Bloglovin’ it!
Så er jeg kommet på Bloglovin’, hvor du kan følge mig og en masse andre bloggere.
Tjek det ud 🙂 Og glædelig mandag, I får lige et billede:
Morgenmadspandekager med blåbæryoghurt
Morgenmadspandekager med blåbær-sojayoghurt.
0% raffineret sukker, 0% kolesterol, 100% lækre.
Disse pandekager er et evigt hit for mig. Jeg har altid været stor fan af pandekager, men da jeg blev veganer, havde jeg svært ved at lave de tynde. Derfor fandt jeg ud af at lave disse små, tykke pandekager i stedet, og de er ih så, åh så, ah så lækre 😀 Nu har jeg heldigvis fundet ud af, hvordan man får de tynde pandekager til at fungere på vegansk, og det var slet ikke så svært, som jeg troede, men det gør jo ikke disse mindre gode! Nyd dem med denne blåbæryoghurt til morgenmad, brunch eller aftensnack, eller gå den beskidte vej og server dem til dessert med chokoladesauce, karamelsauce eller soja-is til.
Yoghurt:
1 bæger sojayoghurt (uden sukker)
½ pose frosne blåbær
2 tsk ægte vanilje
Sojayoghurt blandes med de frosne blåbær og ægte vanilje (flydende vaniljekorn i et lille glas – kan erstattes af kornene af en vaniljestang eller to spsk vaniljesukker). Rør det godt sammen, og lad det stå i køleskabet til du skal spise det – gerne natten over.
10 dadler uden sten
2 dl lun ris- eller sojamælk
1 spsk rapsolie
(vaniljekorn)
2 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
salt
Blend dadlerne med 1 dl ris- eller soja-mælk til det er en blød, tyk blanding. Rør endnu en deciliter mælk i, og tilsæt rapsolie og evt. kornene af en halv vaniljestang. Bland mel med bagepulver og lidt salt. Rør vådt og tørt godt sammen, og steg pandekagerne på en non-stick pande i lidt olie og plantemargarine. Lav dem i en størrelse, så der er plads til 4 små pandekager på din pande.Haps!
VEGtober: Succes!
Resultater
Ja, ja da! Nu er der gået en måned, hvor min mor har spist vegansk, og hvad er der så kommet ud af det? Hun har netop været ved lægen, som var imponeret over hendes mål og værdier 🙂 Alle hendes tal ser bedre ud end for en måned siden. Derudover har hun tabt sig 4 kg, og hun har det bedre, end hun har haft det længe. Man kan også tydeligt se på hende, at der er sket forandringer. Hun ser mere frisk og glad ud, og hendes ansigt ser yngre ud. Hun har fået flere rosende kommentarer fra venner og bekendte, som har kunnet se forskellen. Et tydeligt tegn på, at der er sket store forandringer i hendes krop på bare en måned, er hendes taljemål, som er svundet ind med 7 cm fra 106 til 99. Og det er helt uden at sætte aktivitetsniveauet op. Min mor dyrker ikke motion, og det har hun heller ikke gjort denne måned.
En del af succesen er også, at hun har lært, hvad vegansk mad kan gøre for hende, og hun har besluttet sig for at fortsætte med at spise overvejende vegansk, når hun er hjemme. Det er jo kun godt, og så kan jeg også komme forbi og spise med! 😉
Fordelene ved veganisme
I morgen er det International Veganerdag, så jeg rykker på gaden her i Aarhus og fortæller folk om fordelene ved at leve vegansk og hvad en veganer i det hele taget er. Som I nok ved, er min motivation først og fremmest etisk, men fordelene ved veganisme er mange. VEGtober-projektet har meget uvidenskabeligt givet et lille indblik i sundhedsfordelene ved vegansk kost, men hvad siger videnskaben, og hvilke sygdomme kan vegansk kost være med til at afhjælpe? Se denne underholdende og informerende video (på engelsk) om hvordan du er sundere på vegansk kost. Der er bland andet information om, hvordan plantemad dræber kræft. Hvis du har leget med på VEGtober, har du også sparet miljøet for en hel del. Du har brugt langt mindre vand, udledt langt mindre co2 og i det hele taget sat et mindre fodaftryk på vores fælles klode, end du gør, når du spiser animalske produkter. Tak for det, jeg håber, du vil være med til at fortsætte den gode stil! 🙂
(Og alletiders allehelgensaften, alle sammen!)
VEGtober: De magiske ord
Der er kun en lille uge tilbage af VEGtober, og det kunne jo godt være en smule trist for mig, at min mor så vil gå tilbage til at spise animalsk. Men det er nu slet ikke tilfældet. Hun har lært en masse i løbet af denne måned, og hun har opdaget, at vegansk kost har en positiv indvirkning på hendes krop. Derudover har hun også besluttet sig for, at hun aldrig vil vende tilbage til at spise så meget animalsk, som hun gjorde tidligere, og for et par dage siden sagde hun endda de magiske ord: “Thomas, jeg tror faktisk godt, jeg kunne blive vegetar.” 😀
Da min mor sagde ja til at være med i det her projekt, var jeg slet ikke i tvivl om, at vi ville ende et sted heromkring, for en kost uden animalske produkter ændrer virkelig ens krop til det bedre, og man mærker det tydeligt. At hun så lige skulle finde på at overveje at blive vegetar, er jeg imponeret over og stolt af, selv hvis hun aldrig bliver det fuldt ud. Jeg vil selvfølgelig blive ved med at skubbe i den rigtige retning. For hendes eget bedste og for alt det andet gode, den veganske mad gør.
Men hvordan spiser I, mine læsere, egentlig?
Spiser I vegansk (kun vegetabilsk), (lakto-ovo-)vegetarisk (vegetabilsk + mejeriprodukter, æg, honning) eller er I altspisende (både animalsk (inklusiv kød) og vegetabilsk)?
*Veganisme og vegetarisme handler om forbrug generelt, og dermed ikke kun kost. Man kan fx sagtens spise vegansk uden at være veganer, hvis man køber læder- og uld-produkter. Her er jeg dog kun interesseret i jeres kostvalg 🙂
Il bello dell’autunno
Efteråret er min yndlingsårstid. Jeg er vild med det skarpe lys, den isnende kulde, den susende vind, de hvirvlende bladene, der lyser op i alle naturens flotteste nuancer og ikke mindst maden, der hører efteråret til. Det er groft, varmt og nordisk, når det er bedst. Pastinakker, grønkål, rødbeder, svampe, kartofler, hokkaido, løg, moskusgræskar, selleri, blomkål, jordskokker, hvidkål, rødkål… Hvordan kan man andet end elske denne farverige årstid?
Retten her har jeg udviklet i samarbejde med min kære veganerkollega, Luna, som du kender fra Månebarnet. Vi var i februar til fællesspisning med en bunke vegetarer og veganere hos den søde Susanne, også kaldet Mama Sus, hvor vi blev udfordret i en mad-dyst. Susanne havde bedt os alle medbringe en ingrediens fra vores køkken, som vi havde svært ved at få brugt. Ingredienserne blev lagt i en stor bunke, og fire af os blev udpeget til at deltage, fordi vi (med Susannes ord) var “de største madører” i flokken. Luna og jeg kom på samme hold og skulle så dyste mod det andet hold, som bestod af Per og Jakob. Vi skiftedes til at vælge en madvarer fra bunken indtil der ikke var flere. Af de madvarer vi havde skrabet sammen, skulle vi så dyste om at lave de lækreste retter. Og det var altså her, at denne lækre ret opstod. Jeg har justeret lidt på den, men den er uhyre tæt på sit oprindelige jeg, for det var en født vinder. “Il bello dell’autunno” er italiensk og betyder “det smukke ved efteråret” eller “efterårets skønhed”, hvilket jeg synes er mere end passende for denne lækre ret, og så er det da klart, at retten skal hedde noget med bello, når nu den smukke portobello er hovedingrediens.
Opskrift til 4 fyldte portobello-svampe:
4 portobello
lidt olie
1 aubergine
6 fed hvidløg
saft og gerne skal af ½ citron
1 dåse tomatpuré
1 tsk. hakket, frisk rosmarin
½ tsk. paprika
1 knivspids røget paprika
½ tsk. løgpulver
lidt vand
salt og peber
(evt. 1 dl hakket blomkål for lidt knasende sprødhed)
Rens svampene for jord – gerne med en børste, undgå at bruge vand – og fjern stokkene (hak dem med i fyldet). Sæt dem til side på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad. Skær så auberginen i små stykker, og steg dem på en pande ved høj varme i lidt olie. (Sådan en aubergine sluger en hel del olie, så hvis du vil undgå at retten bliver alt for oliedryppende, kan du stege i tamari/sojasauce, bouillon eller måske rødvin.)
