotte café og den alt for lækre mad.
Hos Mikuna kan man tage det helt roligt. “Mikuna Matata”, får man næsten lyst til at sige – med reference til den kendte Disney-sang, der handler om at, ja, tage det roligt. Caféen er hurtigt blevet fristed for veganere, vegetarer og altspisende med hang til lækker, dyrevenlig mad. Her skal man hverken bekymre sig om animalske ingredienser eller høje priser. Det eneste, du skal bekymre dig om på Mikuna er, hvad du skal vælge fra menuen.
Menuen hos Mikuna byder på veganske udgaver af en række velkendte retter. Her er smørrebrød med fx fiskeFRIfilet med remoulade og caviart og krydret spejsypølse med remoulade. Her er sandwicher med fx refried beans, peberfrugtpesto og den meget populære hønseFRIsalat, som man i øvrigt også kan få på smørrebrød. Her er chiligryde med sojakød og så er her byens bedste og mest snaskede burger, som uden tvivl vil overbevise enhver ikke-veganer om, at det der ”vegansk” egentlig er helt okay.
Mikuna er bestemt ikke bange for at lave mad, der smager som og ligner mad med dyr, og flere af caféens retter bliver dermed strålende eksempler på, at alting kan laves vegansk. Når jeg besøger caféen med en ikke-vegetar anbefaler jeg dem oftest at prøve den hønseFRIsalat eller byburgeren og reaktionerne er altid meget positive. De to er også mine egne favoritter. Derudover er jeg også meget glad for vegadelle-sandwichen og chiligryden. Både deller, chiligryde og en masse af de andre retter vil kunne narre selv den mest inkarnerede bacon-tosse til at tro, at hen spiser noget med dyr i. Det er vist det, vi kalder veganermagi.
Jeg må indrømme, at jeg kommer så tit på Mikuna, at jeg har været hele menukortet igennem. Det ved I vist også, hvis I følger med på Instagram eller på bloggens Facebookside. Der går ikke en hel måned, uden at jeg har været forbi min yndlingscafé. Og jeg ved aldrig, hvad jeg skal vælge, for der er så meget godt at vælge imellem. Men det er jo et luksusproblem. Heldigvis træffer Mikuna valget for mig, når det kommer til desserten. Hver dag er der en “dagens kage”, som kan være alt fra jordbærtærte, æbletærte med flødeskum eller kanelsnegl til snickerskage, blåbær-cupcake eller hindbær-/limekage. Uanset hvad det er, skuffer Mikuna aldrig.
Beklager, men jeg kan ikke skrive noget dårligt om Aarhus’ bedste café. Mikuna er lavet af kærlighed.
Du finder Mikuna på Frederiks Allé 96 i Aarhus.
Besøg Mikunas hjemmeside her (hvor du kan bestille lækker julemad lige nu) og giv et like på Facebook her.
Hvorfor veganer – et tv-portræt
Det er tre år siden, jeg blev veganer. Den 15. september havde jeg “veganiversary” – altså veganerfødselsdag. Siden jeg blev veganer for tre år siden, har jeg arbejdet nærmest uafbrudt på at sprede det kærlige budskab og hjælpe andre med at træffe dyrevenlige valg. Der er sket rigtig meget med veganismen i Danmark, siden jeg blev veganer, og der sker om muligt endnu mere lige nu. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er dyrevenlig. Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at tale åbent, ærligt og kærligt om veganisme, om hvorfor det er så vigtigt og rigtigt, og ved at vise folk, hvor enkelt det er at træffe dyrevenlige valg.
Jeg blev for nylig kontaktet af tre søde piger fra journalisthøjskolen, som ville lave et tv-portræt af mig. De virkede rigtigt søde og interesserede i veganismen, så jeg greb muligheden for at fortælle min historie. I kan se resultatet her på min YouTube-kanal, som I i øvrigt gerne må abonnere på – det kunne jo være, der lige pludselig kom mere.
Tak til Elena Ilina, Milana Vinn and Linn Enger Leigland for et rigtig fint portræt. Hvis du endnu ikke selv lever vegansk, kan du måske finde inspiration i den film, der fik min opmærksomhed og fik mig til selv at undersøge virkeligheden bag animalske produkter nærmere. Earthlings kan ses gratis lige her. Derudover er der et ton af materiale tilgængelig, blandt andet via Anima og Go Vegan, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig i kommentarerne herunder eller i en privatbesked.
Harira – fyldig, marokkansk suppe
I min barndom var jeg “det hvide får i flokken”. Jeg skilte mig ud fra mængden ved at være en af de få i både børnehaven, i folkeskole og på fritidshjemmet, der ikke havde en ikke-dansk baggrund. Et flertal af mine venner og klassekammerater var børn af indvandrede, og mange af dem var muslimer. Derfor er muslimske traditioner og mellemøstlig kultur ikke helt fremmed for mig. Min bedste ven, og nabo, da jeg var helt lille, var tyrker, og jeg er derfor helt bogstavligt vokset op med det tyrkiske køkken som nabo. Jeg kan tydeligt huske flere af de gange, hvor jeg er blevet “inviteret” på aftensmad hos en barndomskammerat, nu hvor jeg alligevel var på besøg og i øvrigt så så sulten og tynd ud. “Invitationen” var nu mere en høflig måde at sige det på, for hvis en tyrkisk eller arabisk mor først har besluttet, at du skal spise med, så er der altså ingen vej uden om! “Spis, spis, tag en portion mere og gerne to. Du skal spise mere, det kan du godt!” Og bedst som man tror, man har fået tømt hendes gryde og kan rejse sig fra bordet – næ nej, du skal da også lige have dessert!
Under ramadanen fik vi hvert år diverse lækre retter (vinbladsruller, krydrede stuvninger, fyldige supper, couscous- og bulgursalater, butterdejspakker…) bragt direkte til døren af flere flinke naboer, som ville dele ramadanens store festmåltid med os. Selvom jeg aldrig har lært at påskønne de alt for søde mellemøstlige kager, som jeg alt for mange gange har tvunget ned i høflighedens navn (mm, ja, det er lækker, men jeg kan godt nok ikke spise mere), så har jeg stadig en kærlighed til den altid velkrydrede mellemøstlige mad.
Harira er en marokkansk suppe, der for mange muslimer er en fast del af ramadanen. Selvom ramadanen er ovre for i år, kan den dog sagtens nydes. Den er perfekt til efterårsvejr, og så kan du selv bestemme, om den skal være fyldig og tyk som en stuvning (som jeg helst vil have den) eller tyndere og mere som en suppe. Traditionelt laves den med lam eller andre dyr, men af respekt for fårene (både de sorte og hvide) og deres børn, vil jeg selvfølgelig byde på en udgave uden dyr.
Til 4 personer:
1 fintsnittet løg
4 fed hvidløg, revet
2 spsk revet ingefær
½ rød habañero-chili, finthakket
1½ l grøntsagsbouillon/-fond (+ evt. ekstra vand)
1 aubergine, skrællet og skåret i tern
½ rød peberfrugt i små tern
80-100 g. finthakket grønkål
1 dl røde linser (eller evt. andre linser)
2 tsk paprika
Et drys røget paprika
1/4 tsk kanel
680 g. mosede tomater (glasflasken fra Urtekram)
2-3 dl kikærter (udblødte og kogte – evt. fra dåse)
100 g. tørret fuldkornsspaghetti (tørret pasta er næsten aldrig med æg)
En håndfuld friskhakket mynte + lidt til pynt ved servering
(Nogle mennesker kan lide koriander i retten, men jeg er ikke just glad for den parfumerede sæbe-urt.)
Sautér det fintsnittede løg i lidt olie i en stor gryde til det er klart. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og sauter yderligere et minut. Tilsæt en smule bouillon til at samle al den lækre karamel sammen, der har dannet sig i gryden.
Kom så aubergine, peberfrugt, linser og krydderier i sammen med halvdelen af bouillonen. Kom låg på gryden og bring suppen i kog. Skru lidt ned, hvis det koger for voldsomt. Lad det koge i 20 minutter, så auberginen og linserne næsten koger ud. Rør et par gange under vejs. Røde linser koger ud, men hvis du fx bruger grønne linser, vil de blot blive møre.