Hak eller pres hvidløget og tilsæt det. Skru lidt ned for varmen. Rør rundt indtil auberginen er blød og mørk i farven, og tilsæt citronsaft og skal, og straks derefter krydderierne. Tilsæt så tomatpuréen ved at gøre plads midt på panden og brænde puréen af et halvt minuts tid. Rør gerne lidt i puréen, mens du brænder den af, men bland den først med det andet efter 20-30 sekunder.
Rør godt rundt og tilsæt evt. lidt vand, så blandingen ikke er alt for tør. Smag til! (Det er vigtigt. Hvad mangler? Lidt mere citron, salt eller måske peber?) Kom hakket blomkål i, hvis du vil have lidt sprødhed med i retten, det er en lækker tilføjelse, men jeg foretrækker egentlig retten uden.
Kom nu fyldet i svampene, krydr toppen med rosmarin og peber, og bag dem så ved 200°C i cirka 10 minutter. Svampene skal ikke have for meget, så mister de formen, de skal bare lige tilberedes og gennemvarmes.
På billedet har jeg serveret svampene med en sauce, som jeg har lavet ved at koge panden, jeg lavede fyldet på, af med lidt rødvin og bouillon og en lækker efterårssalat. Efterårssalat laver du ved at koge 1 dl speltkerner, hælde vandet fra, og mens kernerne stadig er varme, blander du dem med en ordentlig håndfuld finthakket grønkål, en halv fintsnittet porre (evt. fra frost), en god håndfuld hakket persille og en halv, hakket peberfrugt for farven. Vend salaten i en dressing af sennep, citronsaft, salt, peber og lidt vand eller olie, for at gøre den tyndere.
Bon appetit & glædeligt efterår 🙂
VEGtober: Hvad skal jeg spise?
Vi er vel over halvvejs i VEGtober, og hvis du er en af dem, der leger med, har du helt sikkert allerede fundet frem til en masse lækre ting, du kan spise, men derfor kan det alligevel være rart med inspiration. Så det får du her. Og så skal du da også lige have en hurtig opdatering fra min mor. Hun melder alt godt, faktisk rigtig godt! Hun siger, det er længe siden, hun har haft det så godt, og hun tager mindre smertestillende (for gigt mm.), end hun plejer, hvilket hun er rigtig glad for. Derudover er hun endelig begyndt at spise noget mere. Hun har en tendens til at være småt spisende og så spise alt for meget på en gang, men det er blevet mere udlignet den sidste uge. Hun er også, på min stærke opfordring, begyndt at spise en del mere frugt, og det er helt sikkert med til at gøre alle de gode ting, der sker med hende lige nu. Dejligt!
Men tilbage til madidéerne. Hvad skal du spise? Her har du lidt inspiration:
Morgenmad:
-Forskellige gryn (masser af protein, og det holder blodsukkeret stabilt længe) med plantemælk, lidt kanel, lidt nødder, knuste hørfrø (for omega 3) og måske lidt tørrede frugter.
-Råkost (salat, revet æble, revet gulerod – gerne med lidt kerner)
-Rugbrød med banan, hummus, frugtpålæg, tahin eller andet.
-Smoothie på juice, plantemælk eller vand. Din smoothie kan både være af frugt og grønt eller en blanding. Tilsæt gerne lidt ingefær til din smoothie og sørg for at variere den, så det ikke er den samme hver dag.
-Vigtigst af alt: Frugt! (Kører du noget frugt ned fra starten af dagen, vil du have mindre trang til søde sager senere på dagen, og så er der fyldt op i vitamindepotet fra dagens start, så du kan få en god dag med masser af energi. Så ned med frugten, og gerne i en smoothie.)
Frokost:
-Salat og grønt skal der gerne på gaflen hver dag.
-Rugbrød med hummus, tahin, tomat, bønne- eller linsepostej, avokado, agurk, jordnøddesmør, kogt kartoffel, diverse smørepålæg, artiskokpålæg – gerne drysset med kerner og krydderurter.
-Rester fra aftenen før.
-Suppe af hvad du nu lige har liggende med groft brød til.
-Pitabrød eller wraps
Aftensmad:
Her er der jo ubegrænsede muligheder, og det er her, du skal bruge denne og de andre veganske blogs. Ude i siden til højre finder du links til de andre 🙂
Snack og mellemmåltid:
Du må meget gerne snacke lidt hele tiden, så længe du snacker på noget sundt. Frugt og grønt er altid godt at snacke på, men derudover kan du stille den lille sult med:
-Lidt blandede nødder (de feder dog i store mængder, så pas lidt på)
-Tørret frugt (heller ikke for meget)
-Lidt mørk chokolade (husk at se efter mælkepulver og smørfedt mv.)
-En lille skål sojayoghurt uden sukker med frugt eller mysli
-Frugtis (blend en frossen banan (måske skal du bruge lidt væske), så får du en lækker og sund is – tilsæt evt. andre frosne frugter)
Mere inspiration:
Den her tråd på Vegetarkontakt er fuld af brugernes idéer til, hvad man kan spise. Her er 11 sider med inspiration – de er dog ikke alle lige sunde, så tag dig i agt for det, hvis du vil spise sundt 🙂
Når kagen mislykkes: Trøfler!
Det sker aldrig for dig, og det sker bestemt heller aldrig for mig, men vi kender helt sikkert nogen, det sker for, og derfor må vi hellere lige fortælle dem, hvad de skal gøre, når … når kagen mislykkes.
Det er meget svært at angive, hvor meget du skal bruge, for det kommer jo an på, hvor meget mislykket/tør kagerest, du har. Det er jo en restekage, så præcise mål vil ikke gøre dig godt. Trøfler skal heller ikke være fine eller smage helt ens hver gang, de skal være lækre, fedtede, snaskede og fulde af ubestemmelige kagerester af forskellig karakter. Her får du cirkamålene, jeg brugte til at lave 7 mediumstore trøfler. Jeg havde en rest mislykket… ahem, en rest helt fin kakaokage, som der slet ikke var noget galt med.
Trøflen er kagebagerens store legeplads, hvor der er frit slag til at blande diverse kagerester og smagsgivere af forskellig art til en himmelsk klump klæg kage, der så yndefuldt har fået navn efter en af naturens fineste og mest sjældne svampe.
4 store stykker kage, fx chokoladekage, brownie, sandkage eller banankage (vegansk, selvfølgelig)
1 håndfuld blandede nødder
1/2 dl kokosrasp
2 friske figner
1/2 glas jordbærmarmelade
2 spsk. appelsinmarmelade
4 spsk kakaopulver
kokosrasp til at rulle trøflerne i
Blend ingredienserne sammen i en foodprocessor. Start med nødderne, så du er sikker på, at de bliver hakket i småstykker, og fortsæt så med kagen og de øvrige ingredienser. Når massen er klæg og lækker, tager du en klump ud af gangen og ruller i kokosrasp eller måske krymmel. Opbevar dine trøfler i køleskabet.
Hvis du gerne vil have romkugler, kommer du selvfølgelig lidt romessens i. Det er nødvendigt med marmelade, og det kan sagtens være din yndlings, men hvis du ønsker en klassisk-smagende trøffel, vælger du jordbær eller hindbær. Jeg gav den lidt skarphed og kant med lidt appelsinmarmelade, men for meget ville have ødelagt trøflen og gjort den lidt for skarp og kantet, så hold lidt igen med de specielle ingredienser i starten, de kan altid komme i til sidst og sætte deres særlige præg på smagen, hvis du ønsker det. Ellers er den klassiske altså ikke dårlig, tvært imod!
Det er på ingen måde nødvendigt med friske figner, men jeg havde to til at ligge, så de kom i, og det fungerede rigtig godt. På samme måde kan du komme lidt banan i, eller måske tilsætte andre frugter eller krydderier, der tilsammen skal give trøflen lige præcis den smag, du gerne vil have.
Server dine trøfler i en papirspose. Det bliver ikke mere autentisk! 😉
VEGtober: Kompromis? At overvinde en udfordring!
I mit sidste indlæg skrev jeg om min mors frygt for at spise ude. Fredag skete det så, og min mor har i dag meldt tilbage, hvordan det gik: “Det gik rigtig godt med madpakken, og jeg savnede ikke noget!” fortalte hun mig stolt og glad.