Tilsæt nu tomaterne, grønkålen, kikærterne og resten af bouillonen. Når det koger igen, knækker du spaghettien i tre stykker og rør det godt rundt i suppen. Kog til pastaen er tilberedt og rør mynten i. Kom evt. lidt ekstra vand i for en mere flydende konsistens. Husk at smage på suppen (mangler den fx salt?), og server den så brændende varm med friskhakket mynte og evt. et dryp olivenolie på toppen.
Mums! Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex 🙂
Seitan – hjemmelavet hvedekød
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg er VILD med SEITAN! Især fordi navnet minder så meget om “satan”, hvilket jeg nok aldrig holder op med at synes er sjovt, men også fordi det er rigtig lækkert.
“Hvordan udtaler du det, Thomas?” Jah, altså, der er nogen, der siger “Sej tand!” Og det er da en fin kompliment, tak for den, men jeg kan nu bedre lide “sæitan”, som også er udtalen på engelsk. Officielt er der vist ikke nogen regel endnu, så hvad der kommer til at stå i ordbogen afhænger af, hvad vi beslutter os for at sige.
Seitan bliver også kaldt for hvedekød, og det er lige præcis det, det er. En kødfuld klump lækkerhed lavet af hvede. Seitan har bid (det er “chewy”) og er proteinrigt. Du kan tilberede seitan på et utal af måder. Her få du en ret “basic” opskrift, som giver dig en lækker klump hvedekød (eller rettere tre), som du kan skære i skiver og stege, panere eller grille, eller som du kan skære i tern til din gryderet, din pizza eller hvad end du kan finde på.
Til cirka 1 kg seitan:
1 ½ l (stærk) grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg
4 ½ dl glutenmel* (“vital wheat gluten” på engelsk)
– købes i helsekostbutikker eller online fx hos GoVego
½ dl gærflager
½ tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
2 spsk tomatpuré
2 ½ dl koldt vand
1 dl sojasauce
2-3 spsk citronsaft
* Almindeligt hvedemel (også den af mærket “Gluten”) kan IKKE bruges i denne opskrift.
Sæt en gryde med bouillon over, så den koger, når du har lavet din seitandej. Mas hvidløgsfedene (meget gerne med skræl på!) med dine håndflader (eller evt. den flade side af en kniv), og smid dem med i gryden.
Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Hæld så den våde blanding i den tørre, mens du pisker vildt og voldsomt med en gaffel. Ælt så dejen sammen med hænderne, og bliv ved med at ælte i nogle minutter. Dejen skal være elastisk, og alting skal være godt blandet sammen (ingen melklumper). Form en tyk pølse, og skær den i tre lige store stykker. Når bouillonen koger, skruer du ned for varmen, så bouillonen simrer. Kom så stykkerne i.
Det er vigtigt, at bouillonen kun simrer! Hvis bouillonen bulderkoger , vil du ende med en hullet masse, der minder om blomkål eller, ja, hjernemasse. Det er ikke meningen. Så sørg for, at bouillonen kun lige bobler og hygger sig, mens din seitan bliver tilberedt. Lad seitanen simre i 45 minutter i alt, og vend gerne stykkerne undervejs. Husk at holde øje med, at bouillonen ikke begynder at koge.
Du kan nu spise seitanen, som den er, eller du kan tilberede den yderligere – fx skære den i stykker og stege dem, eller skære tern til en gryderet. Det er en god idé lige at presse lidt af væsken ud af seitanen, før du skærer den og tilbereder den yderligere.
Opbevar seitenstykkerne sammen med bouillonen i en tætsluttende beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i en lille uge. Du kan også fryse et eller flere stykker – klem noget af væsken ud af stykkerne, før du fryser dem.
BBQ-sauce
Det er altid rart at kunne lave alting fra bunden. Selvom de fleste (hvis ikke alle?) BBQ-saucer i butikkerne er ganske veganske, så giver den hjemmelavede sauce mulighed for, at man kan tilpasse den, så er lige præcis, som man vil have den. Alle ingredienserne her er nogen, du sikkert allerede har i køkkenskabet – og hvis ikke, så bør du overveje at skaffe dem – så du kan altid røre en god BBQ-sauce sammen. Hvis du er til det stærke, så skruer du selvfølgelig bare op for styrken med chili, hvis du er mere til den søde sauce, så kommer du mere sukker i osv.
Her får du opskriften på den letteste og lækreste BBQ-sauce, som kan bruges på masser af måder. Brug den som marinade til seitan, tofu, tempeh, grøntsager… eller brug den ganske enkelt som sauce til din grillmad, wokretten eller hvad end du står med, som ville have godt af en omgang BBQ-sauce.
1 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk tomatpuré
2 spsk jordnøddesmør
2 spsk brun farin
1 spsk sojasauce
1 spsk (æble)eddike
1 spsk sennep
½ tsk røget paprika
½ tsk chilipulver eller ½ tsk chilisauce
2 spsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber
…og gerne hvidløg! Det kommer lidt an på, hvad jeg skal bruge den til, om jeg kommer hvidløg i, men ja, 2-3 fed presset/revet hvidløg gør det i mange tilfælde godt heri.
Bland alle ingredienserne i en skål – rør det godt sammen. Opbevar saucen i en tætsluttende beholder i køleskabet, hvor den kan holde sig en uges tid.
Du kan fx også lade dig inspirere af mit pizza-indlæg til at lave en BBQ-pizza med seitan. Her er det bare en god bund med BBQ-sauce, seitan-stykker, der er marineret i samme BBQ-sauce, peberfrugt, tomat og tørret oregano. Slut evt. af med vegansk ost, ostesauce eller måske en god pesto.
Pizza ❤ #jatak
Pizza… PIZZA! Jeg behøver vist ikke sige mere, vel? I dag er det Vegan Pizza Day … ja, ja, hver dag er et-eller-andet-dag, men det er da lidt hyggeligt. Og så kan det bruges som en anledning til at vise sin lækre pizza frem – og ja, til at spise fråderen pizza-nom! Det her indlæg er et inspirationsindlæg og en hyldest til en af mine livretter. Le pizza.
En pizza er en historie i 4 kapitler: Bund, sauce, fyld og topping. Bunden kan være grov eller fin, glutenfri eller glutenfyldt, sprød eller… nej, den skal være sprød! Saucen har jeg en meget stærk holdning til. Den skal ikke være tynd, tam (uden smag) og ligegyldig – jeg vil have en tyk og intens tomatsauce, der tilføjer smag til pizzaen. Fyldet kan varieres i en uendelighed, den eneste regel er, at der skal sparres på det, så pizzaen forbliver sprød og kan spises med en hånd, uden at fyldet slasker ned på tallerknen. Topping kan være alt fra vegansk ost til pesto, salatdressing eller endda peanutbutterdressing.
Nå ja, og regel nummer et i pizzaklubben..? En pizza skal være RUND!
1: Bunden
Hvis du er vant til at bage brød, så er det her meget overskueligt. Hvis ikke, skal jeg nok hjælpe med nogle mål. Jeg plejer at starte med cirka 2 dl vand, lidt salt og lidt gær i en skål, og så blander jeg ellers forskellige meltyper i, til det passer, og så ælter jeg dejen godt. Hvis der er dej i overskud, kan det altid pakkes ind i husholdningsfilm i en klump, der passer til en pizza, og smides i fryseren til næste gang, der skal bages pizza.
Et godt tip til dej og brød generelt: Lad være med at give for meget mel! Dejen skal bruge lidt fugt, når den hæver, og hvis du kommer for meget mel i, vil slutresultatet være tørt og kedeligt. Det er en balancegang, men tænk på det sådan, at det ikke er dejen, der skal meles, det er bordet. Det er selvfølgelig ikke bordet, der skal have mel, men du skal kun komme mel på, så dejen ikke klistrer fast i bordet, mens du ælter. Den må dog godt “rive lidt i bordet” og være blød og smidig.
Den almindelige:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
½ tsk salt
(evt. et dryp olie)
350 g. pizamel eller hvedemel (ca. 3½ dl)
Den grovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
125 g. fuldkornsspeltmel
225 g. pizzamel
Den sjovere:
10 g. gær
2 – 2 ½ dl vand (gerne lunt)
( evt. lidt olie)
½ tsk salt
100 g. kikærtemel
100 g. durummel
150 g. hvedemel
Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt (og evt. olie), rør mel i, ælt, ælt, ælt. Lad så dejen hvile lidt, mens du forbereder fyldet og saucen. De tre eksempler på pizzabunde er ret ufarlige og klassiske. Vær ikke bange for at lege lidt med meltyper, når du har styr på de klassiske.
Når du har kommet fyld på: Bag i kort tid ved MAX varme på en forvarmet bagesten. Du kan købe en stor flise i et byggemarked og bruge som bagesten. Det er billigere end at investere i en sten, der er “beregnet til det”. Hvis du ikke har en bagesten, kan du med fordel varme bagepladen op. Lav din pizza på en anden bageplade med bagepapir på, og træk så pizzaen over på den varme plade. Dette skal sikre, at der med det samme kommer varme nedefra, så din bund bliver sprød og lækker. Hvis du ikke gør det, risikerer du, at fyldet bliver færdigt lang tid før bunden, og så sidder du med en blød og halvbagt pizzabund.
2: Saucen
En pizzasauce i mit hjem er ikke nødvendigvis som en pizzasauce i dit hjem. Jeg er simpelthen ikke fan af den tynde, tamme sauce. Og jeg er heller ikke fan af at skulle finde en gryde frem for at skulle koge tomatsauce, når jeg laver pizza. Min tomatsauce er langt lettere at lave, og så smager den af mere.
Den ægte:
1 dåse tomatpuré
½ tsk chilisauce (eller lidt chilipulver)
2 spsk citronsaft
3 spsk olie eller vand
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
½ tsk hvidløgspulver (du kan også bruge frisk hvidløg – 1 presset fed)
1 drys røget paprika
½ tsk paprika
2 tsk gærflager (evt.)
friskkværnet peber
salt
Bland det hele sammen og smag til. Det må gerne smage af meget. Styr konsistensen med vand, men gør den ikke for tynd! Hvis du vil neutralisere lidt af syren i puréen, kan du tilsætte lidt sukker eller natron. Jep, natron. Det er så smart, at det reagerer med syre, så det kan du bruge i stedet for sukker i dine tomatretter.
Den proteinfyldte:
Næsten samme som ovenfor, men nu med kidneybønner blendet i. Det giver ekstra fylde og umami til din grøntsagspizza. Det er i øvrigt også opskriften på det her smørepålæg.
3: Fyld
Ja, her er der så en chance for at gå amok. Og så alligevel ikke. Det fine ved en pizza er altså ikke rå mængder af fyld, som mange danskere tror. En pizzabund er IKKE en bagepladeformet beholder til sauce, ost og pølse. Danskerpizzaen må og skal dø, for den fortjener simpelthen ikke en plads i denne verden. Spar på fyldet og brug gode ingredienser, der kommer til sin ret.
Chorizopizza (min yndlings):
1/3 Gran Chorizo fra Wheaty i skiver
½ rød peberfrugt i skiver
10 – 15 hakkede, grønne oliven
(evt. lidt hakket løg)
– vegansk ost eller peanutbutter-sauce som topping
Linsepizza:
½ – 1 dl kogte, grønne linser
Rødløg i skiver
½ grøn peberfrugt i skiver
– salat og dressing som topping
Spinat- og pølsepizza
Nogle skiver vegansk pølse
½ rød peberfrugt i skiver
Spinatblade
– vegansk ostesauce som topping
Veganesepizza:
1 dl Veganese (fra dagen før – eller fra fryseren)
– vegansk ost, ostesauce eller gærflager som topping
Tøm-køleskabet-pizza:
Hvad har du i køleren af grønt? Det meste går på pizza. Alt fra artiskok (yum!), aubergine og kartoffel til soltørrede tomater, seitan, tofu, forårsløg, porrer… Kun fantasien sætter grænser. Du kan endda lave en dessertpizza med banan, ananas og chokoladesauce. Eller er sushipizza med ris, tang og avokado. Hvis du har mad (et eller andet) i huset og pizzadej i fryseren, så er du altid klar til at lave pizza.
4: Topping
Her vil jeg lige komme med nogle af mine bedste bud på, hvad du kan toppe din pizza af med. Både før og inden bagning. Salatpizzaer bages selvsagt uden salat (i de fleste tilfælde), men de kan både toppes af inden og efter.
Vegansk ost – Violife kan fås i SuperBrugsen, Kvickly og Føtex. Det er rigtig godt. Astrid och Aporna er også rigtig god pizzaost.
Ostesauce – Månebarnet leverer.
Pesto – grøn eller rød, stærk eller sød. Pesto er perfekt til at toppe din pizza af.
Ajvar – en fætter til pesto, som er lavet af aubergine og peberfrugt.
Peanutbutter-sauce – det er overraskende godt til pizza!
Gærflager – smager lidt “ostet” og giver god umami på toppen af din pizza.
Salat – gør den sprødere, lettere og sundere med lidt frisk salat på toppen.
Dressing – lav en let dressing af sojayoghurt.
Chilisauce – hvis du er til det stærke.
Husk altid at krydre på toppen, før du bager din pizza. Drys lidt oregano og friskkværnet peber på, og slut gerne af med frisk basilikum.
5: Dressing
Laver du en salatpizza er det lækkert med en dressing på toppen. Jeg laver den ved at blande disse ingredienser:
2 dl sojayoghurt (helst sukkerfri)
2 spsk citronsaft
2 spsk friskhakket persille (eller fra frost)
1 tsk sennep
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk løgpulver
lidt salt
❤ Husk, at du kan finde mig på Instagram som @thomaserex, og vi bruger #madmedmedfølelse til veganske madbilleder.
Gulerodslagkage med vaniljefyld og flødeskum
Der er altid noget, der skal fejres – hvis ikke en fødselsdag eller et jubilæum, så bare livet i sig selv – og der er dermed altid en god anledning til at lave lagkage. Denne krydrede gulerodskage med vaniljefyld og flødeskum giver også din tunge lyst til at fejre livet. Spis den med en masse søde mennesker, så du ikke skal slås med de ekstra kg helt alene bagefter – man har vel lov at dele sine byrder – og nyd den så fuldt ud og uden dårlig samvittighed. Kage er ikke sundt, heller ikke selvom der er gulerødder i, og det skal det ikke være. Det er fedtdryppende, sukkersnasket, blødt, saftigt, krummende… det er fantastisk!
På den her kage bruger jeg den nye sojaflødeskum fra Alpro, som kan købes i bl.a. Føtex og Løvbjerg. Den er overraskende god, og mine ikke-veganske venner, som har smagt den, har alle været meget begejstrede for den. Den er tilmed bæredygtig (mindre ressourcekrævende) og dyrevenlig. Så prøv den!
Jeg har de sidste par dage haft et par samtaler om komælk, altså modermælk fra køer, hvoraf især den ene har sat sig fast i mit hoved. Samtalerne har haft forskellige udgangspunkter (etik, bæredygtighed, sundhed), men den samtale, jeg vil dele med jer her, havde et etisk fokus. Samtalen var meget kort og spontan, og den blev sat i gang af en dame, som jeg mødte på Sustain Festival, hvor jeg tilbød hende et stykke kage. Jeg fortalte selvfølgelig, at flødeskummen på kagen var sojabaseret, hvilket hun reagerede ret kraftigt på. Hun kiggede anklagende på mig og sagde skarpt: “Der er da ikke noget galt med komælk!” Dertil svarede jeg, at det kom an på, hvad man mener med “galt med”, og vi gerne ville fortælle lidt om, hvorfor det er langt mere bæredygtigt og dyrevenligt at lave piskefløde direkte af sojabønnerne i stedet for at fodre en ko med sojabønner, korn mv. for at malke hende og lave piskefløde af hendes modermælk. “Men koen kan jo godt lide at blive malket, og man slår den jo ikke ihjel,” svarede hun. Det har jeg hørt tit, for det er en historie, vi godt kan lide at holde i live, men det gør den ikke mere sand. Jeg følte mig provokeret af hendes skarpe og nærmest anklagende tone, så jeg svarede hende meget venligt, men bestemt: “Jeg er slet ikke i tvivl om, at en ko med patterne fulde af mælk gerne vil af med sin mælk. Men den mælk er hverken til dig eller mig. Den eneste grund til, at hun i det hele taget producerer mælk, er jo, at hun har født en unge, som har brug for den modermælk til at vokse sig stor. Når vi tager modermælken, betyder det, at ungen ikke får den, og ofte slår vi også ungen ihjel. Og det gælder uanset om vi snakker om økologisk eller konventionel mælk.” Mens jeg sagde det, smagte hun på kagen med sojaflødeskum, og hendes ansigt ændrede karakter. Nu smilede hun, og hun kiggede op på mig og sagde så: “Ja, det smager i hvert fald dejligt.”