Fordi jeg kunne mærke, at min mor var nervøs for at føle, at hendes mad var for anderledes eller kedelig ved siden af de andres, tog jeg onsdag hjem til hende for at hjælpe med madpakken. Både for at snakke om den sociale og mentale ting, der sker i sådan en situation, men også for helt konkret at hjælpe med at gøre hendes madpakke ekstra lækker. Jeg viste hende derfor, hvordan man kan lave panerede pastinak- eller persillerodsfileter, også kendt som “krigsfisk” eller endnu bedre “fredsfisk”, som opskriften hedder hos Luna på Månebarnet. (Jeg improviserede dejen til fredsfisken med hvedemel, sojamælk, sennep, sojasauce, løgpulver, karry, peber og muskatnød, og tilsatte i øvrigt finthakkede forårsløg, men brug hvad du har og føler for – jeg stemmer helt sikkert på krydderurter, forårsløg eller lignende i dejen.)
Det var en stor succes allerede med det samme, de var færdige, og familien fik lov til at smage, men mindst lige så stor en succes på madpakken om fredagen. Min mor spiste rugbrød med fredsfisk, tomat- og agurk-madder, avocadomad og diverse spirer og salater hapset fra det indkøbte smørrebrød. Det er ikke ligefrem slankemad med fileter paneret i olie, men selv når man skal slanke sig, må der være lidt plads i budgettet til en særlig begivenhed. Man må gøre op med sig selv, hvad man ønsker mest, og min mor og jeg fandt sammen en god løsning, der afværgede et potentielt problem for hendes måned på vegansk 🙂
Det handler ikke om at gå på kompromis med den veganske kost, og det handler heller ikke om at gå på kompromis med sine slankemål, det handler om at overvinde de udfordringer, der viser sig på vejen mod målet. Min mor og jeg holder os hele tiden til regel nummer 1: Det skal være vegansk. Regel nummer 2, om at det skal være sundt og slankende, holder vi os også til, men i dette tilfælde havde vi det fint med at bøje den. Min mor får en masse godt ud af sin veganske kost, og når vi gør det på denne måde, føler hun heller ikke, at det er begrænsende for hende. Hun fortsætter ufortrødent!
P.s. Min mor fik altså ikke lov til at spise remoulade, den var til mig, og ja, selvfølgelig var den vegansk 😉
VEGtober: Første uge
Om at spise ude:
Så er der gået en uge af VEGtober. Tillykke med din første uge på vegansk kost, hvis du leger med 🙂 Min mor klarer det godt og melder allerede om et lille fald i vægten. Hun er dog også begyndt at blive bekymret, for på fredag sker der noget, der potentielt er rigtig farligt, når man spiser vegansk: Hun er blevet inviteret ud! Åh-åh, hvad gør man så. Der vil jo helt sikkert være animalske produkter på bordet, og hvordan er det så lige, man bedst undgår dem uden at fornærme nogen og samtidig bliver mæt?
At spise vegansk hjemme er ingen udfordring ud over lidt startvanskeligheder, så det kan man sagtens gøre, men at tage sin veganisme under armen og begive sig ud i den ikke-veganske verden byder på en række udfordringer, som man ikke har derhjemme. Jeg har netop talt i telefon med min mor, og hendes bekymringer går især på sin egen evne til at sige og vælge fra, for de animalske produkter lokker hende jo, og hun vil ikke være uhøflig. Men samtidig har hun besluttet sig for at tage en madpakke med, der både kan tilfredsstille hendes smagsløg og imponere øjnene, så hun ikke føler, hendes mad er mindre lækker end de andres.
Som efterhånden garvet veganer er mit råd til min mor, at hun skal huske at tale med værten, før hun tropper op med sin egen mad. Det er ikke social acceptabelt at medbringe sin egen mad til en frokost eller middag uden at have talt med værten først. Og når man så taler med værten, er det vigtigt, at være pragmatisk og hjælpsom. Du kan forklare dine spisevalg og sige: “Jeg ville lige høre, om det er i orden, at jeg tager min egen mad med; jeg vil ikke være til besvær.”, men aldrig: “Jeg tager selv mad med, I skal jo nok have noget, jeg ikke spiser.” Det handler om, at vise respekt for værten, og vise, at man er indstillet på at tilpasse sig og hjælpe til, så man ikke er til besvær – selvfølgelig uden at gå på kompromis med sine valg.
Motivation
Med hensyn til motivationen til at lade de animalske produkter være, er det en god idé at oplyse sig selv og holde fast i sin beslutning. Hold fast i den forandring, der sker, for ellers vil du ikke kunne mære forskellen, og forandringen vil aldrig finde sted. Hold fast i, at du prøver denne nye måde at spise på af for din egen skyld, og at sociale konventioner ikke skal afbryde vejen mod dit mål. Andre mennesker vil måske mene, at de ved bedre, eller at dit valg ikke er et godt valg, men det er ikke deres bord, så det behøver du ikke lytte til. Du gør det, og det er dit valg, så det skal andre ikke bestemme over.
Oplysning er også en god ting til at motivere, for jo mere du ved om vegansk kost og dens virkning på din krop, jo mere vil du holde fast i den. Hvis du hellere vil mærke forskellen, så gør det, men hvis du samtidig gerne vil vide, hvad der konkret sker i din krop, så brug internettet til at oplyse dig selv. Læs om det, se videoer og deltag i debatter. Her er lidt at starte på:
Veg-starterkit fra Anima – generel starthjælp, helt gratis.
Vidste du, at dit blod bekæmper kræft op til syv gange bedre, hvis du spiser en sund vegansk kost? Her er en video om sundhedsfordelene ved vegansk kost.
En video, jeg endnu ikke har fået set, men som mine veganske kolleger anbefaler: A Delicate Balance
Og her er Leifs personlige historie om, hvordan han valgte at forandre sin kost og sit liv.
Krop i forandring
Du kan sikkert allerede mærke forandring i din krop efter en uge. Det kan min mor i hvert fald, hun melder om meget mere energi og en mave, der larmer mere end den plejer. Det er helt normalt med en rumlende mave i starten, dit system ændrer sig og omstiller til den ny og bedre kost, så det vil uundgåeligt kunne mærkes. Der går nogle få uger, så skulle den skid være slået 😉 og dit system vil føles bedre end nogensinde. For mig tog det tre uger, men det kan sagtens gå hurtigere eller tage en uge eller to mere.
Banke, banke, BØF!
Banke, banke, banke, banke… BØF! Burger på vegansk lyder måske trist, men det er langtfra tilfældet. Der er langt flere muligheder for at variere bøffen og smagsbilledet. Hvis du vil have store bøffer af at spise burgere, så er det her vejen frem. Lad den gyldne måge flyve på lossepladsen, hvor den hører til, og giv dig i stedet i kast med at skabe en mere spændende og sund burger, der smagsmæssigt er helt i top. De her blodrøde bedebøffer er perfekte til en lækker burger med guacamole, men du kan også bruge dem til en lækker efterårsmenu med stegte/bagte kartofler og andre rodfrugter, linse- eller speltsalat og måske en pebersauce.
Til mindst 8-10 bøffer:
4 dl revet rødbede (det er vel ca. 4-6 rødbeder alt efter størrelse)
2 dl kogte, brune ris
1 lille løg
2 fed hvidløg
3-4 spsk sojasauce
1/2 dl rasp (evt. fuldkorn)
1 tsk. timian
1/2 tsk. hakket, frisk rosmarin
1 knivspids lakridsrodspulver (kan udelades)
2 spsk. sennep
masser af peber
Blend først løg og hvidløg i en foodprocessor, tilsæt så det revne rødbede og de kogte ris, og blend igen til massen er en grov fars, der minder meget om hakket kød – lad den ikke blive alt for fin. Læg farsen i en skål og tilsæt resten af ingredienserne. Mos det hele sammen med hænderne nogle minutter, så farsen bliver lækker blød og klistret. Smag til, så den er helt perfekt. Lad så farsen hvile i køleren en halv time eller mere (gerne til næste dag).
Form nu bøfferne. Hvis du laver burgere, så tilpas størrelsen til bollerne. Steg bøfferne i lidt olie på en pande ved høj varme, til de er lidt sorte i kanten og tilberedt hele vejen igennem. Spis! 😀 Hvis der er bøffer tilbage, er de fantastiske til madpakken.
VEGtober: Din nye madpyramide
Når du nu spiser vegansk, skal du selvfølgelig også have en vegansk madpyramide at lade dig inspirere af. Den her fine madpyramide er fra hjemmesiden veganfoodpyramid.com, og den viser fint, hvordan en vegansk kost sammensættes.
Bortset fra et enkelt, kan vi leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger, De 8 Kostråd.
-Spis frugt og grønt, mindst 6 om dagen
-Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
-Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager
-Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød – tjek! 😉
-Spis varieret og bevar normalvægten
-Sluk tørsten i vand
-Vær fysisk aktiv, mindst 30 min. hver dag
Det er alt sammen helt ukompliceret at gøre på vegansk, og måske er det endda lettere, end hvis animalske produkter er en del af ens kost. Personligt kommer jeg langt over de “6 om dagen”, og at jeg holder mig fra animalske tilsætningsstoffer, gør også, at jeg spiser en hel del mindre slik/chips/snacks osv. end tidligere. Der er stadig en masse muligheder for at være usund som veganer, det er klart, men slikposerne er blevet mindre tilgængelige, og det er vist kun godt 😀
Det kostråd vi ikke ønsker at imødekomme lyder:
-Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
Den primære årsag til at fisk anbefales som en del af kosten, er nok, at de indeholder langkædede omega-3-fedtsoffer. Det er dog ikke fisken selv, der har produceret disse, de kommer derimod fra de alger, den har spist. Ligesom fisken kan få dækket sit omega-3-behov af planter, kan du også. Du finder de langkædede omega-3-fedtstoffer i havplanter (alger), mens de kortkædede findes i gode mængder i fx hørfrø. De langkædede er bedst, men spiser du de kortkædede, vil din krop selv omdanne en del af dem til langkædede, så kom i gang med hørfrøene. Bare knus 2 spsk hørfrø og tilsæt det til din smoothie, spis det på grøden/morgenmaden eller brug det på salat. Læs evt. mere om emnet her.
Jeg håber, din nye madpyramide kan guide og inspirere dig lidt til at sammensætte din veganske kost, så den er sund og varieret.
VEGtober: Godt begyndt er halvt fuldendt
Projekt VEGtober er kommet godt i gang, og det er nu anden dag med vegansk mad for min mor. I går tømte vi sammen ud i hendes skabe, hvorefter vi skrev en indkøbsliste, som jeg vil fortælle om senenere i indlægget. Først skal vi dog lige have tallene på banen, for det her projekt skulle jo gerne munde ud i, at min mor bliver både sundere og slankere. Måske sker der ikke de største forandringer på en måned, men der vil helt sikkert ske forandringer i løbet af den kommende måned. Resultaterne skulle så også gerne kunne ses både på vægten og blodtryksmåleren, men mine succeskriterier er ikke begrænset til at vægttab. Ud over at min mors generelle sundhed skal blive bedre, og hun skal tabe sig lidt, er det et klart mål for mig at inspirere hende til at fortsætte efter projektet. Om ikke til hvert måltid, så måske bare halvdelen af hendes måltider. Ikke nødvendigvis fordi det er sundere, men fordi hun opdager, at det er mindst lige så lækkert!
Tal, mål og vægt
Men ja, fakta skal der på banen. Min mor er 59 år gammel, 81 kg tung, 169 cm høj, 106 cm om livet og har et BMI på 28,4. Hun får taget blodprøver, målt bloktryk osv. cirka en gang om måneden hos lægen, og vi vil ved månedens udgang få målt hendes tal og sammenligne dem med sidste måneds tal. Jeg vil til den tid skrive lidt om, om de har forandret sig, og hvad hendes læge siger.
Spis mere!
Min mors appetit er meget svingende. Nogle gange spiser hun nærved intet, og andre gange spiser hun alt for meget på en gang, og det er en rigtig stor del af hendes vægtproblem. Både i går og i dag har hun nærmest ikke spist noget, så jeg har måttet motivere hende lidt til at spise. Det holder simpelthen ikke, at faste en hel dag for så at overspise til aftensmaden eller spise småt i flere dag e og så pludseligt spise en masse; så bliver man først træt, svag og syg. Hvis man vil tabe sig, må man spise noget, så man har energi til at være aktiv. Og når man spiser vegansk, kan man spise en hel del mere, end man kan som altspisende, så der er intet galt i et småspise hele tiden, så længe man holder sig til frugt, grønt og sunde snacks (og ikke lader sig friste for meget af de fedeste fødevarer som fx nødder). For min mor handler det bare om at komme i gang med den gode rytme. Hun elsker maden, men er bare inde i en ond cirkel med forkerte spisevaner, som hun skal lave om på ved at glædes ved maden og have lyst til at spise. De nye, veganske ingredienser og opskrifter, jeg har givet hende er en stor hjælp, som helt sikkert vil lokke hende i køkkenet for at lege.
Indkøbslisten
Hvad er det så for ting, jeg har givet hende at lege med? Jo, det er først og fremmest småting, der skal supplere de ingredienser hun allerede kender og bruger, for maden skal ikke være fremmed, den skal bare rettes lidt til, så den er vegansk, feder mindre og smager af lige så meget eller mere. Heldigvis er min mor fantastisk dygtig til krydderier i alle afskygninger, så det er ikke svært for mig at få hendes mad til at smage af en masse. Når smagsløgene udfordres og hele spektret af smagsnuancer er repræsenteret i et enkelt måltid, mætter maden også mere, og tungen bliver tilfredsstillet, så man ikke sidder tilbage med en fornemmelse af, at maven er fuld, men man stadig ikke er mæt. Her er, hvad jeg handlede ind for min mor:
-Løgpulver, spidskommen, karry, chili (smagsgivere, der skal fuldende smagsindtrykket)
-Mandler, hasselnødder, valnødder (rige på vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer)
-Hørfrø (for omega-3 – spis cirka 2 spsk. knuste hørfrø om dagen (uopvarmet) fx i en smoothie, på salat eller på morgenmaden)
-Brune ris, fuldkornslasagneplader uden æg (skift alt raffineret ud med fuldkornsprodukter)
-Grønne linser, røde linser, kikærter på dåse (masser af protein og lette at anvende uden at lægge i blød)
-Artiskok på dåse (til artiskokpålæg)
-Juice (til smoothie)
-Risfløde (fløde og vægttab er måske ikke den bedste kombination, men vægttab og afsavn er ingen opskrift på succes)
-Frossen grønkål, frossen broccoli (hav masser af grønt på frost til den lette og hurtige aftensmad, og spis masser af bladgrønt som grønkål, spinat, broccoli og bladsalat)
-Hvidkål, rodfrugter, løg (groft og tungt både mætter, smager og indeholder masser af fibre)
-Flået tomat, tomatpuré (umami-smagen findes bl.a. i tomater, svampe og soja, og den vil vi meget gerne have med i smagsbilledet)
-Nektariner, pærer, blommer (selvom min mor helst spiser sin frugt i en smoothie, har jeg opfordret hende til også at spise lidt frugt, der ikke er blendet – frugt er det perfekte mellemmåltid, en god snack og rigtig godt til morgen ved siden af en rugbrød eller en portion grød eller mysli)
-Rødbedesmørepålæg fra Urtekram
For at hjælpe min mor i gang, lavede jeg postej (fyldet til mine fyldte peberfrugter uden fløde og ris), artiskokpålæg, en grøn salat med linser og en stærk rodfrugtlasagne (revne gulerødder, pastinakker og kartofler) med tomatsauce (løg, hvidløg, chili, karry, spidskommen, paprika, løgpulver, tomatpuré og flåede tomater).
Det gode råd
Nu er jeg på ingen måde kostekspert, og jeg vil heller ikke foregive at vide alt om, hvordan man bedst spiser sundt, men som veganer er jeg blevet tvunget til at sætte mig bare en smule ind i diverse næringsstoffer, og hvor de kommer fra. Ikke fordi det er svært at få dækket på vegansk, for det er det ikke, men fordi andre folk har en forventning om, at det er rigtig svært, og jeg derfor må kunne forklare og forsvare min kost. Hvis du deltager i projektet og intet ved om vegansk kost, så bare rolig, du kommer ikke til at mangle alt muligt – end ikke fødevarestyrelsen er ikke bekymret for dig. De skriver på deres hjemmeside: “Det kan sagtens lade sig gøre at sammensætte en vegetarkost, som sikrer, at man får de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner.”
Mit gode råd til min mor, som jeg vil give videre til dig, er det samme som fødevarestyrelsen giver: Spis varieret. En god kombination af fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grøntsager, frugter, krydderurter og lidt nødder og kerner
vil dække alle dine behov og mere til. Jeg håber, du er kommet godt i gang – godt begyndt er halvt fuldendt!
VEGtober: Første dag
Først og fremmest tusind tak for opmærksomheden omkring projektet og alle jeres kommentarer og beskeder! 😀 Det er virkelig fedt, at så mange af jer er med på projektet og vil dele udfordringen med jeres venner og familie. Bliv endelig ved med at kommenterer og stille spørgsmål, så skal jeg forsøge mit bedste at svare fyldestgørende.