Gulerodskagen:
2 dl durrummel
3 dl hvedemel
2 dl rørsukker
2 spsk. brun farin
2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. kardemomme
½ tsk. muskat
kornene af ½ fuldfed stang vanilje (eller 1 tsk. vaniljepulver)
1 tsk. salt
– – –
2 dl mandelmælk
2 planteæg (fx 2 måleskeer HUSK blandet med 8-10 spsk vand eller 1 dl æblemos)
1 dl smagsneutral olie (fx rapsolie eller kokosolie uden smag (købes i helsekostbutikker))
1 spsk. (æble)eddike
– – –
300 g. fintrevet gulerod
Bland først de tørre ingredienser (mel, bagepulver, krydderier…) i en stor skål. Pisk så de våde ingredienser (mandelmælk, de forberedte planteæg og olien) sammen, og rør vådt i tørt. Vend så det revne gulerod i. Bag kagen i en forvarmet ovn på 200 grader C til den består strikkepindstesten.
Hvis du bare vil bage en gulerodskage, og derfor bruger en mindre form, der gør, at kagen bliver tykkere, skal den have 30-40 minutter.
Hvis du vil lave lagkage som vist, skal du bruge en større form, så kagen bliver tyndere men større, og så skal den have kortere tid. Jeg bruger et fad på 38 cm x 26 cm og giver den 20-30 minutter. (Fadet/formen må ikke være større end det.) Når kagen er kølet ned, skærer du de to ender af 1 cm inde (det er for at alle tre stykker får samme rustikke udtryk). Del så kagen i tre lige store stykker. Rammer du ikke helt rigtigt første gang, kan du lægge dem ovenpå hinanden og rette til. (Alternativt kan du bage en mindre, højere kage og dele den den anden vej.)
Vaniljefyld:
Vaniljefyldet er lavet som en klassisk, fed, amerikansk frosting. Pisk 1 dl vegansk smør (plantemargarine uden mælk) med en el-pisker, så det bliver luftigt. Pisk så 3-4 dl flormelis i lidt af gangen, til du har en lækker og luftig frosting. Tilsæt også 2 spsk. mandelmælk (eller anden plantemælk) blandet med 1 tsk. vaniljepulver (eller kornene af ½ stang) undervejs, mens du pisker flormelis i.
Pebermyntefyld:
For at give kagen lidt kant, kan du udskifte en tredjedel af vaniljefyldet med fx pebermyntefyld. Det laves på præcis samme måde som vaniljefyldet, men du tilføjer bare en enkelt dråbe pebermynteolie og lidt grøn frugtfarve sammen med plantemælken. (Du kan også lave vaniljefyldet, tage en tredjedel fra og blande pebermynte og grøn farve i.) Jeg lægger pebermyntefyldet i en stribe midt på kagen i begge lag. Forestil dig, at kagen er en regnbue-is, og at den midterste smag er pebermynte, mens de to andre er vanilje… hvis det giver mening 😉
Sørg for, at fyldet bliver jævn fordelt, så det “kommer i vatter”. Hvis kagen er lidt tykkere ét sted end et andet, så kan du jo rette det til, ved at bruge lidt mere fyld, der hvor den er tyndest.
På toppen:
Toppen er pyntet med sojaflødeskum (af mærket Alpro, der kan købes i Føtex, som nævnt ovenfor) og ristede valnødder, og så er der dryppet med hjemmelavet gransirup (fancy stuff, som min veninde har lavet – det kunne også være fx dadelsirup eller bare en mørk sukkersirup).
Brug en sprøjtepose til at fordele flødeskummen. Du kan sagtens bruge en frysepose som sprøjtepose. Fyld den piskede skum i, klip hjørnet af i en passende størrelse (start hellere for lille end for stort), og sprøjte så fine baner på kagen. Hvis det går helt galt, kan du altid glatte ud med en paletkniv. Kagen må gerne være rustik, det er en del af udtrykket, men den skal ikke se sjusket ud. Pynt med ristede valnødder, og dryp i sidste øjeblik med din yndlingssirup.
God fornøjelse, og husk at finde bloggen på Facebook.
Det veganske New York
Jeg har været en tur i New York, og jeg har selvfølgelig taget en bid af the Big Apple. Her får i et lille indblik i min oplevelse, og jeg kommer med mine anbefalinger til din egen tur rundt i det veganske New York. Lad mig sige det med det samme: New York er et PARADIS for veganere. Byen vrimler med så mange veganske spisesteder, at du sagtens kan tillade dig at være kritisk og ikke bare være glad for at have fundet et vegansk spisested, eller et spisested med veganske muligheder, som du jo skal så mange andre steder. Alt du ser på alle billederne er vegansk… ja, jeg føler næsten, jeg er nødt til at sige det, for det virker lidt urealistisk, når man kommer fra et land som Danmark, at der faktisk findes steder i denne verden, hvor der er så gode muligheder for at spise og leve dyrevenligt. Vi er i den grad bagefter her i landet, hvilket bliver ekstra tydeligt, når man besøger New York. Det kan selvfølgelig godt virke lidt trist, at vi er så langt bagefter, men samtidig er det vildt opmuntrende, at der findes steder som NYC, som går forrest og viser vejen.
Selv i lille Danmark skyder det frem med veganske muligheder, og flere og flere vælger den grønne livsstil til, så det er unægteligt fremtiden. Uanset om vi vil begrænse risikoen for smitte med farlige sygdomme, nedbringe vores CO2-udslip, stoppe med at deltage i dyremishandling, forbedre vores chancer for at leve sundt og længe eller nedbringe vores ressourceforbrug til et bæredygtigt niveau, så er den plantebaserede livsstil en del af løsningen. Og det bliver meget snart uundgåeligt, om vi vil det eller ej. Heldigvis betyder det ikke, at vi skal give afkald på noget som helst. Tvært imod. Her er et lille kig ind i fremtiden – velkommen til det veganske New York.
Angelica Kitchen
300 E 12th St, New York
Lad mig lægge ud med noget af det bedste: Angelica Kitchen. Eller, som de lokale siger, Angelica’s. Jeg var så heldig at blive inviteret på Angelica’s af min vært, som jeg boede hos. Jeg havde valgt at “couchsurfe”, altså bo gratis hos en lokal, som var så flink at åbne sit hjem for mig, og manden, jeg boede hos, var den perfekte vært. Han havde googlet sig frem til denne restaurant, som han så inviterede mig til at spise på. Vi valgte at starte ud med sushi, suppe og “faux gras” (falsk fois gras). Sushien var min værts, men jeg fik lov at smage, og selvom jeg ikke er så meget til sushi, var det ganske fint. Faux grasen delte vi, og den var virkelig lækker! Det var en paté af valnødder og linser serveret med kiks og lidt grønt. Suppen var meget tyk og fuld af linser, nærmest som en stuvning. Den smagte dejligt, men var ret stor og mættende i forhold til at det skulle være en forret.
Til hovedret fik jeg den fantastiske steg, du kan se på det midterste billede (og nederst i midten). Olé man seitan, hed den, og det var en slags wrap med krydrede strimler af det lækreste seitan (kød af hvedeprotein) og grønt indeni og to slags sauce ovenpå: en krydret, tyk sauce med jordnøddesmør og chokolade, og en sojacremefraiche-dressing med lime og jalapeño. Det. Var. Fænomenalt! Fem stjerner til hovedretten, og jeg spiste helt op. Til desset fik vi to kager: en svampet krydderkage med sirupslag i midten og tyk glasur og en tærte med bærgele og cashewskum. Hovedretten løb helt klart med opmærksomheden, og så var den der faux gras heller ikke helt dum.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤_
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤_ _ _
BabyCakes
248 Broome St, New York
BabyCakes er ikke så populær blandt de lokale veganere. Jeg snakkede med flere, som mente, at deres kager var kedelige. Jeg synes dog slet ikke, det var så skidt. Især, når jeg tager det med i betragtningen, at alle deres kager ikke bare er veganske men også glutenfri. Det regnede og var koldt, og jeg var gen.nem.blødt(!), så jeg købte en stor kop chai-te med mandelmælk og to kager, og så sad jeg ellers der og fik varmen i en lille time, mens jeg nassede på deres WiFi. Den donut, jeg fik, var helt ok, men så også kun ok. Der var intet imponerende over den. Den cookie-sandwich, jeg fik, var dog til gengæld rigtig lækker. Det er to småkager lagt sammen med pebermyntefyld i midten. Der var også cookie-sandwicher med vanilje- og chokoladefyld.