At rydde op og handle ind:
Første dag i VEGtober-projektet bliver en oprydnings- og opfyldningsdag. Alle animalske produkter skal væk, og der skal handles ind. Det i sig selv kan godt være en stor udfordring, hvis man ikke lige har handlet ind på vegansk før, men kast dig frygtløst ud i det, du vil lære en masse om de produkter du køber, og du vil sikker blive overrasket over indholdet i en masse af dem. Læs ingredienslisten på de ting, du vil købe, og vælg dem så fra, hvis de indeholder animalske stoffer. Du kan jo starte med at øve dig, når du sorterer ud i dine skabe derhjemme. (Opfordring: Smid ikke bare alt animalsk ud, men giv det til nogen, der kan bruge det. Jeg vil ikke opfordre til at spilde ting, så hvis du kan sørge for, at det bliver brugt, så gør det.) Og hvad er det så, man skal se efter, når man sorterer og handler ind? Der er mange tilsætningsstoffer, der er animalske, men i første omgang vil jeg opfordre dig til at være opmærksom på det, der er lettest at spotte på ingredienslisten, og det er selvsagt alt det, der hedder noget med mælk, æg, gelatine osv. Her er en lille liste med eksempler:
-Animalsk: Står der animalsk på listen, holder vi os fra det. (Fx Animalske fedsyrer eller animalsk olie)
-Lakto: Lakto betyder mælk.
-Lactose
-Honning
-Bivoks
-Æggepulver (Fx helægspulver)
-Mælkepulver
-Mælkesukker
-Valle (eller vallepulver)
-Smør (Fx smørolie)
-Carminer (Rødt farvestof fra skjoldlus.)
Disse indholdsstoffer lyder måske animalske, men de er ganske veganske og stammer altså ikke fra dyr:
-Kakaosmør (Det er lavet udelukkende af kakaobønner og har dermed intet med ko-smør at gøre.)
-MælkeSYRE (Kan være fra mælk, men er det meget sjældent.)
-Gær (Mange tror, man som veganer holder sig fra gær, men det er der ingen grund til.)
At vide lidt om, hvad der er godt at spise:
Udover at jeg skal hjælpe min mor med at rense ud og handle ind, skal jeg også oplyse hende lidt om, hvad der er særligt godt for hende at spise på en vegansk kost. Så længe du spiser nogenlunde varieret og farverigt og får lidt fra de forskellige fødevaregrupper hver dag, kommer du til at leve sundt og godt. Det kan dog sagtens betale sig at fokusere på de særligt gode råvarer – især, hvis man har fokus på sin sundhed og i øvrigt vil tabe sig. Jeg vil derfor hjælpe hende til at spise mere fuldkorn (hvid pasta, hvide ris og hvidt brød bliver skiftet ud med alt det grove og mørke), mindre sukker, mindre fedt (jeg vil skrue helt ned for den raffinerede olie og i stedet give hende de sunde fedtstoffer fra især frø, kerner og nødder – men ikke for meget, en håndfuld om dagen er nok) og selvfølgelig mere frugt og grønt. Og så vil jeg skifte “proteinkilderne” fra animalske til vegetabilske. Ud over al den protein, der er i frugt og grønt, vil jeg give hende bønner, linser og bælgfrugter at lege med.
Jeg vil opfordre jer til at læse mere om sund og varieret kost herinde:
Plantemad
Søger du motivation og baggrundsviden/tanker, så tag et kig omkring på
GoVegan.dk
Du kan også finde idéer her (på engelsk):
Vegan outreach
Og så skal du endelig spørge mig, eller måske på vegetarkontakt.dk 🙂
Det kan sagtens lade sig gøre at undgå animalske produkter, og det er ikke den store opgave, som det kan virke som i starten, men du kan selvfølgelig godt komme til at træde ved siden af, hvis du ikke er vant til at undgå animalsk. Lad det ikke stoppe dig eller gøre dig irriteret, bare fortsæt og gør det bedste du kan 🙂 Velkommen til VEGtober, glædelig International Vegetardag og god legelyst i køkkenet med de veganske ingredienser!
VEGtober: En måned på vegansk
Lad mig udfordre dig. Eller rettere, lad mig inspirere dig til at udfordre dig selv! På mandag er det den 1. oktober, som er International Vegetardag. En måned senere, nemlig 1. november, er det International Veganerdag. I spændet mellem de to dage vil jeg køre et vegansk mad-projekt, og jeg vil have dig med. Lad os gøre oktober til VEGtober!
For snart to uger siden luftede jeg en tanke for min mor. Min mor er 59 år gammel og meget åben overfor ny og spændende mad. Hun er mindst lige så madglad som jeg, men spiser en del kød og ost. Hun er overvægtig og vil gerne tabe sig. Samtidig har hun diverse småskavanker som så mange andre på hendes alder som fx forhøjet blodtryk. Jeg vidste ikke, om hun ville være med på min idé, da jeg luftede den for hende, men jeg nåede knapt at færdiggøre min sætning, før hun udbrød: Det gør vi! Og hvad er idéen så? Det går ganske enkelt ud på, at min mor skal spise vegansk i hele den kommende måned. Alt hun indtager skal stamme fra planter, intet fra dyr. Det vil have en stor indvirkning på hendes krop, og hun vil komme til at mærke forandringen meget konkret, som jeg selv oplevede den, da jeg skiftede livsstil.
Min udfordring til dig: Kom og leg med! Mærk hvordan vegansk kost kan forandre din fordøjelse til det bedre, give dig mere energi og i det hele taget hjælpe dig med at have det bedre. Hvis du vil føle den helt store forandring, skal du spise vegansk i mindst en måned, men hvis du ikke er klar til det, så prøv at spise vegetarisk, det vil helt sikkert også kunne mærkes. Hvis du heller ikke er klar til det, men alligevel gerne vil udfordres lidt til at sammensætte dine måltider anderledes, så prøv at veganisere et af dine hovedmåltider, så du for eksempel spiser vegansk frokost i en hel måned. Det vil inspirere dig til at tænke anderledes på dit måltid, og hvordan du sammensætter det. Måske har du i dag fokus på bestemte elementer som hovedattraktionen på din tallerken, men hvis du udfordres til at tænke anderledes over sammensætningen af dit måltid, vil det ændre sig, og måske vil du lære noget nyt om dine måltider.
I løbet af VEGtober vil jeg dele min mors erfaringer med den grønne mad herinde. Jeg vil fortælle, hvad hun spiser, hvordan hun synes, det er at spise anderledes, end hun plejer, og jeg vil beskrive, hvordan hun mærker den fysiske forandring. Jeg vil selvfølgelig være vegansk hotline og hjælpe hende med at finde ud af, hvad hun skal spise. Du er mere end velkommen til at bruge mig som hotline også, hvis du tager udfordringen op. Skriv til mig herinde i en kommentar, eller find mig på Facebook og skriv en besked.
På mandag tager min mor udfordringen op, tør du være med?
Fyldte peberfrugter med fritter af sødkartofler
Det er jo egentlig bare en stor frikadelle i fancy indpakning, men der er nu alligevel noget særligt over fyldte peberfrugter. Det glinsende skind med sorte pletter og en let-grillet smag, det bløde, søde og saftige peberfrugtkød, fyldets grove tekstur og tungere, salte smag… tilsammen giver det en fuldendt smagsoplevelse i en rigtig fin indpakning, der vil bringe næsten ethvert tilbehør til live på tallerknen. Plump sådan en peberfrugtbasse ned midt i din rissalat, læg den ovenpå dine ovnbagte kartofler, sæt den ved siden af din grønne salat, lad den være kongen på dit bjerg af rodfrugtmos eller tag den med på madpakken med stænger af agurk og gulerod til. Den fyldte peberfrugt kan lidt af hvert. Her får du den med lækre, ovnbagte fritter af sødkartofler og lidt mayo.
4 halve peberfrugter med fyld:
2 peberfrugter
1 dl kogte, grønne linser
1/2 hakket porre (jeg brugte den grønne halvdel/toppen)
1 dl kogte, brune ris
1 spsk. sennep
5-10 spsk. sojasauce
1/2 brik sojafløde (eller anden vegetabilsk fløde)
1/2 tsk hvidløgspulver
masser af peber
Sødkartofler til fritterne – beregn to per person.
Start med at gøre fritterne klar, så kan du komme dem i ovnen lidt før peberfrugterne, de skal nemlig have et par minutter længere. Vask sødkartoflerne og fjern urenheder (du kan godt skrælle dem, men skrællen er både sund og lækker, så jeg beholder den på). Skær dem så i fritter ved først at skære cirka 1cm tykke skiver og derefter skære disse i fritter på cirka 1 cm. Læg dem på en bageplade, dryp med lidt olie og krydr med rosmarin, lidt oregano, peber og salt.