Jeg sad og nød dem, mens jeg kiggede lidt på, hvad der foregik i det åbne køkken og lidt ud af vinduet. Det er meget rart, at man kan se direkte ind i køkkenet, så man kan få stillet sin nysgerrighed, og samtidig kan man jo se, at der er rent og pænt. Personalet, som betjente mig, bestod af to unge mennesker, en pige og en fyr, som begge var meget venlige. Stedet var dog ret lille og indretningen ret rodet og ikke vildt hyggelig. Stearinglys, en klat maling, god musik og en måske en radiator til de kolde regnvejrsdage ville gøre underværker.
Kagernes kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤_ _ _ _
MooShoes
78 Orchard St, New York
MooShoes ligger lige om hjørnet fra BabyCakes, så når du nu alligevel er i nærheden, kan du lige så godt kigge forbi begge steder. MooShoes er helt klart besøget værd, hvis du leder efter fine sko i god kvalitet. Der er jo masser af sko af fake-læder på markedet, men ofte betyder fake-læder også dårlig kvalitet. Det gør det dog ikke hos MooShoes, og derfor er prisen også lidt højere end den pris, du giver, for sko i falsk læder andre steder. Vi taler dog amerikanske priser, så for en dansker er det stadig billigt eller i hvert fald normale priser. Jeg havde dog ikke brug for fine sko, så jeg kiggede lidt på deres sneakers. De sko, jeg ville have, havde de dog ikke hjemme i min størrelse, så jeg gik barfodet. Eller, jeg gik i hvert fald uden nye sko.
Til gengæld havde MooShoes en masse fine t-shirts med veganske budskaber printet på, så dem prøvede jeg en del af. Der var dog intet prøverum, hvilket er lidt mærkeligt, når de sælger t-shirts, men de meget flinke ekspedienter lod mig bruge deres toilet i baglokalet som prøverum (det er der, billedet med Ryan Gosling hænger). En af ekspedienterne var også så sød at give mig en spiseguide til NYC og hans egne fem bedste anbefalinger. Ud over de flinke mennesker i butikken var der også nogle meget søde hunde og en kat. Det var hyggeligt, at have dem til at rende rundt i butikken, mens jeg shoppede. Hunden på billedet var normalt rigtigt sky, men han følte sig åbenbart tilpas hos mig, for han sad hos mig et godt stykke tid og blev kælet. Da han endelig rejste sig… ja, så gik han lige rundt om en søjle i butikken og lagde en kæmpe høm-høm 😀 Så måske blev han lidt for afslappet af mit selskab.
Tøjets kvalitet til prisen:
❤❤❤❤_ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _
Flavors
74 Broad St, New York (og flere andre steder)
Det her er ikke et vegansk sted. Og det er egentlig derfor, jeg tager det med her, for det er et meget fint eksempel på, hvor tilgængelig vegansk mad er i NYC. Nærmest uanset hvor du går hen i NYC, er der vegansk mad på menuen. Og jeg mener ikke bare en kedelig salat. Det er så udbredt at være “grøn”, at selv de fleste “almindelige” caféer og restauranter har flere tydeligt markerede veganske retter eller menuer på kortet. Mange steder endda med vegansk ost eller veganske kødalternativer, som her, hvor jeg får en varm quinoa-salat med “kylling” fra Beyond Meat og grønt. Det var rigtig fint, det var lige i nærheden, da jeg havde brug for det, der var WiFi, jeg kunne sidde ned med det, eller jeg kunne tage det med, det blev tilberedt, mens jeg så på det… alt i alt rigtig fint, når man er på farten.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤_ _ _ _
Café Blossom
466 Columbus Ave, New York (der er også en restaurant og flere andre steder, Blossom er en kæde)
Jeg tror måske, du skal besøge deres restaurant i stedet for caféen, for den bliver rost til skyerne. Men jeg var forbi caféen, og det var i den grad også besøget værd, selvom det kun var til en frokost-sandwich. Jeg havde selskab af en lokal veganer, som faktisk arbejder i kæden. Det var ham, der spiste salaten og pandekagerne, jeg fik sandwichen. Jeg fik dog også lov at smage pandekagerne, og de var virkelig lækre. Det var bananpandekager med kanel serveret med frugt og sirup. Pandekagerne var både luftige, tykke, bløde, saftige og smagfulde. Min sandwich var meget enkel og meget tilfredsstillende. Seitan-“kyllinge”-fileten var skræmmende autentisk på den lækre måde. Den var saftig og sprød med den helt rigtige konsistens. Dressingen i sandwichen var i øvrigt en rigtig lækker karry-mayonnaise, som der ikke var sparet på. Stedet var ved at blive malet, så der rodede lidt, men ellers var det rigtig fint, og der var to etager med rigeligt med pladser, som vidner om, at stedet er populært.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤_ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _
John’s of 12th street
302 E 12th St, New York
Selvom John’s er over 100 år gammel (den er fra 1908), så følger den italienske restaurant med tiden, og de har således gjort halvdelen af deres menukort vegansk. Dette er altså heller ikke et helt vegansk sted, men endnu et af de mange steder, der har et stort vegansk udvalg. De bruger den lækre Daiya-ost, som næsten alle bruger, eftersom det er den klart bedste (kom nu til Danmark, hva’?!), og så laver de deres egen veganske is.
Restauranten ligger side om side med Angelica’s, som jeg nok var lidt mere vild med, men John’s er også besøget værd. Pastaen på billedet var med broccoli (lidt kedelig) og saucen var en ret lækker sauce af ildstegte tomater med hvidløg. Dertil fik vi hvidløgsbrød, hvilket jeg ikke tror, jeg har fået, siden før jeg blev veganer, så det var (ve)ganske tilfredsstillende. Pizzaen var mums med haps på, og Daiya er intet mindre end fantastisk. Jeg har et par poser med hjem, som ligger i køleskabet, og lige nu får jeg lyst til at gå ud og grovæde af dem! 😉 Der var dog ikke så mange slags pizza, og John’s havde ikke veganske kødalternativer, så det trækker lidt ned. Prøv i stedet Vinnie’s Pizzaria, som jeg desværre ikke nåede at besøge.
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤_ _ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤_ _ _
Lula’s Sweet Apothecary
516 E 6th St, New York
Lula’s is er lavet af cashewmælk, hvilket giver en meget skøn rundt og sød smag. Hvis jeg ikke havde fået at vide, at det her var vegansk is, ville jeg nok aldrig have opdaget det. Præcis ligesom med kyllingen hos Flavors (og hos Peacefood, som du kan læse om længere nede). Min ven, som jeg fulgtes med, præsenterede stedet som “den veganske udgave af ColdStone”, fordi man har kan få masser af forskellige varianter med et hav af toppings. Alt fra de klassiske nødder og chokoladedrys til de mere eksotiske skumfidus-creme, chocolate hot fudge, noget kanelknas og, og, og… der var så mange forskellige ting, at det var svært at vælge. Jeg tog to kugler, hvoraf den ene var med chocolate chip cookie (den anden har jeg glemt), og så fik jeg den smeltende varme fudge på toppen. Saaavl, det var godt! Priserne var en smule pebrede (hvilket stadig betyder lidt billigere end i Danmark), men det var det værd. Læs bare anmeldelserne her på Yelp.
(Vær opmærksom på mærkelige åbningstider! Mandag, tirsdag og onsdag går du forgæves.)
Isens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤ _
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤_ _
Whole Foods Market
Flere steder
*ADVARSEL! At læse om dette sted vil kunne medføre dyb depression over forholdene og udvalget for veganere i Danmark. Hvis du lider af stærk trang til veganske varer som frysepizza, købekage, nuggets, pølser, kyllingestrimler og/eller ORDENTLIG ost, så skynd dig videre. Her er det hele og meget mere, og det koster det halve.*
Tjek lige det udvalg! Alt på billedet er vegansk. I Whole Foods er der hylder, reoler, GANGE med veganske varer. Det er et sandt paradis for veganere. Og så er produkterne af langt højere kvalitet end herhjemme. Daiya-ost er intet mindre end fantastisk, og det kommer i mange varianter. Beyond Meat, som er finansieret af Bill Gates, laver de lækreste “kyllingestrimler”, som selv den mest skeptiske altspisende aldrig ville genkende som andet end kylling. Se bare videoen her. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal udtrykke min begejstring for Whole Foods. Flere hylder og reoler er tydeligt markeret “Vegan”, så man ikke er i tvivl, og der er også veganske varer i deres Whole Body-afdeling (plejeprodukter som creme, tandpasta og sæbe). Personalet ved hvad vegansk er, og de ved, hvilke produkter, der er veganske. Du skal helt sikkert forbi Whole Foods, og du kan lige så godt tage lidt varer med hjem, nu du er der. (Jeg vil gerne bestille en ny sending Daiya, tak.)