Skær peberfrugterne over ved at dele stilken i to og fortsætte med at skære gennem peberfrugten (på midten, så du ender med to lige store dele).* Fjern kerner og frøstol uden at tage stilken af. Sæt peberfrugterne til side. Lav fyldet ved at blende linser og porre sammen. Når du koger linserne kan du lade den halve, hakkede porre koge med de sidste par minutter. (Du skal ikke bruge kogevandet.) Bland så de øvrige ingredienser i linse-/porre-farsen og smag til. Fyld nu peberfrugterne med farsen, krydr toppen med lidt salt og peber, dryp evt. med lidt olie og bag dem så i et smurt fad eller på en bageplade med bagepapir ved 200°C i cirka 15 min. Server med fritter og mayo.
Skulle du have noget linsefars tilbage, kan du lave deller af det eller bruge det på rugbrød som postej.
*Alternativt kan du skære toppen (med stilk) af peberfrugten, rense, fylde og så bage og servere med låget på. Jeg synes dog, den halve peberfrugt præsenterer sig pænere, og så er det nok ikke alle, der kan sætte en hel peberfrugt med fyld til livs 😉
Søde & bløde bananmuffins – uden sukker og gluten
“Okay, okay… så de her muffins er veganske, altså uden æg og mejeriprodukter fra dyr, så langt er jeg med. Men så er de også sukker- og GLUTENfrie? Men der er jo gluten i hvedemel, og sukker kan man da slet ikke undvære i en kage, så bliver det da bare til brød? Men de her muffins er jo både bløde, søde, svampede og lækre… HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?!”
Jeg forstår godt, hvis du tvivler på, at det rent faktisk kan lade sig gøre, men det kan det altså. Det er ren veganermagi 😉 Hvis du ikke vil undgå gluten, men gerne vil have sukkerfri muffins, så læs nederst i indlægget.
Opskrift til 6-8 muffins
1 måleske HUSK blandet med 4-5 spsk. vand
2 ordentligt modne bananer
1/2 dl smagsneutral olie
2 spsk. rismælk (eller evt. juice)
1 tsk. eddike
3 spsk. agave
2 dl rismel
1 tsk. bagepulver (uden gluten)
1 tsk. natron
3 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
lidt salt
evt. frosne bær
Start med at blande HUSK i vand i et lille glas eller en lille skål. Sæt det til side, så det kan blive til en slimet masse, mens du i en stor skål moser bananerne og blander mosen med olie, rismælk, eddike og agave. I en anden skål blander du rismelet medhævemidler og krydderier. Bland så HUSK-massen godt sammen med bananblandingen og vend det tørre i det våde. Smag gerne på dejen, du kan evt. tilsætte mere agave for at gøre den mere sød. Hæld dejen i muffinsforme og kom evt. 3-4 frosne bær i hver. Hindbær giver en lækker syrlighed, men andre bær duer også. De her muffins er klart bedst med bær i, men du kan selvfølgelig også lave dem uden eller med andet fyld. Bag dem ved 180ºC i cirka 15-20 minutter. Husk at teste med en strikkepind, om de er færdige, før du tager dem ud af ovnen.
Du kan selvfølgelig også lave dem med hvedemel, så er de bare ikke glutenfri længere. Hvis du bruger hvedemel, behøver du ikke bruge HUSK, men tilsæt i stedet en smule mere mel. Din dej skal falde tungt fra skeen. Hvis den slasker ned i skålen med det samme, er den for våd, hvis den bliver siddende længe på din ske, er den for tør, men hvis den lige bliver siddende et sekund eller to på skeen, før den glider ned i skålen igen, så er den perfekt 🙂
Sandhedskage – svampet vegansk sandkage
“Et stykke sandhedskage til fruen?” Hvis du siger ja til et stykke af den her kage, siger du samtidig ja til en oplevelse, der måske vil overraske dig. Et stykke sandhed, om du vil. Ligesom de andre kager jeg har blogget om indtil videre, er den her kage nemlig helt uden “æggeerstatning”, og du vil aldrig opdage, at der hverken er æg eller “æggeerstatning” i. Sandheden er nemlig, at æg er fuldstændigt overflødigt i langt de fleste tilfælde, og at man kan lave næsten alle ens yndlingskager helt uden æg eller ting, der ligner eller skal erstatte.
Før jeg blev veganer blev min pludseligt opståede bagetrang ofte bremset af en gabende tom æggebakke i køleskabet. Listen over ting man absolut skal have, hvis man vil bage inkluderede i mit hoved æg, mælk og smør – foruden mel, sukker og bagepulver. Jeg kan sagtens stadig bruge disse ingredienser (de veganske udgaver, selvfølgelig), men jeg har også lært, at jeg sagtens kan klare mig uden dem og stadig kreere en kage, som er præcis lige så god eller bedre.
Når man bager uden farlige salmonella-æg er der desuden den fordel, at man uden bekymring kan (og bør!) smage på dejen, før man bager den, så man ved, om den er fantastisk eller den måske mangler et eller andet. Man kan selvfølgelig også bare tage skålen med ind foran fjerneren og fråde kagedej direkte fra skålen.*
Til en springform på 24 cm i diameter
3 1/2 dl hvedemel
2 dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1/2 tsk salt
2 dl sojamælk
1 dl smagsneutral olie eller smeltet vegansk smør
korn fra 1 stang vanilje
1 tsk. eddike
1 spsk. æblejuice
Bland først de tørre ingredienser og de våde for sig. Bland så vådt og tørt. Bag i 15-20 min. ved 180°C – test med en strikkepind, om kagen er færdig, før du tager den ud. Du kan bruge denne opskrift til at lave veganske lagkagebunde, bare skær toppen af (toppen er det, der buler op) og del kagen på midten (se en længere forklaring her), så har du to (måske lidt tykke) bunde til lagkage.
Her har jeg valgt den helt enkle udgave og pyntet kagen med lidt chokolade, men du kan sagtens gå all-in med vegetabilsk flødeskum (fx havre- eller kokosflødeskum), bær (når de er i sæson), marcipan, nødder eller andet.
*Dette skal ikke ses som en anbefaling, og jeg fralægger mig i øvrigt ethvert ansvar for læsernes sundhed 😉
Broccoli med mayonæsten
Ifølge ordbogen er mayonnaise noget med æg, så det er ikke rigtig mayonnaise, sådan teknisk set, men det både smager og ligner… det er mayonæsten! Tak til Amy for det lækre ord 🙂
1 broccoli (stammen skal ikke lege med her, den kan du til gengæld bruge til deller, i suppe, i salat eller i sammenkogte retter.)
1 dl mayonæsten (vegansk majonæse – se nedenfor)
2 fed hvidløg
1 tsk. karry
En god håndfuld dild
Salt og peber
Ristede kerner (solsikkekerner, pinjekerner eller græskarkerner)
Evt. soltørrede tomater i fine strimler eller facon.
Lav først mayonæsten-dressingen af mayo, presset hvidløg, karry og dild (salt og peber). Du kan købe vegansk mayonnaise i helsekostbutikkerne eller lave den selv ved at blende 1 dl sojamælk med 2 spsk (æble)eddike eller frisk citronsaft og 1 tsk salt, fortsæt med at blende og hæld smagsneutral (det er vigtigt, ellers smager mayo’en fælt) olie i i en tynd stråle til blandingen bliver til mayo. Der skal bruges 1 1/2 – 2 dl.
Broccolien skæres i små buketter og blandes med mayonæsten-dressingen og evt. soltørrede tomater eller facon. Drys med ristede kerner og server broccolisalaten som tilbehør til fx deller.
Chop suey seitan
Jo flere gode ting i din chop suey jo bedre, men du kan også lave chop suey som en “hvad har jeg i køleskabet”-ret. Det er lækker hverdagsmad, der går hurtigt.
1 dåse mock duck (eller anden form af seitan) skåret i mundrette stykker
1/2 spidskålshoved hakket i fine strimler
3 gulerødder i ringe – evt. skåret skrå
2 løg (gerne et rødt og et brunt)
1 dl ærter
2 – 3 spsk. majsstivelse (maizena)
1/2 – 1 dl sojasauce
Lav din chop suey ved at varme en wok med lidt olie og stege alting heri. Start altid med løg, mock duck og grøntsager, der skal have længst tid (hårde grøntsager som gulerødder), og fortsæt efter nogle minutter med ting, der ikke skal have så meget, så alting er færdigt på samme tid. Slut af med majsstivelse og sojasauce og vend det hele nogle få minutter, så saucen klistrer til alle ingredienser. Ærter vil jeg komme i lige efter majsstivelse og sojasauce, så de ikke når at blive kedelige, men kun lige bliver varmet igennem. Server med brune ris.
Ikke brugt her, men rigtig godt til chop suey:
Bønnespirer (jeg havde ingen, men ellers bruger jeg altid bønnespirer i min chop suey – gerne dem fra dåse), porrer (hele løgfamilien fungerer godt i chop suey), peberfrugt (gør noget rigtig godt for saucen, så det er klart at anbefale) bambusskud, babymajs, kinaradise, glaskål, grønne bønner, sukkerærter, grønkål, hvidkål, bladselleri…
Veganerspam!
1 år som veganer! Hurra 😀
I anledningen af, at jeg har været veganer i et år, vil jeg gerne dele en note med jer, som jeg skrev i maj. Jeg håber, I vil læse den med interesse, stille alle de spørgsmål, der måtte melde sig og dele den med jeres venner og bekendte, hvis I tror, den vil sætte tanker i gang hos dem. Og så er det vist på sin plads at sige tusind tak til alle jer, der lader mig spamme jeres indbakker med vegansk mad og grønne tanker. Tak!
Egentlig ville jeg skrive en note om alle de hypotetiske situationer, jeg som veganer skal tage stilling til, når folk konfronterer mig med deres skepsis. Spørgsmål som ”Hvad ville du gøre, hvis du var strandet på en øde, og det eneste der var at spise var en ko?”, ”Hvad nu hvis du fandt et dyr på gaden, der havde levet frit og havde lidt en naturlig død? Ville du så synes, det var okay at spise det?” og lignende møder jeg ret ofte, og det er da kvalificerede spørgsmål til en veganers overvejelser, men at fortælle dig, hvad jeg ville gøre i en række tænkte situationer virker en smule useriøst og mest af alt irrelevant. Det er jo netop kun tænkte situationer, og altså ikke noget, der kan have indflydelse på, hvordan jeg lever mit liv her og nu.
Jeg kan da godt fortælle dig, at jeg ikke ville have noget problem med at dræbe for min egen overlevelse, at jeg ville drikke mælk og spise æg, hvis jeg var i en situation, der gjorde det nødvendigt. Det er jeg bare ikke. Det samme må være mit svar til det med det selvdøde dyr – udover at jeg generelt forsøger at holde mig fra at samle ting op fra gaden og spise dem (kald mig bare fisefornem).
I stedet vil jeg gerne prøve at give svar på en lille del af de påstande, jeg møder. Påstået fakta/holdninger vi har fået overdraget, som de fleste af os aldrig har stillet spørgsmål til, og som vi ikke ser det nødvendigt at stille spørgsmål til, men som godt kan bruge en refleksion eller to. Det er min lille opfordring til at stille spørgsmål; især til de ting, vi gør hele tiden. Du spiser hver dag, og det har stor betydning, hvad du vælger at spise. For dig, for andre og for verden omkring dig.
”Der er da ikke nogen, der dør af, at du drikker mælk?”
– Det er måske svært at gennemskue, hvordan et glas mælk har ligeså meget ko-liv på samvittigheden som en kalvesteak, men det er nu engang tilfældet. Tyrekalve i mælkeindustrien er overflødige, fordi de ikke kan og aldrig kommer til at kunne producere mælk. De er jo hanner. Derfor aflives de kort tid efter deres fødsel. Du kan se det her (19 minutter inde):
”Det gør ondt på koen, hvis den ikke bliver malket!”
– Ja, det gør det faktisk. Det gør rent faktisk ondt på en ko, hvis den ikke får lov at komme af med sin mælk. Betyder det, at vi bør malke den? Nej, løsningen på det ’problem’ er, at vi lader være med at tage kalven fra sin mor. Den eneste grund til, at en ko producerer mælk til at starte med, er, at den har kælvet/født en kalv. Præcis ligesom en menneskekvinde ikke går rundt med mælketyngede bryster, der konstant skal masseres safter ud af … (Ja, okay, nu mistede jeg muligvis halvdelen af læsernes opmærksomhed.) Det er så smart indrettet fra naturens side, at kun mødre producerer modermælk til deres unger.
”Men mælk er da sundt!”
– Jep, mælk er rigtig sundt og godt – for unger. Modermælk fra køer er designet til at fodre kalve, modermælk fra menneskekvinder er designet til at fodre spædbørn, modermælk fra katte er designet til at fodre killinger osv. Du har ikke brug for komodermælkens specifikke sammensætning af næringsstoffer, det har en kalv.
Vores kulturelle traditioner fortæller os, at komodermælk er sundt for os, men komodermælk indeholder en masse stoffer, som er skadelige for mennesker, og på trods af, at der er kalk i, gør modermælken fra en ko intet godt for dine knogler. Det høje indhold af animalsk protein
”gør mælken mere sur end basisk. Derfor fjerner mejeriprodukterne kalk fra dine knogler.”
”Der er da ikke nogen, der dør af, at du spiser æg.”
– Jo, det er der faktisk. Der skal jo en masse høner til at lægge alle de der æg, og i den industrielle ægproduktion bliver hanekyllingerne derfor ”sorteret fra”, altså dræbt, straks efter de er blevet udklækket. De kommer aldrig til at kunne lægge æg og er derfor overflødige. Præcis ligesom tyrekalvene i mælkeindustrien. Og hvad sker der med en æglæggende høne, der ikke kan længere? Den bliver slagtet og brugt som foder til fx mink.
Desuden får hønerne fiskemel i deres kost, så der dør også en del fisk, når du spiser æg.
”Man kan da ikke bage uden æg..?”
”Dyrevelfærden er langt bedre i Danmark, end andre steder i verden.”
– Hvad er ”dyrevelfærd” egentlig? Mit Word genkender ikke engang ordet, og det er måske meget sigende. De fleste af os kan blive enige om, at dyr skal have det godt – vi kan ikke lide at se dyr, der lider. Alligevel kommer vi til at støtte en masse ”usynlig” lidelse, når vi smider animalske produkter i indkøbskurven i supermarkedet. Og det er hverken værre eller bedre i Danmark end nogle andre steder i verden.
Køer, høns, fisk, grise, får, kalkuner og vores andre medskabninger er lige så meget i stand til at føle smerte som vi er, så når et ikke-menneskeligt dyr (for vi er selvsagt også dyr) bliver udsat for smerte og tvang gør det lige så ondt på det, som det ville gøre på dig eller en af dine venner.
Kan ”dyrevelfærd” så identificeres med begrænsning af den lidelse? Er det bedre eller mindre skidt at forvolde nogen smerte, hvis man udsætter dem for mindre smerte end andre bliver udsat for? Du vil næppe synes, det er luksuriøse forhold at blive lukket inde i et bur på to kvadratmeter med et lille vindue på livstid. Heller ikke selvom naboen kun har en enkelt kvadratmeter og intet vindue.
Lidt fakta om ”produktionsdyrenes” forhold i Danmark:
– Grundlaget for produktionsdyrenes liv er insemination. Insemination er at sammenligne med voldtægt, da dyret udsættes for et (ufrivilligt) overgreb, der befrugter det. Du synes måske, det lyder voldsomt, at insemination skulle være at sammenligne med voldtægt på mennesker, men ufrivilligheden/tvangen er præcis den samme.
– Der er ingen krav om, at produktionsdyr skal se sollys, hvorfor en del af dem aldrig nogensinde møder en solstråle.
– En ko kan blive omkring 15 år. En ko i Danmark, der skal spises, bliver 1 til 2 år.
– En høne kan leve i omkring 10 år. En slagtekylling lever 40 dage, før den sendes til slagteriet.
– En gris kan blive over 20 år. Hvis den skal blive til frikadeller, får den lov at leve 6 måneder.
– Der er en kæmpe fare for sygdomssmitte, når en masse dyr går tæt, som de gør i produktionen af animalske ”fødevarer”, så industrien forebygger ved at bruge en helvedes masse medicin, antibiotikum og kemikalier til at dræbe sygdomme og bakterier. Dyrene udsættes altså for en mængde unødvendig medicinering. Det betyder, at sygdommene kan udvikle sig og blive endnu farligere og endda overføres til mennesker. Desuden efterlader det en masse rester i kødet, som du får at spise.
”Dyr kan ikke sanse som mennesker, så det er ok at slå dem ihjel.”
– Smerte er præcis det samme hos andre dyrearter som hos mennesker. Når en hund har brækket et ben vil den halte og trække benet til sig for at undgå at bruge det, akkurat som et menneske eller en gris vil gøre. Forskellige dyrearter har forskellige evner, men evnen til at føle smerte er ens for os alle. Vi føler smerte som et signal fra vores krop om at undgå en fare eller sætte fokus på en skade, og det har alle dyrearter brug for. Så når vi slår dyr ihjel, holder dem indespærret eller tvinger dem til at gøre noget, føler de den samme smerte, som vi selv ville føle.