(Whole Foods behøver ingen vurdering.)
Peacefood Café
41 E 11th St New York
Og så kommer den store finale, mine damer og herrer! Peacefood … jeg kan næsten ikke nævne navnet uden at sukke og smile. Her følte jeg mig virkelig hjemme. Jeg synes, det er ret sigende, at jeg var i en by, der er propfuld af veganske muligheder, men at jeg alligevel valgte at besøge Peacefood hele fem gange. Jeg blev simpelthen NØDT til at komme tilbage og prøve lidt mere, og jeg fik vist også prøvet det meste på menukortet. De bedste oplevelser var kikærtefritterne med mayo, den smukke strawberry shortcake med den lækreste jordbærcreme og især den perfekt sprøde og saftige “un-chicken basket”, som kommer med tre forskellige slags dip, hvor den ene er mere fantastisk end den anden. Det er så enkelt, rent, uden dikkedarer og helt igennem perfekt. Cheeseburgeren og kartoffelsalaten er også anbefalelsesværdige, men cheeseburgeren kunne dog godt komme i en lidt blødere bolle i stedet for det sprøde ciabattabrød. Desserterne er maden underlegen, men har du alligevel trang til dessert bliver du ikke skuffet – du får bare ikke samme wow-oplevelse som med den enkle og lækre mad.
Mens jeg var der, talte jeg med en af ejerne, Peter, som var en meget flink mand. Han fortalte mig lidt om stedet, hans visioner og hvorfor han er veganer. Han spurgte også ind til mine tanker, og det var klart, at vi var meget enige om, hvorfor det er vigtigt, at vi holder op med at spise dyr, og hvordan vi bedst får verden i den retning. “Det handler om at udbrede det fredelige budskab og at vise folk, at de ikke skal mangle noget. Det handler ikke om at leve asketisk, og man skal ikke opgive sine livretter, de skal bare laves på en måde, der er dyrevenlig og bæredygtig.” Og det lever Peacefood op til. Her er de hverken bange for at bruge veganske alternativer til kød og ost eller at lave lækre råkager og retter med så altspisende-afskrækkende ingredienser som grønkål og quinoa. Peacefood er med på alt, hvad der smager godt, og her bruges kun de friskeste råvarer til at gøre deres enkle retter perfekte. Og så er betjeningen høflig, opmærksom, hjælpsom og helt igennem professionel. Jeg tabte på et tidspunkt en gaffel, og før jeg kunne nå at rejse mig for at hente den, lå der en ny på bordet, og den tabte blev samlet op for mig. Jeg MÅ tilbage til Peacefood!
Madens kvalitet til prisen:
❤❤❤❤❤_
Sted, stemning og betjening:
❤❤❤❤❤❤
Andre anbefalinger
The High Line. Meget smuk park på en nedlagt jernbane. Street art, god udsigt, flotte planter. Hvis solen skinner, så gå en tur her og kig på New York fra en anden vinkel.
Century 21. Hvis du vil have mærkevareshopping til discountpriser, så er det her et godt udgangspunkt. Der er proppet med mennesker, og det er mindre behageligt end at gå på gaden og kigge i små butikker, men til gengæld får du det hele til det halve.
Kogebøger. Køb evt. et par veganske kogebøger med hjem. Dem kan man jo ikke finde mange af i Danmark, og i USA er selv de nyeste kogebøger billigere end de gamle er her i landet. Jeg kan anbefale Isa Does it (af Isa fra Post Punk Kitchen) og Chloe’s Kitchen (af Chloé Coscarelli, som vandt tv-udsendelsen Cup Cake Wars mod ikke-veganske modstandere og blev veganerkendiskok på rekordtid).
Couchsurfing. Hvis du har mod på det, så er der både oplevelser at hente og penge at spare ved at bruge couchsurfing til at finde et sted at bo. Som nævnt var jeg meget heldig med min vært, der både viste mig rundt og tog mig med på vegansk restaurant, men selv hvis din vært er mindre engageret, vil du få en mere autentisk, lokal oplevelse, end hvis du bor på hotel.
Grønneres guide til NYC. Læs flere gode anbefalinger fra Mo, som har bloggen Grønnere – som jeg i øvrigt rigtig godt kan lide.
Jeg håber, I kan lide min lille smagsprøve fra det veganske New York. Husk som altid, at I kan finde mig på Facebook og Instagram @thomaserex – og jeg er endda på Twitter (med samme navn), hvis der skulle være nogle af jer, der bruger det 🙂
Sustain Festival Aarhus 2014
Ved sidste års bæredygtighedsfestival var vi et stort hit med vores mange smagsprøver. I år gør vi det endnu bedre!
Igen i år deltager Danmarks veganske madforening, Mad med Medfølelse i bæredygtighedsfestivallen Sustain Festival Aarhus.
Sidste år var vores bod på festivallen virkelig populær, og arrangørerne bad os meget pænt om at komme igen. Det kunne vi selvfølgelig kun sige “ja tak” til. Kom forbi og få en snak med os om bæredygtighed, eller snup en lækker smagsprøve og en flyer. Vi viser blandt andet de korte film “Making The Connection” og “A Life Connected”, og vi illustrerer, hvorfor det er så fantastisk bæredygtigt at spise vegansk. Du vil selvfølgelig kunne melde dig ind i foreningen på dagen, men som noget helt særligt vil du også have mulighed for at købe stofnet med vores håndtrykte navn og logo på – til dine indkøbsture med medfølelse.
Find vores bod inde i den grå hal fredag og lørdag d. 16. og 17. maj fra 10.00-18.00!
Om festivallen skriver Sustain Festival Aarhus selv:
“Oplev Fremtiden på Sustain Festival Aarhus – en årlig kultur-, videns- og livsstilsfestival, der fejrer bæredygtige initiativer. Her kan du blive inspireret af vores internationalt anerkendte foredragsholdere, se en dokumentarfilm eller deltage i en reparations- eller genbrugsworkshop. Kom og gør et fund på vores byttemarked eller se et modeshow med bæredygtige designs. Festivalen er for alle, der vil være med til at løse fremtidens udfordringer på en sjov og hyggelig måde.
Tilmeld dig eventet på facebook for at blive opdateret omkring programmet for festivalen. Husk også at ‘synes godt om’ vores Facebookside Sustain Festival Aarhus.
Medlemmer af SustaIN kan deltage gratis. Det koster kun 100 kr. at blive medlem, og man får mulighed for at deltage i alle andre af SustaIN events, heriblandt dokumentarvisninger, debatter, foredrag, workshops og studieture i løbet af året. Du kan melde dig ind i SustaIN på www.sustain.nu. Husk at medringe kvitteringen for købet af dit medlemsskab til festivalen for gratis entre.
En billet til festivalens alle tre dage koster 160 kr. En dagsbillet koster 90 kr. Gratis for børn under 12 år. Billetter kan købes på https://sustain.safeticket.dk/da”
Vi tager masser af lækkerier med, og vi glæder os til at se dig!
Squashlasagne med quinoa
Så er der sund hippie-lasagne! Glutenfri, fedtfattig, farverig og med fred, kærlighed, harmoni og alt det der. Denne lasagne er hverken snasket ind i ost og olie eller fuld af sojakød. Den er hippie-lækker på den sunde måde med en smagfuld pesto, en lækker, enkel tomatsauce med quinoa og “lasagneplader”, der slet ikke er lasagneplader, men som bare er skiver af squash. Det her er en ÆGTE grøntsagslasagne, og den er til dig, der gerne vil lave en lækker og sund lasagne med masser af farve og smag.
Jeg har lavet denne lasagne både med ramsløgspesto og basilikumpesto. De er begge gode, men jeg foretrækker helt klart ramsløgspestoen, så hvis du kan få fingrene i nogen, så prøv det.