Vi er alle bevidste væsner: Cambridge Declaration on Conciousness
Spaghetti veganese
Mmm… Spaghetti kødsovs!
Den lækre ret “spaghetti bolognese” har masser af udtryk. I min tidlige barndom var den intenst salt og havde i sin essens kun to ingredienser: Kød og sovs. Det er den, der går under navnet “kød i mørke”, og som de fleste af os heldigvis har bevæget os væk fra. Det var også en tendens, der gav sig udtryk i den bolognese, jeg fik serveret derhjemme op gennem min barn- og ungdom. Løget havde altid været en velkommen del af retten, selv i dens allermørkeste time, men lige så stille sneg der sig flere og flere grønsager ind. Den første farveklat kom fra en klart orange rod, der i forvejen havde sneget sig ind i kødkøkkenet som koge-kammerat med kartoflen: Guleroden. Så kom dåsetomaten til og gjorde saucen til en lidt mindre tung tungeslasker. De næste grønne krigere, der kæmpede sig vej ind i mørket var porren og dåsemajsen, og langsomt blev der åbnet op for en hel hær af grønne udfordringer til det ellers så farvesky aftensmåltid. Peberfrugter, babymajs, ærter, oliven, chili, krydderurter… Nu har den grønne hær vundet slaget om bolognesen og magten over territoriet er fuldt overtaget. Jeg døber dig: Spaghetti veganese!
Sauce til 4 personer:
75 gram sojagranulat fx fra Soy4you
3 dl bouillon (lavet på en terning til 5dl)
2 spsk (lys) sojasauce
1 spsk HP-sauce
1 tsk citronsaft
1 spsk oregano
1/2 tsk røget paprika
salt og peber
Sojagranulat opblødes i en blanding af bouillon, sojasauce, HP-sauce, citronsaft og krydderier. Rør i blandingen et par gange, mens den køler ned. Lav den en times tid i forvejen (eller længere og stil den på køl). Hvis det skal gå hurtigt, tilsætter du bare ingredienserne direkte til tomatsaucen, men det bliver ikke helt lige så godt.
2 hakkede løg (gerne et rødt og et brunt)
4 hakkede fed hvidløg
3 hakkede gulerødder
2 halve peberfrugter (grøn og rød) i tern
1 tsk paprika
1 tsk chilipulver
1 tsk hvidløgspulver
1 spsk oregano
1 spsk basilikum
1 dåse tomatpuré
2 dåser flåede, hakkede tomater
evt. 10 kugler frossen spinat eller grønkål
salt og peber
(evt. krydderurter (fx basilikum eller persille), oliven og/eller gærflager)
100-150 g. kogt (fuldkorns)pasta per person
(Frisk pasta er næsten altid med æg, tørret er næsten altid uden, men tjek på pakken, at der ikke er æg i.)
Varm en gryde med lidt olie til næsthøjeste trin og sauter løg, gulerødder, hvidløg og peberfrugt med krydderierne. Når grøntsagerne er møre skruer du helt op for varmen og tilføjer en dåse tomatpuré – lav plads i bunden af gryden og steg tomatpuréen af, før du blander det hele, det gør masser af gode ting for smagen. Tilsæt nu sojakødet (og evt. ikke-absorberet bouillon), evt. grønkål/spinat og dåsetomaterne.
Smag til, smag til, smag til! Det er så vigtigt, at du lige får justeret smagen til sidst, så den er helt perfekt. Måske mangler der salt, måske lidt syre (citronsaft, balsamico), måske noget sødt (ketchup, sirup, sukker) eller måske skal din sauce bare have tid til at stå og passe sig selv lidt.
Server saucen på den kogte pasta. Pynt gerne din spaghetti veganese med hakkede krydderurter, server med oliven eller drys med gærflager (i denne sammenhæng veganerens svar på parmesanost).
Mums!
Skål!
Nu er det weekend, og her i Aarhus er der festuge, så der er en masse glade og fulde mennesker på gaderne. Det er skønt at se Arhus feste. Jeg tænkte, det var på sin plads at dele en lille video med jer, der handler om fuldskab og fest – bland dyrene 😀 For dyrene har nemlig også opdaget alkoholens glæder og det, der følger med.
Om lidt er der Mad Med Medfølelse, så jeg håber at se jer der! Og måske skulle der være plads til en lille en bagefter 😉
Brug-det-hele-suppe
Som jeg nævnte i sidste blogindlæg, er det lige nu studiestartstid for mig, og det betyder en omlægning af mine økonomiske prioriteter. Efter et år med arbejde og uden de store økonomiske problemer, er det igen tid til at holde lidt igen og skrue lidt ned for forbruget. Heldigvis er jeg efter tre år på statens uddannelsesstøtte ret dygtig til at spare. Og denne gang bliver det endnu nemmere, for veganermad er bare billigere, hvis man gør det rigtigt 🙂
Suppen her og dette indlæg er min lille opfordring til at bruge det hele. Ikke kun fordi du er fattig og på SU, men fordi der ingen grund er til at spilde mad (og ressourcer), der sagtens kan bruges. Initiativet Stop Spild Af Mad har helt klart fat i den lange ende; det behøver slet ikke være kompliceret at få det hele brugt, det handler om sund fornuft og måske en smule planlægning og/eller kreativitet.
Jeg kan huske, at jeg engang var hjemme ved en veninde, som lavede mad til mig. Vi stod og hyggesnakkede i køkkenet, mens hun hakkede en porrer. Jeg lagde egentlig ikke så meget mærke til, hvad hun lavede, før jeg pludselig ud af øjenkrogen så hende smide halvdelen af porren i skraldespanden. Jeg spurgte hvorfor, og hun svarede, at man da ikke spiste den grønne del af porrer. Jeg grinte lidt og fortalte hende så, at den grønne del faktisk er den sundeste, og at den i øvrigt smager rigtig godt. På samme måde har jeg altid selv smidt bladene fra blomkål ud, indtil jeg en dag opdagede, at det da var utroligt dumt, når de sagtens kan spises. Og så opdagede jeg endda, at de smager rigtig godt, både i salat, sammenkogte retter og suppe. På samme måde bruger jeg også stokken og bladene fra broccoli. Har du et godt tip til noget, der kan spises, som nogle måske smider ud, eller har du et andet godt råd til at bruge det hele, så del det gerne i kommentarfeltet under indlæget 🙂
Suppe til 4 personer:
1 1/2 liter grønsagsbouillon uden mælkepulver o.l.
2 laurbærblade
1 stilk frisk rosmarin (eller 1 tsk. tørret)
2 hakkede løg (og hele løgskaller uden jord – der er masser af kraft i, og så er de sunde)
3 hakkede gulerødder
bladene (stænglerne) fra et blomkålshoved, finthakket
1 (hel!) porre i ringe
1 dl brune ris
evt. kartoffelboller (lavet af knödelpulver fra tyskland)
3 finthakkede forårsløg
en håndfuld persille
citronsaft, chilisauce, salt og masser af peber
Kog bouillonen og kom laurbærblade, rosmarin, løg og gulerødder i. Lad det koge fem minutter og tilsæt så blomkålsblade, porre og ris. Kog det til risene er færdige, fisk løgskaller, rosmarin og laurbær op, og tilsæt så forårsløg og persille. Smag til med de sidste ingredienser.
Hvis du vil have kartoffelboller i, kan du koge dem med i suppen ligesom risene, men du kan også koge dem ved siden af og tilsætte dem bagefter. Koger du dem med i suppen skal du passe på med at røre for kraftigt rundt, da de kan gå i stykker.
Mad Med Medfølelse
Aarhus Festuge er i fuld gang, men det bliver først RIGTIG godt på lørdag, når jeg sammen med en masse andre glade folk byder på veganske smagsprøver i bunkevis. Ganske gratis, selvfølgelig 🙂
Kom og leg med, det sker på Ingerslevs Boulevard i Aarhus.
Lørdag den 8. september fra 12.00 til 18.00.
Udover smagsprøver, inklusiv MEGET kage, vil der være musik, ansigtsmaling (tag børnene med), gøgl i alle regnbuens farver og masser af glade og søde mennesker, der sørger for god stemning. Du kan endda købe en øl eller smoothie og sætte dig i en sofa. Vi er en del af Den STORE Stue, hvor drengene fra AMOK (Aarhus Musik Og Kulturforening) varmer hele Aarhus med deres budskab om mangfoldighedens værdi.
Jeg håber, du kommer og leger med 🙂
Læs mere om begivenheden her.
Og her er Mad Med Medfølelses FB-side.
Billederne er fra sidste års International Vegetardag, som jeg også var med til at arrangere.
Kærlighed & Kikærter 
Nye kommentarer på bloggen