Til et stort lasagnefad (4-6 mennesker)
Tomatsauce:
150 g quinoa
2 små (100 g) løg
1 rød peberfrugt
700 g. flåede, hakkede tomater (jeg bruger en glasflaske)
4-5 dl vand
2 tsk. chilisauce (eller ½ tsk chilipulver)
1 drys røget paprika
1 spsk. tørret basilikum
salt og peber
Pesto med ramsløg eller basilikum:
70 g solsikkekerner
40 g valnødder
1 bundt ramsløg eller basilikum
(3 fed hvidløg – hvis du bruger basilikum)
5 spsk. citronsaft
2-3 tsk revet muskatnød
1 drys cayenne
2 spsk. gærflager (eller 1 tsk. karry)
salt og peber
vand (og/eller olie)
Derudover:
2 squash i tynde skiver
evt. basilikumblade
Lav først tomatsaucen. Skyl quinoaen og kog den efter anvisningen på posen. Hak løg og peberfrugt fint, og sauter stykkerne i en gryde (evt. i lidt olie). Når løgene er klare og møre tilsætter du tomaterne og vandet. (Skyl glasset/dåserne med noget af vandet, så du får det hele med.) Bring det i kog og tilsæt så den kogte quinoa og krydderierne. Lad det simre, mens du laver pestoen.
Pestoen laver du ved at blende/male solsikkekerner og valnødder i en foodprocessor til det er helt fint mel. Tilsæt så de øvrige ingredienser og blend – styr konsistensen med vand. Du kan selvfølgelig også bruge en købepesto. Pestoen må gerne smage af meget, så den ikke “forsvinder” i lasagnen.
Saml lasagnen med først et lag tomatsauce, så squash, så pesto, så tomatsauce… slut af med tomatsauce og pesto, krydr toppen med peber, og pynt evt. med basilikumblade.
Bag lasagnen i cirka 40 minutter ved 200 grader.
God appetit! Husk, at du kan finde mig på Instagram (@thomaserex), og du kan følge bloggens side på Facebook.
Dessertpandekager
Dessertpandekagerne her er tynde og sprøde i kanten, men alligevel en smule tykkere end de fleste laver dem, tror jeg. Hvis du vil have dem helt tynde, kan du tilsætte lidt vand, men jeg synes, de er superlækre præcis sådan her.
Der skulle absolut pandekager her på bloggen, men jeg kan lide mine pandekager uden for meget “halløj”, så der er ikke noget specielt ved de her – ud over, at de selvfølgelig er veganske og fantastiske. Jeg bliver lige nødt til at give credit til den pandekageopskrift, jeg så tit har fundet frem, når jeg skulle lave tynde, veganske pandekager. Den finder du her. Jeg vil dog ofte gerne have mine pandekager lidt tykkere og med mere sødme, knas og farve, så det er der i de her. Hvis du gerne vil have lidt ekstra “kød” på pandekagen, kan du evt. tilsætte lidt ekstra mel eller en spsk. majsstivelse og trylle konsistensen lidt tykkere.
Til cirka 8 pandekager:
6 dl sojamælk med sukker og vanilje (den blå fra Naturli’)
(evt. lidt vand, hvis de skal være tynde)
4 dl mel
½ tsk bagepulver
Vegansk smør (plantemargarine uden mælk) til at stege i
Pisk alle ingredienser undtagen smør og lad gerne dejen hvile lidt. (Den kan sagtens stå natten over i køleskab.) Steg så pandekagerne ved god varme i rigeligt vegansk smør. Spis dem med peanutbutter, syltetøj, chokolade(sauce), banan, is, flormelis, bær, flødeskum, karamelsauce… okay, nu savler jeg altså, og jeg har ikke flere pandekager tilbage. Hmm, men jeg har ingredienserne 😛
Kakaosmoothie med broccoli
Broccoli og kakao i skøn forening, hvad kunne være bedre? … okay, jeg ved godt, det er ret utraditionelt, men det virker. Når du drikker den her smoothie får du noget af det sunde, grønne indenbords, men samtidig får du oplevelsen af en chokoladedryppende milkshake. Det er da en win-win-situation! 😀 Og mon ikke du kunne snige noget broccoli i nogle grøntsagsforskrækkede venner med den her metode? 😉
Jeg freestyler (*ROCK THE MICROPHONE*) næsten altid mine smoothies, men jeg vil jo gerne bringe de gode videre til dig, så jeg har selvfølgelig lavet en opskrift, men jeg vil opfordre dig til at lege med dine smoothies og tilpasse dem, så de er perfekte til dig!
2 modne bananer (gule med brune pletter)
100 g frossen broccoli
5-10 frosne jordbær
4 spsk. havregryn
2 spsk. kakao
2-3 spsk. agave
1 drys vaniljepulver
sojamælk
Blend, pynt evt. med sprød mandelmysli og drik.
Du kan lege med fx at smide en lille håndfuld mandler i, søde med dadler i stedet for agave (eller bruge en sojamælk med sukker) eller måske komme lidt frisk spinat i.
Sprød mandelmysli
(Dyb fortællestemme kendt fra biografreklamer:) “Den er sprød… den er sød… den er kun for de allerstærkeste. Nu er den her… nyheden, du har ventet på, er nu på Kærlighed & Kikærter… Sprød mandelmysli!”
Den er fuld af gode kerner med masser af sunde fedtsyrer, mineraler og fibre, og så er den glutenfri, kornfri, sukkerfri, frugtfri, grøntsagsfri, stoffri, frieri, Lykke Li, nummer ti, Emma Pi… “Jeg vil snak’ med dig, HEY!”
Til en stor portion (500 g.)
200 g. mandler
100 g. kokosrasp
50 g. græskarkerner
50 g. solsikkekerner
50 g. hørfrø*
50 g. agave
1 drys salt
Hak mandlerne og rist så mandler, kokos, kerner og frø på en pande. Rist hellere nænsomt end for hårdt (skru ikke helt op for varmen), så du bevarer de gode fedtstoffer og i øvrigt ikke kommer til at brænde myslien på – det smager så grimt med sort mysli.
Når græskarkernerne “popper”, og myslien er gylden og sprød, kommer du agave på og drysser med salt. Fjern straks panden fra varmen og rør godt rundt til agaven er godt fordelt. Lad myslien køle ned, og server den på sojayoghurt eller havregryn med plantemælk. Husk i øvrigt, at du kan lave mere yoghurt af den, du har købt, og på den måde spare penge. Se opskriften her.
*Hvis du vil være sikker på at få gavn af de gode fedtstoffer fra hørfrøene, kan du knuse dem i en morter og tilsætte dem direkte på din mysli, når du skal spise den. Pas dog på med at knuse hørfrø og opbevare dem for længe – læs her.
Sexet 26-salat
I dag fylder jeg 26! Eller som jeg foretrækker at sige: “sexet-tyve” 😉 Og så tænkte I nok, at vi skulle snakke om kage, fordi det er min fødselsdag, men det skal vi slet ikke. Vi skal derimod have fat i noget så vegansk som en fødselsdagssalat. (Jep, det sagde jeg lige.) Jeg har brugt min fødselsdag på at træne, slikke masser af lækker solskin i mig og spise sexet 26-salat. Jeg får sundere og sundere vaner, og jeg er vild med det. Der skal selvfølgelig også være plads til alt det mindre sunde, og vi skal slet ikke snakke om, hvad der skal ske i aften. Lad os bare sige, at jeg har været sund på min fødselsdag, og så lukker vi den der! 😉
Den her salat er skruet sammen, som jeg bedst kan lide den: Både noget råt og noget tilberedt, ingen icebergsalat(!) og med masser af det, jeg altid synes er det lækreste i salater.
Til 4-6 personers frokost (en stor skål):
1 buket broccoli (uden stammen – brug den til noget andet)
4-5 kogte kartofler i store tern (gerne med skræl på)
2-3 rå gulerødder i tynde skiver
1 dåse røde kidneybønner
1 glas grønne oliven (i god kvalitet – evt. med mandler i)
1 bakke (400 g.) San Marzano-tomater
2 modne avokadoer i store tern
10 soltørrede tomater i strimler
Skær alt i store/mundrette bidder, og damp broccolien. Jeg skærer tomaterne i fire stykker, halverer olivenene og sørger for at gulerodsskiverne ikke bliver for tykke. Husk at skylle kidneybønnerne. Server evt. med en grøn pesto – du kunne jo fx høste nogle ramsløg, som skyder frem mange steder lige nu, og blende dem med ristede nødder/kerner, gærflager, salt og evt olie (eller vand).
26, sund og sexet 😉 og så skal der festes!
Pers svampepostej – en elsket klassiker
Det her er ikke min opskrift. Den tilhører derimod min gode ven, Per, som bor i “Buddhahytten”, som jeg har skrevet om før. Jeg syntes, Pers svampepostej skulle have lidt mere opmærksomhed, så jeg spurgte Per, om ikke jeg måtte lave et lille indlæg her på bloggen om den. Det måtte jeg heldigvis, så nu ligger Pers perfekte postej på Kærlighed & Kikærter, så den kan blive kendt og elsket af endnu flere. Der er masser godt at sige om Per (som også går under kælenavnet Kilroy), Buddhahytten og svampepostejen, men det er allerede blevet sagt mange gange før (endda også i en sang) af mange vegetarer og veganere. Nu er det din tur, så lav postejen, og begynd at sige gode ting 😉
Hvis du er typen, der godt kan lide præcise mål – sådan helt præcise mål ned til sidste gram – så skynd dig at løbe skrigende væk igen, det her er ikke for dig! 😉 Pers svampepostej skal laves med kærlighed og på slump, ellers er den nemlig slet ikke Pers svampepostej. God fornøjelse med denne lækre postej.
Fedtstof (olie eller vegansk margarine)
Et lille løg
Et par hvidløgsfed (4-7)
Ca. 1½ liter svampe (meget gerne kantareller/pigsvampe/østershatte/tragtkantareller)
En brik soja- eller havrefløde (250 ml)
En kop kogt ris
En lille håndfuld hakkede hasselnødder
Et par spiseskefulde opblødte havregryn eller speltflager
En klat tomatpure eller ajvar
Krydderier efter smag, gerne provencekrydderi/basilikum/oregano
Et drys røget paprika
Rigeligt, stødt muskatnød
Hak løg og hvidløg fint, svits i lidt fedtstof, tilsæt svampene, lad dem stege med indtil de har smidt vandet, og det er fordampet igen. Tilsæt så resten, og lad det hele småsnurre nogle minutter. Hæld i et smurt fad, og kyl det i ovnen en times tid ved 175 grader.
“Så skal den i ovnen, og Kilroy er ikke doven, den skal ind og bage, så vi til sidst kan smage.”
~ Plantemanden Nikolaj
Søde Per med navneskilt og flot, grøn propaganda-t-shirt.
Marts med Medfølelse 2014
Så er det lige om lidt tid til Marts med Medfølelse 2014!
For lidt over et år siden sad jeg med en eksamensopgave og lavede overspringshandlinger. Mad med Medfølelse tog i forvejen en stor del af min opmærksomhed, og da jeg så læste om et amerikansk projekt, hvor man inviterede folk til en måned med vegansk mad, og to af mine veninder samtidig ville spise vegansk i marts, fik jeg en god idé. Idéen gik ud på, at vi skulle gøre det let for folk at smage på den veganske mads mange muligheder og glæder. Igennem hele marts måned skulle vi levere inspiration til måltider, og vi skulle invitere folk til at udfordre sig selv til at spise vegansk i hele marts, Jeg kaldte projektet for Marts med Medfølelse.
I år gentager vi sidste års store succes, når vi inviterer til Marts med Medfølelse 2014. Sidste år fik vi en syndflod af positive tilbagemeldinger fra folk, der deltog i projektet, og vi fik hjulpet en del mennesker godt i gang med at spise og leve uden animalske produkter. Flere end 600 mennesker deltog i begivenheden på Facebook, og samtidig voksede vores Facebookside med raketfart fra et par hundrede likes til over tusind. Denne gang har vi, allerede før startskuddet har lydt, oplevet mindst lige så meget opbakning. Både Anima og Dansk Vegetarforening bakker op, og så har sangerinden Sys Bjerre, som selv er veganer, været så sød at støtte os. Derudover har vi fået omtale af en masse søde bloggere, som godt kan lide initiativet.
Denne gang gør vi dog mere end at inspirere via Facebook. Vi har udvidet konceptet, så man nu kan hente inspiration i vores madplaner, vi udsender et ugentligt nyhedsbrev med inspiration og viden, og så stiller vi en række erfarne mentorer klar, som man kan kontakte direkte. Vi har samlet det hele på vores ny-designede hjemmeside.
Meld dig til begivenheden på Facebook, og inviter meget gerne dine venner.
Udover at deltage i Marts med Medfølelse (som jeg regner med, du vil!), kan du gøre mere for at støtte op om projektet, hvis du vil. Du kan blandt andet:
– Bruge billedet ovenfor som dit coverbillede på Facebook
– Invitere dine venner og bekendte til at deltage
– Printe vores reklame ud og hænge den op
– Fortælle om projektet på Instagram, Twitter, din blog eller andre sociale medier
Der er mange gode grunde til at vi afholder denne begivenhed, men den vigtigste er, at det rent faktisk gør en forskel. Det får folk til at bevæge sig tættere på en mere dyrevenlig og bæredygtig livsstil, og det afmystificerer vegansk mad. Når man i en måned har udfordret sig selv til at spise 100 % plantebaseret, vil man have et bedre kendskab til plantemad, og man vil opdage en masse nyt om sine spisevaner og sin kostsammensætning generelt. Vi er helt sikre på, fordi det fortæller vores erfaring os, at når først man har oplevet fordelene ved vegansk mad, så vil man være begejstret nok til at gå i en grønnere retning fremover.
Du kan læse mere om erfaringer fra udlandet fx her og her.
Jeg glæder mig til marts, og jeg håber, I er med! 😀
Frikadeller med persille
Bæredygtige, dyrevenlige og lækre frikadeller med mere protein, end du kan håndtere. Sojagranulat har kødtekstur, det kan bruges til alle de samme retter som hakket kød, det er voldsomt meget mere bæredygtigt, og så er det dyrevenligt!
Det er næsten ikke til at komme til for fordele. Soy4You er så godt, at selv Adam Price giver det topkarakter.
Og som min kærestes far sagde: “Ja… de smager jo dejligt, og der er ingen der kan gætte, om de er lavet af det ene eller det andet.”
Til cirka 24 deller:
125 gram sojagranulat (købes fx i Lidl eller helsekostbutikker)
1 + ½ grøntsagsbouillonterning (eller tilsvarende mængde bouillonpulver)
3-4 dl kogt vand
2 planteæg (2 måleskeer HUSK blandet med 6-8 spsk vand – brug evt. knuste hørfrø eller NoEgg i stedet for HUSK ELLER brug 100 g. revet squash)
2 løg
1 persillerod (100 til 150 gram)
En god håndfuld persille
½ tsk røget paprika
3 spsk gærflager (kan evt. erstattes af 2-3 tsk karry)
½ tsk revet muskatnød
4 spsk havregryn
4 spsk mel
Salt og peber
Olie eller vegansk smør (plantemargarine uden mælk) til stegning
Start med at opløse 1 bouillonterning i det kogte vand, og kom så sojakødet deri. Lad det stå 5-10 minutter, så det absorberer bouillonen. Sojakødet skal have absorberet alt det vand, det kan, og der må ikke være for meget vand.
Forbered samtidig dit “planteæg”. Jeg bruger gerne HUSK, da det er meget let at bruge og virker rigtig godt. HUSK skal ligesom sojakødet lige have lov til at trække lidt, så det bliver til en slimet æggehvidelignende masse. Hak løgene fint (du kan evt. rive dem eller bruge din foodprocessor), riv persilleroden og hak persillen.
Bland så løg, persillerod, persille og planteæg i sojakødet sammen med ½ bouillonterning (knus den godt, opløs den i lidt vand eller brug bouillonpulver). Rør rigtig godt rundt, så planteægget og bouillonterningen er godt fordelt.
Tilsæt så de øvrige ingredienser (mel, havregryn og krydderier), og rør farsen godt sammen. Lad den gerne hvile lidt, og smag så til, før du former dellerne og steger dem.
Mums! God appetit 🙂
Tip:
Steg i rigeligt smør! Der er næsten ikke noget fedt i Soy4You, så hvis du vil have frikadeller, der smager fedtet og “traditionelt”, så brug godt med fedtstof.
Jeg bruger røget paprika og gærflager til at give et skud umami. Hvis du ikke har gærflager, synes jeg, karry gør det fint som erstatning.
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen